/fødevarer

Minister: Fedtskat har ingen effekt på sundhed

Bertel Haarder erkender nu, at regeringens fedtskat ikke gør danskerne sundere. De bør sættes op, mener formanden for forebyggelseskommission.

Af Magnus Bredsdorff, fredag 15. jul 2011 kl. 09:53

Danskerne kommer ikke til at leve længere, fordi regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget har indført en skat på 16 kroner per kilo mættet fedt, vi kommer i indkøbskurven.

Den erkendelse er sundhedsminister Bertel Haarder nået frem til, efter at den forhadte fedtskat er blevet indført.

»Problemet er, at fødevarer i almindelighed beslaglægger en så lille del af velfærdsdanskerens indkomst, at man slet ikke reagerer på afgifterne«, siger han til Politiken.

»Vi bruger kun omkring fem pct. af vores indkomst på fødevarer. Selv hvis det blev fem en halv pct. i kraft af en hel masse afgifter, vil det ikke påvirke adfærden i supermarkedet særlig meget,« uddyber han.

Ministeren tilføjer i Politiken, at fedtskatten »trods alt giver nogle penge i statskassen, som man kan bruge til at nedsætte andre skatter med.« Regeringen regner med at kradse 1,5 milliarder kroner ind.

Udtalelserne ville ikke være kontroversielle, hvis ikke regeringen gang på gang havde begrundet fedtskatten med, at den vil skaffe os bedre helbred.

Selv da landets førende ernæringseksperter på stribe i Ingeniøren fastslog, at mættet fedt i sig selv ikke er skadeligt for helbredet, rokkede daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) sig ikke en meter.

Også daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) fastholdt, at fedtskatten ville give »højere middellevetid«.

Regeringens forebyggelseskommission lovede, at danskerne i gennemsnit vil leve fem dage længere på grund af fedtskatten. Formand Mette Wier fastholder troen på, at en skat på mættet fedt gavner sundheden. Den skal blot være højere, fordi danskerne bruger så få penge på mad.

»Derfor bør regeringen faktisk hæve afgifterne endnu mere på de billige og sundhedsskadelige ingredienser i de usunde fødevarer, hvis den for alvor vil flytte danskernes forbrug,« siger hun til Politiken.

Socialdemokraterne er ifølge avisen med på at banke fedtskatten og skatten på sukker i vejret, men det vil hverken Bertel Haarder eller Dansk Folkeparti være med til. I stedet opfordrer sundhedsministeren fødevareproducenterne til selv at fjerne de usunde varer fra hylderne.

»Det burde de. Men det kan vi ikke tvinge dem til,« siger han til Politiken.



15. jul 2011 kl 10:25

Claus Andreaseen

HAHA, typisk socialistisk tankegang..

Ja socialisterne har altid haft den holdning at man altid kan adfærds regulere befolkningen ved at pålægge visse varer og ydelser tåbelige skatter og afgifter, hvem husker ikke Ole Sohns elskede DDR, hvor cowboy bukser, briller, kød og cola stod i en ekstrem kurs.

Fedt skat er ikke vejen frem, løsningen er at sætte afgift og skatter ned på de sunde alternativer således at alle har bedre råd til de sunde ting.

Ja jeg bruger ordet socialist om vores regering der blot har videreført Poul Nyrups politik fremfor at føre en liberal politik.
Men den primære grund er desværre DF´s indflydelse hvis økonomiske politik er en tro kopi af S/SF.

Nej til afgiftes stigninger og ned med afgiften på de sunde alternativer så alle indkomst grupper har råd til de sunde alternativer.


15. jul 2011 kl 10:50

Jan Damgaard

Adfærdsregulering?

Nu var det jo ventet at alle afgifter og skatter ikke har det primære formal, at regulere adfærd. Hvis de virkede adfærdsregulerende, faldt provenuet til statskassen.

Differentieret moms? Lavere MOMS? Sænkning af punktafgifter?
Det vil alt sammen kræve at det offentlige, inkl. politikkerne spænder livremmen ind. Mon erkendelsen rækker så vidt?


15. jul 2011 kl 10:54

Hans Henrik Hansen

Lobbyisme?


»Derfor bør regeringen faktisk hæve afgifterne endnu mere på de billige og sundhedsskadelige ingredienser i de usunde fødevarer, hvis den for alvor vil flytte danskernes forbrug,« siger hun til Politiken

- he he, hun får da højst 'flyttet' det til Tyskland (/Sverige?) - hun skulle vel aldrig være hyret af grænsebutikkernes samvirke'? :)


15. jul 2011 kl 11:04

Morten Jørgensen

Re: HAHA, typisk socialistisk tankegang..

Tanken om at sætte afgifterne ned på sunde varer og tilsvarende op på usunde varer er for så vidt god nok.

Jeg tror derimod bare at det der sker er at de forretningsdrivende bare sætter prisen tilsvarende op, så de får en større avance. Netto set står forbrugeren i samme position.

Det var jo faktisk det der skete for 11-12 år siden da luksusafgigften på CD'er skulle sættes ned. Hvad skete der, jow prisen faldt da rigtig nok i de første par dage med en flad tier pr CD. Derefter røg prisen atter op.

Hvis man sætter afgifterne meget op på usunde varer er risikoen et sortbørsmarked/grænsehandel. Kunne være ret sjovt at se en chipspusher :-)


15. jul 2011 kl 11:49

Søren Kjærsgaard

Hvad i himlens navn ...

... er en "velfærdsdansker" ... ?!??


15. jul 2011 kl 12:38

Ole Lander

Sundhedsskat, grøn skat osv

Fedtskatten var vel blot som mange af de såkaldt grønne afgifter en ny skat i stedet for skat på indkomst. Når blot man kalder en ny skat for sundhedsregulerende eller grøn, så tror skatte-arkitekterne og politikerne vel, at den nye skat glider lettere ned hos befolkningen.


15. jul 2011 kl 12:41

Bent Andersen

Det centrale udsagn:

"Selv da landets førende ernæringseksperter på stribe i Ingeniøren fastslog, at
mættet fedt i sig selv ikke er skadeligt for helbredet"

Hende Mette Wier er temmelig langt ude...

Bent.


15. jul 2011 kl 13:00

Henrik Hansen

Re: Det centrale udsagn:

Som formand for forebyggelseskomissionen, forebygger hun vel bare faldende indtægter til staten?


15. jul 2011 kl 13:05

Simon Lyngshede

Bekymrende politisk holdning


trods alt giver nogle penge i statskassen, som man kan bruge til at nedsætte andre skatter med.

Vi er altså ligeglade med at have indført en ekstra lovgivning, som ikke fungere, hvis der bare er penge i det. En fejlslagen afgift bør da fjernes, hvis den ikke fungere som tiltænk, fremfor at udnytte dens eksistens til at liste penge op af befolkningens lommer på en ikke specielt gennemskuelig måde.


»Derfor bør regeringen faktisk hæve afgifterne endnu mere på de billige og sundhedsskadelige ingredienser i de usunde fødevarer, hvis den for alvor vil flytte danskernes forbrug,«

Skulle vi måske undersøge om det ville hjælpe at fjerne momsen på f.eks. frugt og grønt først? Eneste ulempe ved den løsning er at jeg ikke ville fortænke supermarkederne i skumme en del af den besparelse ved ikke at sætte prisen helt ned til den pris der oprindelig lå til grund for momsen.


15. jul 2011 kl 14:08

Jørgen Hansen

Re: HAHA, typisk socialistisk tankegang..

Ja jeg bruger ordet socialist om vores regering der blot har videreført Poul Nyrups politik fremfor at føre en liberal politik

Både Fogh og den nye Rasmussen kan vel kaldes kustoder for det den socialdemokratiske velfærdsstat.


15. jul 2011 kl 14:10

Jørgen Hansen

Re: Bekymrende politisk holdning

En fejlslagen afgift bør da fjernes, hvis den ikke fungere som tiltænk,

Jamen det giver da mindst en håndfuld vidensarbejdespladser - som landet skal leve af.


15. jul 2011 kl 14:20

Jais Knudsen

Fedtskatten har en effekt...

.. på statens indtægter, men næppe på folkesundheden. Folk ved jo godt, at chips og cola ikke er ret sundt, når det fylder for meget. Det er ikke prisen, som gør, at folk vælger en gang fritter til burgeren i stedet for en pose gulerødder.

Hvis man ville gøre noget godt for sundheden, ville det give bedre mening at forske en hulens masse i, hvordan vi får overvægtige til at synes godt om grønsager. At spise noget, der smager godt, og aktiverer belønningscentret, er så stærk en drift, at den ikke påvirkes af, om en mars-bar stiger 65 øre. Det ville svare til at forvente, at det afholdt folk fra at ryge, hvis man lagde et ubetydeligt beløb oveni pakkens pris.

Fedtskatten er bare en måde at fylde hullet i statskassen på. Og det er da ikke så tosset en ide at lukke det hul, men at bilde sig selv og befolkningen ind, at det er for at hæve folkesundheden, er i bedste fald uvidende. Uvidenhed afhjælpes bedst ved at forske.

Forskning er vejen frem, hvis folkesundheden skal hjælpes.


15. jul 2011 kl 14:42

Lars Bjerregaard

Re: Fedtskatten har en effekt...

..

Forskning er vejen frem, hvis folkesundheden skal hjælpes.

Og så måske oplysning og kampagner - Endvidere er der ikke ret mange der tænker på, at helt almindeligt hvedemel feder. Hvede finder vi i næsten alt brød og pasta.

Faktisk skal man have et ret stort behov for kulhydrater, hvis man skal bruge hvede til noget. Dvs. topidrætsfolk. Ellers omdannes kulhydratet til ... fedt.

Når vi nu er ved kulhydrat-holdige fødevarer vil jeg da også lige pege på kartofler og ris.

Vores hverdag er langt mere stillesiddende end den var for 20-30 år siden. Derfor er der behov for langt færre kulhydrater i dag.

Det vil sige: Dyrk sport eller drop franskbrødet.


15. jul 2011 kl 16:14

Jan Damgaard

Re: Fedtskatten har en effekt...

Faktisk skal man have et ret stort behov for kulhydrater, hvis man skal bruge hvede til noget. Dvs. topidrætsfolk. Ellers omdannes kulhydratet til ... fedt.

Endelig en der har forstået hvor fedtet kommer fra, og præcis derfor har fedtskatten intet med folkesunhed at gøre. Derimod indføres mere bureaukrati der låser befolkning bag en skærm! Moral er godt, så dobbeltmoral er dobbelt så godt?


15. jul 2011 kl 16:33

Jesper Jepsen

Re: Fedtskatten har en effekt...

Hvedemel feder? tja måske men kommer helt anpå om du taler om ægte hvedemel med skaldele eller det hvide pulver der er bleget m.m som er det man i daglig tale kalder hvedemel.
Desuden tjek lige hvor meget olie og fedtholdige frø der er i de såkaldte sunde fiber brød..
Her i huset males hvede og rug selv intet fedt tilsættes brødet og ingen klager fra ungerne.. kun når de har måtte undvære det solide mættene brød på en weekendtur eller ferien.

Problemet er lige så meget at de fleste ikke evner at vurdere råvarerne og ikke gider lave mad med mindre det er ½færdigt og kun skal røres sammen.
Så megen lidt moms på basis varere højre moms på luksus varene og en skyhøj på sodavand og andre typer af fødevare som vi egentlig helst ikke skulle have opfundet.


15. jul 2011 kl 16:51

Claus Madsen

Re: Fedtskatten har en effekt...

Hvedemel feder? tja måske men kommer helt anpå om du taler om ægte hvedemel med skaldele eller det hvide pulver der er bleget m.m som er det man i daglig tale kalder hvedemel.

Det er ikke tilladt at blege mel Danmark...
Men fuldkornsmel er selvfølgelig sundere alligevel.


15. jul 2011 kl 17:39

Jan Damgaard

Re: Fedtskatten har en effekt...

Hvedemel feder?

Ikke direkte, men alle former for kulhydrat dvs. sukker, stivelse kroppen ikke får forbrændt omdannes til fedt + vand, hvor fedtet lagres i depoter. Ved forbrænding af fedtet, skal der så bruges vand.
Egentlig smart. Men vi er desværre ikke udviklet til at side ned hele dagen, tværtimod.

Fuldkornsmel indeholder kim og skaldele, som også kan fås særskilt som hvedeklid.


15. jul 2011 kl 17:48

Jan Damgaard

Re: Fedtskatten har en effekt...

.. der er bleget m.m.

Forkert, Hvedkornet befries for kim og skaldele på møllerierne, ved sortering og recirkulering fås den hvide hvedemel.
Den hvide hvede, er en fremavlet hvedesort hvor skaldele er tyndere så fuldkornsmelet fra denne hvede giver et lysere brød.


16. jul 2011 kl 01:22

Ejvind Andersen Christensen

Jeg har et godt tilbud til dig..

Det ville Lars Larsen aldrig have sagt om en forhøjelse af prisen, men regeringen forsøgte alligevel med en forhøjelse.

Man skulle have nedsat prisen på de sunde ting. Det havde haft en betydelig større markedsføringsværdi, og sikkert også virket bedre.


16. jul 2011 kl 01:31

Ejvind Andersen Christensen

Hvedemel

Købes i Tyskland til 25 cent pr. kilo, eller ca. 3,75 for 2 kilo hvor vi herhjemme giver ca 6-7 kroner for samme ikke alt for gode kvalitet,

Købes den rigtig gode kvalitet i Italien kan den fås for 38-48 cent pr. kg. Samme kvaliteter herhjemme fås kun som importerede og koster nok omkring 10-12 kr for 2 kilos poser.

Forskellen i kvaliteterne er først og fremmest Gluten indholdet for der kan da bages brød af det meste, men dansk mel bliver ofte en klæg omgang og pizza af italiensk mel bliver langt mere luftige

Samme forskel gælder også ved havregryn, olivenolie, sæbe og mindre udpræget ved frugt og grønt, men man SKAL ALTID HOLDE øjnene åbne.

Man kan blive snydt overalt og undertiden også finde gode tilbud de mest uventede steder. Både i Danmark, Tyskland, Italien osv.

Det er mig fortsat ubegribeligt at man kan have en sukkerskat på sukkerfrie vand, herunder "dansk vand"


16. jul 2011 kl 08:57

Peter Hansen

Re: Fedtskatten har en effekt...

Dyrk sport eller drop franskbrødet

Hvad med kringle?


16. jul 2011 kl 09:26

Jais Knudsen

Re: Fedtskatten har en effekt...

Og så måske oplysning og kampagner - Endvidere er der ikke ret mange der tænker på, at helt almindeligt hvedemel feder. Hvede finder vi i næsten alt brød og pasta.

Faktisk skal man have et ret stort behov for kulhydrater, hvis man skal bruge hvede til noget. Dvs. topidrætsfolk. Ellers omdannes kulhydratet til ... fedt.

Når vi nu er ved kulhydrat-holdige fødevarer vil jeg da også lige pege på kartofler og ris.

Vores hverdag er langt mere stillesiddende end den var for 20-30 år siden. Derfor er der behov for langt færre kulhydrater i dag.

Det vil sige: Dyrk sport eller drop franskbrødet.

Uanset om det er fedt eller hvide kulhydrater, folk bliver overvægtige af, så er jeg stærkt tvivlende overfor, om oplysningskampagner vil have en effekt. I hvert fald ikke før om 20-40 år. Prøv at se på rygning. Alle danskere har siden 1960'erne vidst, at rygning er skadeligt. Alligevel pulser folk stadig løs.

Der er simpelhten nogle mekanismer i vores hjerner, der ikke er påvirkelige af helbredskampagner.

Derfor er vejen frem at indrette samfundet, så motion bliver lettere tilgængeligt, bliver endnu mere høj-status, og måske en social begivenhed (evt i forb.m. folks arbejde).

Og så lige at forske i, hvordan vi laver noget sund mad, 'de fede' kan lide.


16. jul 2011 kl 09:47

Ejvind Andersen Christensen

De fleste ved nok ikke...

Hvedemel er skadeligt for alle med diabetes eller suspekte for diabetes men også eksempelvis kartofler indeholder stivelse og er dermed leverandør af store mavemuskler, slatne overarme og bløde ben.

Hvis man så samtidigt spiser kartoflerne som fedtmættede pommes frites.

Derfor har jeg i størst muligt omfang skiftet til groft dansk rugbrød.


17. jul 2011 kl 17:02

arne lund

Hvad ved Haarder om noget som helst?

Endnu et eksempel på en Venstre-politker, der ikke aner hvad han taler om:
"Vi bruger kun omkring fem pct. af vores indkomst på fødevarer".

Ja, hvis man tjener i nærheden af en mio om året, eller hvis man lever af junk food købt i en discountbutik, så passer det sikkert. For folk med alm. indtægter ligger tallet vel på det 3-4 dobbelte - mindst!

Når Haarder vender sig mod fedtskatter, er det naturligvis for at beskytte vennerne i landbruget og fødevareindustrien, der alle er store bidragydere til Venstre. Hvad er det nu man kalder den slags på Sicilien?


17. jul 2011 kl 21:04

Jais Knudsen

Re: Hvad ved Haarder om noget som helst?

Ifølge dst.dk tabel FU5 virker Haarders tal nu ellers ret korrekt. Heraf fremgår det, at ca. 10% af forbruget går til fødevarer, og eftersom skat ikke indgår i "forbrug", havner vi på ca. 5% af indkomsten.

Så noget vidste Haarder da i det mindste.


18. jul 2011 kl 08:43

arne lund

Re: Hvad ved Haarder om noget som helst?

Nej, det gør han ikke! Og den statistik du henviser til er ubrugelig.
Her i huset (to pensionister uden børn) har vi ca. 200.000 kr. p.a. efter skat. Vi skulle iflg. DS bruge 18.400 kr. på fødevarer = 1,500 kr. pr. md = 750 kr. pr. person om måneden = 25 kr. om dagen.
Fortæl hvordan en voksen person kan klare sig for det beløb, når man vil spise sundt og varieret?


18. jul 2011 kl 09:41

Jan Damgaard

Re: Hvad ved Haarder om noget som helst?

.. = 25 kr. om dagen.

Tal er taknemmelig.

..ca. 5% af indkomsten.

Så med den nøjagtighed bliver det i området 20-40 kr. Naturligvis bliver andelen større jo mindre indkomsten er. Eller afhængig af afvigelsen fra middel.


18. jul 2011 kl 10:29

avatar

Per A. Hansen

Re: Fedtskatten har ingen effekt...

Og så måske oplysning og kampagner - Endvidere er der ikke ret mange der tænker på, at helt almindeligt hvedemel feder. Hvede finder vi i næsten alt brød og pasta.

- alle ved vel at både hvedemel, chokolade, gulerødder, kål, kartofler feder?
Altså hvisd man indtager flere kalorien end man forbrænder.
Man kan sagtens slanke sig ved at spise hvedemelsprodukter og fedt, det er alene et spørgsmål om at man indtager færre kalorier end man forbruger!
Det er overskuddet, der sætter sig som fedt!
Fedtskatten har intet med sundhed at gøre, det er en skat.
Ingen kan leve uden et vist fedtindtag, problemet opstår hvis man indtager mere fedt end behovet. Det samme gælder for alle andre kostelementer.

Alle politikere uanset partifarve ved intet om ernæring. Man kan ikke bedømme om et enkelt næringsstof er sundt eller usundt, man skal se på personens samlede indtag af fødemidler.
Det er ikke bare politikere, der vildleder om ernæring. Arne Astrup fortalte en gang at sukker ikke kunne omdannes til fedt!

Danskere skal forresten arbejde i stadig kortere tid for at købe sin mad.

Mvh. Per A. Hansen


18. jul 2011 kl 10:59

Jais Knudsen

Re: Hvad ved Haarder om noget som helst?

Jeg beklager, men statistikken er altså ikke objektivt ubrugelig, blot fordi den ikke afspejler din situation præcist som værende det typiske. Den afspejler heller ikke min situation - men jeg regner da med, at regnedrengene på Østerbro gør deres arbejde ordentligt.


18. jul 2011 kl 17:00

avatar

Lars Worm Andersen

1,04 kr for både magert og fedt hakkekød

Det oprindelige forslag gik ud på at fx hakkekød med 8-14 % fedt skulle blive dyrere, så magert hakkekød med 3-7 % fedt prismæssigt skulle kunne konkurrere. Der skulle så ikke være noget økonomisk incitament for at vælge fedende mad.

MEN afgiftssatserne udregnes efter gennemsnitsdyr, så 1 kg hakket svinekød koster 1,04 kroner i fedtafgift uanset om det er 3-7 % eller 8-14 % (eller 30 % fedt). Hvis fedtskatten skulle virke, burde afgiften beregnes efter varens reelle indhold af mættet fedt.

Ved færdigretter som fx lasagne, skal der i forvejen differentieres efter kød-, olivenolie- og osteindhold.


18. jul 2011 kl 18:28

arne lund

Re: Hvad ved Haarder om noget som helst?

Tal er taknemmelig.

Kom nu med argumenter i stedet for fraser.
Mht. din formodning om at DS gør sit arbejde ordentligt ...lad os ikke håbe, at de arbejder sådan her til hverdag, for det valgte eksempel er aldeles ubrugeligt.


18. jul 2011 kl 19:05

Jan Damgaard

Re: Hvad ved Haarder om noget som helst?

Tal er taknemmelig.

Kom nu med argumenter i stedet for fraser.
Mht. din formodning om at DS gør sit arbejde ordentligt ...lad os ikke håbe, at de arbejder sådan her til hverdag, for det valgte eksempel er aldeles ubrugeligt.

Ok, argumentet er at: cirka ikke betyder præcis, derfor er det resultat der angives med en usikkerhedsmargen. Især når indkomsterne der ligger til grund for regneeksemplet varierer som det gør. Variationen på forbruget på fødevarer er til gengæld mindre, så andelen af budget til mad følger i højere grad indkomsten end selve forbruget til mad.

De ekstra fødevareskatter vil derfor koste mest for dem der har de laveste indkomster, mens en gennemsnitsfamilie ikke vil mærke det.
Hvordan DS kommer frem til præcist 18.400 kr om året, kan det tænkes at det er et gennemsnit. Priserne er normalt højere i storbyerne mens de er lavere i provinsen. Men jeg kan heller ikke se om køkkenhaverne indgår i DS.


18. jul 2011 kl 20:48

Jais Knudsen

Re: Hvad ved Haarder om noget som helst?

Kom nu med argumenter i stedet for fraser.
Mht. din formodning om at DS gør sit arbejde ordentligt ...lad os ikke håbe, at de arbejder sådan her til hverdag, for det valgte eksempel er aldeles ubrugeligt.

Jeg anerkender fuldt ud din ret til at føle, at 200.000 i husstandsindkomst ikke levner plads til store udskejelser, og at 5% af disse i hvert fald ikke er nok til daglig.

Men du kan ikke forkaste Danmarks Statistiks arbejde, bare fordi det ikke passer dig. Deres arbejde er netop at gøre store talmaterialer brugbare. Vi kan jo ikke forlange af Bertel, at han stiller sig op og remser op, hvad samtlige Danmarks husstande har til rådighed til madindkøb. Det er derfor vi har statistik. Det gør tallene nemmere at arbejde med, men på bekostning af nogle nuancer. For den enkelte er de nuancer naturligvis vigtige, men i det store og hele forekommer det mig fuldt ud korrekt at bruge et gennemsnitstal.

Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at man ikke kan tillade sig at forkaste arbejde, der er udført på et videnskabeligt grundlag, blot med argumentet om, at du kan udpege nogen, der ikke ligger lige på gennemsnittet.

Jeg har ikke noget imod at høre på, at det er vanskeligt at få pengene til at slå til. Men jeg er ret afvisende overfor at høre på forfejlet omgang med statistik.


19. jul 2011 kl 09:54

arne lund

Re: Hvad ved Haarder om noget som helst?

Først en smutter: ”Priserne er normalt højere i storbyerne mens de er lavere i provinsen”. Prøv at se hvad basisfødevarer koster i Brugsen i en mindre stationsby (og hvor begrænset udvalget er og ikke altid lige friske varer), og se så hvor meget billigere det er i de større bysamfund.

Det må forlanges af Bertel Haarder, at han ikke bruger sit eget indkomst-niveau til at fortælle hvor meget folk bruger på kost. Hvis ikke han kender det korrekte tal, bør han afstå fra at udtale sig så kategorisk om ”5 pct.”.

Problemet med DS’ ”gennemsnitspriser” er at de udelader så mange nuancer, at billedet er alt andet end retvisende. Kun ganske få lever op til det gennemsnitlige. Det er rigtigt, at det gør det nemt at arbejde med tal, men det gør det vel ikke tallene mere korrekte og i overensstemmelse med den forvirrende og varierede virkelighed?

Jeg har forståelse for at der er brug for at skabe orden i kaos, men lad være med at forveksle denne tilstræbte orden med den skinbarlige virkelighed, for det er den ikke.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.