Oversvømmelse: Var Kræftens Bekæmpelse dumme eller lovligt undskyldt?
Efter weekendens oversvømmelser er alle enige om, at man ikke skal placere vævsprøver eller andre uerstattelige ting i kælderlokaler – men risikoanalytikere og forskere er uenige om, om forskerne burde have vidst bedre.
Læs også
-
Banedanmarks it lagt ned af ildebrand, lynnedslag og 40 cm vand
-
Leder: Efter skybruddet: Dyre forventninger i stride strømme
-
Miljøinspektør: Sådan mindsker vi skader ved fremtidige regnskyl
Læs mere om
Er det bare bagklogskab, eller burde forskerne på Kræftens Bekæmpelses Institut for Epidemologisk Kræftforskning (EPI) have forudset, at de løb en stor risiko ved at placere deres uerstattelige vævsprøver i kælderen?
Alle typer virksomheder og offentlige organisationer er blevet ramt af it-nedbrud og andre problemer efter weekendens skybrud, fordi servere, uerstattelige papirarkiver, nødstrømsanlæg og altså også vævsprøver var placeret i kælderetager.
Inkompetente eller uheldige?
Nogle debattører på ing.dk og version2.dk har været hurtige til at kalde de ramte inkompetente, og chefkonsulent Peter Kragh fra virksomheden Rovsing Management, der uddanner risikokonsulenter, er delvist enig:
»Hvis man står med store uerstattelige værdier, så er man nødt til at forholde sig til et bredt spektrum af trusler, vælge dem ud, som man vil tage højde for, og så planlægge efter det. Det er uacceptabelt, at vævsprøver i en biobank går tabt, men der er meget lidt fokus på det blandt danske virksomheder.«
I dag sørger forskellige lovgivninger og retningslinjer for, at en del typer risici bliver håndteret. Enten ved bygningstekniske krav om brandsikring, brandalarmer, røgalarmer, sprinkleranlæg etc. eller ved at stille krav om forsikring.
Ligeledes har mange virksomheder, myndigheder, forskningsinstitutioner og ikke mindst hospitaler sikret sig mod strømsvigt ved at have egne nødstrømsanlæg og generatorer placeret i deres bygninger, så driften ikke bliver forstyrret ved strømudfald. Flere hospitaler har desuden egen vandforsyning, egen varmeforsyning etc., fordi udfald har så store menneskelige konsekvenser.
Men risikoen for oversvømmelser og særligt dem, der kommer via kloakkerne, er det indtil videre de færreste, som tager højde for. Undtagelsen er i forbindelse med nogle infrastrukturprojekter, hvor risikoen bliver analyseret mere nøje.
SSI: Intet at bebrejde Kræftens Bekæmpelse
Derfor er der heller ikke noget at bebrejde Kræftens Bekæmpelse mener sektordirektør Mads Melbye fra Statens Serum Institut (SSI), som er leder af Den Nationale Biobank – et nyt biobankcenter, der er under opførelse i tilknytning til SSI.
»De fleste biobanker har overvågningssystemer. Men ingen har regnet med, at en kloakoversvømmelse kunne blive så slem. Det har taget alle på sengen.«
Biobankerne bliver reguleret under persondataloven, og der er godt nok krav om, at materialet skal opbevares på en 'teknisk forsvarlig måde, der sikrer, at materialet ikke hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes,' men der er ikke stillet konkrete krav til, hvor sikkert biobankernes prøver skal opbevares, fortæller Mads Melbye.
»Lovgivningen specificerer ikke, at man skal have overvågningssystemer og backup-systemer, men de fleste biobanker har det alligevel. Det er et område, som er under udvikling, og fremadrettet kommer vi nok til at se på, om det regelsæt vi har, er godt nok.«






