Søværnets helikopterindkøb: Fransk fabrik tilbyder gammel slider
Den lille model er bedst for jer, lyder beskeden fra Eurocopter til Søværnet i helikopterudbud. Fabrikken byder med lille, men driftsikker Panther, og ikke den højteknologiske NH90.
Pantherhelikopteren er helikopterfabrikken Eurocopters på på den næste helikopter i den danske flåde. (Foto: Daniel Rasmussen)
Multimedia
Galleri:
Kom helt tæt på panteren
Læs også
-
Halvdelen af Søværnets Lynx-helikoptere slår revner ved haleroret
Læs mere om
Marseille, Sydfrankrig
Asfalten på landingsbanen i marinebasen ved Marseille er næsten flydende i den sydfranske middagsvarme. En summende lyd breder sig, da en sort prik på den blå himmel nærmer sig. Prikken flyver ind over landingsbanen, hvorefter den hjemmevandt daler ned og sætter hjulene på asfalten, hvor silhuetten af Panther-helikopteren flimrer i varmedis.
Pantherhelikopteren er en af de tre kandidater, der er på bordet, når det danske søværn i de kommende måneder skal vælge afløseren til den aldrende Lynx - et indkøb, der kommer til at løbe op i omkring 11 milliarder kroner. De andre konkurrenter er Wildcat fra den engelske helikopterfabrik Agusta Westland og Seahawk fra amerikanske Sikorsky.
Blandt de tre er Panther-helikopteren langt den mindste. Den franske helikopter er 13,6 meter lang og har en maksimal vægt på 4,3 ton, mens den britiske Wildcat er 15,2 meter og har en maksimal flyvevægt på 6 ton. Seahawk er hele 19,7 meter lang og har en maksimal flyvevægt på hele 10,6 ton.
Ud over at have den mindste motorkraft er Panther-helikopteren også suverænt den ældste i flokken. Den første Panther fløj i 1982. Den er siden blevet opdateret flere gange, men grunddesignet er det samme som for 30 år siden.
Det betyder dog også, at Panther-helikopteren er kendt for at være driftsikker. Ifølge den franske flåde har helikopteren en tilgængelighedsprocent på 92 til søs - det vil sige, at helikopteren er klar til brug 92 procent af tiden.
Piloterne
Ud af helikopteren stiger to piloter i sandfarvet kedeldragt og med hjelmen under armen.
Helikopterpilot Xavier Giry har fløjet Panther-helikopteren i den franske flåde i ti år. Han har jagtet pirater i Adenbugten og fløjet patruljer i farvandene omkring Antarktis, men har især specialiseret sig i at jage narkotikasmuglere i Den Mexicanske Golf.
Han ved godt, hvilke ord han skal sætte på Panther-helikopteren.
»Den er pålidelig. Jo mere den flyver, jo bedre flyver den,« siger han.
Derudover fremhæver han adrætheden og behændigheden i den lille helikopter. Sammenligner han den med Lynx, som den danske flåde har fløjet indtil nu, så har smuglerjægeren også en særlig kommentar:
»Jeg har ikke noget imod Lynx, men du kan høre den komme, før du ser den,« siger han.
Han forklarer, at det betyder, at smuglere kan nå at smide deres last af kokain eller andre stoffer i vandet, før kystvagten kan pågribe dem, og på den måde kan de undgå straf.
Et aparte bud
Panther-helikopteren er dog ikke det eneste helikopter, vi finder på basen. Faktisk finder vi også dens storebror NH90.
NH90 er designet til at være Nato-flådens standardhelikopter. Den er 16 meter lang og har en maksimal flyvevægt på 10,6 ton.
Da Eurocopter - fabrikken, der producerer Panther - sendte sit bud på en helikopterløsning til det danske søværn, overraskede det mange, at helikopterfabrikken i det sydfranske valgte at tilbyde den aldrende model i stedet for den nye NH90.
»Ud fra de krav, søværnet har stillet til os om pålidelighed og driftsøkonomi, så er Panther-helikopteren den bedste løsning, vi kan tilbyde« siger Florence Cassier, der er salgschef for Eurocopter i Nord- og Centraleuropa.
Hun vil dog ikke uddybe, hvad det helt præcist er ved NH90, som gør, at Eurocopter ikke mener, at den passer til de danske behov - om den ikke er pålidelig nok, eller om den simpelthen bare er for dyr. Det er imidlertid et faktum, at NH90 indeholder en masse teknologi, som den danske flåde måske ikke nødvendigvis har brug for.
Det, den danske flåde imidlertid vil få brug for, er en helikopter, der kan flyve under arktiske forhold omkring Grønland. Det mener salgschefen ikke er noget problem.
Ifølge hende er Panther-helikopteren certificeret til at flyve i minus 40 grader celcius, og hun peger på, at flere civile selskaber bruger helikopteren til at flyve på Grønland og i det nordlige Norge.
En særlig fare ved at flyve i kolde områder er tilisning. Det sker, når helikopteren flyver i kolde områder med høj luftfugtighed. Her kan isen sætte sig på helikopteren og få den til at styrte.
Den kan undgås med en såkaldt afiser, der varmer helikopterens dele op. Men sådan en får søværnet ikke, hvis de vælger Panther-helikopteren. Afiseren er for tung, og den trækker for meget på motorkraften, lyder forklaringen fra Eurocopter. Til gengæld får helikopterne en detektor, den kan advare piloterne, hvis der er fare for tilisning.
Florence Cassier peger igen på, at flere civile selskaber flyver med Panther-helikopteren i arktiske områder uden afiser uden at være synderligt forstyrrede af det.
»Man kan jo bare flyve over det eller uden om det,« siger hun.
Det er i øvrigt den måde, hvorpå den franske flåde opererer i Antarktis i øjeblikket.
Forhandlinger om tre-fire måneder
Den franske flåde siger farvel med frokost og et glas kølig rosevin serveret i skyggen under nogle store nåletræer af en oppasser med så skarpe pressefolder i bukserne, at man næsten kan skære sig på dem. Med jævne mellemrum suser en NH90 eller en Panther forbi på himlen over selskabet.
Forsvarets materieltjeneste er i øjeblikket ved at behandle de indkomne svar fra de tre helikopterproducenter. Forsvaret forventer at sortere yderligere en leverandør fra, før de egentlige forhandlinger går i gang i løbet af de næste tre til fire måneder.
