Ingeniøren dokumenterer urimelig prisforskel: Elkunder på Sjælland bliver flået
Det er over to en halv gang dyrere at få strøm i stuen i Holbæk end i Vejle, men kunderne er bundet til deres elselskab. Noget kludder, mener ekspert, og Forbrugerrådet kræver ændringer.
Klik på kortet herover for at se prisniveauet hos de forskellige netselskaber.
Multimedia
Infografik:
Tjek prisniveauet på dit eget el-selskab
Det skæve elmarked
Ingeniøren har opgjort priserne hos de omkring 80 distributions- eller net-selskaber, som ejer de lokale net og som transporterer strømmen ud til forbrugerne. I opgørelsen indgår abonnementet for at være tilsluttet elnettet – det kaldes nogle steder for målergebyr – samt selve nettariffen, der opkræves pr. kWh for transport af strømmen i ledningerne. Begge ydelser leveres af det lokale netselskab, som har monopol på disse ydelser.
Abonnement og nettarif er regnet ud for en gennemsnitlig husstand med et årligt forbrug på 4.000 kWh.
Danskerne betaler også en pris for selve strømmen. Her er det muligt at skifte leverandør. Ingeniøren satte for tre uger siden fokus på strømprisen (se links herunder). På en almindelig elregning er der desuden afgifter for at benytte det overordnede højspændingsnet plus afgifter og moms.
Læs også
-
Det billigste elselskab til det dyreste: Jeres argumenter holder ikke
Læs mere om
Det koster 600 kroner for ejerne af en almindelig villa i Vejle at få strøm sendt ind i stuen af det lokale elselskab Tre-For. I Holbæk ender en familie med samme forbrug med en regning på 1.685 kroner til Seas-NVE - over to en halv gang dyrere.
Det dokumenterer en kortlægning af samtlige 80 netselskaber i Danmark, som Ingeniøren har udarbejdet. Det er de selskaber, der transporterer strømmen til husstandene - og som kunderne er bundet til.
Der er stor forskel på, hvor godt elmonopolerne rundt omkring i landet tager sig betalt for denne transport. Seas-NVE og Dong Energy, der tilsammen dækker størstedelen af Sjælland, er dyrest af de største selskaber. Hos Dong koster elnet-ydelsen 1.444 kroner om året.
De jyske selskaber med Tre-For i spidsen er generelt billigere, men da de to selskaber på Sjælland er landets største, havner gennemsnitsregningen på 1.280 kroner.
Forbrugerrådet: Uacceptabel spredning
»Jeres tal viser helt tydeligt, at der er uacceptabelt stor spredning i priserne,« siger økonom Martin Salamon, Forbrugerrådet.
Han kalder Energitilsynet, som godkender monopolindtægterne, for 'en tandløs tiger'. Lovgivningen udelukker tilsynet fra at stille skrappe krav til elmonopolerne.
»Den måde, som Energitilsynet kan presse effektiviseringer igennem på, er meget slap. Det sker slet ikke i den grad, der er potentiale til. Det kræver en forbedret lovgivning,« siger Martin Salamon.
De store prisudsving skyldes ikke forskellige omkostninger, fastslår Anders Larsen, ekspert i elmarkedet og ekstern lektor på RUC. Årsagen er derimod, at loftet over elselskabernes monopolindtægter blev fastlagt i 2004. Også dengang var prisudsvingene store.
»Det er ikke rart at se i Ingeniørens undersøgelse, at strukturen fra dengang kører videre. Vi fastlåste en mere eller mindre tilfældig prisrelation selskaberne imellem. Det ser ud til at være en blivende forskel, og det er ikke rimeligt,« siger Anders Larsen.
Selskabernes indtægter blev fastlåst, efter at det i starten af det nye årtusind mislykkedes at bringe priserne ned ved at kræve effektiviseringer af de dyreste selskaber.
»Hele det forløb er noget kludder,« siger Anders Larsen.
Også priser for virksomheder svinger
En undersøgelse fra konsulentfirmaet Norenergi viser, at også de priser, som elmonopolerne sætter for virksomheder, svinger voldsomt.
»Det er ét kaos. Selskaberne kan tage den pris, de vil. Nogle af de store virksomheder betaler under to øre pr. kWh, mens andre betaler 12 øre,« siger konsulentfirmaets direktør Torben Synnest.
Ifølge Energitilsynet opkræver de danske elselskaber årligt godt seks milliarder kroner i monopolydelser. De har endda tilsammen inden for lovens rammer mulighed for at sætte prisen yderligere cirka ti procent i vejret. En del af elselskaberne vælger nemlig ikke at sætte priserne så højt, som loven giver dem mulighed for.
»Vi kunne opkræve 70 mio. kr. mere, men vi har sat målrettet ind på at drive vores net effektivt. Vi skal ikke tjene penge på de regulerede dele af forretningen,« siger administrerende direktør Knud Steen Larsen, Tre-For.
»Der er slet ingenting, der kan forklare den store forskel på priserne,« tilføjer han.
Ingeniørens kortlægning viser betalingen til det lokale netselskab.
Danskernes elregning består desuden af prisen for selve strømmen samt moms og andre afgifter. Dertil kommer en betaling til det overordnede højspændingsnet.
