Nu er der under fem år til de længe ventede genmodificerede gyldne ris, der indeholder vitamin A, står på markerne i Asien og kan hjælpe med at løse problemet med de mange fattige, der lider af mangel på vitamin A.

Det fortæller Gerard Barry, der er projektleder for det internationale risforskningsinsititut IRRI’s projekt med de gyldne ris og koordinator for netværket på feltet.

»Risene bliver lige nu testet efter de internationale retningslinjer for biosikkerhed i Filippinerne og Bangladesh. Det vil tage nogle år at producere data og indsende det til myndighederne og få deres vurdering, men det vil tage mindre end fem år, før vi er færdige,« fortæller han over telefonen fra Filippinerne.

Ifølge WHO er der omkring 190 millioner børn, der er påvirket af mangel på vitamin A globalt, fordi det ikke findes i den mad, de har til rådighed.

Vitamin A styrker immunforsvaret, så vitamin A-mangel fører blandt andet til øget risiko for, at børnene dør af almindelige infektioner eller bliver blinde. Omkring 670.000 børn dør hvert år pga. vitamin A-mangel og 350.000 bliver blinde.

»Der er et meget bredt og stort indtag af ris blandt mange af disse mennesker, så disse ris kan hjælpe med at løse problemerne i mange lande og befolkninger. Vi vil forbedre det, som folk har adgang til, så man ikke skal have dem til at spise noget andet. Så vores job er, at forbedre risenes ernæringsprofil og dermed forbedre befolkningernes helbred,« siger Gerard Barry.

Tekniske udfordringer
Hvorfor har det taget så lang tid at få de gyldne ris ud på markerne?

»Den største udfordring har været teknisk. Da man først fik ideen for 25 år siden, forsøgte forskere først at sætte gener fra en almindelig jordbakterie og påskeliljer ind i risen, da blomstens farve tydede på, at den producerede masser af den orangefarvede beta-karoten, der bliver omdannet til vitamin A i kroppen. Og det lykkedes at ændre den kemiske pathway i riskornet, så det kunne akkumulere beta-karoten. Det var et utrolig videnskabeligt gennembrud i 2000, men niveauerne af vitamin A var ikke høje nok.«

De gyldne ris blev opfundet af professor Ingo Potrykus fra Institute for Plant Sciences ved Swiss Federal Institute of Technology og professor Peter Beyer fra University of Freiburg i Tyskland. De gav deres opfindelse som en gave til fattige landmænd i udviklingslande.

Deres opfindelse har man siden arbejdet videre med ved hjælp af støtte fra organisationer, det offentlige og den private sektor, og i 2005 lykkedes det endelig at øge niveauet dramatisk med omkring 20 gange ved at bruge gener fra majs og en almindelig jordmikroorganisme, der sammen får produceret beta-karoten i riskornet.

Siden er der blevet arbejdet videre for at sikre, at effekten, som i første omgang var opnået i en amerikansk risvariant, også kunne opnås i almindelige asiatiske risvarianter og at det forblev stabilt over flere generationer.

»Nu ved vi, at det virker lige så godt i de asiatiske varianter, så nu er arbejdet gået ind i faserne med udvikling af de endelige variationer og sikkerhedsvurderinger af frø og planter i forhold til miljø, fødevarer og foder.«

Støtter brug af GMO
Har modstanden mod GMO ikke været et problem?

»Disse lande støtter brugen af moderne bioteknologi, da de anerkender, at der er et problem med mangel på vitamin A, som ikke bliver fuldstændig løst med de nuværende indsatser. Reglerne i disse lande er videnskabeligt baserede og regeringerne er interesserede i at se på sikre løsninger til at løse manglen på vitamin A på lang sigt.«

Projektet har en humanitær licens, så frøsælgere vil kun kunne få deres normale pris for disse ris, og der er ikke noget stort firma, der vil tjene på, at de fattige asiater køber vitamin A-ris.

»Vi håber, at det vil blive et meget bæredygtigt og foretrukket risprodukt med bedre næringsværdi både for landmænd samt frø- og kornsælgere.«

Gerard Barry fortæller, at de ikke ville kunne opnå det samme uden genmodificering, da der ikke findes risplanter, der naturligt har de nødvendige niveauer af beta-karoten.

Hvad mener landmændene i Asien om brugen af GMO?

»Landmændene har taget godt imod de bl.a. herbicidtolerante GM-majs, der er til rådighed her. Landmændene har set fordelene ved dem, og forstår den værdi GM-afgrøder har for deres familie, miljøet, indkomsten og for foder og fødevaresikkerhed for deres lande.«

Testes grundigt
Er det helt sikkert, at der ikke er nogen risiko ved disse genmodificerede ris?

»Før dette produkt bliver frigivet til landmænd og forbrugere vil det være blevet vurderet efter internationale reglementer af myndighederne. Og først efter at de har sagt, at det er lige så sikkert som konventionelle ris, vil det blive frigivet.«

Herudover er beta-karotenen i risene præcis den samme som i andre fødevarer.

Forskerne arbejder desuden videre på at tilføje endnu flere gode egenskaber til risene i forhold til alt fra modstandsdygtighed over for sygdomme til, at de er gode at koge. Håbet er, at genet for beta-karoten blot bliver en ny egenskab, som risavlere vil inkludere i deres arbejde med at udvikle nye risvarianter.

Når risene er blevet frigivet vil organisationen Helen Keller International (HKI), der arbejder for at modvirke blindhed og fejlernæring, vurdere, om risene har en virkning i forhold til vitamin A-mangel.