Ja sundhedsingeniører ville være en god ting.
Nej det vil ikke være en god ide at læger betragter patienter som kunder.
Jeg går normalt ind for at staten skal blande sig uden om det meste og lade markedet producere produkter og tjenester. Staten bør kun sikre at der er fri konkurrence på markedet, at der er et retsvæsen, der kan afgøre twister og at aktiviteter, der er skadelige forbydes eller at negative eksternaliteter beskattes. Dette virker bedst på langt de fleste områder, men ikke dem alle.
Sundhedsområdet er et af de områder, hvor der er brug for en langt kraftigere markedstilstedeværelse af staten.
Jeg har ihvert fald ikke kendskab til at man noget sted i verden har magtet at få et rent markedsbaseret sundhedsvæsen til at fungere fornuftigt og til en rimelig pris.
I et markedsbaseret system vil man udnytte at virksomheder vil profitmakisemere ved at sælge så meget som muligt til så mange som muligt og til så høj pris som muligt, mens modsat kunderne antages at være indstand til at foretage rationelle informerede valg blandt udbyderene, således at kundens ønsker og behov opfyldes mest muligt til den mindst mulige pris. Hvis der er reel mulighed for foretage et frit informeret valg inden for det økonomiske råderum og der er en reel konkurrence blandt udbyderne, så er dette normalt den bedste måde at sikre effektiv allokering af samfundets ressourser og til fremme af frihed, retfærdighed, innovation, udvikling, vækst og velfærd.
Sådan er det på de fleste områder, men ikke på sundhedsområdet.
Et af de grundlæggende problemer er at profitmaksimerende udbydere vil sælge så mange ydelser som muligt. Dette er langt fra altid det bedste for hverken patienten eller samfundet. Ofte vil det bedste være at undlade at behandle, teste eller at vælge en behandling, der på sigt vil resultere i at der kan sælges færre ydelser. Et eksempel. Jeg bor på filippinerne og her er der en meget høj prevalence af mavesår. Jeg har endnu endnu ikke mødt en eneste der har fået eller kender nogen, der har fået standard antibiotikabehandlingen af denne “banale” infektion. Alle får gammeldags langtidsbehandling med syreneutraliserende medicin og H+ inhibitorer og er langtidsyge. Der er intet motiv for den profitoptimerende læge til at helbrede mavesår, når man i stedet kan skabe en steady revenue flow. Du kan ikke i et profitmaksimere sundhedssystem forvente at sælgeren ikke vælger den tilgang, der resultere i at der sælges flest mulige ydelser til faste kunder. Hvis udbyderen er et aktieselskab, skal de profitoptimere og må ikke tage andre hensyn. Hvis sundhedsudbyderen vælger at helbrede f.eks. mavesår, frem for at sælge profitable ydelser i lind strøm til deres trofaste, men lidende kunde, så kan de risikere at aktionærerne sagsøger dem.
Der vil i et rent markedsbaseret profitmaksimerende sundhedssystem ikke være nogen interesse i at tilbyde ydelser til kunder med ringe eller ingen betalingsevne. I hvilket omfang dette er ok, afhænger af samfundets normer. I skandinavisk/europæisk samfund vil dette ikke være acceptabelt. Dvs at en eller anden form for interventionering fra staten er ønsket for at sikre at der kan udbydes sundhedsydelser til alle. Dette både for at sikre at der ikke opstår konflikt med samfundets normer for retfærdighed og lighed, men også for at sikre mod smitte fra ubehandlede/ikke vaccinerede spedes og udviklingen af ressistent bakterier og vira.
Der vil i et rent markedsbaseret profitmaksimerende sundhedssystem være ringe motivation til at sundshedsudbyderne udbyder simple og prisbilligere ydelser, da de vil fokusere på dyrere ydelser med en højere dækningsbidrag. Patienten og samfundet vil derimod ofte være interesseret I først at udnytte disse lavthængende frugter. Dvs at en eller anden form for interventionering fra staten er ønsket for at sikre at der kan udbydes simple og billige, men effektive sundhedsydelser til alle.
Der er en grundlæggende interessekonflikt mellem samfundet, der vil have sundhed, således at skatteborgerne kan arbejde og betale skat og ikke ligge budgettet til last, og den profitmaksimerende sundhedsudbyder, der er interesseret i sygdom.
Dvs der er tungtvejende grunde til at staten i et vist omfang interventionere i markedet. Dette vil typisk ske ved at der oprettes sygesikring for de fattigste og programmer, der betaler sundshedsudbyderene for simple, billige sundsydelser med stor effekt for sundheden I samfundet f.eks. effektive programmer til behandling/forebyggelse af kønssygdomme, tb, hepatitis, sundhedsplejersker osv.
Det øjeblik du har en profitmaksimerende udbyder af sundhedsydelser til kunder, der ikke selv skal betale for ydelserne, men af en sygesikring, så har du skabt et tagselvbord. Som den profitmaksimerende udbyder kan og skal udnytte. Det er derfor nøvendigt at staten begynder at kontrollerer og regulerer mere og mere. Det øjeblik at der er en sygesikring, så vil der uundværligt blive skabt et bureaukrati til at sikre mod snyd og udnyttelse, samt på skatteborgernes vegne at sikre eller give illussionen af bedst mulig anvendelse af skattemidlerne.
Hvis sygesikringen og de kontrollerende myndigheder er svage, så vil og skal de profitmaksimerende udbydere udnytte systemet til at få flest mulige penge. Hvis de er stærke er det stadigt vanskeligt at tøjle de profitmaksimerende sundhedsudbydere, da de operationelle beslutninger om det konkrete valg af undersøgelser og behandling i den konkrete situation træffes af patienten, der ikke betaler selv og af lægen p.gl.a. lægens faglige(profitmaksimerende) skøn og anbefaling.
Hvis lægen er profitmaksimerende, så bliver lægens forhold til patientens et kundeforhold. For at profitmaksimere skal kunden være en glad og fast kunde. Lægen vil pleje kundeforholdet og sælge de ydelser som gør kunden glad og udløser loyalitet og køb. Der vil her ikke være forskel på at tilbyde behandlinger anbefalet af cochrane reviews og homeopati og krystalhealing.
Nej læger skal ikke betragte patienter som kunder. Dette svarer til at man godt kan have skoler, hvor forældrerne eller skolemyndighederne betragtes som kunder, men det vil være en rigtig dårlig ide at lærerne betragter eleven som en kunde.
Læger, lærerer, sygeplejersker og andre i proffessionserhver skal ikke være profitmaksimerende og stå i kundeforhold til deres patienter, elever osv.
De stå I læge/patient-, lærer/elev- osv- forhold og skal være drevet af et kald, faglig stolthed og integritet, respekt og ære fra peers, empati med engagement patientens og elevens ve og vel. Det øjeblik du introducerer et udbyder/kundeforhold, så spolerer du disse gamle dyder, da udbyder/kundeforholdet kun kan være drevet af profitmaksimering.
Læger skal have disse gammeldags dyder og det er netop hvad man som læge uden uddannelsen og i det daglige virke dagligt får lært og reinforced.
Der er samtidigt en række ting som sådanne proffessionsuddannede med et kald ikke er gode til og her vil sundhedsingeniører kunne gøre rigtig god gavn. Læger kan klart bruge sundhedsingeniører til at også at betragte deres virke som en produktion, med kvalitetsstyring, rationaliseringer, lean osv. Med begreber som teknologioverførsel og best practice i sundhedssektoren.
4
