/rumfart

Chile-teleskop finder brintoverilte i det interstellare rum

Astronomer har for første gang fundet brintoveriltemolekyler i det interstellare rum. Opdagelsen giver ny viden om den kemiske kobling mellem de to molekyler, der er nødvendige for liv: vand og ilt.

Af Thomas A. E. Andersen, onsdag 06. jul 2011 kl. 12:02

På Jorden spiller brintoverilte en nøglerolle i kemien med vand og ozon i vores planets atmosfære og er kendt som desinfektionsmiddel eller til at afblege hår med.

Nu er det blevet fundet i Rho Ophiuchi-skyerne i rummet af astronomer via Apex-teleskopet i Chile. Denne nye opdagelse af brintoverilte vil derfor hjælpe astronomer med bedre at forstå dannelsen af vand i universet.

Opdagelsen er gjort at et internationalt hold af astronomer med ESO's Apex-teleskop (Atacama Pathfinder Experiment), der står på den 5.000 meter høje Chajnantor-slette i de chilenske Andesbjerge. Teleskoper som Apex, der kan benyttes til observationer ved millimeter- og submillimeterbølgelængder, er ideelle til at fange signaler fra molekyler.

Signaturer fra brintoverilte i Rho Ophiuchi

Astronomerne observerede et område i vores galakse tæt på stjernen Rho Ophiuchi, omkring 400 lysår borte. Området indeholder meget kolde tætte skyer af kosmisk gas og støv, hvor nye stjerner bliver født. Temperaturerne i skyerne er ned til cirka minus 250 grader celsius.

Skyerne er hovedsagelig lavet af brint, men indeholder også små mængder af andre stoffer og er de primære mål for astronomer, der leder efter molekyler i rummet. Det var her, i dele af dele af Rho Ophiuchi-skyerne, de fandt den karakteristiske signatur af stråling udsendt fra brintoverilte.

Astronom Per Bergma fra Onsala Space Observatory i Sverige og hovedforfatter af undersøgelsen fortæller i en pressemeddelelse:

»Vi blev meget begejstrede over at finde signaturerne fra brintoverilte med Apex-teleskopet. Vi vidste fra laboratorieeksperimenter, hvilke bølgelængder vi skulle kigge efter, men mængden af brintoverilte i skyerne er kun et molekyle for hver ti milliarder brintmolekyler, så registreringen krævede meget omhyggelige observationer.«

Nøglemolekyle for astronomer og kemikere

Brintoverilte (H2O2) er et nøglemolekyle for både astronomer og kemikere. Dannelsen af molekylet er tæt forbundet med to velkendte molekyler, ilt og vand, der er nødvendige for liv. Fordi meget af vandet på vores planet formodes oprindelig at være opstået i rummet, vil forskere meget gerne forstå, hvordan det er dannet.

Brintoverilte menes at blive dannet i rummet på overfladen af kosmiske støvkorn – meget fine partikler, der minder om sand og sod – når brint (H) bliver føjet til iltmolekyler (O2). En videre reaktion mellem brintoverilten og mere brint er en måde at lave vand på (H2O). Denne nye opdagelse af brintoverilte vil derfor hjælpe astronomer med bedre at forstå dannelsen af vand i universet.

Bérengère Parise fra Max-Planck Instituttet for Radioastronomi i Tyskland og medforfatter på den videnskabelige artikel siger i en pressemeddelelse:

»Vi forstår endnu ikke, hvordan nogle af de vigtigste molekyler her på Jorden er dannet i rummet. Men vores opdagelse af brintoverilte med Apex-teleskopet ser ud til at vise os, at kosmisk støv er den manglende ingrediens i processen.«

Yderligere observationer er nødvendige

At finde ud af præcis, hvordan oprindelsen af disse vigtige molekyler hænger sammen, kræver yderligere observationer af Rho Ophiuchi og andre stjernedannende skyer med fremtidige teleskoper som Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (Alam) – og hjælp fra kemikere i laboratorier på Jorden.

Den nye opdagelse af brintoverilte kan måske også hjælpe astronomer med at løse et andet interstellart mysterium: Hvorfor iltmolekyler er så svære at finde i rummet. Det var først i 2007, at iltmolekyler blev opdaget første gang i rummet af satellitten Odin.

Resultaterne bliver offentliggjort i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.



06. jul 2011 kl 13:28

Jens Christensen

Rum-vand?

Det er givetvis et dumt spørgsmål, men når der skrives, at "meget af vandet på vores planet formodes oprindelig at være opstået i rummet", tænker jeg lidt på de uhyre mængder vi har her på planeten, og hvordan det skulle komme hertil fra rummet - så meget er der heller ikke i de meteoritter, der lander hernede.


06. jul 2011 kl 14:20

avatar

Per Erik Rønne

Re: Rum-vand?

Man regner nu også at det er kommet ikke med meteoritter - men med kometer.


06. jul 2011 kl 14:30

Jens Christensen

Re: Rum-vand?

Aha. Det forekommer mig nu stadig svært at se, at den relative fordeling mellem vand og fast materiale i kometer kan bidrage med vand i de mængder, men det lyder som om jeg har noget at læse op på :o)


06. jul 2011 kl 14:38

avatar

Jan Petersen

UV lys

Mig bekendt kan UV lys forbrænde Brint og ilt til H2O stille og roligt


06. jul 2011 kl 16:40

Kim Kaos

Rum-vand

Det Store Bombardement, hvor millionvis af kometer ramte vores planet for mellem 3,9 og 3,8 milliarder år siden. Kometerne bestod af cirka 80 % is og kunne indeholde mange millioner liter vand. De enorme mængder af is fra meteorerne smeltede og dannede verdenshavene – men en del af vores vand er hjemmelavet; Da Jorden blev dannet for 4,6 milliarder år siden af en sky bestående af støv, meteoritter og gas plus det løse. Skyen indeholdt også vandmolekyler, der blev fanget i Jordens indre og langsomt blev frigivet til overfladen og atmosfæren

Dertil kommer at en del vand er siden dannet med Solens hjælp – fordelingen er lidt problematisk – hvor maget kommer udefra og hvor meget er hjemmelavet.

Fordelingen af isotoperne af brint, altså forholdet mellem tungt vand (DHO) og normalt vand (HHO) er meget strørre i kometer end i jordens vand, hvor der er 0,015 % tungt vand. I kometer som Halley og Hale-Bob er der det dobbelte, 0,031 %. En væsentlig del af vandet må derfor komme fra andre kilder med et lavere isotopforhold, formodentlig fra det stof, jorden er dannet af.

Asteroider fra asteroidebæltet har samme D/H forhold som jordens vand, men de er ikke så vandholdige, så de kan kun have givet et lille bidrag.

Man har fundet en komet (C/1999 S4), som stammer fra området omkring Jupiter, med samme isotopforhold som jordens vand. De ovennævnte kometer stammer længere ude fra, hvor isotopforholdet er større. Skulle jordens vand stamme fra kometer skal det i alt fald være fra kometer dannet i den indre del af solsystemet.

Kilde: videnskab.dk m.fl.


07. jul 2011 kl 08:20

Jens Christensen

Re: Rum-vand

1.000 tak, Kim! :o)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.