blogs kategori-billede

At gøre patienter til kunder

Af Troels Halken,  fredag 15. jul 2011 kl. 14:32

Det er det korte spørgsmål. Kan man se sundhedstjenester som en produktion, med kvalitetsstyring, rationaliseringer, lean osv? Kan man se patienter som kunder? Kan begreber som teknologioverførsel og best practice bruges i sundhedssektoren? Kan man bruge disse ting fra erhvervslivet og forene dem med pleje og omsorg, så vi får mere for pengene?

Jeg sad for noget tid siden og chattede med en ingeniørkollega om sundhedsvæsnet. Han berettede om hvordan det set ude fra slet ikke giver mening, hvad sundhedssystemet foretager sig. Jeg tror at vi alle kender sådanne historier om hvordan det som sker i et behandlingsforløb, til tider virker helt sort.

Mens vi sad og snakkede, så kom vi ind på at det for ingeniører kan virke helt ude i skoven, hvad der sker og at det er ufatteligt at der ikke er flere produktionsingeniører i sundhedssektoren. For hvad ved sygeplejersker, knoglesnedkere og sundhedsøkonomer om produktionsfilosofier og kvalitetsstyring. For en mand med en hammer ligner alting et søm, men alligevel så virker det jo som om at meget kunne optimeres. I den private sektor er der veludviklede systemer til håndtering af disse ting og til at styre relationerne med kunderne, så disse får en god oplevelse. Jeg ville have det fint med at tjekke ind på hospital Toyota – bedre end på mange offentlige sygehuse – selvom det her ikke handler om privatisering.

Problemet er selvfølgeligt til dels mentaliteten i sundhedssektoren, hvor det handler om omsorg og pleje. Når man anlægger et produktionssynspunkt på det, så er der en fare for at man glemmer at patienterne er mennesker, og det bliver et koldt og hårdt system. Det er dog en fare som er begrænset, specielt hvis man tager kundevinklen med ind i billedet. At i stedet for at se patienter som patienter, så begynder man at se patienter som kunder, og at det handler om at give kunderne en god service og det rigtige produkt/behandling.

Jeg er langt fra ekspert i uddannelser eller sundhedssektoren, så der er meget jeg ikke ved. Men jeg ved at hvis jeg laver en søgning på nettet efter sundhedsingeniør, så kommer der 72 hits på Google, så noget tyder på at der slet ikke findes sådan en uddannelse. Der findes noget inden for sundhedsteknologi, men det er jo lidt en anden boldgade, for vi snakker sundheds(produktions)ingeniør her – ikke teknologi. En sundhedsingeniør kunne måske netop være en måde at få skubbet ingeniører ind i sundhedssystemet på, så niveauet kunne hæves og sundhedssystemet blive mere effektivt.

En sådan uddannelse kunne skrues sammen af fag fra både sundhedssektoren, sundhedsøkonomi, produktions faget, kundeorientering, forandringsledelse samt lidt samfundsøkonomi, så de også kan lave analyser af de samfundsmæssige omkostninger og sikkert mange andre ting. En uddannelse som kunne bygges op sammen med de mere visionære hospitaler i det her land og i samarbejde med erhvervslivet, så man også kiggede mod best practice uden for sin egen lille andedam. Ofte så handler effektiviseringer ikke om at opfinde den dybe tallerken, men bare om at hugge fra andre brancher/sektorer, som gør noget på en effektiv måde.

Den kunne også være med til at trække flere kvinder ind i ingeniørfaget, som vi har set det ske med bla miljøingeniøruddannelsen.

What's not to like?

God weekend!
Troels



15. jul 2011 kl 21:49

avatar

Carsten Wagner

At gøre patienter til kunder

Du må definere, hvad du vil opnå. Hvis det drejer sig om penge (at reducere omkostninger) kan der altid findes noget, men hvis det drejer sig om bedre behandling, kan jeg sige af egen erfaring, at vi har et så højt niveau, som jeg kan forestille mig.

Jeg har selv været igennem et længere forløb, og der blev ikke sprunget over, hvor gærdet er lavest (tro mig !). Jeg blev gang på gang imponeret over, hvor effektivt og rationelt der blev arbejdet.

Sæt et mål. Så er dine spørgsmål nok nemmere at besvare.


16. jul 2011 kl 01:39

avatar

Troels Halken

Re: At gøre patienter til kunder

Du må definere, hvad du vil opnå. Hvis det drejer sig om penge (at reducere omkostninger) kan der altid findes noget, men hvis det drejer sig om bedre behandling, kan jeg sige af egen erfaring, at vi har et så højt niveau, som jeg kan forestille mig.

Jeg siger ikke noget om kvaliteten i sundhedssystemet.

Jeg skriver at hvis man uddannede nogle sundhedsingeniører (med udgangspunkt i produktionsingeniører), så kunne de sikkert bidrage til at man kunne levere den samme eller en bedre vare, hurtigere og billigere.

Vh Troels


16. jul 2011 kl 07:03

Anders Juhl Jensen

Lægen bør ikke se patienter som kunder

Ja sundhedsingeniører ville være en god ting.

Nej det vil ikke være en god ide at læger betragter patienter som kunder.

Jeg går normalt ind for at staten skal blande sig uden om det meste og lade markedet producere produkter og tjenester. Staten bør kun sikre at der er fri konkurrence på markedet, at der er et retsvæsen, der kan afgøre twister og at aktiviteter, der er skadelige forbydes eller at negative eksternaliteter beskattes. Dette virker bedst på langt de fleste områder, men ikke dem alle.

Sundhedsområdet er et af de områder, hvor der er brug for en langt kraftigere markedstilstedeværelse af staten.

Jeg har ihvert fald ikke kendskab til at man noget sted i verden har magtet at få et rent markedsbaseret sundhedsvæsen til at fungere fornuftigt og til en rimelig pris.

I et markedsbaseret system vil man udnytte at virksomheder vil profitmakisemere ved at sælge så meget som muligt til så mange som muligt og til så høj pris som muligt, mens modsat kunderne antages at være indstand til at foretage rationelle informerede valg blandt udbyderene, således at kundens ønsker og behov opfyldes mest muligt til den mindst mulige pris. Hvis der er reel mulighed for foretage et frit informeret valg inden for det økonomiske råderum og der er en reel konkurrence blandt udbyderne, så er dette normalt den bedste måde at sikre effektiv allokering af samfundets ressourser og til fremme af frihed, retfærdighed, innovation, udvikling, vækst og velfærd.

Sådan er det på de fleste områder, men ikke på sundhedsområdet.

Et af de grundlæggende problemer er at profitmaksimerende udbydere vil sælge så mange ydelser som muligt. Dette er langt fra altid det bedste for hverken patienten eller samfundet. Ofte vil det bedste være at undlade at behandle, teste eller at vælge en behandling, der på sigt vil resultere i at der kan sælges færre ydelser. Et eksempel. Jeg bor på filippinerne og her er der en meget høj prevalence af mavesår. Jeg har endnu endnu ikke mødt en eneste der har fået eller kender nogen, der har fået standard antibiotikabehandlingen af denne “banale” infektion. Alle får gammeldags langtidsbehandling med syreneutraliserende medicin og H+ inhibitorer og er langtidsyge. Der er intet motiv for den profitoptimerende læge til at helbrede mavesår, når man i stedet kan skabe en steady revenue flow. Du kan ikke i et profitmaksimere sundhedssystem forvente at sælgeren ikke vælger den tilgang, der resultere i at der sælges flest mulige ydelser til faste kunder. Hvis udbyderen er et aktieselskab, skal de profitoptimere og må ikke tage andre hensyn. Hvis sundhedsudbyderen vælger at helbrede f.eks. mavesår, frem for at sælge profitable ydelser i lind strøm til deres trofaste, men lidende kunde, så kan de risikere at aktionærerne sagsøger dem.

Der vil i et rent markedsbaseret profitmaksimerende sundhedssystem ikke være nogen interesse i at tilbyde ydelser til kunder med ringe eller ingen betalingsevne. I hvilket omfang dette er ok, afhænger af samfundets normer. I skandinavisk/europæisk samfund vil dette ikke være acceptabelt. Dvs at en eller anden form for interventionering fra staten er ønsket for at sikre at der kan udbydes sundhedsydelser til alle. Dette både for at sikre at der ikke opstår konflikt med samfundets normer for retfærdighed og lighed, men også for at sikre mod smitte fra ubehandlede/ikke vaccinerede spedes og udviklingen af ressistent bakterier og vira.

Der vil i et rent markedsbaseret profitmaksimerende sundhedssystem være ringe motivation til at sundshedsudbyderne udbyder simple og prisbilligere ydelser, da de vil fokusere på dyrere ydelser med en højere dækningsbidrag. Patienten og samfundet vil derimod ofte være interesseret I først at udnytte disse lavthængende frugter. Dvs at en eller anden form for interventionering fra staten er ønsket for at sikre at der kan udbydes simple og billige, men effektive sundhedsydelser til alle.

Der er en grundlæggende interessekonflikt mellem samfundet, der vil have sundhed, således at skatteborgerne kan arbejde og betale skat og ikke ligge budgettet til last, og den profitmaksimerende sundhedsudbyder, der er interesseret i sygdom.

Dvs der er tungtvejende grunde til at staten i et vist omfang interventionere i markedet. Dette vil typisk ske ved at der oprettes sygesikring for de fattigste og programmer, der betaler sundshedsudbyderene for simple, billige sundsydelser med stor effekt for sundheden I samfundet f.eks. effektive programmer til behandling/forebyggelse af kønssygdomme, tb, hepatitis, sundhedsplejersker osv.

Det øjeblik du har en profitmaksimerende udbyder af sundhedsydelser til kunder, der ikke selv skal betale for ydelserne, men af en sygesikring, så har du skabt et tagselvbord. Som den profitmaksimerende udbyder kan og skal udnytte. Det er derfor nøvendigt at staten begynder at kontrollerer og regulerer mere og mere. Det øjeblik at der er en sygesikring, så vil der uundværligt blive skabt et bureaukrati til at sikre mod snyd og udnyttelse, samt på skatteborgernes vegne at sikre eller give illussionen af bedst mulig anvendelse af skattemidlerne.

Hvis sygesikringen og de kontrollerende myndigheder er svage, så vil og skal de profitmaksimerende udbydere udnytte systemet til at få flest mulige penge. Hvis de er stærke er det stadigt vanskeligt at tøjle de profitmaksimerende sundhedsudbydere, da de operationelle beslutninger om det konkrete valg af undersøgelser og behandling i den konkrete situation træffes af patienten, der ikke betaler selv og af lægen p.gl.a. lægens faglige(profitmaksimerende) skøn og anbefaling.

Hvis lægen er profitmaksimerende, så bliver lægens forhold til patientens et kundeforhold. For at profitmaksimere skal kunden være en glad og fast kunde. Lægen vil pleje kundeforholdet og sælge de ydelser som gør kunden glad og udløser loyalitet og køb. Der vil her ikke være forskel på at tilbyde behandlinger anbefalet af cochrane reviews og homeopati og krystalhealing.

Nej læger skal ikke betragte patienter som kunder. Dette svarer til at man godt kan have skoler, hvor forældrerne eller skolemyndighederne betragtes som kunder, men det vil være en rigtig dårlig ide at lærerne betragter eleven som en kunde.

Læger, lærerer, sygeplejersker og andre i proffessionserhver skal ikke være profitmaksimerende og stå i kundeforhold til deres patienter, elever osv.

De stå I læge/patient-, lærer/elev- osv- forhold og skal være drevet af et kald, faglig stolthed og integritet, respekt og ære fra peers, empati med engagement patientens og elevens ve og vel. Det øjeblik du introducerer et udbyder/kundeforhold, så spolerer du disse gamle dyder, da udbyder/kundeforholdet kun kan være drevet af profitmaksimering.

Læger skal have disse gammeldags dyder og det er netop hvad man som læge uden uddannelsen og i det daglige virke dagligt får lært og reinforced.

Der er samtidigt en række ting som sådanne proffessionsuddannede med et kald ikke er gode til og her vil sundhedsingeniører kunne gøre rigtig god gavn. Læger kan klart bruge sundhedsingeniører til at også at betragte deres virke som en produktion, med kvalitetsstyring, rationaliseringer, lean osv. Med begreber som teknologioverførsel og best practice i sundhedssektoren.


16. jul 2011 kl 07:32

Anders Juhl Jensen

Re: Lægen bør ikke se patienter som kunder



Læger skal have disse gammeldags dyder og det er netop hvad man som læge uden uddannelsen og i det daglige virke dagligt får lært og reinforced.


Rettelse af meningsforstyrrende fejl mit forrige indlæg.

Der skulle naturligvis stå "Læger skal have disse gammeldags dyder og det er netop hvad man som læge under uddannelsen lærer og i det daglige virke får reinforced."


16. jul 2011 kl 09:56

avatar

Troels Halken

Re: Lægen bør ikke se patienter som kunder

I et markedsbaseret system vil man udnytte at virksomheder vil profitmakisemere

Jeg er nu ikke ude på at privatisere sundhedssystemet, og jeg mener at den balance vi har nu mellem offentlige og private udbydere er fin. Netop af de selvsamme årsager du påpeger.

Det jeg mener er mere at man i offentligt regi skal begynde at se patienterne som kunder - ikke kunder som man kan sælge noget ekstra til eller tjene penge på, men kunder som skal have den behandling de har brug for til at blive raske hurtigst muligt. Jeg har som sagt ikke selv de store erfaringer med sundhedssystemet, men jeg kunne forestille mig at hvis man tog udgangspunkt i kundernes behov og byggede systemet og behandlinger, kvalitetssikring mv, så de netop fik det de havde brug for, så kunne man få et sundhedssystem, hvor patienten var i centrum og blev set som en kunde og ikke som en patient.

Det kunne bla betyde at i stedet for at tilpasse patienterne til systemet, så byggede man systemerne omkring patienterne og patienternes behov. Større grad af kvalitetessikring, fordi kunder ikke kan leve med ikke at få det som de har brug for. Osv osv. Altså at det handler om at man anlægger et andet syn på patienterne inden for det nuværende sundhedssystem.

Jeg kan f.eks. ikke forstå at hvis man ikke fejler noget livstruende, så tager det pt. omkring 5-6 måneder at få en tid hos en hudlæge her i Jylland. Hvorfor skal folk gå og være syge i 5-6 måneder, når samfundet og den enkelte borger/patient/kunde ville vinde på at de kom i hurtig behandling.

Vh Troels


16. jul 2011 kl 10:46

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Lægen bør ikke se patienter som kunder


Det jeg mener er mere at man i offentligt regi skal begynde at se patienterne som kunder [...]

Spørgsmålet er om det er den rigtige metafor at bruge Troels ?

Jeg kender en del mennesker i sundhedssystemet og hvis jeg skulle koge deres holdning til deres job ned i et ord ville det være "frustration"

Frustrationen kommer mere eller mindre direkte af at sundhedssystemet, som meget andet i det offentlige, lider af overdreven kassetænkning.

F.eks kører man dødsyge kræftpatienter frem og tilbage over regionsgrænser for at undgå at betale en anden region for at indlægge dem på "fremmed sygehus" som det hedder i papirarbejdet.

Jeg skal ikke afvise at nogle friske hjerner kunne rationalisere arbejdsgange osv, men jeg tror den største forandring ville være hvis man droppede regionerne og nationaliserede alle hospitalerne.

Jeg kan ikke få øje på en eneste gavnlig effekt af regionernes rolle i sundhedsystemet: De har i flere tilfælde bygget sygehuse objektivt forkerte steder, de spilder resourcer på at fakturere hinanden osv.

EPJ er et andet eksempel: Alle der ved noget om det, er 100% sikre på at et godt EPJ system vil gavne stort set alle, både personale og patienter. Lige så enige er de om, at et dårligt EPJ system vil slå patienter ihjel.

Det rigtige niveau for et EPJ system er nationalt, men det er ikke muligt fordi regionerne skal blandes ind i sundhedssystemet.

Så lad os tage fat i det fundamentale problem først.

Men lad os da endelig i mellemtiden prøve at uddanne nogle produktionsingeniører med speciale i sundhedsvæsen og se hvad de kan bruges til.


16. jul 2011 kl 10:53

avatar

Torben Bauer

Formål med ingeniøre i sundhedsvæsenet?

Som læge og efter at have arbejde såvel på offentlige som private sygehuse, har jeg lidt svært ved at se hvad en ingeniør kan tilføre en i forvejen kompliceret verden.

Vi kan hurtig blive enige om at vi læger ikke skal se patienten som en kunde der gerne skal give et passende overskud til virksomheden.

MEN det er jo i realiteten hvad der er tilfældet idag. Offentlig som private sygehuse.
På et offentligt sygehus er der ikke umiddelbart penge mellem læge og patient, men afdelingen / sygehuset bliver alligevel "aflønnet" efter hvad man har lavet i forhold til DRG-systemet. DRG = Diagnose Relaterede Grupper. Her er alle de vigtigste diagnoser kædet sammen med en behandlingspris.
Men det er en relativ pris idet en DRG krone ikke er en alm. dansk krone.
Udgangspunktet er den sum penge som er afsat til hospitalernes drift og prisen for en behandling reguleres så lidt efter hvor mange der foretages - populært sagt.
Derudover kan man "spekulære" i at sammensætte et behandlingsforløb med flere ambulante besøg, "finde på" mulige komplikationer ( lungebetændelse / hjertelidelse etc.) som måske ikke umiddelbart betyder noget for den enkelte patient, men giver en højere DRG-afregning.
Behøver jeg at antyde at det er opfundet af DJØFfere!

Når det kommer til at stille en diagnose - ja så er det jo nemt hvis man f.eks. kan finde en kræftsvulst i tarmen. Den skal jo bare væk. Men hvordan? Strålebehandling, kemoterapi, kirurgi, en kombination af førnævnte eller måske slet ingen behandling? Her er der jo mange muligheder som ingen afhænger af patientens almene tilstand og den "gevinst" en behandling kan give patienten.
Tvivler på at en "sundhedsingeniør" kan tilføre noget her.

Oveni ovennævnte kommer så at der sidder 5 regionsråd, som har hver sin dagsorden, hvert sit ønske om hvordan antallet og ikke mindst placeringen af sygehuse skal være. (Vi kunne klare os med max 15 sygehuse i lille Danmark).

Endelig sidder folketinget og "blander" sig med at uddel en vis portion penge, lave love om at visse behandlinger skal hurtigere til og regulere hvordan lægeuddannelsen skrues sammen.

Med så mange aktører på et relativt lille område - ja så må det gå galt.


16. jul 2011 kl 11:14

avatar

Troels Halken

Re: Lægen bør ikke se patienter som kunder

men jeg tror den største forandring ville være hvis man droppede regionerne og nationaliserede alle hospitalerne.

Jeg ved ikke om kunder er den rette metafor, men det er for at give et andet perspektiv end begrebet patient.

Jeg er helt enig i det du skriver. Regionerne er noget fanden har skabt, og man kan bare se på processen herude omkring placeringen af det nye supersygehus. Nu ender det med at blive bygget midt på Lars tyndskids mark, fordi nogle politikere besluttede at det partou skulle ligge mellem Herning og Holstebronx og det gjorde de ud fra lokalpolitiske hensyn. Vi snakker en investering på 15-20 mia. om med konsekvenser for de næste 50 år, lavet på baggrund af kortsigtet lokalpolitik.

Man må jo ryste på hovedet.

Vh Troels


16. jul 2011 kl 11:38

avatar

Troels Halken

Re: Formål med ingeniøre i sundhedsvæsenet?

Torben,

Jeg tror at du rammer en masse ømme punkter i sundhedssystemet. Jeg kan selv tilføje en anden. Jeg har en veninde fra Frankrig, og hun fortæller bla. hvordan de laver mange flere test for at kunne stille en diagnose og de laver dem parallelt - dvs de venter ikke på resultaterne fra den ene inden de sætter den næste i gang, men sætter dem alle i gang for at sikre den rette og hurtige behandling. Tests koster jo penge fra sygehuskassen, men at patienten skal vente koster ikke direkte sygehuset penge, selvom det samfundsmæssige regnestykke med tabt arbejde og sygedagpenge og tab af livskvalitet ser anderledes ud. Hun beretter også om hvordan at sundhedssystemet dernede indkalder alle til en årlig heldbredsundersøgelse/tjek for at fange flere ting i opløbet, specielt hos dem som ikke komme til lægen uden at være døden nær, hvis de aktivt selv skal bestille tid hos lægen. Igen er det penge ud af en kasse, men de er måske sparet et andet sted, hvis man ser det samfundsøkonomisk og ser patienten som kunde, dvs også varetager patientens interesse, nemlig at blive helbredt bedst og hurtigst muligt.


Som læge og efter at have arbejde såvel på offentlige som private sygehuse, har jeg lidt svært ved at se hvad en ingeniør kan tilføre en i forvejen kompliceret verden.

Produktionsingeniører studerer produktion i 3-5 år eller mere, så der er tydeligvis masser af viden at lære omkring det område - og de er efterspurgt i erhvervslivet, fordi de mere end tjener sig selv hjem pga. de ting de kan tilføre en virksomhed, ang. produktionsplanlægning, produktionsfilosofier, lean, kvalitetsstyring, osv. Altså hvordan man mest effektivt skaber et givent produkt eller ydelse/service. Selv mindre virksomheder med omsætning for et to-tre cifret mio. beløb har den slags ansatte.

Min tese er at hverken sundhedspersonalet eller sundhedsøkonomerne er eksperter inden for det felt og det i "virksomheder" (læs hospitaler osv) som omsætter for mia.

Det er derfor at jeg mener at en sundheds(produktions)ingeniør kan tilføre sundhedssektoren noget nyt - fordi jeg ikke rigtigt kan se at der er en gruppe i sundhedssektoren som besidder de her kompetencer, mens de sidder og bestemmer over et "produktionssystem" i mia. klassen. Ja, nok det største enkeltstående produktionssystem i Danmark - og det er styret af glade amatører inden for produktion.

Det sidste skal ikke ses som en fornærmelse eller nedgøring af lægers eller andet sundhedspersonales kompetencer - bare en konstatering af at læger osv er eksperter i noget andet end process optimering.

Vh Troels


16. jul 2011 kl 12:37

avatar

Torben Bauer

Re: Formål med ingeniøre i sundhedsvæsenet?

Troels
Tak for indlæg.
Kender godt lidt til det franske system.
Om det er godt eller skidt med årlig helbredstjek er vist et godt spørgsmål. Indtil videre er der ikke noget videnskabeligt belæg for at det gavner.
Enig i at man sagtens kan bestille flere undersøgelser fra starten.
MEN - idag har vi såkaldte pakkeforløb for mange alvorlige lidelser. Her bestilles normalt de fleste ting fra starten.
Men når vi ikke herhjemme "bare" skyder med spredehagl, hænger det jo sammen med at der kun stilles en vis sum penge til rådighed.
Ingen tvivl om at mange patienter ville få en hurtigere diagnose såfremt man startede med flere scanninger. Omvendt - en CT-scanninger kan vise så mange forskellige ting at det for radiologen er godt at vide, hvad man går efter. Ellers risikere man nemt at overse noget. Afhængig af indstilling ser man lettere eller vanskeligere forandringer i knogler, lever bugspytkirtel m.m. Skal en sådan "spredehagls CT-scanning derfor udelukke noget - ja så kræver det måske en times nøje studering af de forskellige indstillinger.

Så påstår ikke at læger er de bedste - men de er klart bedre end de "DJØFfer" vi styres af idag.


16. jul 2011 kl 14:40

Finn West

Stop den debat

Der er rigeligt med ingeniører i sundhedsvæsenet, bla. i de Medicotekniske afdelinger.
Debatten går på arbejdsfremmende, overflødige stillinger, der mere og mere bliver besat at "Djøffere" der lynhurtigt får lim på taburetten og sender breve ud som de selv skal svare på

Vh f


16. jul 2011 kl 21:05

Niels Foldager

Re: Formål med ingeniøre i sundhedsvæsenet?

Troels Halken:

Ja, nok det største enkeltstående produktionssystem i Danmark - og det er styret af glade amatører inden for produktion.

Nej. Det er styret af politikere og DJØFere, som er glade amatører mht. patientbehandling. Og behandling skulle vel være sygehusenes kerneydelse?

I stedet er man ved at kvæle personalet i latterlige registreringer og dokumentationer. Ting som tager tid fra patientbehandlingen og som qua den bagvedliggende mistillid til personalets faglighed tager arbejdsglæden fra disse. Og det er ikke til patienternes gavn.

Mht. til produktionsstyring og rationaliseringer: Vel kan mange ting sikkert gøres smartere. Men DJØFere og ingeniører har svært ved at forstå, at hver eneste "vare" eller "ydelse" (læs: patient) er forskellig. Både set som menneke og mht. hvilke undersøgelser og forløb, de har brug for.

Et samtidigt indtag af akutte tilfælde (herunder oprydning fra privathospitalernes "produktionlinier") gør det heller ikke ligefrem mere aerodynamisk.

Et meget interessant eksempel er en radiologisk afd. som holdt op med de avancerede "produktive" bookingssystemer, og i stedet lod patienterne komme, når det passede dem. Det gav højere produktivitet og mere tilfredse patienter.

Med mindre ingeniører kunne fortrænge støkiometrisk flere DJØFere og nogle af de overflødige mellemledere, der er kommet til de senere år, så kan jeg heller ikke se, hvad de kan bidrage med.


17. jul 2011 kl 12:46

avatar

Torben Bauer

Re: Formål med ingeniøre i sundhedsvæsenet?

Torben,

Det er derfor at jeg mener at en sundheds(produktions)ingeniør kan tilføre sundhedssektoren noget nyt - fordi jeg ikke rigtigt kan se at der er en gruppe i sundhedssektoren som besidder de her kompetencer, mens de sidder og bestemmer over et "produktionssystem" i mia. klassen. Ja, nok det største enkeltstående produktionssystem i Danmark - og det er styret af glade amatører inden for produktion.

Det sidste skal ikke ses som en fornærmelse eller nedgøring af lægers eller andet sundhedspersonales kompetencer - bare en konstatering af at læger osv er eksperter i noget andet end process optimering.

Vh Troels

Din tese er sikkert rigtig såfremt vi skulle lave maskinbolte eller biler.
Men nu forsøger vi at diagnosticere og helbrede mennesker.

Så prøv at optimere driften på et bilværksted som tager imod ALLE bilmærker, har åben 24 timer døgnet rundt og skal lave akutte reparationer.
Her tror jeg at de fleste procesingeniører kommer til kort meget hurtigt.
Gør det så ydermere på en lang række mindre værksteder og forlang samtidig at kvaliteten er som på det bedste store værksted og at udstyret konstant er 5-10 år forældet. At lederen at reservedele konstant bliver udsat for nedskæringer, at bilværkstedet hele tiden skal uddanne nye mekanikere og får flere værkfører som hellere vil drikke kaffe og udstede nye direktiver end sikre at arbejdet bliver udført.
Så har du den virkelige verden i dagens hospitalsverden.


21. jul 2011 kl 17:42

avatar

Tine Andersen

Noget der virker

Er private klinikker med høreapparater, og nu her er jeg på mit andet sæt fra privat.
Denne sidste har en ørelæge, der arbejder i det offentlige, men som hver anden torsdag kommer ud.

Det er dejligt! Jeg skal ikke til Odense, jeg skal ikke vente i månedsvis (udover på min teleslynge), jeg får det nyeste, mindste og billigste elektronik.
Ørelæger i Region Syd har lang ventetid- og Region Syd bruger selv private- for at nedsætte den absurd lange ventetid!

Den længste tid var kommunens godkendelse. (Jeg ved ikke hvorfor, de tror, jeg en dag bliver rask og hører som en los. )De kunne spare papirarbejde, da jeg har en arvelig hørenedsættelse, der kun bliver værre over tid. Nu kan jeg høre 70 decibel!

Og efter engang at have kæmpet med hjælpemiddelcentralen: Du skal have taget en høreprøve ved os! Ego: Jamen jeg har lige fået taget to- kan I ikke bruge dem?
Nej, du skal have...
Og så opgav jeg. Jeg hader at få taget prøver, de høje toner starter min tinnitus.
---
Men min audiolog er fra det offentlige, nu er hun gået freelance. Og har forretning 15 km fra mig.
Dem jeg har brugt i Odense var jeg også MEGET tilfreds med!
Men Odense er langt i offentlig transport.

Mvh
Tine- kunde-patient


28. jul 2011 kl 20:08

avatar

Troels Halken

Re: Formål med ingeniøre i sundhedsvæsenet?

@Niels og Torben

Så prøv at optimere driften på et bilværksted som tager imod ALLE bilmærker, har åben 24 timer døgnet rundt og skal lave akutte reparationer.
Her tror jeg at de fleste procesingeniører kommer til kort meget hurtigt.
Gør det så ydermere på en lang række mindre værksteder og forlang samtidig at kvaliteten er som på det bedste store værksted og at udstyret konstant er 5-10 år forældet. At lederen at reservedele konstant bliver udsat for nedskæringer, at bilværkstedet hele tiden skal uddanne nye mekanikere og får flere værkfører som hellere vil drikke kaffe og udstede nye direktiver end sikre at arbejdet bliver udført.

Så i siger næsten det samme, nemlig at det er næsten kaotisk.

Gør det opgaven med at styre produktionsapparatet nemmere eller sværere?

Vh Troels


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.