Hvad er fakta?

I radioavisen har det været omtalt at der er lukket over 100 boringer pga pesticidrester i denne artikel er det 3 boringer. Hvad med nogle mere faktuelle oplysning istedet for hele tiden at køre en skræmme kampagne, I rapporten er nævnt at der er sendt parallel analyser ind med destileret vand hvor der er fundet AMPA, er det en and?
Har I regnet på hvor mange hektar der skal lægges brak med 300 meter zoner omkring boringer?

"Danmark er vores"

»Rapporten frikender ikke glyphosat for at trænge ud i grundvandet. Det kræver langt grundigere analyser, end vi har med at gøre i den,« mener Danva-konsulenten.

Det er netop også det, vi, der er skeptiske til grunden til al denne alarm omkring glyfosat, siger.

Videnskabsteoretisk er det som kendt nærmest umuligt at "frikende" noget, men til dato er altså ingen produktionsboringer lukket pga. forekomsten af glyfosat - selv om samme Danva har fået politikerne til at gå med til at sætte en grænseværdi så lavt, at et menneske skal drikke over 4 millioner liter vand med maksimal tilladt dose - og på samme dag - før han kan blive akut syg af det. - Helseskader pga. langtidseksponering er ikke registreret.

Det er en næsten ufattelig arrogance, Danva har lykkes at få lov til at føre sig frem med. De er næsten som de siger:
"Vi har førsteret til Danmark. Hvis andres aktiviteter ikke kan forenes med vores suveræne krav, så må disse aktiviteter vige".

@ Lars:
Praktisk taget alle lukninger af produktionsboringer er pga. de jordherbicider, der er spredt på vejer, pladser og jernbanelinier.
Disse midler er naturligvis ikke brugt i landbruget, da der så ikke ville kunne gro noget.

Det er som om Danva helt glemmer, at deres aktiviteter også har store miljømæssige konsekvenser, fordi de fleste mennesker bor langs kysten, mens vandet hentes inde i landet og hver en dråbe i virkeligheden tappes fra vandløbene, der derved bliver tørrere - især om sommeren, hvor flora og fauna er mest følsomme.

For hver boring, der derfor lukkes, vil vandmiljøet derfor få det bedre - i hvert fald, hvis Danva stadigt vil fastholde sine meget eksklusive krav til vandkvalitet. - Og på betingelse af, at de i stedet accepterede at anvende vandet fra store søer som f.eks. Arresø og Esrum Sø. - Det gør vi her i Norge og i de fleste andre lande.

Mvh Peder Wirstad

Rettelse:

et menneske skal drikke over 4 millioner liter vand med maksimal tilladt dose - og på samme dag - før han kan blive akut syg af det. -

At jeg kunne være så dum at påstå, at et menneske ikke blev syg, hvis han drak 3.999.999 liter vand på en dag. - Beklager :-(

Sorry Peder Wirstad

Flere facts

Det virker meget underligt at det nu er vandværkernes forening vi skal bruge som sandhedsvidne i denne sag. Vandværkernes håndtering af ukrudtsmidler tyder ikke på at man lige indenfor den faggruppe har den bedste og sundeste dømmekraft.

Måske er der noget man netop indenfor den faggruppe gerne vil glemme eller aflede opmærksomheden fra?

F.eks. kommer hovedparten af de pesticider der er påvist i drikkevandsboringer fra de pesticder vandværkerne selv har brugt på vandværksarealer og omkring boringerne (ifølge Naturstyrelsen). De pågældende pesticider har ikke været brugt i landbrugsafgrøder, så hvorfor lige pålægge landbrugets brug af glyphosat restriktioner fordi man selv har forurenet vandboringerne?.
Glyphosat er meget lidt mobilt i jord (bindes hurtigt og hårdt), mens de pesticider som vandværkerne har anvendt er særdeles mobile (de bindes næsten ikke i jord). Det forhold at vandværkenes egne ukrudtsmidler optræder i drikkevandsboringerne og er årsag til at man lukker mange boringer betyder således ikke at man kan forvente at brug af et stof som glyphosat kan føre til forurening af drikkevandet.

Her er udpluk fra en rapport fra Miljøministeriet, hvori problemerne med bl.a. vandværkernes egen forurening af deres egne drikkevandsboringer med pesticider er beskrevet:

”I de senere år er der fundet rester af pesticider i et stort antal vandværksboringer i Danmark. Det pesticid, der oftest er fundet, er 2,6-dichlorbenzamid – i daglig tale kaldet BAM. BAM kommer fra ukrudtsmidlerne Prefix og Casoron og dannes ved, at det ukrudtsaktive stof dichlobenil nedbrydes i jorden til BAM.
I dag er der i ca. 25% af alle vandværksboringer fundet BAM, og i ca. 10% af de undersøgte boringer er indholdet så højt, at grænseværdien for drikkevand er overskredet i boringen.”

De pesticer hvorfra BAM stammer er ikke blevet og kan ikke anvendes i landbrugsafgrøder – de dræber al plantevækst. Derfor kan man med sikkerhed sige at denne meget massive og meget udbredte forurening ikke stammer fra landbrugsmæssig anvendelse af pesticider.
Langt den mest alvorlige pesticid-forurening er vandværkerne altså selv involveret i.

I rapporten kan man endvidere læse (kopi af dele af rapporten):
”Mulige forureningsveje for BAM (konklusioner fra projekt)
• Utætte boringers betydning.
• Nedsivning gennem jordlagene.
• Nedsivning fra vandløb, søer,
regnvandsbassiner m.v.

Projektet konkluderer, at:
• BAM er det pesticid der hyppigst findes over grænseværdien i vandværksboringer.
• ca. 90 % af BAM-fundene er gjort inden for de øverste 40 m."

”Information om BAM Hvor har det været brugt?
Ukrudtsmidlerne Prefix, Casoron G, Prefix G eller Prefix Garden indeholdt stoffer, som er årsagen til forureningerne med BAM (2,6-dichlorBenzamid). Midlerne har været brugt i perioden fra 1965 til stofferne blev forbudt i 1997. Midlerne har været brugt på en lang række af arealer som f.eks:
• Vandværksgrunde (ubefæstede arealer, omkring boringer)
• Nærfelt omkring boringer i indvindingsoplandet ”

Kilde : Håndtering af BAM-forurening på vandværker (Miljøministeriet 2002) http://www.naturstyrelsen.dk/V....htm

Vandværkerne må vidst hjem og læse på lektien ...

Intet tyder på at lige vandværkerne er de rette til at vurdere om de pågældende glyphosatmålinger er lavet korrekt. Heller ikke Eurofins har altid tjek på deres ting : sidste år fandt Eurofins phtalater i sutter der er ganranteret fri for phtalater (man var vidst kommet til at forurene sutterne med phtalater i Eurofins laboratorium) (se http://sondagsavisen.dk/2010/1...aspx ) så når Eurofins også finder glyphosat i prøver der er udtaget i en boring i en stasskov, hvor der ikke anvendes glyphosat er det vel naivt at påstå at der er helt tjek på tingene når det handler om glyphosatmålinger, sådan som vandværksforeningens talsmand ellers påstår.
Hvis man kan finde glyphosat hvor det ikke anvendes, bør man vel være lidt skeptisk. DANVA-konsulentens udtalelser om at "begge de analysemetoder, som Eurofins har brugt, kan detektere glyphosat uden problemer" - får en tragikomisk klang når problemet måske er at man finder glyphosat hvor det ikke er til stede - ligesom med pthalaterne ...

I hvert fald er det svært at se hvad man skulle få ud af at forbyde glyphosat når man påstår man kan finde det hvor man ikke sprøjter med glyphosat.

Det er ikke korrekt at der ikke er sat spørgsmåltegn ved vandværkernes glyphosat-analyser.
Der er oplagte problemer med den måde hvorpå man anlyserer råvandet. Efter hvad jeg har fået oplyst fra Miljøstyrelsen analyserer man på råvandsprøver (som indeholder jordpartikler). Dvs. man ved faktisk ikke om det glyphosat man en sjælden gang måler bare kommer fra jordpartiklerne eller virkelig er til stede i vandet. Hvis det kommer fra jordpartiklerne er målingerne jo meningsløse, for forbrugerne får jo ikke leveret drikkevand med jord i.
I det hele taget er det vidst ret usandsynligt at glyphosat nogensinde kan komme ud i drikkevandet. Om man så tilsatte glyphosat til råvandet er det vel et åbent spørgsmål om det kan passere de sandfiltre som råvandet løber igennem før det kommer ud til forbrugerne. Glyphosat bindes meget hårdt til jernoxider som jo opsamles i sandfiltrene ...
Gad nok vide hvad det er vandværksforeningen er så bange for når det lige drejer sig om glyphosat. Glyphosat er ikke giftigt for mennesker og højere dyr. Og glyhosat er iøvrigt et af de eneste kendte stoffer (inkl. naturlige stoffer), hvorom man på baggrund af meget store forsøgsrækker har fastslået at det ikke er kræftfremkaldende, det er ikke allergifremkaldende og påvirker ikke forplantningsevnen eller andre ting...
Hvis indholdet af glyphosat på en eller anden måde skulle snige sig op omkring grænseværdien kan som det også nævned andre steder her idebatten uden den mindste risiko for at glyphosat påvirker helbredet dagligt indtage millioner af liter ”forurenet” vand. Så kan det vel ikke blive mere sikkert ...
Det skal sammenlignes med at hundrevis af mennesker forventes at få kræft af det naturliugt forekommende arsen der er i det vand mange forbrugere får fra vandværkerne i dag (se http://www.geologisknyt.dk/ind...=527)
Det ser ud som om der er ting der er meget meget vigtigere end lige glyphosat-analyser hvis DANVA-konsulenten vil gøre noget for at forbrugerne ikke skal blive alvorligt syge af at drikke vandværkernes vand.

Bruger vi mon ressourcerne rigtigt?

Re: Hvad er fakta?

Spørgsmålet er hvorfor er boringerne blevet lukket...pesticidrester er en broget gruppe af stoffer, og der findes en del. Roundup er blot et ukrudtsmiddel, og hører det under gruppen pesticider?

Mht analysemetoder er de generelt ikke vildt sikre, da der MEGET let kontamineres. Kunne man måske få at vide hvilke analysemetoder der er tale om? GCMS, LCMS, eller noget helt andet?? Arbejder selv med disse metoder af og til og kender lidt til de usikkerheder som er. og netop som der skrives, findes der både falske negative og falske positive prøver. Derfor burde man måske lave analyserne med flere forskellige analysemetoder, men det vil ministeriet nok ikke bruge penge på. Det koster jo.

Skal man publicere noget videnskabeligt, stå du meget stærkere hvis du bruger flere end 1 analysemetode. Og i dette tilfælde burde flere analysefirmaer udføre analyserne. Vandværkerne er forøvrigt nok ikke meget bedre hvad dette angår, da der er politik mv. indblandet. Og når vandværkerne selv har brugt roundup og andre ukrudtsmidler, jamen hvor er vi så henne?? De burde af alle netop ikke bruge de stoffer!!

Nu ved vi heller ikke hvordan grundvanden løber gennem jorden...de prøver Eurofins analyserede fra en skov, kunne det tænkes at ved siden af skoven er der blevet brugt roundup eller andet, som er løbet ned og dernæst på langs, netop fordi vandværket "suger" vand fra et opland? Ligesom vand der løber ud af et badekar...

m.a.o. geologiske forhold spiller naturligvis også ind.

Og miljøstyrelsen analyserer råvandsprøver, med jord i hvor der kan være glyphosat bundet. Flot. Måske skulle man analysere prøver med og uden jord?? det ville da fortælle hvor glyphosaten sidder. Og nu er glyphosat ikke det værste, arsen er nok mere bekymrende, men måske kan glyphosat hysteri dække over det som er værre.

Præcis det samme spørgsmål herfra...bruger vi ressourcerne rigtigt, og måler vi de rette steder?

Re: Hvad er fakta?

Nu ved vi heller ikke hvordan grundvanden løber gennem jorden...de prøver Eurofins analyserede fra en skov, kunne det tænkes at ved siden af skoven er der blevet brugt roundup eller andet, som er løbet ned og dernæst på langs, netop fordi vandværket "suger" vand fra et opland? Ligesom vand der løber ud af et badekar...

Boringerne i statsskoven ligger langt fra mulige punktkilder - så langt at det er usandsynligt at den slags kan forklare fundene. Se http://www.ft.dk/samling/20101....pdf

Der findes en række naturlige stoffer som kemisk set er meget tæt beslægtede med glyphosat og AMPA. Gad nok vide om Eurofins analysefolk er opmærksomme på det, for selv folk der er godt inde i herbicidanalyseproblematikkerne er ikke bekendt med at denne type stoffer (fosfonater) også findes i naturen - og derfor selvfølgelig også kan optræde de samme steder som glyphosat og AMPA.

Naturstofferne er så tæt beslægtede med glyphosat at det ikke er utænkeligt at også glyphosat eller AMPA kan dannes naturligt. Hvis det er naturlige udgaver af glyphosat og AMPA Eurofins har målt i vandprøverne fra boringerne i statsskoven er deres målinger fine og uden at vide det har Eurofins så lavet en sensationel opdagelse der kan få plads i verdens højestrangerende naturvidenskabelige tidsskrifter. Og det vil formodentlig gøre glyphosat til en "natur-darling" som ingen længere er bange for.
En isotopanalyse vil kunne sandsynliggøre om det glyphosat og AMPA man måler sporadisk rundt omkring i boringerne rent faktisk kommer fra sprøjtemidler. Det kunne jo komme fra naturlige kilder ...

F.eks. er det med glyphosat tæt beslægtede herbicid glufosinat et naturstof der kommer fra jordbakterier og stoffet 2-aminoethylphosphonic acid er et naturstof der findes i bl.a.planter. AMPA er det samme som aminomethylphosphonic acid - og som det fremgår af navnene er der kun et enkelt atom til forskel på AMPA og en af de naturlige slægtninge.
Mange mikroorganismer indeholder også andre fosfonatforbindelser - og når man f.eks. udtager prøver fra drænvand tager man både jord og mikrorganismer med ...

Det er oplagt at nedbrydningsprodukter fra syntetiske og naturlige glyphosat-slægtninge (eller stoffferne selv) kan ende med at optæde som samme fosfonatforbindelse.

Desuden bruges AMPA, stoffer der er tætbeslægtede med glyphosat og dets nedbrydningsprodukter i vaskepulver, industri og medicin i meget store mængder. Se her http://en.wikipedia.org/wiki/P...nate . De stoffer vil selvfølgelig også nogle gange optræde i boringerne placeret i nærheden af hvor de bliver brúgt (byområder, hvor man jo også finder glyphosat og AMPA (som altså ikke nødvendigvis kommer fra sprøjtemidler). AMPA kommer også fra analyselaboratoriers opvaskemidler og er påvist i et analyselaboratories prøveflasker. Se http://www.mst.dk/Nyheder/Pres....htm ....

Når glyphosat frem til grundvandet gør de andre tætbleslægtede stoffer det naturligvis også - specielt hvis de lukkes direkte ud i kloaksystemet (fra f.eks. opvaskemaskiner) og det hele løber over som vi så det i forbindelse med skybruddet forleden. Nogle af disse fosfonatforbindelser er iøvrigt giftige og derfor mere relevante at overvåge end helt ugiftige stoffer som glyphosat og AMPA

Wikipedia skriver tankevækkende nok at de med glyphosat beslægtede industrielle fosfonater ikke nedbrydes i rensningsanlæg og "The lack of information about phosphonates in the environment is linked to analytical problems of their determination at trace concentrations in natural waters" (http://en.wikipedia.org/wiki/P...nate)

Jeg er helt enig med dig i dine betragtninger - selvom analyseapparaturet er ekstremt dyrt og avanceret er resulaterne sjældent klare - tit er det en ret subjektiv vurdering der gør om man tror på en bestemt måling. Derfor er det vigtigt at bruge/teste med forskellige målemetoder - eller i hvert fald lave et hav af kontrolmålinger. I den forbindelse er det ikke nok at lave kontrol af måleapparatet, men man må helt ud i landskabet og tage anonymiserede kontrol/blindprøver fra boringer hvor man med sikkerhed ved at der ikke har været anvendt glyphosat og at der ikke er punktkilder i nærheden - dvs. man må bruge den slags boringer som man har i statsskoven som kontrol på at man måler det rigtige og laver de rigtige konklusioner (de skal være negative hvis det er forurening fra sprøjtemidler man vil overvåge).

I Niras-rapporten gennemtænker man tingene og gør opmærksom på problemet med at man måler glyphosat i vandprøver hvori der ikke skal være glyphosat (og mange tilsvarende ting), og derfor må Niras-rapporten betegnes som et i særklasse flot udredningsarbejde.

En professor med ekspertise i netop pesticider/herbicider/glyphosat har da også allerede fremhævet rapporten og luftet sine frustrationer over den måde Ingeniøren laver dækningen af rapporten og fundene af glyphosat på. Professoren betegner debatten som skinger og bakker op om rapporten, men er ikke ligefrem begejstret for den måde Ingeniørens journalister håndterer problemstillingerne på. Se http://ing.dk/artikel/120471-n...4195
Han bliver nok ikke interviewet selvom han nok er en af de helt store kapaciteter indenfor området ...

Det oplyses iøvrigt at Eurofins her i 2011 er begyndt at bruge LC-MSMS, som er betydelig mere specifik når det gælder identifikation og koncentrationsbestemmelse af glyphosat.
Så mangler vi "bare" prøverne bliver udtaget og behandlet så det ikke er indholdet i jord og mikroorganismer der bliver målt på ...

Justitsmord! II

- Når man læser Finn Okkels overvejelser her.
- Når man så de krigsoverskrifter, de første fund af AMPA i drikkevand fremkaldte med efterfølgende latterliggørelse af bønderne og Monsanto, fordi de havde sagt, at Roundup ikke udvaskes.
- Når man så, at der knapt var overskrifter, da det år efter blev afsløret, at AMPA'en kom fra laboratoriets vaskemiddel.
- Når man læser denne omfattende rapport, der er fuld af påvisninger af fejl og fejlmuligheder.
- Når man har oplevet gang på gang at blive latterliggjort, fordi man har forsvaret Monsanto og bønderne i denne sag.

- Da kan man ikke lade være med at sammenligne det med det enorme apparat, der bliver opstillet, for at beskytte den anklagedes retssikkerhed, når en international idrætsudøver bliver anklaget for at have taget præstationsfremmende stoffer (doping).

Der tages altid en A og en B-prøve - som under udøverens opsyn bliver mærket og forseglet - og resultatet af en positiv A-prøve bliver ikke offentliggjort, før B-prøven er foreaget og også er positiv.
Hvis udøveren stadigt nægter, kan han forlange, at begge prøver analyseres ved et akrediteret laboratorium efter hans valg,
Derefter dømmes han af det nationale domsudvalg og kan anke det til det internationale og derefter til de normale domstole, der normalt har tre trin.
- Og så har man princippet om, at enhver tvivl skal komme tiltalte tilgode.

Alt dette altså for at et enkelt menneske ikke skal miste 2 år af sin karriere pga. en fejl.

Disse skandaløst dårlige prøver har allerede kostet landbruget og bl.a. Monsanto restriktioner og tabt good-wil, der vel mindst må måles i titals milliarder !!

Alt sammen uden, at de "dømte" har haft mulighed for at føre et forsvar og bl.a. forlange, at beviserne kan rekonstrueres.

- Jeg kan ikke lade være at tænke på de grusomme historier, vi i min ungdom hørte om negernes manglende retssikkerhed i USA. - Nogle historier, der var stærkt medvirkende til min stigende sympati for "den anden side"

Mvh Peder Wirstad

Hønen eller ægget?

Vandværkernes forening har for længst foreslået et forbud mod at sprøjte inden for 300 meter fra vandboringer. Desuden mener Danva, at der bør lægges begrænsninger på brugen af Roundup i efteråret, hvor store mængder nedbør øger risikoen for, at rester af sprøjtegiften havner i grundvandet.

Danva har været imod brug af pesticider indenfor 300 meter, desuden ønskes begrænsninger på specielt Roundup. Det er vel at mærke inden der er konstateret større problemer med specielt Roundup!
Det er ikke nemt at pege på sig selv, men er det bare for at undgå at tabe ansigt? Hvorfor har Danva udset Roundup som hadeobjekt?
Er det fordi vandværkernes forgængere har brugt midlet i alt for høje doser? For vi ved med sikkerhed at at fund af BAM ikke kommer fra landbruget, men stat, virksomheder, private og vandværkerne selv.

Det var måske bedre om vandværkerne blev fritaget forsyningsretten, så ejerskabet blev mere entydig.