6 milliarder kr. kan være på vej til den danske statskasse, som ellers skulle være gået til nye projekter i fattige u-lande. Det sker som eftergivelse af Sudan's 30 årige gamle gæld fra danske eksportkreditter.

Dette kæmpemæssige beløb svarer til 1/3 af, hvad reformen af efterlønnen med sine 18 mia. kr. vil give i årlig besparelse!

Gælden stammer fra eksportkreditter tilbage fra 1970’erne, hvor der opstod tab på danske virksomheders investeringer i Sudan. Fra dengang har gælden en hovedstol på ca. 500 millioner kroner. Siden da er der løbet over 5 milliarder kr. på i renter, renters rente og strafrenter oven i den gæld, som Sudan har til Danmark. Fordi Sudan ikke kan betale, vil man nu hente dette kæmpemæssige beløb i Danida’s kasse til udviklingsbistand, for derved at kompensere for danske eksportkreditter givet for 30-40 år siden. I stedet for at bruge pengene på nye ulandsprojekter i fattige lande.

Mon finansminister Claus Hjort Frederiksen glæder sig over at have lavet en god investering? Især strafrenterne har finansministeren tjent godt på. Uden at medregne Sudan, har Staten i de sidste 5 år tilbageført samlet 4,6 milliarder kroner statskassen, hvoraf den største del kom fra gældseftergivelsen til Nigeria. Det kan nævnes, at Norge for længst er gået væk fra at bruge bistandsmidler til at eftergive eksportkreditgæld.

Det er ulandsorganisationen IBIS som på sin hjemmeside har offentliggjort analysen bag disse tal. Generalsekretær Vagn Berthelsen siger i en kommentar:

"Det er en pengemaskine. Danmark malker et ludfattigt u-land som en anden ågerkarl. Gælden stammer fra en ordning, som reelt var en støtteordning for dansk erhvervsliv, og som blev stoppet på grund af de uheldige virkninger. Først afsætter vi danske produkter, som måske ikke har stået øverst på Sudans ønskeseddel. Og bagefter kræver vi det 10-dobbelte beløb tilbage."

Eftergivelse af gæld til Sudan efter landets opdeling

Situationen opstår som følge af, at Sudan bliver delt i Nord-Sudan og Syd-Sudan fra juli 2011. I den forbindelse har en række vestlige lande – herunder Danmark – lovet at slette landets gæld som en gulerod for at få en fredelig deling af landet.

Gælden er opstået, fordi den danske stat har garanteret betalingen til danske firmaer for leverancer til Sudan og overtaget de private firmaers krav på pengene. Gælden eksisterer i skikkelse af eksportkreditter, hvor Danmarks Erhvervsfond er kreditor. Det er de på alle eksportkreditter fra før 1992 og ophørte i 2004 med at have nogen garantiforpligtelser.

Den normale praksis, når Danmark eftergiver den slags gæld, er, at Staten overfører den pålydende værdi af gældsbeløbet - inklusiv renter og strafrenter - til Danmarks Erhvervsfond direkte fra ulandsbistanden. Da fonden ikke længere bærer nogen omkostninger, bliver beløbet så ført tilbage igen til statskassen ved næste års budget, men denne gang til Finansministeriet. Statens kompensering af til gældens pålydende værdi, resulterer i en massiv overbetaling, da gældens markedsværdi er væsentligt lavere end den pålydende værdi.

6 milliarder kr. svarer til næsten halvdelen af den årlige danske ulandsbistand, som nu kommer til at mangle disse midler til uddannelse, sundhed jobskabelse, fattigdomsbekæmpelse og udvikling i en række af verdens fattigste lande i Afrika.

"På den måde lader man u-landsbistanden hæfte for gælden, der ad omveje ender tilbage i Finansministeriets kasse. Vi mener, at gælden bør eftergives, men uden at bistandsmidler skal bæres over i finansministeriet som kompensation. Bistanden skal bruges der, hvor der er brug for den, nemlig i fattige u-lande," siger Vagn Berthelsen fra Ibis.