blogs kategori-billede

Victor Klemperer: Jeg vil overbevises – ikke overtales

Af Overingeniør Petersen,  onsdag 29. jun 2011 kl. 19:57

Tillad mig at minde jer om, at ”Den som tænker ønsker ikke at blive overtalt, men overbevist, og den som tænker systematisk, er dobbelt så svær at overbevise”. 

Denne lidt filosofiske indledning er inspireret af min seneste klumme, om landets politiske situation, der gav anledning til megen god debat (og et enkelt vildskud, som administrationen så fjernede). Heri advarede jeg udtrykkeligt imod at lade politiske diskussioner krydre med skældsord, der jager de læsere væk, som du gerne vil overbevise.

De vise ord, jeg citerer indledningsvis, har jeg i øvrigt fra side 121 i den tyske filolog Victor Klemperer bog ”LTI, Lingua Tertii Imperii – Det tredje Riges sprog ”. Det er nok den mest fascinerende og tankevækkende bog, jeg kommer til at læse i år.

Victor Klemperer (1881-1960) overlevede som jøde under store afsavn og lidelser nazismen i Tyskland (1933-1945), og kun fordi han var gift med en ikke-jøde. I den periode noterede han sig i egenskab af sprogforsker de forfærdelige ting, som nazisternes særlige sprogbrug gjorde ved den tyske befolknings holdning til Tyskland, Hitler, krigen og ikke mindst jødernes skæbne.

Som han også skriver: ”Ord kan virke som små bitte doser arsenik. De sluges umærkeligt, de synes ikke at have megen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel”. 

Bogen er uddrag af dagsbogsoptegnelser i de forfærdelige år under nazitiden og er oprindeligt udgivet i 1946, men er for et halvt år siden udkommet på dansk i Henning Vangsgaards fremragende oversættelse (den bog vil jeg for resten gerne have jer alle sammen til at læse, før I går videre i denne tekst.  Nå, den er på 396 sider med en ret høj densitet, så når bare I lover at læse den senere, er det OK).

Det er netop det, det hele drejer sig om i den offentlige politiske debat – forskellen mellem at forsøge på at ville ’overtale’ og at ’overbevise’.  Overbevis mig gerne med dine gode argumenter, men fri mig fra politikernes spin og indlærte fraser, der kun er beregnet på at forføre mig, tak!  

Jeg ser i dag til min store begejstring i en af dagens aviser, at nogle politikere har vedtaget at tale pænt til hinanden i valgkampen. Måske vil de også forsøge at overbevise os i stedet for altid kun at ville overtale? Det vil i høj grad blive påskønnet!

Øvelsen her under valgkampen (som ikke burde være en 'kamp', men en styrkeprøve på argumenter) er altså at prøve at overbevise mig og de mange andre, som læser denne klumme, om vort lands mest hensigtsmæssige vej ud af den forudsigelige økonomiske suppedas, vi havner i indenfor en meget overskuelig årrække.

Kom gerne med nogle konkrete bud - og husk nu, at du befinder dig blandt oprigtigt interesserede, måske ligefrem blandt venner, men ikke altid meningsfæller – de to ting kan godt forenes – og at vi derfor ikke har brug for nedsættende adjektiver om hverken politikere eller opponenter. Men derfor behøver det jo ikke at blive kedeligt.

Lad mig give jer en enkelt refleksion over det, jeg anset for problemets kerne – eller den store udfordring, som det hedder nu om dage:

Udfaldet af arbejdskonflikten på CSC viser, at de fleste af os skal indstille os på at gå væsentligt ned i løn i den nærmeste fremtid. Globaliseringen betyder, at alle arbejdsopgaver, som på nogen måde kan udføres til en markant lavere pris til nogenlunde samme kvalitet et andet sted på kloden, fordufter. Det gælder også ingeniørarbejdspladserne.

Da vi gerne vil beholde vore job, og da der må være en grænse for, hvor meget vi kan hæve produktiviteten – selv med vores postulerede høje effektivitet og gode arbejdsmoral – må vi simpelthen finde os i at gå markant ned levestandard som følge af globaliseringen. Sådan er det bare.  Glem alt om ’den danske model’, for den redder os ikke på længere sigt, som netop CSC-konfliktens udfald viser.

Så hvad gør vi nu, lille du?
Rrrrr!
Petersen, overingeniør



29. jun 2011 kl 23:44

Martin Poulsen

Man må aldrig gå ned på udstyr

Vi har så tit fået at vide at vi skal leve af viden, men hvad nytter det når vi går ned på udstyr?

Jeg mener det er statens opgave at levere og eje (ja, eje!) infrastrukturen, hvor private så kan etablere deres virksomhed ovenpå - hvad enten det er viden eller services.

Så var det ikke på tide vi fik etableret det nationale fibernet som mange har talt om i så mange år? Sæt i gang...!


30. jun 2011 kl 08:24

Frithiof Andreas Jensen

Hvem er nu det "VI" du snakker om?

Når de basale behov er dækket så er motivationen for de fleste mennesker at arbejde for fællesskabet, at få anerkendelse i Stammen og få den sikkerhed at Stammen vil gøre det samme til gengæld. Når stammen svigter sin funktion, så svigter den ekstra motivation, den der går videre end "mad & husly", indtil man finder en ny.

"Globaliseringen" ødelægger enhver motivation ud over den basale behovs-afdækkelse; Jeg ved efter flere "lucky-dip" massefyringer på projektnummer at ledelsen ikke "har min ryg", at den konstant leder efter en fremmed som ganske vist nok er noget dummere men mere lydig og som vil være glad for hele 2 skåle ris i stedet for blot een. Jeg er ikke længere en medarbejder, jeg er en "ressource" der skal udnyttes bedst muligt, der er endda en hel afdeling til "ressourcernes management".

Oveni kommer at "Globaliseringen" slet ikke er nogen naturlov. Det er blot en profit-maksimerings strategi for kapital-ejere som er opstået efter at Finansindustrien blev den dominerende industri i USA og derved fik ressourcer og indflydelse nok til at diktere den politiske agenda.

Det jeg oplever er at de der burde tilhøre min stamme, politikerne, adopterer en model hvis konsekvens er at koncentrere goderne blandt mindre end 1% af verdens befolkning og samtidigt outsource *alle* ulemperne, inklusive massiv destruktion af miljøet, til resten af befolkningen.

Det sker fordi politikerne, som uopdragne hunde, evigt håber på at der falder nogle krummer af til dem fra 1% bordet hvis bare de holder sig til!

Så, hvis "vi" skal redde Danmark bliver "vi" simpelthen nødt til at forme nogle nye fællesskaber som hjælper de der bidrager til dem; De eksisterende er desværre ikke interesseret længere, de tjener jo andre interesser. Jeg tror egentligt at fremtiden bliver lokaliseret og "håndlavet"; vi kommer til at bygge de ting vi ikke længere har råd til fordi vi ikke længere har noget fast arbejde og hjælpe de som ikke kan til gengæld for noget andet.

På den anden side er der måske både mere ingeniørarbejde og mere personlig tilfredsstillelse i at arbejde når man ikke længere er en ressource som producerer en anonym, men overdesignet og overspecificeret, subsystem til et generisk produkt som alle bruger men ingen kender.


30. jun 2011 kl 11:28

avatar

Jon Bendtsen

Din "overbevisning" virker ikke

@Hr. Overingeniør Petersen:
Jeg finder det sjovt at du under overskriften "Jeg vil overbevises – ikke overtales" slet ikke efterlever dine egne ord. Du forsøger at overtale os, men du overbeviser os ikke da du slet ikke bruger nok argumenter.


30. jun 2011 kl 12:07

Bjarke Mønnike

Re: Din "overbevisning" virker ikke

Du har ikke "kendt" overingeniøren længe nok når du kan forundres således Jon ;o)



30. jun 2011 kl 13:25

avatar

Peder Wirstad

Zygmund Baumann


Som han [Victor Klemperer] også skriver: ”Ord kan virke som små bitte doser arsenik. De sluges umærkeligt, de synes ikke at have megen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel”.

Det er uden tvivl desværre rigtigt - og vel også årsagen til, at de fleste partier har et par ord eller sætninger, som de skal fyre af flest muligt gange.

Det tydeligste bevis - i Danmark - for sandheden af udsagnet, er dog landbrugets anseelse.
Det var et chok for mig at opleve, hvordan dansk landbrug var blevet "en jøde" i den danske debat, siden jeg forlod landet i 1973.
Godt nok var jeg i min barndom flov over at være bondesøn -. selv om det var på en forholdsvis stor firelænget gård med nye bygninger osv. - men hetzen mod bødnerne i dagens danske samfund er så enorm, at det er enestående.

Ellers burde du læse en anden jøde, polsk-englænderen Zygmund Baumann, der også har skrevet om og beskrevet jødernes - og andre minoritetsgruppers såsom sigøjnernes og de udviklingshæmmedes - skæbne under nazisterne.
Godt nok er Klemperers "nysprog" årsagen til, hvilke grupper der udvælges som syndebukke, men gennemføringen af noget så babariskt som Holocaust forhindres normalt af en levende debat - manglende gruppesolidaritet kan man sige.

Baumann har sagt noget lignende som dette:
"Det, der gik galt og forårsagede holocaust, var, at ingenting gik galt. - At samfundet virkede så perfekt, at når processen førsat var sat igang, da kunne den ikke stoppes før katastrofen var et faktum."
- Det forklarer jo også selve krigens meningsløse varighed.

Mvh Peder Wirstad


30. jun 2011 kl 13:58

avatar

Tine Andersen

Tak for henvisningen

Jeg har to gange hørt et program på DR1, om personen og bogen, men da jeg hører som en dør, (eller har svært ved at opfatte navne), så gik det lidt i udu med at få fat i bogen.

Den lød rigtig spændende, især det med at sproget bruges til at forvride begrebene, så de passer til magten.
Hitler lavede fx den sproglige genistreg: "den jødisk-bolchevikiske fjende"- sådan slår man tre fluer i éet smæk! Jøder og kommunister i et fjendebillede, selvom jøder ikke havde det specielt godt under kommunismen. (Ikke siden Trotskij og nok heller ikke før. Det var Rusland, der opfandt progromer).

Mvh
Tine


30. jun 2011 kl 14:05

Peter Huber

Hvorfor overlevede han?

----"Victor Klemperer (1881-1960) overlevede som jøde under store afsavn og lidelser nazismen i Tyskland (1933-1945), og kun fordi han var gift med en ikke-jøde."-----

Det er ikke rigtigt, at Victor Klemperer overlevede fordi han var gift med en ikke-jøde. Den slags var ikke mulig!
Victor Klemperers far var rabbiner. Han selv skiftede til kristelig religion og meldte sig frivillig til krigstjeneste under første verdenskrig. Kun det reddede ham og hans kone fra KZ-lejr.

Mange tyske jøder deltog i første verdenskrig og fik højeste udmærkelser for særlig tapperhed. Pour le Merite.

Da nazisterne skabte deres antsemitiske lovgivning gennemtvang Hindenburg at der blev gjort undtagelser for gamle frontsoldater.


30. jun 2011 kl 14:23

Peter Huber

En ukendt dame

Klemperer og mange andre meldte sig til orde efter at demokratiet var ødelagt og rædslen begyndte.

Fuldstændig undertrykt i lang tid var østrigeren Irene Harand, som i 1935 skrev bogen - Sein Kampf. Antworten an Hitler-. Det var et opgør med Hitlers bog -Mein Kampf-. Hun var aktiv i modstanden mod -hagekorset- som hun betegnede nazisternes magtovertagelse. Hun overlevede, fordi hun befandt sig i England på foredragstur, da Östrig blev indlemmet. Bogen -Sein Kampf- blev oversat til fransk og engelsk. I staterne blev den uddelt til alle skole og universiteter.

På tysk wikipedia side -Irene Harand- findes et link, så bogen kan downloades.


30. jun 2011 kl 18:13

Henrik Pedersen

Petersens sølle propaganda.

I sidste blog rasede svineriet anført af Petersen. Enkelte lod sig rive med og svineriet blev bortcensureret. Petersens stupide blog burde aldrig være bragt, og nu forsøger han at dække uhumskhederne ind med et letfordøjeligt emne i modsatte grøft.

Han har tilsyneladende let ved få gode velmenende ingeniører med på den rene del af hans møgbeskidte vogn. Petersen trækker os af sted ved næsen med pæne ord fra en svunden tid.

Lad mig citere fra Petersens sidste blog:

…at kalde den evigt fornærmede Søren Pind, der nu udfolder sit sangtalent som minister, for en medieliderlig, pubertær narrerøv.

…Pia Kjærsgaard, for visions- og historieløs og aldeles snæversynet. For nu ikke at sige aldeles ’udansk’

…”Venstre” synes at være reduceret til et principløst, asocialt egoistparti, især for selvejerbønder, der åbenbart nu får det hele forærende lige før lukketid. Svinebaronernes parti.

Petersen påstod endvidere: …at den fri forskning er kvalt på landets universiteter. Jamen Petersen så luk dem. Hvil i fred DTU.

Petersen mener endvidere: … at Danmark er kørt i sænk … Jamen så køb en tiggerstav Petersen, eller forsøg at bosætte dig i DDR – ligesom Klemperer (Eller et af de få alternativer, der endnu ikke er havnet på historiens losseplads).

Man må formode, at Petersen nøje har studeret Klemperer før han skrev den forrige blog. Han vidste nøjagtigt, hvordan man via sproget kunne nedgøre anderledes tænkende.

Petersen – hvor usselt kan man optræde ?

Du er en ynk.


30. jun 2011 kl 19:03

avatar

Overingeniør Petersen

Re: Petersens sølle propaganda.

Kære Henrik Pedersen.
Jeg håber at nå at svare dig, inden administrationen sletter dit indlæg på grund af dine åbenlyse brud på reglerne om at holde en rimelig omgangstone her på kanalen. Jeg vil nemlig gerne overbevise dig...

1) Jeg gør i min forrige blog udtrykkelig opmærksom på, at jeg ikke selv vil bruge de anførte, nedsættende adjektiver om Pind og Kjærsgaard (det er simpelthen er pluk skældsordene i de seneste ugers offentlige debat og er ment som afskrækkende eksempler). Det har alle andre vist forstået.

2) Politiske partier (og politikere) må finde sig i at blive bedømt på deres politik, også selv om deres mest fanatiske tilhængere ryger op i det røde felt ved den mindste kritik.Partiet Venstre har givet landbruget en række fordele på bekostning af bl.a. vores grundvandkvalitet og biodiversitet, og har senest via Vækstfonden spændt et sikkerhedsnet ud over erhvervets yderligere, uhæmmede gældsætning - i sidste ende på bekostning af skatteyderne. Det ved alle, der læser aviser, så det behøver jeg ikke at dokumentere.

3) En række debatindlæg og kronikker fra erhvervsfolk og universitetsforskere har dokumenteret, at universitetsforskningen (og i hvert fald på humaniora også undervisningen) er i dyb krise. Når jeg får tid, vil jeg i en senere blog uddybe denne problemstilling.

4) Danmarks økonomi er nu gået fra (lav)vækst til recession i modsætning til mange af de lande, vi ynder at sammenligne os med. Vi bliver altså fattigere, selv om du tydeligvis ikke vil se det i øjnene, og vi bliver endnu fattige, når jobmarkedernes globalisering slår yderligere igennem. Hvis vi (du) altså ikke gør noget for at ændre kurs. Har du nogle ideer?

Din vrede forstår jeg ikke, og ej heller din ret synderlige henvisning til forholdene i DDR. Men du tror altså, at det nok skal gå alt sammen og så må andre jo sig tage af dine problemer…
Venlig hilsen
Petersen, overingeniør


30. jun 2011 kl 20:14

Henrik Pedersen

Re: Petersens sølle propaganda.

@Petersen

Dine slet skjulte trusler om sletning af indlæg kan du holde for dig selv.

Indholdet i din forrige blog taler sit eget tydelige sprog. Jeg kan kun opfordre andre til at checke efter.

1) Du dækker dig ind bag dumsmart retorik. Din mening er klar nok.
2) Kritik og/eller dialog med politiske partier er velkomment. Men du når ikke langt med din sprogbrug (svinebaronernes parti).
3) Jeg afventer en uddybning. Skynd dig før DTU lukker.
4) Vi har haft negativ vækst 2 kvartaler i træk, så det er korrekt, at det kan betegnes som recession. Men har du været ud at køre på landevejen i dag ? Har du været på indkøb ? Man fornemmer ikke, at "landet er kørt i sænk, sådan som du skriver. Vort udgangsniveau er højt. Måske ser du ikke virkeligheden gennem dine mørke briller: Vi oser af velstand !

Til sidst: det er dig som har et erkendelsesmæssigt problem. Jeg synes det er helt fint, at alverdens fattige lande har fremgang, og at indbyggerne så småt kan glæde sig over den velstand, som vi længe har nydt godt af.

Ønsker du dem virkelig ned i fattigdom igen på vores bekostning ?


01. jul 2011 kl 09:51

avatar

Carsten Sonne

Forvandling

Siden tidernes morgen har verden været udsat for forandring. I daglig tale kalder vi det udvikling. Det har mennesket været vidne til og vidst i årtusinder. For ca. 2500 år siden så en af de ældste og mest indflydelsesrige skrifter dagens lys. Forandringens bog, I Ching, beskriver hvordan forandring er evig og universel.

I den morderne verden kender de der arbejder professionelt med forandring, til en menneskelig mekanisme med stor effekt: Modstand mod forandring. Studier har vist mennesker udviser forskellige karakteristika, når væsentlig forandring indtræffer. De mest træge benævnes ”laggards” hvilket nok bedst kan oversættes til ”nogen der er bagud”. I den anden ende af spektret findes ”innovators” og lige efter dem ”early adopters”. Et nogenlunde tilsvarende begreb, har de der arbejder med mennesker: åbenhed over for erfaring, på engelsk openness to experience.

Med rod i Newtons evolutionsteorier, arbejder biologer med begrebet tilpasningsdygtighed, på engelsk adaptability der beskriver overlevelsesevne for liv når levested, også kaldes habitat, ændre sig. Også IT folket arbejder med adaptability. I den verden beskriver begrebet indsatsniveau, når et system skal tilpasses nye krav.

Mennesket, med sine stenaldergener, kæmper en brav kamp i den moderne tid. Siden etableringen af det moderne menneske i sin nuværende udformning, for ca. 40.000 år siden, har dets leveforhold, dets levested, ændret sig markant. En forandring der blot accelererer som tiden går. Særligt i de sidste 100 år, har accelerationen været voldsom. For blot nogle få dekader siden, kunne søn gøre som far, og datter som mor, når han/hun blev voksne – en tanke, der nærmest er umulig at forestille sig i vor tid.

Jeg blev selv født i rumalderen. Min barndom og ungdom blev tilbragt i informationsalderen, dengang computeren gik fra at være noget der fandtes i ypperste rumfartsteknologi til at være hvermandseje. Vor tid kaldes i den videnskabelige verden for globaliseringsalderen, det næste skridt på den store udviklingsstige. Verden er en anden end for blot 20 år siden.

Og til bloggens indhold. Der er altid to sider af en sag. I det demokratiske Danmark er ansvaret for landet udvikling ligeligt delt mellem Stat og Borger. At borger blot bebrejder Stat og at Stats blot forfører og instruerer Borger, har ringe effekt på landets tilpasningsevne. Andre metoder må tages i brug.

I en beslutning består første skridt altid i en vurdering, som i problemløsningen hvor første skridt består i at analysere problemet. Hernæst forskellige alternativer/løsningsmuligheder. Så en beregning af hvilket alternativ, der er bedst for en selv/for det givne problem, og så beslutningen. Syntes du derfor at du står over for en beslutning eller et problem, så prøv først at forstå basis. Forhastede beslutninger fører sjældent til et godt resultat. Nok kan en blog give inspiration, men svaret findes et helt andet sted.


01. jul 2011 kl 12:34

Max Kjeldgaard

Jeg vil overbevises – ikke overtales

@...Kom gerne med nogle konkrete bud - og husk nu, at du befinder dig blandt oprigtigt interesserede, måske ligefrem blandt venner, men ikke altid meningsfæller ...@
1: Mogens Lykketoft er i en kronik i Information inde på den gamle tanke om "Grænser for vækst" og konstaterer, at Main Stream økonomerne bekender sig til en "Vækstmodel", underforstået at der er andre muligheder.
Økonomerne vil jo gerne forlene deres gesjæft med en videnskabelig aura.
Som ingeniører er vi vant til at videnskaben har fundet visse "naturlove" dvs sammenhænge, man kan regne med. Det kan man åbenbart ikke inden for økonomi, der efter min mening er en gang "Hjallerup Marked". I min optik eksisterer der kun én naturlov inden for økonomi: "Åbnes en mulighed for FUP, bliver der straks fuppet". Denne erfaring går tilbage til møntvæsnets opfindelse, hvor der blev legeret kobber i guldmønterne i samme øjeblik folk havde vænnet sig til, at STEMPLET på mønten garanterede at mønten var af guld.
Så meget for økonomisk "videnskab"






01. jul 2011 kl 13:55

Max Kjeldgaard

Jeg vil overbevises – ikke...2. afsnit

@...Kom gerne med nogle konkrete bud - og husk nu, at du befinder dig blandt oprigtigt interesserede, måske ligefrem blandt venner, men ikke altid meningsfæller ...@
2: Der er selvfølgelig bogholderiteknik, selv om der ikke er en økonomisk videnskab, og koblingen til bogholderitekniken åbner for en ligefrem tolkning, nemlig at Main Stream økonomerne laver den klassiske begynderfejl at bytte om på debet og kredit. Herved giver økonomiske fremskrivninger og modeller DET STIK MODSATTE resultat af det forventede, og skal vi lige tage striben:
1: Liberaliseringen af busdrift - skulle give billigere biletter - de blev dyrere
2: Liberalisering af togdriften - skulle give billigere biletter - de blev dyrere
3: Liberalisering af elsektoren - skulle give billigere strøm - den blev dyrere
4: Liberalisering af vandforsyning- skulle give billigere vand - det blev dyrere


01. jul 2011 kl 14:33

Max Kjeldgaard

Jeg vil overbevises – ikke...3. afsnit

@...Kom gerne med nogle konkrete bud - og husk nu, at du befinder dig blandt oprigtigt interesserede, måske ligefrem blandt venner, men ikke altid meningsfæller ...@
3: Mainstream Økonomerne har desuden demonstreret en fundamental misforståelse af Kapitalismens vidunderlige ide. Den økonomiske "dead-lock": "Hvis vi skal ekspandere, skal vi investere. Hvis vi skal investere må vi ekspandere" løses i det kapitalistiske system ved at der stilles kapital til rådighed for ekspansionen. FORUDSÆTNINGEN er, at der er et ekspansionspotentiale:
1: TDC blev solgt med to ekspansionepotentialer hhv Mobil telefoni og internet på fastnettet. En ekspansion der i dag er dokumenteret.
MEN de følgende "liberaliserede" virksomheder opererede før liberaliseringen i et fuldt udbygget marked, så HVOR ER EKSPANSIONEMULIGHEDEN??
1: Liberaliseringen af offentlig busdrift - Ingen ekspansionsmulighed -
2: Liberalisering af togdriften - Ingen ekspansionsmulighed
3: Liberalisering af elsektoren - Ingen ekspansionemulighed
4: Liberalisering af vandforsyning- Ingen ekspansionemulighed





01. jul 2011 kl 14:38

avatar

Jon Bendtsen

Re: Jeg vil overbevises – ikke...3. afsnit

3: Mainstream Økonomerne har desuden demonstreret en fundamental misforståelse af Kapitalismens vidunderlige ide. Den økonomiske "dead-lock": "Hvis vi skal ekspandere, skal vi investere. Hvis vi skal investere må vi ekspandere" løses i det kapitalistiske system ved at der stilles kapital til rådighed for ekspansionen. FORUDSÆTNINGEN er, at der er et ekspansionspotentiale:

Hvad med den kapitalistiske ide omkring konstant optimering så den samme ydelse/vare/... kan leveres/fremstilles for mindre? Eller stor drifts fordele? Men det er jo også bare en anden optimering.


01. jul 2011 kl 15:54

Max Kjeldgaard

Re: Jeg vil overbevises – ikke...3. afsnit

@Jon Bendtsen@
Det jeg tror du tænker på er principperne omkring "Scientific Management". Disse ideer opstod i 1920/30'erne. Charlie Chaplin gav konceptet et ordentligt skud for boven i sin film "Moderne tider", og "Scientific Management" blev tonet voldsomt ned. Nu konstaterer jeg, at principperne stikker deres ækle hoveder frem igen. Tag hjemmehjælpere, sygeplejersker postbude - find selv på mere.
Det har ikke noget med det positive ved kapitalisme at gøre - efter min mening-,


01. jul 2011 kl 16:02

avatar

Jon Bendtsen

Re: Jeg vil overbevises – ikke...3. afsnit

@Jon Bendtsen@
Det jeg tror du tænker på er principperne omkring "Scientific Management".

Det ved jeg ikke. Det som jeg mener er bare at der er mere i kapitalisme end ekspansion.

Disse ideer opstod i 1920/30'erne. Charlie Chaplin gav konceptet et ordentligt skud for boven i sin film "Moderne tider", og "Scientific Management" blev tonet voldsomt ned. Nu konstaterer jeg, at principperne stikker deres ækle hoveder frem igen. Tag hjemmehjælpere, sygeplejersker postbude - find selv på mere.
Det har ikke noget med det positive ved kapitalisme at gøre - efter min mening-,

Der er givet vis områder i samfundet som hverken kan (eller skal) ekspanderes og hvor "produktiviteten" allerede ligger på eller tæt på det maximalt muligt. De områder er det måske ikke så god en ide at privatisere.


01. jul 2011 kl 23:56

avatar

Michael Deichmann

Recesion og globalisering

Jeg deler i høj grad overingeniørens bekymring for globaliseringen og især den brutale måde det nu sker på. Ingen brancher kan længere føle sig sikker. Høj uddannelse er ingen garanti. I mange år var jeg ikke bekymret. Inden for mit område (IT) var det oplagt at de laveste jobs - helpdesk, opration og overvågning - af mange grunde med fordel kunne flyttes ud, men nu er det allehånde funktioner man ser flyttet til de varme lande - Service Managers, Arkitekter, specialister, programmører. Hvis en dansk kunde vil acceptere statusmøder over telefonen, behøver ingen danske medarbejdere at være involveret overhovedet selv om serverne står i landet. De håndværkere der etablerer infrastrukturen kan komme fra Polen.
De store virksomheder er ååh så sociale i disse år, så de støtter bøssernes optog, Natteravnene og den lokale fodboldklub og afskediger hundredevis af medarbejdere. Hvem skal snart købe produkterne som produceres så billigt når de fleste er fyret? Er Vesten ved at afvikle sig selv? Kun Maersk profiterer ved dette da det er dem der sejler skidtet rundt på verdenshavene.

Er der en DJØF'er der vil analysere de sidste 2 kvartalers tal og se om outsourcing har haft indflyselse på den negative vækst?


02. jul 2011 kl 10:19

Henrik Pedersen

Ang.: Recession og globalisering

@Michael Deichmann

I stedet for at være bekymret, så synes jeg at du skal opfatte globaliseringen som en udfordring. Og glæde dig over, at det langt om længe lykkes tidligere ulande at komme op på en acceptabel levestandard.

Og der er mere i vente. Om få år må vesten vende sig til at spille anden violin i den globale verden. Læs f.eks. OECD rapport nr. 285 fra januar 2010: ”The emerging middle Class in developing Countries” (2,1 Mb): http://www.oecd.org/dataoecd/1....pdf

Hvis du vil have en vurdering af hvad du er op imod, så kan du få yderligere oplysninger i rapporten fra 2007 (US) med titlen: ”Asia’s Rising Science and Technology Strength” og undertitlen: ”Comparative Indicators for Asia, the European Union, and the United States” (1,8 Mb): http://www.nsf.gov/statistics/....pdf

De ”sikre” ingeniørjob i DK ligger (som altid) i noget, der er knyttet til landet. F.eks, job på kraftværker. Andre typer ingeniørjob må affinde sig med øget konkurrence - og nogle vil forsvinde, på samme måde som job i tekstilindustrien og i trykkeribranchen forsvandt. Verden er ikke statisk.

Du peger på recessionen i DK. Pt. er det ikke slemt, men det er en alarmklokke. Jeg tror den skyldes vort høje omkostningsniveau, og at den ikke er knyttet til vor teknologiske formåen.

Hvis du sammenligner os med Tyskland, hvor det pt. går strygende (må Peter Huber rette mig, hvis jeg tager fejl), så kan jeg få øje på to ting:

1) I perioden 2001-2009 faldt den tyske realløn med ca. 4,5%
2) Under krisen understøttede den tyske stat deltidsarbejde. Derfor blev stor set ingen fyret, og uvurderlig know-how på både højt og lavt niveau forblev intakt. Det kunne vi lære noget af herhjemme.

Arbejdsløsheden i DK opgøres med fup-tal. Hvis man skal have de reelle og sammenlignelige tal, skal det opgøres efter den fælles EU-metode. (Jeg troede selv i lang tid, at vi lå langt bedre end Tyskland, end vi faktisk gjorde). Se her: http://en.wikipedia.org/wiki/E...nion

DK: 7,5 %, Tyskland: 6,2% og meget underligt: Sverige: 7,7%

I øvrigt: man har ikke via uddannelsen trukket en fribillet til soveland, som overingeniøren tror !


02. jul 2011 kl 18:57

avatar

Overingeniør Petersen

Re: Forvandling

Tak for mange gode indspark, jeg overkommer ikke at svare på det hele, men især tak til Carsten Sonne for et særdeles seriøst indlæg, hvis konklusion jeg er ganske enig i.

Med udgangspunkt i nogle aktuelle udviklingstendenser vil jeg med denne klumme (og en hel del af de tidligere) netop inspirere os til at finde nye svar på de alvorlige udfordringer, vi står overfor som selvhjulpen nation i en verden under hastig forandring. Lige nu forekommer arbejdsmarkedets globalisering at være et meget væsentligt hjørne af problemstillingen.

Jeg skal ikke afvise, at vi med fordel kan indstille os på en lavere levestandard i fremtiden, målt på BNP vel at mærke, men derfor kan standarden jo godt være højere målt på livskvalitet, selv om det ikke er på mode at sige det lige nu. Måske til fordel for de fattige lande, selvom jeg tvivler på, at verdensøkonomien virker på den måde udjævnende.

Men for tiden er mantraet på bjerget altså Main Stream økonomernes liberalisering, privatisering og traditionel BNP-vækst – og inden for rimelige grænser er jeg såmænd med på den vogn.

Vi må udfordre vore stenaldergener (og ditto hjerne), så vi kommer op med nogle nye ideer om, hvor vi mest hensigtsmæssigt kan sætte ind. For mig er der ingen tvivl om, at nogle af svarene vil komme af sig selv, hvis vi sætter forskerne og forskningen fri (og i øvrigt opgiver at bruge en så massiv del af vore åndelige ressourcer på at opretholde det kontrol- og mistilidssystem, som vi nu administrerer landet efter på alle niveauer).

PS.: Jeg ved for resten stadig ikke, hvorfor Henrik Pedersen er så vred på mig og hele tiden insisterer på at pådutte mig allehånde absurde synspunkter. Jeg har prøvet at svare venligt, men nødsages nu til at gøre som de fleste af jer andre, nemlig at ignorere ham.
Rrrrr


04. jul 2011 kl 10:18

Max Kjeldgaard

Re: Jeg vil overbevises – ikke...3. afsnit

@Jon Bendtsen@
Tendensen er, at folkene "i linien" bliver behandlet som robotter. Og robotter skal naturligvis overvåges løbende som ethvert andet automatiseret system.
Men der er altså tale om mennesker-ikke robotter-. I de tre eksempler jeg nævner: Hjemmeplejen, sygeplejesker og postbude, er overvågningen efter min mening ført ud i en "Chaplinsk" grotesk konsekvens.
Mennesker kan godt i en periode fungere som robotter, men kan så lige pludseligt "brænde sammen" og opføre sig menneskeligt igen. I "Moderne tider" brænder chaplin sammen og ødelægger det fine system. I dag går folk ned med stress, og det er det samme, som jeg ser det.


04. jul 2011 kl 10:26

Max Kjeldgaard

Re: Forvandling



I en beslutning består første skridt altid i en vurdering, som i problemløsningen hvor første skridt består i at analysere problemet. Hernæst forskellige alternativer/løsningsmuligheder.

Jeg mener, at "huggebloggen" for længst er kommet ud over analysestadiet, og har efterlyst, at debatten begynder med løsningsmulighederne og årsag/virkningssammenhænge.

Jeg hat spillet ud med et par ting, men hvor bliver I andre af???


22. jul 2011 kl 14:27

Max Kjeldgaard

Re: Jeg vil overbevises – ikke...2. afsnit

@... Main Stream økonomerne laver den klassiske begynderfejl at bytte om på debet og kredit....


Årsag/virkningen kan forklares enkelt i bogholderitermer: Ved liberaliseringen opskrives de "skjulte værdier" og disse aktiver modsvares af en egenkapital på passivsiden. Herefter "veksles" egenkapitalen til aktier.
MEN aktiverne skal afskrives og egenkapitalen forrentes, og begge dele indgår som udgifter i resultatopgørelsen. Det er i ikke formue, der opfører sig sådan, det er og bliver gæld, som en tidligere "hvile i sig selv" virksomhed ikke har økonomi til af forrente/afdrage. Resultatet er en kombination af prisstigninger og indskrænkninger i stedet for prisfald og udvikling.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.