Spørg Læserne: Hvad er matematikken bag bordene?
Spørg Læserne
Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.
Læs mere om
Dokumentation
Finn Karentius Hansen, snedkermester, spørger til geometrien bag sine egne borde:
"Jeg er snedker og formgiver. Siden jeg overtog mit snedkerværksted i 1975, har jeg arbejdet med bordets form. Jeg betragter bordene som skulpturer og bygger på erfaringen fra det ene bord til det næste. Jeg har valgt formene frit og fraveget den traditionelle formgivning, herunder også den geometri, som arkitekturen har været funderet på de seneste 2.500 år.
I 1997 – 22 år efter jeg startede projektet – målte jeg Bord nr. 19 op i den hensigt at undersøge, om der mon var en eller anden lovmæssighed imellem formerne og deres mål. Med ganske få undtagelser passer alle bordets mål ind i de geometriske skæringer, som fremkommer, når kvadratet/kuben – med en passer – inddeles ganske almindeligt med akser, cirkler og trekanter.
Her i 2011 har jeg netop afsluttet mit sidste bordprojekt, Klapbord 4. Men denne gang med en bevidst geometrisk sammenhæng, som bygger på Bord 19’s geometri fra 1997. Og det er lykkedes.
Da jeg ikke er matematiker, kan jeg kun konstatere præcisionen af de geometriske relationer uden at forstå dem. Jeg kunne håbe, at nogen inden for matematikken havde interesse for at se nærmere på mine opdagelser. 
Cirkel 170 og trekanter i kvadratet indeholder Bord nr. 19’s mål. Pladens diameter er 1,7 m og højen er 0,73 m.
LBT1 angiver bordets mobile tilstand i N, og LST1 angiver en tænkt indspændt tilstand i P, som beskriver momentkurven fra A og videre op til O (udregnet af ingeniør Jørgen Nielsen). Kurven dækkes næsten af benets svaj, når det drejes og spejlvendes.
Fra det fremkomne punkt I kan resten af bordets former konstrueres. T9 (som et væsentligt punkt) kommer af en seksdeling fra T12 (R. 49 om CT).
ADC, AGC, AHC, BEC og BFC er trekanter, som omslutter benet og samtidig angiver bordets højder 60, 68 og 73 på midteraksen.
Rumlig tegning af bordet findes på min hjemmeside – karentius.dk. Denne tegning er efterhånden gammel og dermed uden en del af disse oplysninger, men den er dog orienterende ved sin rumlighed.
Geometrien i Bord 19 fra 1997.

Klapbord nr. 4 fra 2011
Det sidste af fire borde, som i 1975 fandt sin inspiration i konstruktionskurser på arkitektskolen under Jørgen Nielsen. Jeg vendte en bro om, og samlede kræfterne, med to 90° T-konstruktioner, oppe under den lange midterplade. Bordet kan klappe helt eller halvt sammen om de fire lodrette rundstokke omkring de to mæglere – og uden de to sideklapper indgår i konstruktionen. Bordet er 2,14 langt, 0,85 bredt og 0,73 højt. Vægten er 140 kg.
Vi lægger spørgsmålet ud til jer læsere. Har du et godt bud på et svar? Så skriv det i debatten nedenfor. Vi følger alle jeres gode bud i debatten.
Finn Karentius Hansen fremviser begge borde med geometriske tegninger på sit værksted fra 9. juni 2011 til 7. juli 2011, tirsdag til torsdag mellem 12 og 14 – eller efter aftale på 2360 2813.Se mere på http://karentius.dk/
Finn Karentius Hansen, Smallegade 46, baghuset 3’ sal, 2000 Frederiksberg.
Endnu en SpaceX-succes: Dragon koblet på ISS
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?





