Hyldevarer er blevet et hit i militærindustrien
Overalt i Vesten reduceres forsvarsbudgetterne kraftigt i disse år. Og selv om der aldrig har være brugt flere penge på indkøb af våben, er der færre penge til udvikling af ny teknologi. Modne platforme med nyeste teknologi kan være løsningen.
Læs også
-
Boeings elite leger sig frem til fly, alle troede var umulige
Læs mere om
St. Louis, Missouri:
Bukserne klæber til benene, så snart man træder udenfor, og selv tjæren i asfalten smelter i varmen denne formiddag. Vi befinder os i det sommervarme hjerte af USA's midtvesten, hvor stribevis af smadrede bygninger stadig viser, at tornadosæsonen kun lige er overstået.
Andre, mere vedholdende, men trods alt langt mildere vinde blæser dog over St. Louis og en af USA's største teknologivirksomheder - Boeing Defence, Space & Security - der har sit hovedsæde her. Det er forandringer, der hænger i luften.
Trods historisk store forsvarsbudgetter og et globalt set rekordstort køb af nye våben, aftager lysten til at deltage i store militære udviklingsprojekter som kampfly og skibe hos de vestlige stormagter. Rigerne fattes penge. Selv verdens eneste militære stormagt må skære i forsvarsinvesteringerne.
»Fra 2012 vil vi begynde at se flade eller faldende forsvarsbudgetter i USA i takt med at engagementerne i Afghanistan og Irak reduceres. Vi forventer det vil fortsætte i de kommende år,« siger Sam Perlo-Freeman, der er seniorforsker ved Stockholm International Peace Research Institute, Sipri.
Analytiker og ekspert i den internationale luftfartsindustri Richard Aboulafia fra Teal Group i Washington er enig.
»Alt peger på reducerede budgetter de kommende år. Det mest markante tegn er vel, at selv højrefløjen er begyndt at tale om besparelser på forsvarsbudgetterne,« konstaterer Richard Aboulafia.
Reducerede budgetter er dog ikke lig med, at der ikke bruges penge på køb af nye våben. Sipri udgav 7. juni sin seneste årbog, der dokumenterer, at de globale våbenindkøb er mere end fordoblet fra knap 200 mia. dollars i 2002 til godt 400 mia. dollars i 2009, der er de seneste tal. Men tallene fortæller ikke hele sandheden, fortæller Dr. Susan Jackson, der er ansvarlig for rapporten. Der sker nemlig store forandringer i den måde, man køber materiel på.
Udvikling af helt nye, store våbensystemer som kampfly og store skibe begynder at miste opbakning på grund af de faldende budgetter, og flere lande går sammen om udviklingstunge projekter. Især i de store europæiske lande - men også i USA, hvor flere dyre projekter bliver barberet i antal eller udskiftet med billigere, modne projekter.
Årsagen er galoperende udviklingsomkostninger især på tunge systemer som militærfly. I 1984 forudsagde den tidligere chef for Lockheed Martin, Norm Augustine, at mens forsvarsbudgetter over tid vil vokse lineært, vil udviklingsomkostninger for nye militærfly stige eksponentielt. Konsekvensen bliver, at USA's samlede forsvarsbudget i 2054 kun vil have råd til at købe ét kampfly på grund af de galoperende udviklingsomkostninger.
Indtil videre har Augustine haft ret. Se bare på F-35 Joint Strike Fighter, hvis pris allerede vurderes som langt over det dobbelte af det budgetterede. Eller hvad med B-2 bombeflyene, som endte med at koste amerikanerne 20 mia. kr. - for ikke at tale om F-22, Eurofighter og franske Rafale. Alle er flyprojekter, der har vist sig milliarder af dollars og euro dyrere end først antaget, og som følgelig ender med at blive kraftigt reduceret i antal.
Og det er ikke kun kampfly, det handler om. Militært isenkram er efterhånden så rasende dyrt at udvikle, at et stigende antal lande, der kæmper med reducerede forsvarsbudgetter, må se sig om efter gamle eller færre produkter. I Storbritannien har politikerne netop droppet konstruktionen af et hangarskib og indgået en forsvarsaftale med Frankrig for at dele udgifter til militæret.
En af de virksomheder, der indtil videre lever godt af den udvikling, er netop militærdivisionen hos verdens største flyproducent Boeing Defence, Space & Security, BDS. En global kæmpe, der med en omsætning på 167 mia. kr. og 65.000 ansatte verden over er verdens tredjestørste våbenproducent, ifølge tal fra Sipri.
Med base i smeltende varme St. Louis kører Boeing efter en militærteknologisk strategi, der dybest set hælder ny vin på gamle flasker. En tur rundt på koncernens amerikanske aktiviteter viser hvordan. I St. Louis bygges F-18 Super Hornet og F-15 Eagle, der begge fundamentalt set er udviklet i 1970'erne, men stadig går som varmt brød i moderne udgaver. Boeing har netop solgt 148 Super Hornet til USA og Australien. I Seattle bygges en ny produktionslinje til overvågningsflyet P-8 Poseidon, som er en militær variant af 737-serien. I Philadelphia og i Mesa, Arizona, øger Boeing produktionen af helikoptere som Chinook og Apache, der har mere end 20 år på bagen, men som sælger i stigende omfang.
Pointen er, at indmad, elektronik, sensorer, våbensystemer, kommunikationssystemer og flyveelektronik er spritnyt, selv om rammen er designet for 20-40 år siden. Det giver kunderne adgang til nyeste sensorer og materialeteknologi samtidig med, at de får produkter uden ubehagelige driftsmæssige overraskelser, fremhæver koncernchef Dennis Muilenberg. Det har givet succes især i udlandet.
»Globalt er der et voksende marked for den slags teknologisk tænkning på grund af de mere strikse budgetter,« siger Dennis Muilenberg.
Super Hornet er også på spil i Danmark og er netop nu klar i en ny, og opdateret international version. Og meget tyder på, at tiden er med Boeing. For selv om det danske forsvarsbudget faktisk voksede en anelse ved seneste forsvarsforlig på grund af indsatsen i Afghanistan, er der politisk krav om, at Forsvaret køber hyldevarer frem for udviklingsprojekter. Læg dertil, at Socialdemokraterne og SF i forbindelse med deres 2020-plan sagde, at de vil overveje at droppe ud af JSF-projektet og halvere antallet af kampfly. En konsekvens af, at det politisk er hulens svært at sælge besparelser på efterlønnen og samtidig advokere for et milliardindkøb af kampfly.
»Vi forventer et stigende marked for vores produkter - først og fremmest kampfly og helikoptere -i de kommende år,« siger Dennis Muilenberg.
Som resultat af strategien øger Boeing sin internationale satsning i disse år dels gennem egentlig salg og dels ved at etablere partnerskaber som Danish Advanced Manufacturing Research Centre, der er et nyt forsknings- og udviklingscenter med fokus på avanceret produktionsteknologi. Her deltager blandt andre Vestas og Terma.
Og samme tendens ses for andre producenter som Thales, BAE Systems og EADS. Selv svenske Saab er nogle af dem, der døjer med vigende hjemmemarkeder, og søger at øge deres tilstedeværelse primært i Asien og Mellemøsten.
»Det kan dække nogle af hullerne fra deres egne hjemmemarkeder,« siger Susan Jackson fra Sipri.
Og det er præcis, hvad det gør. Ifølge Dennis Muilenberg har Boeing øget sin eksportandel fra 7 procent i 2006 til 17 procent i dag, og det stopper ikke her. Målet er 25 procent af omsætningen fra internationale kunder i 2025 og overskudsgrader på 9,5 procent og opefter, fortæller han.
Ikke alle mener dog, at Boeings teknologiske strategi er brugbar på langt sigt. På et tidspunkt skal Boeing udvikle nyt, lyder vurderingen fra Richard Aboulafia fra Teal Group i Washington.
Han mener, at Boeings ældre platforme ikke kunne klare sig i konkurrencen med nyere fly som F-35 og de nye russiske fly på længere sigt. Derfor kan det blive nødvendigt at sætte midler af til udvikling af et helt nyt fly, vurderer Aboulafia.
Hos Boeing anerkender man usikkerheden, men føler sig godt rustet.
»De næste ti år ser rigtig gode ud. Men vi står ikke stille, Vi kigger på næste generation kampfly, og vi investerer intenst i ubemandede systemer, som vi spår en stor fremtid. Der kan vi drive teknologen,« siger Dennis Muilenberg.
