140 mm regn satte S-banen skakmat
Lørdagens ekstremregn afslørede alvorlige svagheder i den københavnske infrastruktur. Store dele af S-togsnettet er fortsat lammet. Ikke engang et af de mest klimasikrede stykker infrastruktur, metroen, gik ram forbi.
Det voldsomme skybrud lørdag aften førte til oversvømmelse på oversvømmelse på S-togsnettet i København.
Værst gik det ud over stationerne Flintholm og Svanemøllen, men også omkring Hovedbanegården og Valby satte vandmasserne skinnerne under vand.
Processen med at pumpe regnvandet bort har givet flest problemer i en tunnel ved Svanemøllen Station.
I første omgang mødte Beredskabsstyrelsen talstærkt frem med kraftige pumper, hvilket gav forhåbninger om, at vandet kunne være helt væk allerede i løbet af søndag.
»Men det viste sig at blive problematisk at slippe af med de store mængder regnvand, som Beredskabsstyrelsen pumpede op,« fortæller områdechef i Banedanmark, Søren Boysen.
»I begyndelsen blev alle slangerne ført over til det samme kloak-afløb i området, hvilket fik tingene til at gå galt. Kloakken blev overbelastet og oversvømmede hurtigt et antal kældre i kvarteret. Derefter har vi forsøgt at fordele det oppumpede vand på flere forskellige dele af kloaksystemet, men det har betydet, at tingene går lidt langsommere end først antaget.«
Ifølge Søren Boysen fortsætter arbejdet med at pumpe vandet væk fra Svanemølle-tunnelen her til formiddag efter at arbejdet har været indstillet for at give plads til morgentrafikken på Kystbanen.
Jordskred rammer Kystbanen
Et større jordskred ved Nordhavn Station har sat det ene af Kystbane-togenes to spor ud af spillet i ca. fem dage.
»Der er relativt meget jord, som er skyllet væk, hvilket betyder, at entreprenøren skal ind at grave rigtig meget jord væk, hvilket tager tid. En del kørestrømsmaster på den 200 meter lange strækning har fået blottet en større del af fundamentet og skal sikres, før der kan komme trafik på sporet igen,« siger Søren Boysen.
Ifølge Søren Boysen er situationen ikke lige så alvorlig som 2010-hændelsen på en dæmning ved Vedbæk, hvor jorden skred væk helt ind til selve svellen. Så slem er situationen ikke denne gang.
Søren Boysen understreger, at der i teknisk forstand ikke er tale om et dæmningsskred, men derimod om en såkaldt overfladeerosion, hvor det kun er det øverste jordlag på dæmningen, som skylles væk på grund af de ekstreme regnmængder, der løber gennem ballasten. Et decideret dæmningsskred er derimod kendetegnet ved, at vandet populært sagt skyller hele dæmningen væk nedefra.
Et eksempel på et decideret dæmningsskred oplevede man i 2007 ved Adsbøl i Sønderjylland, hvor 142 mm regn på mindre end to timer forårsagede en total sammenstyrtning af et stykke af dæmningen. Det fik efterfølgende et DSB-tog til at køre over fritsvævende skinner.
Metro generet af lynnedslag
Hos den københavnske metro var det ikke vandmasserne, men derimod lynnedslag, der forstyrrede driften under skybruddet.
Lørdag aften afbrød et lynnedslag på Flintholm Station driften på Frederiksberg. Søndag eftermiddag forårsagede et lynnedslag på Ørestad Station en kortslutning af metroens ATC-sikkerhedssystem som i en periode fik metro-togene til at stå stille.
Til gengæld viste metroen sig at være godt beskyttet mod vandmasserne, og var således på ingen måde generet af oversvømmelser.






