/forskning

Utrolig stærk mekanisk lim kan bruges som velcro i rummet

Amerikanske forskere har opfundet en lim, der fungerer som Velcro og bliver stærkere og stærkere med tiden. De regner med, at astronauter vil være interesseret i limen til at lappe rumfartøjer med.

Af Mie Stage, fredag 15. jul 2011 kl. 07:34

Klistrede succeser har det åbenbart med at blive til ved et tilfælde. Tænk bare på Post-it-sedlerne og Velcro-båndet, som begge er kendte som så-for-hulen-der-kan-man-bare-se-opfindelser.

Og nu er begge klistermekanismers overmand ved et tilfælde også på vej. En slags ny Velcro, som er rekordstærk og bare bliver mere og mere hårdfør, som tiden går.

Det hele startede for ti år siden på det amerikanske Kansas State University, da professor Xiuzhi Sun med speciale i industri og kornprodukter var ved at undersøge de klæbrige egenskaber i sojabønneproteiner. Til det formål stod hun og havde brug for et apparat, der kunne syntetisere peptiderne.

Derfor kontaktede hun en anden professor på stedet, John Tomich, som er professor i biokemi og derfor kunne være behjælpelig. Ved den lejlighed fortalte Tomich, at han selv havde udviklet et peptid for nogen tid siden, som opførte sig som cement, men at han ikke havde gjort mere ved det.

Sammen med Xiuzhi Sun hev han imidlertid peptidet frem igen og isolerede den del af det, hvor det viste sig, at cellerne dannede en slags fibriller, ligesom de små kroge, der sidder på Velcro-bånd, men i nanostørrelse. Derfor omtaler forskerne limen som mekanisk, da den ikke er kemisk fremstillet, som almindelige lim på tube eller stift.

Bliver bedre med tiden
Men ikke nok med det. Limens kroge gør ikke alene stoffet så klæbende, at det vil kunne lime løse kakler fast på rumfartøjer, det bliver også kun stærkere, efterhånden som limen tørrer ud. Derfor venter forskerne også, at limen vil finde interesse i rumindustrien.

Omvendt kan forringelser med fugt også være til nytte, forklarer John Tomich videre i en pressemeddelelse fra universitetet.

»Det kunne bruges som en slags ur eller som en fugtdetektor. Der kunne være f.eks. et kredsløb, som – når fugten nåede et vist niveau – ville ødelægge limen og dermed kredsløbet og udløse en alarm,« forklarer han.

Limen er nu blevet patenteret, og siden har John Tomich fortsat arbejdet og justeret på sekvensen i peptidet. Nu er øjnene rettet mod genterapi, uden at det endelige formål er defineret.

Imens arbejder Xiuzhi Sun videre med at undersøge hæfteegenskaberne ved limen, og hvordan de bliver påvirket af peptidsekvenserne. Målet er biobaseret lim ved brug af planteproteiner.



15. jul 2011 kl 08:56

Jens Christensen

Lidt Velcro-pernittengryneri

Det er vist lidt på kanten både at sige, at Velcro klistrer og blev til ved et tilfælde.
Velcro består jo af en masse kroge, der går i indgreb med hinanden eller tråde i stof (begge versioner findes på markedet). Sammenhæftningen er altså rent mekanisk. Så kan vi også kalde en boltesamling for mekanisk lim.

Det blev opfundet af en schweizer, der lagde en burre under et mikroskop for at finde ud af, hvordan den kunne hænge fast i hans tøj. Der er tale om ren research og intet tilfælde.

Derudover en spændende artikel.

Jeg har som kuriosum en lim købt hos boghandleren, der limer papir fast sammen, hvis man sætter fladerne sammen mens den er våd, mens den fungerer som en Post-It-lim, hvis den får lov at tørre ud først.
Snedigt :o)


15. jul 2011 kl 17:29

Mogens Hansen

Mér pernittengryn

Post-It blev absolut heller ikke til ved et tilfælde. Det gjorde et andet produkt som 3M og gjorde populært heller ikke, selvom folk ofte tror det: Malertape og kontor-tape var resultatet af 2 års intensivt forsker-arbejde.


15. jul 2011 kl 18:24

David Christensen

Re: Mér pernittengryn

Post-It blev absolut heller ikke til ved et tilfælde. Det gjorde et andet produkt som 3M og gjorde populært heller ikke, selvom folk ofte tror det: Malertape og kontor-tape var resultatet af 2 års intensivt forsker-arbejde.

Limen blev rigtigt nok ikke opfundet ved et tilfælde - men det at bruge den til at lave bogmærker, som ikke falder ud af bøgerne når man bladrer i dem, var et tilfælde.

http://en.wikipedia.org/wiki/P...note


15. jul 2011 kl 19:09

Flemming Larsen

Re: Re: Mér pernittengryn

Uha - jeg krummer tæer når folk bruger Wikipedia som kilde. Enhver kan gå ind og skrive hvad de vil - så i bund og grund kan det være lige så forkert som et hvilket som helst andet svar.
Jeg kunne gå ind og skrive at det var opfundet af små blå marsmænd hvis jeg ville. Wikipedia er et meget sjovt opslagsværk, men tag venligst ikke alt hvad der står som den absolutte sandhed!


15. jul 2011 kl 19:25

Michael Eriksen

Re: Mér pernittengryn

Jeg kunne gå ind og skrive at det var opfundet af små blå marsmænd hvis jeg ville.
Jamen så prøv det. Du har tilsyneladende ikke begreb skabt om hvordan Wikipedia fungerer.

Jeg mener det: skriv din marsmandartikel og du skal se hvordan den bliver slagtet og fjernet indenfor 30 minutter.

Desuden har du ikke forstået formålet med Wikipedia. Wikipedia påstår ikke at den repræsenterer "sandheden". Den påstår den repræsenterer dokumenterbar viden og har referencer til (næsten) alt. Hvis der står noget forkert i Wikipedia er de fordi referencerne er forkerte.

Wikipedia repræsenterer konsensusviden.


15. jul 2011 kl 19:32

avatar

Michael Ebbesen

Re: Mér pernittengryn

Uha - jeg krummer tæer når folk bruger Wikipedia som kilde. Enhver kan gå ind og skrive hvad de vil - så i bund og grund kan det være lige så forkert som et hvilket som helst andet svar.
Jeg kunne gå ind og skrive at det var opfundet af små blå marsmænd hvis jeg ville. Wikipedia er et meget sjovt opslagsværk, men tag venligst ikke alt hvad der står som den absolutte sandhed!

mennesket er et dyr der bare gerne vil gøre sig selv til og frem i rampelyset for enhver pris , så hvis du bruger den engelske udgave af wiki kan du være meget sikker på der er folk der har siddet med deres veludviklede evner og sablet andres tekster igennem og rettet på dem i en uendelighed !

fordi nogen har udgivet en bog er den pr defination heller ikke sandhed som ikke bør efterprøves andet sted . såvel som " A second doctors oppinion" !


15. jul 2011 kl 19:39

Ejvind Andersen Christensen

Jamen dog

Så er det da godt at der ikke skrives noget vrøvl på denne side.


15. jul 2011 kl 23:58

avatar

Morten Knudsen

Re: Mér pernittengryn

Uha - jeg krummer tæer når folk bruger Wikipedia som kilde. Enhver kan gå ind og skrive hvad de vil - så i bund og grund kan det være lige så forkert som et hvilket som helst andet svar.
Jeg kunne gå ind og skrive at det var opfundet af små blå marsmænd hvis jeg ville. Wikipedia er et meget sjovt opslagsværk, men tag venligst ikke alt hvad der står som den absolutte sandhed!

Som udgangspunkt kan du aldrig stole 100% på noget. Men fordi (den engelske) Wikipedia er blevet så udbygget og overvåget af så mange, er risikoen for fejl, procent mæssigt, mindre end ved lærebøger. Alle oplysninger på Wikipedia skal også følges op af referancer. En hver der holder fast i en oplysning fra ét sted, være det fra lærebøger, professorer eller Wikipedia, uden kritisk vurdering og referancer, er en tåbe.

Hvis man skal give én referance, er Wikipedia nok den bedste du kan komme med, idet at den leder til mange referancer.

Så istedet for at komme med gammelmandsfrygt, synes jeg du skulle følge linket og gå ned til referancerne i bunden, og indse at du nok ikke kan finde et bedre link til pålidelige oplysninger om, i dette tilfælde, post-it. Wikipedia er som regel også bedre opstillet og formuleret end de fleste lærebøger.


16. jul 2011 kl 09:08

Ulf Larsen

Re: Mér pernittengryn

Uha - jeg krummer tæer når folk bruger Wikipedia som kilde. Enhver kan gå ind og skrive hvad de vil - så i bund og grund kan det være lige så forkert som et hvilket som helst andet svar.
Jeg kunne gå ind og skrive at det var opfundet af små blå marsmænd hvis jeg ville. Wikipedia er et meget sjovt opslagsværk, men tag venligst ikke alt hvad der står som den absolutte sandhed!

Hvad der står om videnskab o.desl. er åbenbart mest forfattet af (anonyme) skole-elever, som skriver af fra deres lærebøger. I kommer til at lede længe efter en professionel der forsøger at bidrage med noget der mere end een gang. Det bliver ikke accepteret som kilde-henvisning ved de videregående uddannelser.


16. jul 2011 kl 11:14

Niels Foldager

Hvordan det?

Nu er øjnene rettet mod genterapi, uden at det endelige formål er defineret.

Genterapi? Til at klistre kromosomer sammen med?


16. jul 2011 kl 12:47

Ejvind Andersen Christensen

Jeg stoler ikke, jeg kontrollerer

Jeg ikke på noget som helst uden at efterkontrollere i videst muligt omfang, og det har jeg altid gjort. Allerede i begyndelsen af 50erne efterkontrollerede jeg det mine egne forældre fortalte mig.

Jeg har siden lært af en reklamemand, at man skal få sine påstande trykt af en professionel bogtrykker, De fleste tror på det mest eventyrlige når blot det er trykt i en bog.

Problemet er det samme med internet. Husk at vurdere og efterkontrollere.
Derfor søger jeg facts i videst muligt omfang. Ikke alle de ørkesløse diskussioner om "englenes sprog" og tilsvarende luftige emner.


16. jul 2011 kl 16:27

avatar

Morten Knudsen

Re: Jeg stoler ikke, jeg kontrollerer

Der er en grund til at man gennemlæser inden man sender. ;)


16. jul 2011 kl 23:58

Ejvind Andersen Christensen

Sjovest er at kontrollere andre

Egne fejl overser man nemlig uhyre nemt.
Det er en gammel historie med at se splinten i andres øjne, men ikke bjælken i eget øje.


17. jul 2011 kl 17:24

Kristian Dalgård

Re: Mér pernittengryn

Det bliver ikke accepteret som kilde-henvisning ved de videregående uddannelser.

Selvfølgelig bliver det ikke accepteret som kildehenvisning, når det er sekundær-litteratur - det gør Den Store Danske Encyklopædi heller ikke. Det være sagt er der ikke nogen absolut regel omkring det, der ikke finder sine undtagelser...

Helt enig med Michael Eriksen. De små digitale informationssøgninger, man efterhånden har udført i titusindvis af, giver faktisk samlet set en udmærket fornemmelse af en kildes troværdighed - hver gang en kilde viser sig at tage fejl, giver det en dårligere fornemmelse omkring den, og omvendt selvfølgelig. Wikipedia ligger helt i top.


18. jul 2011 kl 11:35

Ulf Larsen

Re: Mér pernittengryn

Helt enig med Michael Eriksen. De små digitale informationssøgninger, man efterhånden har udført i titusindvis af, giver faktisk samlet set en udmærket fornemmelse af en kildes troværdighed - hver gang en kilde viser sig at tage fejl, giver det en dårligere fornemmelse omkring den, og omvendt selvfølgelig. Wikipedia ligger helt i top.

Jeg er sådan set også enig. Man skal bare være klar over, at selvom det måske ser rigtigt nok ud hvad der står, så er der ingen antydning af hvad der ikke står. Mit fagområde er mat-fys-astro, og jeg ved hvad der mangler der (eng.). Få fat i nogle lærebøger, de er pengene værd.


18. jul 2011 kl 11:56

Ejvind Andersen Christensen

Pas også på med Lærebøger

Jeg havde sidst i tresserne nogle lærebøger om EDB. De er nu kasserede som dybt forældede.

Eksempelvis er der ofte gamle lærebøger til i Den Blå Avis og tilsvarende steder. De er oftest ubrugelige eller direkte forældede.

Derfor husk at tjekke om de fundne lærebøger fortsat er relevante.


18. jul 2011 kl 12:22

Ulf Larsen

Re: Pas også på med Lærebøger

Jeg havde sidst i tresserne nogle lærebøger om EDB. De er nu kasserede som dybt forældede.

Javist - sådan nogle har jeg også stående. Men i det område er der vel mere specialiserede fora hvor man skal henvende sig.

Det kan godt være I kommer efter mig, men jeg synes nu stadig Knuth er god at læse.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.