Kasseboner udgør ingen fare for gravide kassedamer. Heller ikke selv om der sidder rester af bisphenol A uden på bonerne.

Det konkluderer Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet på baggrund af en ny rapport fra rådgiverfirmaet Cowi om bisphenol A i kasseboner.

»Konklusionen vil også gælde for gravide kassemedarbejdere, hvor det antages, at en kassemedarbejder berører et betydeligt større antal boner,« skriver miljøminister Karen Ellemann (V) i et brev til medlemmerne af Folketingets miljøpolitiske udvalg.

Bisphenol A er hormonforstyrrende i høje doser. Hormonforstyrrende stoffer skader særligt drengefostre, og derfor har der været særlig stor opmærksomhed på de gravide kassedamer.

Fransk forsker: Det går direkte i blodet
Den franske forsker Daniel Zalko konkluderede i en undersøgelse sidste år, at halvdelen af bisphenol A fra kasseboner går direkte i blodet. Han opfordrede derfor gravide til at holde sig fra at sidde ved kassen.

Også HK krævede tidligere et dansk forbud mod bisphenol A i kasseboner, men det er der ifølge faglig sekretær Bjarne Petersen, HK, ikke længere grund til. Det eneste, de gravide skal være opmærksomme på, er at opretholde en god håndhygiejne, mener han.

Rapporten fra Cowi viser, at der smitter op til 44 gange så meget bisphenol A fra bonerne af på fugtige fingre som på tørre fingre. Desuden tiltrækker håndlotion mere bisphenol A, men ikke så meget som fugtige fingre.

Samlet konkluderer Cowi, at der er meget langt op til de værdier, hvor der kan være en risiko for skadelige effekter af bisphenol A for almindelige danskere med kasseboner i lommerne og tegnebogen.

Kassedamer har derimod ikke langt til den grænse, når rådgiverne regner ud, hvad de i værste fald kan udsættes for.

Kemiker Shima Dobel fra Miljøstyrelsen forklarer, at grænseværdierne ikke er sat af hensyn til bisphenol A’s hormonforstyrrende egenskaber, som er særligt skadelige for gravide Der skal 10 gange højere doser til end de laveste grænseværdier, inden der er den mindste risiko for hormonforstyrrelser.

Kemiker Shima Dobel fra Miljøstyrelsen forklarer, at grænsen er sat med udgangspunkt ved den laveste koncentration, der giver effekter i dyreforsøg. Den koncentration ligger 10 gange lavere, end hvis der er tale om hormonforstyrrende effekter, som gravide skal tage sig særligt i agt for.

Bisphenol A benyttes i det termiske papir i kasseboner. Kassen skriver på papiret alene ved at varme det op og uden at tilføre farvestof.

Kun 0,16 procent af produktionen af bisphenol A går til kasseboner. Resten bliver blandt andet brugt til polycarbonat – en hård, klar plast. I polycarbonat er bisphenol A stærkt bundet til andre stoffer, mens det på kasseboner findes i sin frie form. Derfor sætter det sig på fingrene.

Cowis undersøgelse omfatter bonerne fra fem supermarkeder, to selvbetjeningsanlæg på tankstationer, et bibliotek, en pengeautomat, en isenkræmmer, en legetøjsforhandler og en møbelkæde. Dertil kommer et klistermærkat fra en afvejningsautomat i et supermarked.

Indholdet af bisphenol A svingede mellem 0,9 og 1,7 procent. Der var ingen entydig sammenhæng mellem, hvor meget bisphenol A bonerne indeholdt, og hvor meget der smittede af på fingrene.

Stadig på listen over uønskede stoffer
Rapporten understreger, at bisphenol A er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Der findes alternativer til kassebonernes termiske papir. De udgør ca. en fjerdedel af bonerne herhjemme, selv om de er dyrere.

Rapporten tør dog ikke anbefale alternativerne, fordi myndighederne ikke har undersøgt, om de rent faktisk er mindre skadelige end bisphenol A.

Danmark har tidligere forbudt bisphenol A i sutteflasker. Det er senere blevet udvidet til hele EU.