Gammel teknologi, men helt OK
MVR er ikke en nyhed.
Men det er måske en nyhed, at så små anlæg findes at være attraktive.
Så undgår man også de problemer, der er med RO.
En inddamper fra Envotherms serie af ET-inddampere gør det muligt for Statoils nye vaskehal kun at bruge 15 liter vand pr. bilvask. Envotherms ET-inddampere er alle konstrueret på grundlag af Mekanisk Damp Rekompression (MVR). Inddamperen er designet til at håndtere en række spildevandstyper såsom skyllevand fra overfladebehandling, emulsioner, procesvand og vand med tungmetaller, kemikalier og medicinrester.
05. jul 2011 kl 14:18
MVR er ikke en nyhed.
Men det er måske en nyhed, at så små anlæg findes at være attraktive.
Så undgår man også de problemer, der er med RO.
10. jul 2011 kl 22:58
Fint nok at den genbruger vandet, men hvor meget mere strøm bruger den?
11. jul 2011 kl 02:21
En MVR bruger ca 10 gange flere kWh end RO per m3 renset vand.
Men der ikke findes RO som kører ordenligt på spildevandet. Det skyldes, at der anvendes silikone i slutskyllet for at få lakken til at se pæn ud, og silikone lukker en RO membran fuldstændig. Så man kan ikke foretage en reel sammenligning af de to teknologier.
Man kan til gengæld spørge om det er rimeligt at anvende så mange penge og så meget energi på så lidt vand. For der lukkes lige så meget COD ud fra vaskehallen som tidligere. Bare mere koncentreret. Det eneste MVR-en kan er at genvinde lidt vand.
Men det kan da være, at det økonomisk set kan betale sig med de vandpriser, vi betaler i DK .
01. aug 2011 kl 22:02
Sikke noget vås! ET's system bruger ca 10 kWh/m3 for at separere 99,9wt% af vandet fra. Vaske hallen er komplet afløbsfrit ... Læs ingen tilledning til offentlig kloak. Så vidt jeg husker kan RO kun med lidt held fjerne 80 % af vandet og i såfald bruger den omkring 5- 10 kWh/m3 ... Altså næsten det samme uden dog at kunne løse opgaven!
ET's koncentrat opkoncentreres til 80% tørstof og bortskaffes til Forbrænding.... En vaskehal med 10000 vask om året giver ca 100 og 200 kg koncentrat om året... Bortskaffelsespris: 100-200 dkk/år.... Noget at tænke over.... En kWh koster ca. Mellem 0,3 og 0,8 DKK for industrien... Danmarks gns. Pris for vand samt afløb er ca 38 DKK/m3 ...
02. aug 2011 kl 04:18
Jeg forstår ikke, hvad det er, som er noget vås.
RO, 80% recovery og 5 - 10 kWh per m3 (som du skriver) er nogenlunde rigtigt. Måske lidt højt kWh men lad det være.
En stor et-trins MVR inddamper bruger imidlertid typisk 35 kWh per m3, hvilket er 3 - 5 gange mere end du skriver om RO.
På www.envotech.dk angives energiforbruget for de mindre maskiner til 150 - 200 kWh per m3 afdampet vand. Dermed er det økonomisk uinterssant at inddampe, for det koster mere i energi end at købe frisk vand.
Bemærk varmevekleren til venstre for inddamperen. Den omtales ikke i artiklen og den omtales ikke på Envotech's hjememside. Jeg ved ikke hvorfor den er der.
Du skriver at koncentratet har 80% tørstof. Det er sørme højt, og jeg kender kun meget få inddampere der kan klare dette. De som kan er ikke af MVR-typen, for en MVR går normalt i stå ved meget lavere tørstof på grund af kogepunktforhøjelse. Et andet aspekt er, at ved så højt TS vil korrosion (på grund af chlorid) og scaling blive ganske alvorlig.
Det er ikke tilstrækkeligt at se på hvad energiforbruget er for at beregne prisen per m3 vand. Du må også se på investeringen, og dermed hvad kapitalomkostningerne er per m3 afdampet vand. Inddampere er ikke små og billige, så investeringen vejer tungt.
Jeg mangler stadigvæk at forstå, at inddampning er økonomisk interessant.