Russisk radioteleskop skal finde indgange til ormehuller
Efter 30 års udvikling er radioteleskopet Spektr-R endelig sendt i rummet. Radioteleskopet skal jagte ormehuller og se så langt ind i sorte huller som muligt.
Spektr-R radioteleskopet skal, efter 30 års planlægning, endelig undersøge sorte huler og finde indgange til ormehuller. (grafik: NPO Lavochkin)
Læs mere om
Dokumentation
Et kraftigt forsinket russisk radioteleskop med navnet Spektr-R blev først på ugen opsendt efter langs tid forsinkelse.
Opsendelsen er Ruslands første rumteleskop i næsten 20 år, og radioteleskopet skal benyttes til at se dybt ind i sorte huller, observere sammenfaldne stjerner, bedre forstå hvordan mørk energi påvirker universet og søge efter indgangen til de teoretiske såkaldte ormehuller.
Planlægningen af Spektr-R, der er bygget af det russiske rumfirma NPO Lavochkin, begyndte for 30 år siden, men blev forsinket af Sovjetunionens sammenbrud, og den langsomme opstart af Ruslands rumprogram. Undervejs har det været plaget af tekniske problemer og voksende omkostninger.
Problemfri opsendelse
Spektr-R radioteleskopet blev opsendte mandag med en russiske Zenit-3M raket fra Baikonur-rumcenteret i Kasakhstan. Teleskopet vejer 3,5 ton og blev efter 10 minutter sendt ind i sin overføringsbane af rakettens øvre Fregattrin. Fregat-trinnet blev affyret to gange.
Cirka fire timer efter opsendelsen blev teleskopet frigivet fra det øvre trin, da det var kommet ind i den planlagte elliptiske bane.
I løbet af teleskopets planlagte fems års levetid vil dets bane blive gradvist ændret på grund af Månens tiltrækning. I banen tager det Spektr-R ni dage at foretage en omkredsning.
I løbet af denne uge vil Spektr-R folde sin runde antenne ud. Den har en diameter på 10 meter og består af 27 kulfiberstænger. Udfoldningen tager to timer.
Skaber et gigantisk interferrometer
Spektr-R er et led i et internationalt netværk af observatorier kaldet RadioAstron. Sammen med jordbaserede radioteleskoper over hele Jorden vil Spektr-R kunne levere nye viden om de sorte huller som dannes midt i nogle galakser.
Tilsammen danner teleskoperne et gigantisk interferrometer, som er et kunstigt observatorium. Den enorme størrelse gør, at det kan opfanges ekstremt svage radiosignaler, som ikke kan opfanges med andre systemer.
Hidtil har sådanne radioteleskop-interferrometre været begrænset af Jordens størrelse, men nu har russerne med Spektr-R gjort det endnu større, da Spektr-R’s bane vil bringe den næsten helt ud til Månen og tilbage igen.
Opløsning er 1000 gange bedre end Hubble
RadioAstron-projektets store følsomhed betyder, at astronomer vil kunne se ind i sorte huller og finde deres begivenhedshorisont. Det er der hvor intet, selv ikke lyset kan undslippe på grund at det sorte huls enorme tiltrækning.
Sammen med de jordbaserede teleskoper vil Spektr-R have en opløsning på syv mikrobuesekunder. Dette er tusinder gange bedre en Hubble-rumteleskopet, hvis bedste opløsning ligger på mellem 0,05 og 0,1 buesekunder. Et buesekund er mindre end tre-tusindedele af en grad.
Skal lede efter ormehuller
Udover at undersøge sorte huller, så skal Spektr-R også være med til at undersøge stjernedannelse, interstellart plasma, pulsarer hvilket er hurtigt roterende rester af døde stjerner, samt undersøge hvilken rolle mørk energi spiller i universets udvidelse.
Ifølge Lebedev Fysiske Instituts Astro Space Center vil Spektr-R måske også kunne besvare spørgsmål, om galaksernes kerner indeholder indgangen til de såkaldte ormehuller. Ormehuller menes at være teoretiske genveje gennem rum og tid.
Første måler galaksen M87
Et af de første mål for Spektr-R og RadioAstron-projektet er galaksen M87. Denne galakse har en stor jetstrøm som blæser materiale ud fra det sorte hul i dens centrum, og galaksen er en velkendt radiokilde. Det sorte hul menes at have en masse svarende til 6,6 milliarder gange Solens masse.
M87 er en af de bedste muligheder for at kunne finde begivenhedshorisonten, hvilken er så stor, at den kan opsluge hele Solsystemet.
