/byggeri

DTU vil isolere Grønland med skumbeton

Det er billigere at isolere med skumbeton end med mineraluld i Grønland, viser et bachelorprojekt fra DTU. Manden bag Grønlands eneste lavenergihus kan godt se ideen.

Af Ulrik Andersen, torsdag 30. jun 2011 kl. 12:29

De høje fragtpriser til Grønland gør, at det er omkring 40 procent billigere at bruge skumbeton som isolering end mineraluld. Det viser en ny bacheloropgave skrevet af Rasmus Jensen og Anders Vahlgren fra DTU under vejledning af professor Kristian Dahl Hertz fra Institut for Byggeri og Anlæg.

Skumbeton er en blanding af en skum og cement og er derfor teknisk set en cement, men det kaldes alligevel skumbeton. I dansk sammenhæng har det mest været brugt til at fylde gamle rør og som opfyldning under vejbyggeri. Desuden er det blevet brugt i gulvkonstruktionen under Tietgen Kollegiet i København.

Men DTU har i nogle år arbejdet på at gøre skumbeton til et isoleringsmateriale, og de bachelorstuderende viser, at det med meget simple midler er muligt at lave en skumbeton, som isolerer halvt så godt som mineraluld, og som er så billig at lave, at den kan konkurrere med mineralulden i områder, hvor fragtomkostningerne er høje.

De studerendes opgave, som de fik 12 for, viser, at man kan lave skumbeton med densitet på 200 kg/m3 – og de har målt en varmeledningstal ned til 0,067 W/m*k – knap det dobbelte af mineraluld, som ligger på 0,037 W/m*K.

I Danmark kan skumbeton ikke konkurrere med mineraluld, fordi fremstillingsprisen er højere, men i Grønland, hvor fragtomkostningerne er høje, kan det betale sig at bruge skumbeton, fordi materialerne, der skal bruges, fylder så lidt.

Ifølge de studerendes beregninger koster det 1.128 kroner at fragte én kubikmeter mineraluld til Grønland og kun 672 kroner at fragte skumbeton med en tilsvarende isoleringsevne til samme destination.

Og både de studerende og Kristian Dahl Hertz forudser, at det er muligt at komme ned på en densitet på 100 kg/m3 og dermed også en langt bedre isoleringsevne, hvis der forskes lidt mere i emnet.

I Grønland kan bygningsingeniør Jørn A. Thomsen fra Rambøll i Sisiumut godt se ideen. Han var med til at designe øens eneste lavenergihus i 2005, og lavere isoleringsomkostninger betyder rigtig meget på et sted, hvor fragtpriserne gør, at byggeomkostningerne let kan ende omkring 20.000 kr/m2.

»Det er den rigtige vej at tænke, for monopolsejladsen gør byggeri dyrt her.«

Bekymret for metoden i frostvejr
Han er dog bekymret for, om det vil være muligt at støbe skumbeton direkte ind i husene i den store del af året, hvor det fryser.

»Der kommer nogle begrænsninger på, medmindre man finder en måde at få det til at hærde på i frostgrader. Vi prøver at udforme tidsplanerne, så der kan støbes om sommeren, men nogle gange kan tidsplanerne jo skride, og så duer det ikke, at man ikke kan bruge produktet.«

Den typiske byggemetode i Grønland er ifølge Jørn A. Thomsen at støbe betondæk og hægte ydermure af træelementer på, som bærer taget eller næste etagedæk.

Men da træelementerne kan laves året rundt, betyder det til gengæld, at støbemetoden alligevel har en chance, hvis DTU kan finde en metode til at støbe isolering i et helt element og lave det så stabilt, at det efterfølgende kan flyttes og hægtes på en bygning.

»Det vil være en nemmere arbejdsgang, hvis man kan støbe ned i elementet, mens det ligger ned, og hvis man kan lave noget, som både er nemmere at bruge for dem, der skal bygge med det, og billigere i materialer, så vil det betyde meget.«



30. jun 2011 kl 16:38

Hans Dollerup

Cemskum


Der er i mange år arbejdet med skumbeton.
For 10 år siden blev forskellige undersøgelser gennemført i forbindelse med en folketingsbevilling om fremme af miljø og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmaterialer.
http://www.alternativisolering....htm


30. jun 2011 kl 16:58

Bjarke Mønnike

Hvorfor er transporten af......

.......mineraluld dyrt?

Og mere konkret hvad er skumbeton for et stof?


30. jun 2011 kl 17:27

Jonathan Dybkjær

Re: Hvorfor er transporten af......

.......mineraluld dyrt?

Og mere konkret hvad er skumbeton for et stof?

Læst artiklen? Det hjælper....

"I Danmark kan skumbeton ikke konkurrere med mineraluld, fordi fremstillingsprisen er højere, men i Grønland, hvor fragtomkostningerne er høje, kan det betale sig at bruge skumbeton, fordi materialerne, der skal bruges, fylder så lidt"

Så deraf kan konkluderes at volumen på det der skal fragtes, har en stor indflydelse på fragtprisen.


30. jun 2011 kl 17:58

M. Madsen

Hmm...

Kan man ikke bare lave tingene i Grønland i stedet for at fragte dem derop?


30. jun 2011 kl 18:06

avatar

Michael Ebbesen

....

mere interessant må vel være hvorfor er der monopolsejlads til grønland ?


30. jun 2011 kl 18:12

Michael Eriksen

Re: Hmm...

Kan man ikke bare lave tingene i Grønland i stedet for at fragte dem derop?
Det ville svare til at en by som Kolding eller Hillerød havde sin egen Rockwool- eller Isoverfabrik, der kun kunne sælge indenfor kommunegrænsen. Det er der ikke megen økonomi i.


30. jun 2011 kl 18:21

Poul Bundgaard

Lidt fakta om skumbeton..

http://www.danskbeton.dk/files....pdf

Undrer mig over at man ikke kan lave et materiale af beton og polyuretankugler der opskummes på stedet - ala som Krøyer gjorde.
Der var en dansk ingeniør der fandt på at lave byggeplader af gips med indlejrede polyuretankugler, og det var et materiale med udemærkede egenskaber, også brandmæssigt, så vidt jeg har hørt.
Nogen der ved hvorfor det ikke blev til noget?
Og hvem opfinderen evt.er? - jeg har glemt navnet...


30. jun 2011 kl 20:45

Tobias Tobiasen

Re: ....

mere interessant må vel være hvorfor er der monopolsejlads til grønland ?

Det er afstanden. Der er meget langt og meget få mennesker.
Selv hvis der var mere konkurence ville det stadig være dyrt. Der er nu engang bare langt.


30. jun 2011 kl 21:13

stig per andersen

Re: ....

Det er ikke afstanden, men fremkommeligheden.

Derfor har Grønlands Selvstyre givet RAL monopol på dette. Nå ja Selvstyret ejer RAL ...


30. jun 2011 kl 21:25

Bjarke Mønnike

Fyld en af de Super Guppyer.....

...man transporterer Airbusser i med komprimeret Rockwool og lad en gang om året en lande i hver større lufthavn deroppe og i løbet af ingen tid kan man også isolere indlandsisen og forhindre den i at afsmelte


30. jun 2011 kl 21:41

stig per andersen

Re: Fyld en af de Super Guppyer.....

Og hvad bliver kostprisen pr m3 Bjarke?


30. jun 2011 kl 21:43

Erik Nørgaard

Re: Fyld en af de Super Guppyer.....

Du må da have fået et større eller mindre hedeslag Bjarke.
Hvad har du gang i?

Mente du havde mere styr på teknik! Også selv om det ikke drejer med gevinder! ;-D


**********************************

Besynderligt ingen tænker på at bruge cement og Perlite. Transport af luft er dog stadig et hovedproblem i økonomisk relation.
Hvornår bliver det aktuelt at benytte reflekterende folier i konstruktionerne. Mindes svagt historien med 50 mm "uld" der isolerede som 200 mm fordi der var integreret reflexfolie ifølge påstanden.


30. jun 2011 kl 22:27

Bjarke Mønnike

Luft vejer ingenting

men rockwool fyder en masse. Et fly med et meget stort volumen
kan rumme en masse og når det er et volumen og ikke en masse, ville et meget rummeligt fly som super guppyerne er, kunne transportere en betragtelig mængde Rockwool uden problemer, hvor det volumen det ville optage på et skib ville være langt mere problematisk, da dette er længere undervejs end et fly.....

Som en lille hilsen til dem som tænker med det de sidder på :o)

Ikke sandt Erik Nørgaard. Brug hovedet en gang imellem :o)
Kloge åger!


30. jun 2011 kl 22:37

stig per andersen

Re: Luft vejer ingenting

Kære Bjarke

Dit Rockwool kan være i to 40 ft. containers - Prisen tak?

Ps. Tid koster ikke penge i forholdet mellem Skib/Luft i denne sag - tværtimod til skade for Luft, når Skibet kan levere hen over året ...


30. jun 2011 kl 22:47

Bjarke Mønnike

En....

.....Airbus A300-600ST Super Transporter kan levere 1000 M^3 af Roockwoll 40kg M^3 eller 350 M^3 130Kg M^3 og lande på alle landingsbaner i Grønland.

Mit Rockwool ..hvad er det for noget?

Grønland er kun isfrit det halve år og der er ikke overkapacitet på transportområdet...Skulle jeg hilse fra mine bekendte i Tasiilaq.


30. jun 2011 kl 22:50

Michael Eriksen

Kloge Åger

Det er komplet lige meget hvor meget isoleringsmateriale fylder. I praksis. Man sejler det til Grønland og det koster ingenting og sejltiden er ligegyldig. De er vant til at ting tager tid deroppe - og de skal også bruge isolering til næste år.

Det er den nemmeste ting i verden at sejle isoleringsmateriale til fx Nuuk. Herefter opstår problemerne: distribution ud til byggepladserne. Veje er jo ikke noget man gør sig i på Grønland. Så enten skal det flyves ud med helikopter eller sejles med småbåde i sommerhalvåret. Og det koster kassen.


30. jun 2011 kl 22:52

stig per andersen

Re: En....

Mit Rockwool ..hvad er det for noget?

Det Rockwool du ville skippe af med en Super Guppy!

Igen prisen for din flyver pr. m3?


30. jun 2011 kl 22:53

Jacob Svejgaard

Re: Lidt fakta om skumbeton..

Jeg har aldrig arbejdet med beton blandet med polyuretan, men til gengæld har jeg udført en del forsøg med gips og polystyrenkugler. Man skal selvfølgelig være påpasselig med at overføre resultaterne direkte, men trykstyrken for gipsen blev 20-25% mindre af et relativt højt indhold af polystyrenkuglerne.
I beton udgør tilslaget typisk 75% af blandingen, og det kunne da være interessant at undersøge mulighederne for at udskifte noget af det traditionelle tilslag med polystyren. Jeg tvivler på at prisen ville ændre sig væsentligt til det bedre, men egenvægten kunne potentielt ændres til det bedre.

Vh


30. jun 2011 kl 22:53

Bjarke Mønnike

Re: Kloge Åger

Enig Michael

Men det må gælde for alle materialer og jeg spurgte i starten om hvad "skumbeton" var for en størrelse.


30. jun 2011 kl 23:03

Bjarke Mønnike

Prisen for at flyve ...

....til Grønland med en Airbus A300-600ST Super Transporter vil koste 40 ton brændstof, to piloters løn i 10 timer og afskrivningen i 10 timer plus to gange landings afgifter. Hvad det udgør ved jeg ikke.


30. jun 2011 kl 23:05

Poul Bundgaard

Re: Kloge Åger

Hej Bjarke

Der er en beskrivelse af skumbeton i linket i mit forrige indlæg (en artikel i et fagblad om beton)


30. jun 2011 kl 23:09

stig per andersen

Re: Prisen for at flyve ...

Vi prøver igen Bjarke

Er det billigere end transport med RAL? Og hvordan kommer vi fra lufthavnen til bygden, hvor det skal bruges?

Ps. Hvorfor ikke sejle det til Island først?


30. jun 2011 kl 23:15

Michael Eriksen

Re: Kloge Åger

Hej Bjarke

Der er en beskrivelse af skumbeton i linket i mit forrige indlæg (en artikel i et fagblad om beton)
Ved du hvad "Diverse tilsætningsstoffer (superplast, skumkoncentrat)" dækker over? Jeg har lidt svært ved at forlige mig med at plast/skumpartikler ikke stiger til overfladen inden betonen størkner tilpas meget.


01. jul 2011 kl 16:38

David Christensen

Naturmaterialer

Jeg har set på Friland på Djursland en bygge et meget energirigtigt hus med muslingeskaller og papirfibre som isoleringsmateriale. Måske man skulle tænke lidt i samme baner i Grønland. Måske man kan bruge rejeskaller fra fiskeindustrien eller lignenende - men jeg har dog ikke nogen idé om hvor mange rejeskaller der produceres deroppe..

:)



01. jul 2011 kl 16:56

stig per andersen

Re: Naturmaterialer

Hej David

3 piger har lavet en lille undersøgelse herom:
ftp://artekftp.byg.dtu.dk/Rapp....doc

60 - 80 tons om ugen er da også noget ...


01. jul 2011 kl 16:58

stig per andersen

Re: Naturmaterialer

Der skulle kun have stået 60 tons!


01. jul 2011 kl 17:14

Kristian Dahl Hertz

Nogle svar

Tak for de mange indlæg. Hermed et par svar.

- Skumbeton laves ved at opskumme en skumvæske og vende den i våd cement. Dette i modsætning til porebeton og cemskum, der laves ved opskumning af cementen med aluminiumspulver og i porebetonen autoklaveres.
Materialet er mærkeligt nok ikke brugt så meget i Danmark. I Sverige, England og USA har det nogen udbredelse. I visse udviklingslande anvendes det også en del som en simpel måde at bygge på.

- DTU projektet har også anvendt rejeskaller i nogle af forsøgene, men det viste sig ikke at være så interessant, ved de lave rumvægte.

-Skumbeton kan godt støbes vandret.

Projektet bliver lagt på instituttets hjemmeside www.byg.dtu.dk ligesom de fleste andre af vore afgangsprojekter.


01. jul 2011 kl 17:16

David Christensen

Re: Naturmaterialer

Holddaop - der var du hurtig Stig! Tak for det.

Ja, rejeskaller lyder umiddelbart som en god idé, som jeg så desværre ikke har fundet på kan jeg jo læse..

Iøvrigt skønt, at man kan få underbygget sin idé herinde af superhurtige ingeniører som Stig :)


01. jul 2011 kl 17:26

stig per andersen

Re: Naturmaterialer

Ahhh, nu skal du holde inde David; jeg er kun landinspektør ...


01. jul 2011 kl 17:41

David Christensen

Re: Naturmaterialer

Ahhh, nu skal du holde inde David; jeg er kun landinspektør ...

Så er det måske desto mere imponerende, at du lige fiskede en rapport frem om isolering med rejeskaller og fik læst dig frem til den ugentlige produktion af rejeskaller i Grønland på 60 ton - bare 18 minutter efter jeg havde indsendt 'min' geniale idé her :)




01. jul 2011 kl 17:50

stig per andersen

Re: Naturmaterialer

Hej David

Nu var det kun 60 tons om ugen fra een fabrik, men se lige de miljømæssige konsekvenser af "deponeringen".

Fandt oplysningen sidst da der var en større artikel om Dumpen i de grønlandske bygder her på siden - det var bare et skud i tågen da ...


01. jul 2011 kl 19:07

stig per andersen

Re: Naturmaterialer

Hej igen

Med en rejekvote på ca. 110.000 tons kan du selv regne baglæns.

Mon ikke de burde bruge skallerne til en eller anden form for genbrugsmateriale - også selvom det ikke er det optimale isoleringsmateriale?


01. jul 2011 kl 20:05

Martin Schmidt

fragtomkostninger

Ting der skal til Grønland fra Danmark udskibes fra Ålborg og sejles så med RAL's containerskibe til en af de grønlandske havne, der kan tage et containerskib. Derfra skal tingene så fragtes videre, da et containerskib ikke lægger ind til en eller anden bygd. Jeg bor i Aasiaat, og har aldrig set pramme eller lignende fartøjer blive brugt til den slags transport. Hvordan man så ellers fragter det videre ved jeg ikke. Lufttrafik mellem byerne foregår med Dash-fly, der kan man ikke stoppe så meget rockwool i bagagerummet...

De høje byggeomkostninger skyldes nu næppe kun transport, men snarere at der er mange prisaftaler imellem byggefirmaerne og at der ikke er nogen reeel konkurrence. Ting der skal laves i Aasiaat bliver f.eks. typisk lavet af EMJ, da de har deres eget stenbrud og har alle maskinerne stående i byen, samt kender alle forhold. Det er så for besværligt at få et andet firma til at lave det og de kan tage mere for det.



01. jul 2011 kl 20:27

David Christensen

Re: Naturmaterialer

Hej igen

Med en rejekvote på ca. 110.000 tons kan du selv regne baglæns.

Mon ikke de burde bruge skallerne til en eller anden form for genbrugsmateriale - også selvom det ikke er det optimale isoleringsmateriale?

Baglæns regning:

Lad os sige, at ud af vægten af en hel reje, så udgør skallerne 5% af vægten (uden bløddele (hjerne, øjne osv.)) - men måske 20% med bløddele.

Hvis man kunne behandle alle rejeskaller (med bløddele) med f.eks. enzymer - så vil det give 15% af 110.000 ton biomateriale = 16.500 ton biomateriale, som kan omdannes til biobrændstof.

Skallerne, 5% af 110.000 ton = 5.500 ton isoleringsmateriale.

Hvis det kræver 5 ton tørrede rejeskaller at isolere et almindeligt en-families-hus - så er der hver år materiale nok til at isolere 1100 huse.

Det er da noget - og så får man oven i købet noget biomateriale ud af det.

Jeg véd så ikke hvor meget biobrændsel man kan få ud af 16.500 ton reje-bløddele.

Men: man afskaffer et miljøproblem, da man ikke skal dumpe affaldet - man får energi ud af det - og resten kan bruges til isolering - som igen er energibesparende.

Via min lille lommeanalyse her, kan man vel påvise, at det da kun vil kunne betale sig?..

Er der nogen indvendinger?

Hvis nogen vil bruge idéen, så send en god gave til Stig og mig. Jeg kan iøvrigt godt lide rejer.. :)




01. jul 2011 kl 20:51

stig per andersen

Re: Naturmaterialer

Nu kørte det ellers med pigerne ...

Men de skriver "Royal Greenland fabrikken i Sisimiut bearbejder mellem 75 og 85 tons rejer om dagen. Ca. 60 tons ender som rejeaffald, hvilket giver store problemer i fjorden ved Sisimiut.
(Ruggiero et al, 2006)"

Så er det ikke i størrelsesorden 75.000 tons affald/år


01. jul 2011 kl 21:08

David Christensen

Rejeskalle-projekt, Grønland

Nu kørte det ellers med pigerne ...

Men de skriver "Royal Greenland fabrikken i Sisimiut bearbejder mellem 75 og 85 tons rejer om dagen. Ca. 60 tons ender som rejeaffald, hvilket giver store problemer i fjorden ved Sisimiut.
(Ruggiero et al, 2006)"

Så er det ikke i størrelsesorden 75.000 tons affald/år

I så fald bliver idéen jo kun bedre. Men, 60 ton affald ud af 75-85 ton rejer? Det må være nogle tykskallede rejer så..

Men, kære Stig, jeg synes dether kan udvikle sig til et spændende projekt. Det kunne være sjovt om vi kunne udvikle et idékatalog, som vi måske kunne få ekspederet videre - og måske noget vil blive til noget..? :)

Du (og andre, iøvrigt) kan få fat på mig via min hjemmeside: www.davidchristensen.dk

Det vil være godt at få styr på tallene på alle de muligheder der ligger i et projekt som dette - og så sætter vi det pænt op i en rapport og sælger den - og så deler vi i porten. Bum.

Et forslag til et projekt - og andre er også velkommende :)


01. jul 2011 kl 21:19

David Christensen

Iøvrigt..

Undskyld at rejeskallerne pludselig kom til at fylde så meget i denne tråd.

Det var faktisk 'cementskum' som fik min opmærksomhed, da jeg har et helt andet projekt i tankerne, hvor netop cementskum er en ønskelig feature - og derfor vil det være rart at vide hvordan det gøres..

Jeg har selv prøvet ved at hælde noget tør-gær i gips - med ønsket om, at det skulle 'hæve' og boble inden det størkner, men det bliver noget pudsigt noget.


01. jul 2011 kl 21:34

Michael Eriksen

Re: Iøvrigt..

Jeg har selv prøvet ved at hælde noget tør-gær i gips - med ønsket om, at det skulle 'hæve' og boble inden det størkner, men det bliver noget pudsigt noget.
Så skal du tilsætte et drys sukker også for at få CO2 udvikling.


01. jul 2011 kl 21:41

David Christensen

Re: Iøvrigt..

Jeg har selv prøvet ved at hælde noget tør-gær i gips - med ønsket om, at det skulle 'hæve' og boble inden det størkner, men det bliver noget pudsigt noget.
Så skal du tilsætte et drys sukker også for at få CO2 udvikling.

Selvfølgelig. Tak :)


03. jul 2011 kl 08:33

avatar

Michael Ebbesen

....

ang monopol-sejlads , er det da netop pga der er langt og det er besværligt og dyrt , at der vil kunne opstå komkurrance og ikke fordi det er billigt nemt og ligetil . !??


20. jul 2011 kl 21:46

Thorkild Bach

CEMSKUM

Ved normale opholdstemperaturer er det oftest fordelagtigt at anvende mineraluld (eller tilsvarende), men ved forhøjede temperaturer (fra ca. 180 C - svarende til "procesdamp") kan det være fordelagtigt at anvende opskummet beton - eller CEMSKUM - som IKKE er skum med cement iblandet, men en cementbaseret mørtel, som skummes op, centralt eller in situ.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.