Hvorfor skal man smelte chokolade for at sætte to stykker sammen?


Spørg Scientariet

I 'Spørg Scientariet' kan du stille spørgsmål om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare.

Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".

Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.

Dokumentation

Af Julian Henlov, fredag 15. jul 2011 kl. 09:20

Svante T. H. Jørgensen funderer over chokolades egenskaber:

”Når man "brækker" et objekt, fx brækker et stykke chokolade i to, hvorfor kan man så ikke bare sætte stykkerne sammen igen? Hvordan ændres materialet ved at blive brækket, hvilken kraft holder det sammen, før man brækker det, og hvorfor kan man sammensætte stykkerne igen ved at smelte dem (i modsætning til ved fast form)?”

Grethe Winther, Dr. Techn. og seniorforsker ved Afdelingen for Materialeforskning på Risø DTU, svarer:

I de faste materialer, som er opbygget af molekyler, holdes molekylerne bundet tæt sammen af elektrostatiske kræfter mellem små dipoler i molekylerne, såkaldte van der Waal kræfter. Det er forholdsvis svage kræfter, som virker over meget kort afstand. Når først materialet er brækket i to stykker, og molekylerne er blevet mekanisk revet fra hinanden, kan molekylerne i den ene del ikke komme tæt nok på dem i den anden del til at danne nye bindinger. Men hvis materialet smeltes, bliver det muligt.

Når materialet smelter, får molekylerne energi nok til at bevæge sig mere, så bindingerne mellem molekylerne ikke længere er stærke nok til at holde dem bundet tæt sammen. Molekylerne kan nu bevæge sig frit mellem hinanden, og materialet kan flyde. To portioner smeltet materiale af samme slags kan så flyde sammen, og molekylerne får mulighed for at blande sig med hinanden. Når temperaturen sænkes, dannes der nye tætte bindinger mellem molekylerne, og materialet størkner til én fast blok, hvor molekylerne igen er låst mere fast.

Den energi, der skal til at bryde bindingerne i det faste materiale og få det til at flyde, kaldes smeltevarmen. Den energi kan man faktisk mærke i en god chokolade. For chokolade, der indeholder meget kakaosmør, er smeltepunktet omkring 35-37C. Det føles lidt koldt, når chokoladestykkerne smelter på tungen, fordi tungen afgiver energi til smelteprocessen i chokoladen.



18. jul 2011 kl 06:16

Peter Kamp

Det skal man nu også gøre for jern.....

Men ved andre temperaturer ;-)


18. jul 2011 kl 16:12

Søren Nielsen

Måleklodser

Måleklodser kan sættes sammen, så de ikke er til at få fra hinanden igen.

http://www.fagteori.dk/maaling...aspx


18. jul 2011 kl 16:56

avatar

Johnny Kristensen

Re: Måleklodser

Måleklodser kan sættes sammen, så de ikke er til at få fra hinanden igen.

http://www.fagteori.dk/maaling...aspx

Mon ikke det er koldsvejsning, men det kan man vist ikke med chokolade, he he


18. jul 2011 kl 17:38

avatar

Peter Andersen

Re: Måleklodser

Måleklodser kan sættes sammen, så de ikke er til at få fra hinanden igen.

http://www.fagteori.dk/maaling...aspx

Mon ikke det er koldsvejsning, men det kan man vist ikke med chokolade, he he

Nej det er ikke koldsvejsning,klodserne er så plane at de hænger sammen pga. adhæsion


20. jul 2011 kl 20:22

Holger Rene' Jørgensen

varme/kulde-stof,

Al stof er 'basalt set' gjort af, og udgør et forhold ml. varme og kulde.
Al stof er i en cyklus fra kulde til varme til kulde til varme osv.
Diamant smelter ved 24.000 grader og fordamper ved 48.000 (?)


26. jul 2011 kl 02:33

Jesper Nielsen

Chokoladens hemmeligheder!

Som tidligere chokolade medarbejder med mange års erfaring i chokolade kan jeg fortælle flg:
Chokolade kan danne 8 forskellige krystaller, der alle dannes ved forskellige temperaturer.Den første ved så lave temperaturer som 18 gr. C. og den sidste ved ca. 31 gr. C Når vi tempererer chokolade, er vi kun interesseret i den krystalinske form, der opstår ved temperering ved 31 grader. Når chokolade er korrekt tempereret, vil den færdige chokolade være blank og smelter kun modvilligt i hånden, mens den smelter i munden
De fleste chokolatiers og chokolademedarbejdere plejer at kalde chokolade for levende. De skyldes at selv små variationer i opbevaringstemp, koncheringstid, mængde af kakaosmør, og mængden af indaktive receptdele, som valle og sukker, forandrer egenskaberne i chokoladen.
Skal man være god til at styre produktionen af chokoladeprodukter, må man lære at aflæse chokoladen for at kunne tilpasse temperering og afkølingstid mm.
Chokolade, der ikke har opnået korrekt temperering vil være grålige og fedtede. Et specielt fænomen, der kan ødelægge chokoladeprodukter, typisk mælkechokoladeprodukter er sårbare, er blooming, der sker, hvis nedkøling sker for hurtigt, efter støbning eller overtræk.
Det kolde transportbånd danner en tynd skorpe på chokoladen, mens den endnu ikke størknede chokolade længere inde i produktet slåes ud af temperering, og danner forkerte krystaller. blooming er, når produkter, der ser normale ud ved pakning, bliver grå til trods for korrekt opbevaring ved udpakning.
Dårligt tempererede chokolader bliver grålige, fordi kakaosmørret trækker ud af chokoladen, idet den ikke indgår i de krystaller, der dannes.

Man kan også finde grå chokolade, hvis den har været opbevaret ved temperaturer omkring de 30 grader eller over.

Man kan lime to chokoladedele sammen ved at bruge enten tempereret flydende chokolade som lim mellem de to faste stykker. eller ved at bruge vekao, der ikke skal tempereres som lim. (det mest normale)

Temperereing foregår ved at varme chokoladen op til ca 40 grader, Dernæst køles chokoladen ned til ca 30,5 gr for til sidst lige varmes op til ca 31 gr.
Derved sikrer man, at chokoladen kun danner de krystaller, der opstår ved ca 31 gr C. - Tempereret chokolade!

Mørk chokolade er renest og har derfor den største spændvidde i tempererings temperaturer, mens Mælkechokolade er fyldt med sukker og vallepulver i forhold til og har et meget snævert tempereringsområde., som ligger ca 1,5 lavere.

Tilsætning af kakaosmør sænker tempereringstemperaturen med op til en grad, og gør chokoladen meget skinnede.
Kakaosmør er den dyreste ingrediens, og derfor sparer man i dag meget på det ved at konchere chokoladen meget kraftigere end tidligere.
Det gør det til gengæld meget sværere at temperere chokoladen, hvilket kan være ødelæggende for produktionen.

I grove træk producerer man i dag chokolade industrielt ved at riste kakaobønner, formale dem til kakaomasse, og kakaosmør skilles fra.
Kakaomassen tilsætte andre receptdele som hovedsageligt sukker, vallepulver og andre ingredienser. denne masse er næsten flydende, og sendes gennem en forvalse, der valser massen en grov tyk pølse. Dernæst valses massen til tørt pulver i en meget kraftig valse. sukkerkorn og andre partikler knuses ned til meget fine partikler. Det tørre pulver transporteres hen i en koncheringsmaskine - et opvarmet røreværk, der opvarmer massen til 50 grader, mens det presser/rører banker massen igennem i mindst 11 timer. I Koncheringen forsvinder bitterstoffer, som desværre også er den sunde del af kakaobønnen. Til slut justeres chokoladen med lichitin og kakaosmør til de præcise egenskaber som viskositet og smeltepunkt, førend, den sendes til produktionen af specifikke varer, hvor den tempereres og støbes ud eller bruges til overtræk.


26. jul 2011 kl 03:43

Michael Eriksen

Re: varme/kulde-stof,

Diamant smelter ved 24.000 grader og fordamper ved 48.000 (?)
Du prøver at være morsom, ikke?


26. jul 2011 kl 08:03

avatar

Peter Andersen

Re: varme/kulde-stof,

Jo,jeg ved ikke hvor han har det fra,men diamants smeltepunkt er 3550 grader


26. jul 2011 kl 08:40

Bjarke Dalslet

Tsk-tsk

Hvorfor stå og rode med varme (det er helt vildt farligt) når man har epoxy.


04. sep 2011 kl 21:37

Hans I Strib

Chokolade

God smeltechokolade (60-70 %) til overtræk af julekonfekt etc har en "brugervejledning" på pakken. Så vidt jeg husker, skal 2/3 af chokoladen smeltes i nykogt vandbad og derefter tilsættes den sidste 1/3, mens vandet vel langsomt køler af. Det bliver som regel vellykket, så de meget snævre tolerancer, som Jesper Nielsen i sit spændende indlæg om chokolader fortæller om, er måske knapt så snævre ved den slags "amatørchokolade"?


04. sep 2011 kl 22:35

avatar

Johnny Kristensen

Re: Chokolade

Nope, det er det samme med alt chokolade.

Det du gør at du smelter 1/3 så der ingen krystaller i den, så poder du den med de rigtige krystaller og den afkøling den sidste 1/3 giver får det hele til at krystallisere til lige præcist den rigtige type krystaller, og voila smelter på tungen knækker som den skal, lækker chokolade :-)


28. okt 2011 kl 15:47

Rasmus Møller

Re: Chokoladens hemmeligheder!

Hvor finder man sund, ukoncheret chokolade?


29. okt 2011 kl 11:01

avatar

Johnny Kristensen

Re: Chokoladens hemmeligheder!

Hvor finder man sund, ukoncheret chokolade?

Hvorfor vil du have det ukoncheret ?
Det er mere bitter, grynet og træls :-)

@johnny


29. okt 2011 kl 11:01

avatar

Johnny Kristensen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto