Astronomer har fundet overraskende store støvmængder omkring supernovaen SN1987A. Fundet viser, at supernovaer er kæmpe støvfabrikker som levere de tunge elementer til det tidlige univers og til galakser som f.eks. vores egen Mælkevej.

Det er via ESAs infrarøde Herschel-rumteleskop, at astronomerne har fundet enorme støvmængder svarende til mellem 160.000 og 230.000 gange Jordens masse, som er blevet slynget ud fra supernovaen SN1987A. De nye observationer kan være med til at forklare, hvordan den Store Magellanske Sky og vores egen Mælkevej har fået de enorme mængder støv, som de indeholder i dag.

Støv er nøglen til planetdannelse
Det kosmiske støv er en nøgleingrediens i dannelsen af planeter. Denne slags støv indeholder grundstoffer som kulstof, ilt, jern og andre atomer som er tungere end brint og helium. Støvet er også vigtig for stjernedannelse og stjerner, som f.eks Solen, der spyer klumper ud af dette materiale, når de bliver ældre. Dette materiale er med til at føde nye generationer af stjerner og planeter.

»Den Jord hvorpå vi bor, er udelukkende lavet af materiale som er skabt inde i stjerner. Nu har vi direkte målinger af, hvordan en supernova beriger rummet med de tunge elementer som med tiden kondenseres til støv, som er nødvendige for stjerner, planeter og livet,« siger Astronomen Margaret Mexiner fra Space Telescope Science Institute i Maryland i en pressemeddelelse.

Forklaring på støvet i det tidlige univers
I årtier har astronomerne undret sig over, hvorfra støvet i det tidlige Univers kom fra. På det tidspunkt havde Sollignende stjerner ikke eksisteret længe nok til, at de kunne skabe de enorme mængder støv, man har set i det tidlige univers.

De nye Herschel-observationer viser, at supernovaer, som er eksploderende stjerner der ikke lever så længe, kan være de støvmaskiner, som har leveret støvet til det tidlige univers.

De infrarøde billeder viste overraskende at SN1987A stadig glødede. Omfattende beregninger afslørede, at denne stråling stammede fra en enorm støvsky, som viste sig at indeholde 10.000 gange mere støv end oprindeligt antaget. Støvet har temperaturer på mellem minus 221 og 213 grader Celsius, hvilket er koldere end dværgplaneten Pluto.

Undersøgelserne af supernovaen SN1987A, som er den seneste supernova som kunne ses med det blotte øje fra Jorden, viser, at der skabes støv med en masse svarende til 160.000 og 230.000 gange Jordens masse. Stjerneeksplosionen SN1987A blev set i 1987 og befinder sig 170.000 lysår borte.

SN1987A er en af de meste undersøgte supernovaer, da man har fulgt den lige fra den opstod og set, hvordan den faldt i lysstyrke.

De nye resultater er blevet offentliggjort i det sidste nummer af tidskriftet Science.