KU-forsker: Gyllegas-tvang kræver tilskud
S og SF's forslag om at tvinge landmænd til at lave gas af gylle skal skabe grøn eksport. Spændende, men der skal flere støttekroner på bordet, ellers flyver forslaget ikke, siger landbrugsøkonom.
Ifølge tal fra Energistyrelsen er Danmarks produktion af biogas de seneste ti år stagneret. (Foto: Wikipedia (Nico))
Læs også
Læs mere om
Gylle laver mindre gas pr. kubikmeter end døde fisk eller slagteriaffald. Derfor bliver S og SF nødt til at skrue op for støtten til biogas, hvis forslaget om at tvinge landmændene til at afgasse deres gylle, før de kører den ud på marken, ikke skal blive et ekstra åg på landbrugets skuldre.
»Sker det ikke, så vil landmændene føle det her som en meromkostning,« siger Brian Jacobsen, der er seniorforsker ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.
Alligevel er han forholdsvis positiv over for forslaget.
»Der kan være nogle udfordringer ved det, men det er også et spændende perspektiv. Biogassen fra Nordsøen er på vej til at forsvinde, så kunne det jo være interessant, hvis gassen fra biogasanlæg kunne erstatte noget af gassen fra Nordsøen,« siger han.
Brian Jacobsen mener, at det vil være en god forretning for samfundet at støtte biogassen mere end vi gør i dag, for at produktionen bliver rentabel for landmændene.
»Når vi har regnet på det, så har vi fundet en relativt god samfundsøkonomi i biogas fra gylle. Det producerer varme og energi, som fortrænger noget CO2. Det lugter mindre, og kvælstof udnyttes bedre bagefter, så det har en hel masse gode elementer i sig. Man skal bare ikke være blind over for, at det koster noget,« siger han.
Socialdemokraterne og SF foreslår, at alle landmænd om ti år skal forarbejde deres gylle, inden de kører den ud på marken, det vil sige lave biogas af den. På den måde vil de to partier skabe et hjemmemarked for biogas, så danske virksomheder, der specialiserer sig i biogas, bagefter kan gå ud og sælge deres varer i andre lande.
»Det er jeg meget enig i. Hvis man har et godt hjemmemarked, så har man også et produkt, der fungerer. Når man så har det, så er det nemmere at gå ud og sælge produktet i andre lande,« siger Brian Jacobsen.
Problemet er, at størstedelen af gylle er vand, og derfor giver gylle mindre gas pr. kubikmeter end andre organiske produkter som for eksempel fiskeaffald eller slagteriaffald.
Danmark har allerede en række biogasanlæg, der laver gas af for eksempel slagteriaffald, men de seneste år er der kun blevet bygget et mindre antal biogasanlæg på gårde, fordi gasproduktionen er lavere og det derfor ikke kan betale sig for landmændene.
Derfor bliver staten også nødt til at give noget mere støtte til landmænd, som laver biogas af gyllen, for at det kan betale sig for landmændene, mener Brian Jacobsen.
Bør lave stordrift
For at få det mest effektive gasanlæg bør bønderne gå flere sammen om at lave nogle store gasanlæg. Dermed bliver det nemlig billigere at drive anlægget, og det bliver også billigere for den enkelte landmand, hvis et stort anlæg skal kobles på gasnettet, så anlægget kan levere gas direkte til forbrugerne.
Hvis landmændene vælger at gå sammen i flok om at bygge biogasanlæg, så er der to måder, de kan fragte gyllen til anlægget: Enten ved at køre den i en tankvogn, eller ved at grave rør ned og pumpe gyllen fra gården og ned til anlægget.
Det er ganske vist dyrt at grave rør ned, men når de først ligger der, så er de billige i drift. Brian Jacobsen tør ikke sige, i hvor høj grad det kan betale sig for landmænd at grave sådan nogle rør ned.
Han nøjes med at konstatere, at nogle landmænd, der har planer om fælles biogasanlæg, også har planer om at lægge rør, og det derfor godt kan betale sig i hvert fald i nogle tilfælde.
Ifølge tal fra Energistyrelsen er Danmarks produktion af biogas fladet ud de sidste ti år. Dog er det en del af regeringens plan 'Grøn Vækst', at halvdelen af al landets gylle skal igennem et biogasanlæg inden 2050. Danske landmænd kører hvert år omkring 30 millioner tons gylle ud på markerne.
