/transport

Vrede svenskere færdige med samarbejde med Danmark om øresundstog

Togtrafikken i Øresundsregionen vil aldrig mere blive udbudt som ét sammenhængende togsystem, sådan som det var tilfældet indtil DSBFirst-kollapset.

Af Nicolai Østergaard, onsdag 29. jun 2011 kl. 14:57

Svenskerne har fået mere end nok af grænseoverskridende dansk-svensk fællesskab om togtrafikken over Øresundsbroen.

Det står mere og mere klart efter gårsdagens udmelding om, at de svenske trafikkøbere lader den franske transportgigant Veolia overtage driften, efter at den økonomisk set gennem-smadrede virksomhed, DSBFirst Sverige gradvist lukker og slukker aktiviteterne frem mod december 2011.

I første omgang lignede det en ren og skær nødplan, hvor Veolia kunne overtage driften i to år, mens myndighederne i fred og ro forberedte et nyt dansk-svensk udbud på jernbanetrafikken i Øresundsregionen.

Men sådan kommer det nok ikke til at gå.

Svenskerne går nemlig helt på egen hånd i gang med at forberede det næste udbud, når Veolias kontrakt udløber ved udgangen af 2013.

Og her er Danmark ikke inviteret med.

»Det nye udbud, som vi sætter i gang efter sommeren, kommer udelukkende til at omfatte den svenske del af øresundstogtrafikken. Hvad der kommer til at ske med den danske del af øresundstrafikken afhænger helt og holdent af politiske beslutninger i Danmark,« siger Helene Holmqvist, talskvinde for den udbudsansvarlige myndighed i Sydsverige, Skånetrafikken.

Hun fortsætter:

»Men jeg forudser da, at der vil blive skrevet en eller anden form for samarbejdsaftale, så de to selvstændige systemer fortsat kan være integreret. Så øresundstrafikken vil nok i fremtiden komme til at bestå af to forskellige udbud med to forskelligere operatører som vindere – en i Danmark og en i Sverige. I de første år med øresundstogene var der jo også to forskellige operatører, der deltes om trafikken, og det gik jo sådan set meget godt,« siger Helene Holmqvist.

Med andre ord: Straks efter sommerferien går de svenske trafikmyndigheder i gang med at forberede den langsigtede organisering af togtrafikken på den svenske side af Øresund. Og et samarbejde med Danmark vil blive budt velkomment. Men hvad angår fælles udbud og drift: Glem det!

Det har ikke været muligt at få en kommentar til den svenske udmelding fra transportminister Hans Christian Schmidt.

Spørgsmålet er imidlertid også, hvorvidt ministeren overhovedet vil være interesseret i at presse på for et nyt, fælles udbud af øresundstrafikken.

Til nyhedsbureauet Ritzau udtaler Hans Christian Schmidt nemlig her til morgen, at der efter den seneste tids dramatiske begivenheder kommer til at gå noget tid, før der igen vil blive talt udbud af togstrækninger i Danmark.

»Nu har vi en kontrolleret afvikling, som samtidig giver forbedret rettidighed på Kystbanen. Så alt i alt er det her en god løsning«, siger ministeren til Ritzau.

Og også den danske minister vil hellere tale om samarbejde frem for fælles drift og udbud, når det kommer til den fremtidige afvikling af togtrafikken henover øresundsbroen.

»Nu kan vi tale med svenskerne og få det her lagt klar til december, så det ikke kommer til at påvirke brugerne af Kystbanen. Vi har en plan liggende, som vi gjorde færdig forleden, hvor der er 10 minutters drift i myldretiden,« siger Hans Christian Schmidt.

29. jun 2011 kl 15:45

Franz Frederiksen

Jo, og hvad er så lige facts?

Hm, store overskrifter, småt med indhold. Er det ikke sådan, at det alene er DSB First i Sverige, der udtræder af sin kontrakt? Hvis ja, er det alene det svenske Øresundståg, der har behov for at indgå en ny kontrakt. Det gør man så med en akutperiode på 2½ år og et annonceret nyudbud med ikrafttræden fra december 2013. Såfremt DSB First Danmark fortsætter sin kørsel indenfor den tildelte kontrakt på den danske side er hverken 2011 eller 2013 aktuelle kontraktterminer. Spørgsmålet er vel så kun, om den svenske side for den ny kontrakt vælger det oprindelige (parallelle) sluttidspunkt 2016/2017 - og den beslutning kan da med al sandsynlighed ikke være truffet af de rette instanser endnu. Fremfor alt består den svenske side jo af en håndfuld län med ret til at træffe beslutninger om omkostninger til lokaltrafik.

29. jun 2011 kl 16:23

Niels Bjerre

Bommene går ned

Regeringen prioriterer ikke det grænseoverskridende samarbejde i Øresundsregionen (eller i Sønderjylland).

De har alt for travlt med at genindføre toldkontrol, og opstille barrierer for fri og let adgang til at rejse ind i Danmark.

Det er en meget dårlig prioritering, og jeg forstår vore nabolandes vrede og bekymring.

For Bornholmere der ofte rejser via Sverige, giver denne prioritering anledning til ekstra store bekymringer.

29. jun 2011 kl 16:39

avatar

Per Erik Rønne

Re: Bommene går ned

For Bornholmere der ofte rejser via Sverige, giver denne prioritering anledning til ekstra store bekymringer.

Dropper de da ikke forbindelsen, nu de skal tvinges til at tage et skib med landsforrædersken Leonora Christinas navn? Så de i stedet tager skibet til Køge, og derefter S-toget til København H?

29. jun 2011 kl 19:51

Sandor Neumann

Re: Bommene går ned

Det dansk politisk samarbejde over grænsene er kun effektiv når der sker begrænses det fri bevægelighed for personer i EU eller send romaer tilbage til deres land når de sover i park.

29. jun 2011 kl 20:39

Martin Nielsen

Kan man fortænke svenskerne i det?

I grunden er det jo ikke så underligt at svenskerne har paraderne oppe, da DSBFirst jo er en dansk opfindelse, som til dels bygger på de "relativt" gode danske erfaringer med DSB. Den efterfølgende krisestyring som mange svenskere har set som nationalistisk fra dansk side, med fokus på Kystbanen, og Øresund indtil Malmø, er jo naturligvis noget der ødelægger svenskernes goodwill (det nuværende "toldbom-cirkus" hjælper heller ikke). Siden beslutningstagerne jo er politisk valgt, så har de jo også en interesse i at lytte til folkestemningen. Hvor er det danske frisind, og medmenneskelighed dog forsvundet hen?
(Dog skal det selvfølgelig ikke være usagt at svenskerne selv hænger på en del af lorten da mange togforsinkelser blev skabt på Sverige siden, men det er en anden historie).

29. jun 2011 kl 22:00

arne lund

Danskarjävlar!!!

"I de første år med øresundstogene var der jo også to forskellige operatører, der deltes om trafikken, og det gik jo sådan set meget godt"

Ja, lige præcis - indtil en dansk transportminister - oven i købet professionel erhvervsmand - begyndte at blande sig. Så gik det for alvor galt.

Men ellers: er svenskerne ved at indføre en klausul, der udelukker danske operatører? Forståeligt, men det går vist ikke, og så får de EU-Kom. på nakken.

29. jun 2011 kl 22:19

Jens Arne Hansen

Re: Bommene går ned

Det her kan meget vel være en sag der er langt alvorligere end det at opstille nogen grænsebomme sådan som man alligevel har det ved de fleste grænser.

For her drejer det sig om et konkret samarbejde over grænsen som er gået i vasken, til stor ærgrelse og gene for alle parter ikke mindst økonomisk.

Derfor er det vigtigt at vi tager ved lære af det der er sket og det jeg mener at vi kan lære er at der må være et kæmpe effektiviseringspotentiale i den offentlige sektor!

For her er der tale om en virksomhed der indtil fornylig befandt sig under den offentlige sektors trygge vinger, men som nu er blevet privat og har forsøgt at begå sig i konkurrencen på markedet. Det katastrofale resultat taler for sig selv og er vel en fantastisk illustration af hvor galt det står til med effektiviteten.

Så midt i den højrøstede diskussion om grænsekontrol som vi forhåbentlig snart kan lægge bag os, så er det skæbnens ironi at at et knopskud fra vor tyngende offentlige sektor har forårsaget sådan en ballade mellem nabolande i kraft af dårlig ledelse og ineffektivitet at det sikkert vil give dårlig stemning og blokere for praktisk samarbejde over grænsen i lang tid fremover!

29. jun 2011 kl 23:21

Steen Skovshoved

Lærerpenge.

Det er jo så også en ordentlig stak lærerpenge der lige som forsvinder hver dag 800.000 Kroner, vel at bemærke i Danske Kroner, puhh... (Af skade bliver man klog, men sjældent rig) - håber aldrig det sker igen, for det kan da ærgre mig, (gul og blå) at dette cirkus skal løbe frem til 10 December.

30. jun 2011 kl 08:40

arne lund

Re: Bommene går ned

For her er der tale om en virksomhed der indtil fornylig befandt sig under den offentlige sektors trygge vinger, men som nu er blevet privat og har forsøgt at begå sig i konkurrencen på markedet.

Har svært ved at se, hvori det private i DSB-First består. Ganske vist sad First Group på en ejerandel på 30%, men det viste sig jo at være en illusion, og nu hvor det hele brænder, så lister First ud af bagdøren, og har så vidt vides ikke tabt noget på affæren. First' deltagelse i selskabet var en skueret, uden reel betydning.

Den off. sektor er i mangt og meget ineffektiv, men det er der talrige eksempler på, at det er den private også. Her kaldes det bare noget andet.
Thi var den så effektiv, som det påstås, hvorfor har vi så den ene bankkrise efter den anden? Hvorfor myldrer det med konkurser indenfor fx. transport.
branchen? Osv.

Men ellers er jeg enig med dig, Jens, i at et sammenbrud i Øresunds-trafikken er katastrofal for integration og udvikling af Øresundsregionen.
Det her kan kun bidrage til øget skepsis og mistillid - blor fordi nogle ineffektive politikere hellere ville konkurrere, end at samarbjde og koordinere.
For, som talskvinden fra den sydsvenske udbudsmyndighed siger: "Det hele fungerede jo meget godt inden togtrafikken blev sendt i udbud".

I stedet for at udvikle togtrafikken gennem produktforbedring, investeringer, bedre service, samarbejde og koordination - hvor mange kokke er det nu, der har fingrene nede i Øresundstrafikken? - så fik vi gold og uproduktiv konkurrence iscenesat af en skotøjshandler.
Efter dette kan myten om at lade professionelle erhvervsfolk styre off. selskaber, vist ikke overleve længere. Find selv flere eksempler fra de senere år.

30. jun 2011 kl 11:12

Michael Larsen

Re: Bommene går ned

Det går som regel galt når man helt manisk vil fortolke nogle ting i bestemt retning. Det er yderst fornuftigt at få skilt togkørslen på den svenske og danske side af Øresund. Man undgår at forsinkelserne spreder sig fra den ene side til den anden. Jeg tror de rejsende på kystbanen glæder sig over udsigten til mere rettidige tog.

30. jun 2011 kl 11:44

Cay Holst Jensen

Noget jeg har misforstået?

Med fare for at afsløre min uvidenhed, spøger jeg:
Har den skånske side af sundet ikke haft en stor økonomisk fordel af samarbejdet i DSBfirst? F.eks i form af en bilig drift eller et lille tilskud til den svenske del af driften?
Og hvis det er rigtigt, er forargelsen på den anden side af sundet så ikke lidt "kunstig"?

30. jun 2011 kl 11:53

Steen Skovshoved

Re: Noget jeg har misforstået?

Med fare for at afsløre min uvidenhed, spøger jeg:
Har den skånske side af sundet ikke haft en stor økonomisk fordel af samarbejdet i DSBfirst? F.eks i form af en bilig drift eller et lille tilskud til den svenske del af driften?
Og hvis det er rigtigt, er forargelsen på den anden side af sundet så ikke lidt "kunstig"?

Svenskerne har i indeværende tidsrum investeret i ny indkøbte tog i milliard klassen, så jo de har haft økonomiske fordele.

30. jun 2011 kl 13:07

Christoffer Hansson

Re: Bommene går ned

Det går som regel galt når man helt manisk vil fortolke nogle ting i bestemt retning. Det er yderst fornuftigt at få skilt togkørslen på den svenske og danske side af Øresund. Man undgår at forsinkelserne spreder sig fra den ene side til den anden. Jeg tror de rejsende på kystbanen glæder sig over udsigten til mere rettidige tog.

Vil det ikke kun dreje sig om at personalet skifter på Kastrup, men togene faktisk kører de samme strækninger som nu? Eller ihvertfald indtil December.

30. jun 2011 kl 14:00

Indtil 10. december fortsætter DSB First med at køre både på Sjælland og i Skåneland (som også inkluderer Blekinge og Halland).

Derefter skulle togene fortsætte med at køre som nu, men der kommer skånsk personale på togene på København H, og det danske personale står af i Malmø, og tager derefter det næste tog mod Helsingør.

Det er i hvert fald sådan jeg har læst det til i pressen.

30. jun 2011 kl 15:58

De kører også til Småland, Västra Götaland og Kalmar Län.

Men vi har samme forståelse af scenariet så.

30. jun 2011 kl 22:43

Jan Nyboe

Var det økonomiske grundlag reelt??

Hvis jeg husker ret, blev der forudsagt, at dette sammenbrud kunne blive resultatet. Jeg har ikke haft tid til at grave i forhistorien, men jeg mener at huske, at DSBs forudsætninger blev kraftigt anfægtet som værende uden økonomisk sammenhæng.
Mvh.
Jan

Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.