To nye godsruter kan erstatte Mols-liniens rute mellem Kalundborg og Aarhus
Lukningen af Mols-liniens rute mellem Aarhus og Kalundborg har fået Transportministeren og trafikordførerne til at finde alternativer. To nye godsruter kan måske erstatte ruten.
Læs også
-
Superfærge skal slå Cat-links rekord i krydsning af Atlanterhavet
-
Mols-Linien: Sådan omstiller vi hurtigfærgerne fra diesel til flydende naturgas
-
Verdens første naturgas-hurtigfærge skal sejle på Mols-Linien
Læs mere om
Dokumentation
Den 15. september vil det være slut med færgesejlads mellem Aarhus og Kalundborg, hvis det står til Mols-linien. De har nemlig annonceret, at de lukker ruten, der primært bruges til godstranport.
Men det ønsker hverken Transportminister Hans Christian Schmidt (V) eller partiernes trafikordfører. Derfor mødes de i næste uge med kommuner og erhvervsaktører for at forsøge at finde et alternativ for godstransport mellem Sjælland og Jylland. Det skriver dr.dk.
Løsningen kan blive en rute mellem Aarhus og Kalundborg og en rute mellem Grenaa og Hundested.
»Vi har fået en henvendelse fra nogle investorer, som er ved at arbejde med en alternativ godsrute mellem Grenaa og Hundested, og dem inviterer vi til et møde, ligesom vi inviterer kommuner og eventuelle købere til møde med retsordførerne,« siger Hans Christian Schmidt til dr.dk.
Planen for en ny rute når dog ikke at blive klar, før Mols-linien lukker sin rute, oplyser han.
»Vi begynder nu at undersøge alle de EU-retlige og tekniske spørgsmål, der er blevet rejst i forbindelse med lukningen og for os, er det vigtigere at få en holdbar løsning end en hurtig løsning,« siger transportministeren.
Lukningen af Mols-liniens rute forventes at sende 125.000 ekstra lastbiler ud på det østjyske motorveje.






