/rumfart

Overraskelse: Jorden alligevel ikke skabt af solsystemets oprindelige materiale

Solsystemets oprindelige materiale blev beriget ved en foreløbig ukendt proces, inden det blev benyttet til dannelse af solsystemets indre klippefyldte planeter. Forskerne har ellers hidtil troet, at Jorden var dannet af solsystemets oprindelige materiale.

Klik for at se billedet i stort

Nye resultater viser, at Jorden ikke er dannet ud fra solsystemets oprindelige materiale, som vi ellers hidtil har troet. (Grafik: Nasa)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Thomas A. E. Andersen, mandag 27. jun 2011 kl. 12:33

Studier af de prøver, som rumsonden Genesis bragte hjem fra rummet, viser – meget overraskende for forskerne – at Jorden og de andre klippefyldte planeter ikke er dannet af det oprindelige materiale fra solsystemet.

En eller anden foreløbig ukendt proces har ændret materialet. Resultaterne er med til at give os en bedre forståelse af solsystemets tidlige periode.

Det er undersøgelser af de prøver, som landingskapslen fra Nasas Genesis-rumsonde bragte hjem til Jorden i 2004, der har givet det overraskende resultat. Prøverne fra rummet viser, at de basale byggeblokke i solsystemet adskiller sig markant fra dem, som Jorden, Månen og de andre legemer i det indre solsystem består af.

Resultaterne viser, at et eller andet for 4,6 milliarder år siden (efter at Solen var dannet) ændrede mange af de små partikler, som med tiden samlede sig og blev til den protoplanet, der med tiden voksede til Jorden.

Ifølge den ledende forsker på en af de to undersøgelser, der begge er kommet frem til de overraskende resultater, Kevin McKeegan fra University of California, så er dette blot endnu et eksempel på, at Jorden ikke er centrum for alting.

Prøver reddet på trods af dramatisk landing
Genesis-rumsonden blev sendt op i 2001, og efter en rejse på 1,5 milliarder kilometer begyndte den at indsamle prøver fra solvinden, som blæser ladede partikler væk fra Solen.

Målet var at få en bedre forståelse af Solens sammensætning, hvilket kan hjælpe os med at forstå solsystemets dannelse og udvikling. Prøverne blev sendt hjem til Jorden med en kapsel, der ankom i september 2004. Et eller andet gik dog galt, for faldskærmen foldede sig ikke ud, så kapslen blev smadret ned i ørkensandet i Utah med 300 kilometer i timen.

Nogle af prøverne blev ødelagt ved nedslaget, men andre blev reddet. To forskellige forskerhold har nu analyseret prøverne for ilt og kvælstof. Disse er de oftest forekommende partikler i Jordens skorpe og atmosfære.

Ilt viser en forskel
Kevin McKeegan og hans kollegaer har undersøgt forekomsterne af iltisotoper i partiklerne fra solvinden. Ilt har tre stabile isotoper: Ilt-16, - 17 og -18 med henholdsvis otte, ni og ti neutroner.

Resultaterne viser, at Solen har meget mere Ilt-16 i forhold til de to andre isotoper, end Jorden og de andre klippefyldte planeter i solsystemet har. En eller anden proces har beriget det materiale, der udgør Jorden og de andre klippeplaneter, med omkring syv procent mere Ilt-17 og Ilt-18

Markant forskel for kvælstof
Et andet hold forskere under ledelse af Bernard Marty fra Nancy- universitetet i Frankrig har analyseret kvælstofisotoperne i Genesis-prøverne.

Kvælstof har to stabile isotoper; Kvælstof-14 og -15 med syv og otte neutroner. Disse forskere fandt en mere markant forskel end for ilt. Partiklerne fra solvinden havde omkring 40 procent mindre Kvælstof-15 end prøver fra Jordens atmosfære.

De nye resultater viser også, at de såkaldte nanodiamanter, som er en vigtig bestanddel af stjernestøv, formodentlig er dannet i vores eget solsystem, da de har de samme isotopforhold som i Solen. Mange forskere mente ellers, at de kunne stamme fra andre galakser.

Resultaterne af begge undersøgelser er blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Science.



27. jun 2011 kl 17:25

Kurt Mielke

Neutrinostråling?

Tillad mig kortvarigt at spørge til indholdet...

Man ser på jorden, at man kan øge det radioakttive henfald (mindske halveringstiden) for et radioaktivt stof, ved at placere stoffet tæt på en anden, kraftig radiaktiv kilde. Nogle tilskriver dette neutrinostrålingen.

Kunne man forstille sig, at N-15 og O-17 og O-18, bliver lidt ustabile under 4,6 mia års neutrinostråling, og måske nu og da laver et beta-henfald eller lignende, selv om isotoperne er stabile ved "normale" forhold? Det ville i så fald kunne forklare hvorfor der er færre af de nævnte isotoper i solen end på jorden.

Har nogen med mere indsigt en kommentar?


27. jun 2011 kl 19:52

avatar

Benny Allan Andersen

??????

Scroll almost to the bottom
http://genesismission.jpl.nasa....htm


27. jun 2011 kl 21:32

Peter Lykke

Re: ??????

Fin link. Så lærte vi også noget i dag.


28. jun 2011 kl 09:10

avatar

Simon Gjerløv

Re: Neutrinostråling?

For at en isotop kan være radioaktiv skal den kunne henfalde til noget mere stabilt, hvorved der afgives energi. F.eks. vil C-14 henfalde til N-14 + elektron + neutrino + energi. En lignende energigivende henfaldsreaktion kan ikke opstilles for O-16, O-17, O-18, N-14 eller N-15 uanset hvor mange neutrinoer der måtte være til stede.

I øvrigt undre det mig, at forskerholdet ikke ligeså godt kunnet have konkluderet, at det er solen i dens levetid der har afbrændt forholdsvis mange af de tunge ilt- og kvælstofisotoper fremfor de lette.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.