/elektronik

Lussing til Samsung: Taiwan-firma skal også producere Apple’s nye processor

Efter vedholdende rygter om, at Apple er utilfreds med Samsung, så oplyser kilder til ing.dk nu, at opgaven med at producere Apple´s nyeste processor bliver delt mellem Samsung og taiwanske TSMC.

Af Mads Ølholm, mandag 18. jul 2011 kl. 09:35

Problemer med at levere til tiden og irritation i Apple om at Samsung konkurrerer på smartphonemarkedet kan være blandt årsagerne til, at Samsung ikke længere står alene med produktionen af nye Apple-processorer, mens skal dele opgaven med taiwanske TSMC (Taiwan Semiconductor Manufacturing Company).

Apple’s næste processor, der forventes at få betegnelsen A6, skal efter al sandsynlighed produceres af to leverandører i stedet for blot Samsung, som det er tilfældet med forgængerne A4 og A5, oplyser anonyme kilder hos ARM til ing.dk

Folkene hos ARM, der har designet arkitekturen bag processoren, oplyser, at TSMC er i færd med en testproduktion for Apple. Kilderne ønsker dog at være anonyme, da de ikke har lov til at udtale sig officielt, da ARM aldrig udtaler sig om licenstagernes valg af producenter.

Derfor er det også ganske naturligt, at TSMC lige nu er i fuld gang med en testproduktion af A6-processoen for at bevise over for Apple, at man kan fremstille processoren i en tilstrækkelig kvalitet og mængde.

Beslutning kan være Apples sikring mod leveringsproblemer
Der er intet usædvanligt i at have forskellige leverandører til nøglekomponenter, men når det gælder processorer, har dette været knap så udbedt, da det for eksempel ikke umiddelbart kan lade sig gøre at skifte mellem for eksempel AMD og Intel i et eksisterende design. Når man imidlertid selv har designet sin processor og blot får den produceret ude i byen, åbner denne mulighed sig.

Der har længe været rygter i markedet om, at Apple var særdeles utilfreds med Samsung og derfor kan Apple’s beslutning være en slags straf og en sikring mod eventuelle leveringsproblemer.

Der forligger endnu ikke specifikationer for Apples A6-processor, men alle forventer, at der vil blive tale om en firekernet processor med integreret grafik, som vil være i stand til at afspille HD-film i 1080p med minimum 30 billeder i sekundet.



18. jul 2011 kl 11:17

Peter Hansen

Apple vs. Samsung patentkrig

Ikke særligt overraskende eftersom IT-medierne de senete par månender har været fyldt med nyheder om at Apple og Samsung har sagsøgt hinanden på kryds og tværs for diverse patentbrud. Det er jo ikke ligefrem noget der styrker samarbejdet. Desuden er Samsung selv nok ved at blive for stor en konkurrent for Apple på tablet og smartphone markedet, især med den nye og meget hurtige Samsung Galaxy S II smartphone som er meget populær blandt anmeldere og forbrugere.
Samsung producerer i modsætning til Apple mange af nølgekomponentetrne til smartphones selv, så som LCD og OLED-skærme, ARM proceccorer og hukommelse. Så Samsung har adgang til de nyeste teknologier før mange andre.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.