Er der ægte vakuum i verdensrummet?

Klik for at se billedet i stort

Selv i det interstellare rum findes der ikke et ægte vakuum.


Spørg Scientariet

I 'Spørg Scientariet' kan du stille spørgsmål om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare.

Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".

Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.


Dokumentation

Af Julie Maria Callesen, lørdag 02. jul 2011 kl. 09:00

Anders Christensen vil gerne vide, om det tomme rum er helt tomt:

"Er der ægte vakuum i verdensrummet? Hvis man forestiller sig en kasse af uigennemtrængeligt materiale (lys, lyd, radiobølger/stråling) og man tog den med ud i verdensrummet og derefter lukkede den, hvad ville man så finde inde i den? Umiddelbart vil jeg gætte på de 'radiobølger' og fotoner man måtte have fanget inden kassen blev lukket, men hvilket 'materiale' har de bevæget sig igennem?"

Ingeniørens teknologiredaktør og videnskabsjournalist Jens Ramskov svarer:

"Når gaspartikler farer rundt mellem hinanden, opstår der et tryk. Er der ingen partikler tilstede, er der vakuum, som har rod i det latinske ord 'vacuus', der betyder 'tom'.

Selv i det interstellare rum findes der dog ikke ægte vakuum, men nogle få hydrogen-atomer pr. kubikcentimeter. Dem vil man kunne fange i den tænkte kasse. Det korte svar vil derfor lyde, at en kasse i verdensrummet vil indfange hydrogenatomer.

Men selv uden disse hydrogenatomer, vil vakuum ikke være helt tomt. Fra kvantemekanikken ved vi, at der uafbrudt opstår og forsvinder virtuelle partikler i vakuum i form af partikler og antipartikler. Hvis disse virtuelle partikler bliver adskilt fra hinanden, bliver de til rigtige partikler, som kan indfanges.

Denne situation kendes omkring et sort hul, hvor den ene partikel kan blive indfanget af det sorte hul, mens den anden lige netop undslipper. Det vil kunne observeres som en form for stråling, der strømmer ud fra det sorte hul: Hawkingstråling. Det er forklaringen på, at sorte huller gradvist vil fordampe; processen sker dog uhyre langsomt for store, sorte huller.

Hvis vi antager, at kassen er fuldstændig ideel, vil den også kunne indfange virtuelle partikler, som det sker ved sorte huller – inde i kassen bliver disse til rigtige partikler.

Fotoner fra radiobølger, gammastråling eller lignende vil principielt også kunne indfanges. Hvad der sker inde i kassen, afhænger dog af, hvordan den er konstrueret. Er den beklædt med absorptionsmaterialer, som i radiodødt rum, vil fotonerne ramme væggene og opvarme disse.

Er den beklædt indvendigt med et 100 pct. reflekterende spejl – som dog ikke kan laves i praksis – så vil fotonerne i princippet fare frem og tilbage i kassen i uendelighed.

Elektromagnetiske bølger behøver ikke noget materiale at bevæge sig i. De bevæger sig let og uhindret med lysets hastighed gennem intetheden – vakuum. Det er grundlaget for Maxwells elektromagnetiske feltteori og Einsteins specielle relativitetsteori, som en stor del af den moderne teknologi er baseret på."



02. jul 2011 kl 18:39

Ulf Larsen

Ja - og man kunne tilføje...

...at vi har ikke noget der kan afskærme gravitation - ikke så vidt vides. Så der vil være noget gravitationsfelt - dels det man nu finder på stedet, dels det kassen selv frembringer.

Skulle man (tilnærmelsesvis) undgå det første bidrag måtte man opsøge et sted hvor der er meget langt til nærmeste stof, almindeligt såvel som mørkt. Der er sådanne store tomrum i universet, lidt i stil med bobler i skum, men meget store, såkaldte "giant voids". De kan tydeligt ses på de kort man nu får over galaxernes fordeling i rummet (fx. Sloan Digital Sky Survey).

Selv der ville man, formentlig, stadig kunne finde mørk energi i kassen, hvad det så end måtte vise sig at være. Og dermed være så sagt, at "vacuum" står højt på listen over "ting" vi gerne vil vide mere om.


02. jul 2011 kl 19:08

kurt christensen

mylder

bliver alt dette "noget" ikke et problem hvis vi skal rejse i rummet, med de hastigheder der skal til samles der jo temmelig meget sammen på sådan en tur?


02. jul 2011 kl 22:09

Kim Sahl

Rest

At realisere Newtons 1.lov, det absolutte 0 punkt for temperatur, et ægte vacuum, 100 % reflekterende flader m.v. må kunne forklares uden at ty til kvanteskum og sansynlighedsbølger og den slags.


02. jul 2011 kl 22:39

Jens Madsen

Re: Rest

At realisere Newtons 1.lov, det absolutte 0 punkt for temperatur, et ægte vacuum, 100 % reflekterende flader m.v. må kunne forklares uden at ty til kvanteskum og sansynlighedsbølger og den slags.

Jeg tror ikke, at Newtons love kan realiseres i et rum uden noget, da tid ikke eksisterer. Lysets hastighed vil jo ikke eksistere, men være uendelig, hvis rummet er tomt.


03. jul 2011 kl 11:17

Thomas Anker Carlsen

Hawking radiation - én gang til ?

Der opstår, på randen, et partikel/antipartikel-par. Den ene undslipper.

Hvis det er antipartiklen der undslipper og partiklen der ryger i hullet, må det sorte hul være blevet tilført masse = vokset lidt.
Omvendt, hvis det er antipartiklen der ryger i hullet, vil den anihilere med en partikel inden i hullet - men den energi dette kaster af sig forbliver i hullet, for intet kan jo, som bekendt, undslippe.

Købmandsregning: Hullet "vokser" i begge tilfælde (= "fordamper" aldrig).
- kan det virkelig passe at jeg ser dette klarere end Stephen Hawking !?!


03. jul 2011 kl 13:08

Jens Madsen

Det fysiske ingenting.

Denne artikkel, beskriver lidt om tomrummet:
viden.jp.dk/binaries/an/7970.pdf


03. jul 2011 kl 13:12

Jens Madsen

Re: Hawking radiation - én gang til ?

Der opstår, på randen, et partikel/antipartikel-par. Den ene undslipper.



Hvis det er antipartiklen der undslipper og partiklen der ryger i hullet, må det sorte hul være blevet tilført masse = vokset lidt.

Omvendt, hvis det er antipartiklen der ryger i hullet, vil den anihilere med en partikel inden i hullet - men den energi dette kaster af sig forbliver i hullet, for intet kan jo, som bekendt, undslippe.



Købmandsregning: Hullet "vokser" i begge tilfælde (= "fordamper" aldrig).

- kan det virkelig passe at jeg ser dette klarere end Stephen Hawking !?!


Endnu værre, så er tomrummet også fyldt af baggrundsstrålingen... Denne rammer naturligvis, det sorte hul, og vil absorberes, da det sorte hul er helt sort - lys kan ikke undslippe - og hullet er derfor "koldere" end et fuldstændigt sort legme. Der sker altså en udveksling mellem energi, fra rummet og til det sorte hul, som medfører at det sorte hul kun vokser.


03. jul 2011 kl 13:21

Jens Madsen

Er små sorte huller ustabile?

Det bedste bevis, for Hawkins teori, er sandsynligvis, at ingen endnu har set et meget lille sort hul. Hvis ikke, at de havde været ustabile, så vil der være masser af mikroskopiske små sorte huller omkring os - og sandsynligvis, vil hele verden være faldet ind i sorte huller, hvis ingen kraft forhindrede det.


03. jul 2011 kl 13:49

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Hawking radiation - én gang til ?

Der opstår, på randen, et partikel/antipartikel-par. Den ene undslipper.

Hvis det er antipartiklen der undslipper og partiklen der ryger i hullet, må det sorte hul være blevet tilført masse = vokset lidt.
Omvendt, hvis det er antipartiklen der ryger i hullet, vil den anihilere med en partikel inden i hullet - men den energi dette kaster af sig forbliver i hullet, for intet kan jo, som bekendt, undslippe.

Købmandsregning: Hullet "vokser" i begge tilfælde (= "fordamper" aldrig).
- kan det virkelig passe at jeg ser dette klarere end Stephen Hawking !?!

Det er lidt mere indviklet. Hawking har kun tænkt på et teoretisk meget lille sort hul, som befinder sig uden kontakt med stof, i et uhyre tidsrum. I alle andre tilfælde vil hullet kun vokse. Videnskaben har det med at begrave sig i sjældne undtagelser.


03. jul 2011 kl 16:54

Ulf Larsen

Sort-hul-myte

Det er Hollywood at sorte huller æder alt i universet. I virkeligheden er det ret sjældent at noget falder i. Det ved man fra observationer af Mælkevejens centrum, hvor det kun sker med mellemrum (såkaldte "flares"), selvom der er mange stjerner og skyer i kredsløb som kommer ganske tæt på i perihel (man skulle vel sige "perihul").

På rimelig afstand (!) opfører sorte huller sig ikke anderledes end andre partikler eller masse-ansamlinger. Der er derfor ikke mere grund til at noget skulle falde ned i dem end der er grund til at falde ned i den nærmeste stjerne - hvilket som bekendt ikke sker uden videre. Grunden er ikke "kræfter" hinsides gravitation, men den relative bevægelse. Fx. at Jorden er i kredsløb, på den måde man lærer det i fysik.


03. jul 2011 kl 18:30

Jens Madsen

Re: Sort-hul-myte

Det er Hollywood at sorte huller æder alt i universet. I virkeligheden er det ret sjældent at noget falder i. Det ved man fra observationer af Mælkevejens centrum, hvor det kun sker med mellemrum (såkaldte "flares"), selvom der er mange stjerner og skyer i kredsløb som kommer ganske tæt på i perihel (man skulle vel sige "perihul").

På rimelig afstand (!) opfører sorte huller sig ikke anderledes end andre partikler eller masse-ansamlinger. Der er derfor ikke mere grund til at noget skulle falde ned i dem end der er grund til at falde ned i den nærmeste stjerne - hvilket som bekendt ikke sker uden videre. Grunden er ikke "kræfter" hinsides gravitation, men den relative bevægelse. Fx. at Jorden er i kredsløb, på den måde man lærer det i fysik.

Og hvad hvis intet falder i? Vil vi så opdage det sorte hul?


03. jul 2011 kl 18:55

Ulf Larsen

Re: Sort-hul-myte

Og hvad hvis intet falder i? Vil vi så opdage det sorte hul?

Man kan stadig se dets tyngdekraft - det er særlig tydeligt i binære stjerne-systemer, hvor man fra observationer kan slutte sig til masserne af de involverede parter. De har sommetider vist sig større end hvad der anses for muligt i andre kollapsede strukturer, især neutron-stjerner/pulsarer. Så der er ikke rigtig nogen bedre forklaring end sort hul.

Men hullet æder altså ikke uden videre makkeren, de kredser om hinanden. I det lange løb ender det dog sådan. Om ikke andet, så degenererer banen pga. udstråling af energi, i form af gravitations-bølger. Det er dog mest i meget tætte baner. Tilfældige stjerne-til-stjerne baner ikke er bundne (svarende til ellipser vs. paraboler eller hyperbler i Newton tilfældet). Alligevel er det en slem kværn hvis man kommer for tæt, og det er jo muligt når stjernen er så kompakt. Men det svarer altså til at falde mere eller mindre direkte ned i Solen, som nogle kometer gør, men langt fra alle.


03. jul 2011 kl 19:02

Jens Madsen

Re: Sort-hul-myte

Man kan stadig se dets tyngdekraft

Vi kan vel kun se tyngdekraften indirekte, ved at lyset går begge veje rundt omkring hullet, hvorved det bagved ses dobbelt. I mange tilfælde, tror jeg det er svært at se, da vinkelforskellen på grund af det sorte hul, ikke behøver at være stor.

Sorte huller spyr ofte en masse partikler ud. Kan et sort hul, være så stor, at små sorte huller spydes ud???


04. jul 2011 kl 16:52

Ulf Larsen

Re: Sort-hul-myte

Vi kan vel kun se tyngdekraften indirekte.

Jo - det er rigtigt nok, og gravitationen har som bekendt mange virkninger, inkl. nævnte linse-effekt på lys, som fx. observeres omkring fjerne galaxe-hobe.

Mere afgørende hvad angår sorte huller er det, at virkningen på andet stof kan påvises ved dettes bevægelse, især i de binære stjerne-systemer jeg omtalte. Der kommer også data fra de store sorte huller i galaxernes centre, men indtil videre kan man kun følge individuelle stjerners kredsløb i Mælkevejen, som jo er forholdvis tæt på.


04. jul 2011 kl 17:00

Ulf Larsen

Re: Sort-hul-myte

Sorte huller spyr ofte en masse partikler ud.

De partikler, og den stråling kommer, efter hvad vi mener at vide, fra den omgivende kværn ("accretion disk"), ikke indefra selve hullet (med et vist forbehold for roterende huller).

I tilfældet med jets, ser man sekundær synkrotron-stråling fra accelererede elektroner, der kommer ud langs diskens akse.

Kan et sort hul, være så stor, at små sorte huller spydes ud???

Det ved jeg ikke.


05. jul 2011 kl 10:55

avatar

Lars Lundin

Re: Sort-hul-myte


Vi kan vel kun se tyngdekraften indirekte, ved at lyset går begge veje rundt omkring hullet, hvorved det bagved ses dobbelt. I mange tilfælde, tror jeg det er svært at se, da vinkelforskellen på grund af det sorte hul, ikke behøver at være stor.

Her er en god artikel om den nævnte linse-effekt:
http://en.wikipedia.org/wiki/G...sing



Sorte huller spyr ofte en masse partikler ud. Kan et sort hul, være så stor, at små sorte huller spydes ud???

At sige at et sort hul ofte spyr en masse artikler ud, mener jeg er upræcist ud i det ekstreme.

Den nævnte Hawkings stråling er særdeles begrænset, og er mig bekendt aldrig blevet observeret.

Andre strålingsfænomener, som er observeret ifbm. sorte huller, stammer alle fra det sorte huls omgivelser, og er altså ikke noget som det sorte hul "spyr ud".

To kraftige strålingsfænomener, som menes at opstå omkring sorte huller, er:
Bipolare jetstrømme af stråling (gamma/röntgen), se f.eks.
http://en.wikipedia.org/wiki/A...disc
og gammastrålingsbyger som typisk opstår kortvarigt når en stjerne bliver til en supernova, se f.eks.
http://en.wikipedia.org/wiki/G...urst

En ung og meget lovende astronom (som studerede ved Los Alamos National Laboratory mens jeg arbejdede der), formåede for et par år siden at observere en sådan gammastrålingsbyge i samme øjeblik, som en stjerne "døde " i en supernova, se
http://en.wikipedia.org/wiki/A...berg .


Ny i debatten? Opret en brugerkonto