Analyser af data fra Nasas rumsonde Cassini beviser for første gang, at der findes et stort saltholdigt hav 80 kilometer under isskorpen på Saturns måne Euceladus.

Det er det første gang, videnskabsmænd får mulighed for at undersøge et hav uden for Jorden og dermed også mulighed for at lede efter liv i det.

Holdet af forskere, under ledelse af Frank Postberg fra Heidelbergs universitet, har via Cassinis instrument til analyse af kosmiske partikler fundet nok beviser til at komme frem til denne konklusion.

Dataene er blevet indsamlet under de tre gange, Cassini er fløjet tæt forbi eller igennem partikelskyerne fra nogle af de gejsere, som sprøjter vand ud i rummet.

De individuelle partikler er herefter blevet analyseret, da de ramte en metalplade, og det viste sig, at dem tættest ved månens overflade indeholdt en høj saltkoncentration, primært af natrium og kalium.

Omkring 99 procent af isen omkring gejserne indeholder salt, oplyser Frank Postberg, som mener, at dette er et meget stærkt bevis for, at der findes et flydende salthav under Enceladus’ isskorpe.

Mulighed for analyse af havet uden dyk
Første gang, Cassini fandt gejsere af ispartikler, var tilbage i 2005, da forskerne fandt revnerne, som de har døbt tigerstriber.

Læs også: Tigerstriber på Enceladus er mere komplicerede end tidligere antaget

Ideen om et muligt salthav under overfladen på Enceladus har optaget forskerne, siden man fandt natrium i E-ringen, som er den yderste af Saturns syv større ringe og består af partikler, som er sprøjtet ud i rummet fra gejserne på Enceladus.

Hvis man kunne vise, at materialet stammede fra Enceladus, ville man ikke blot have en forklaring på, hvordan E-ringen opstod, men også en direkte adgang via Cassini til at analysere sammensætningen af havet uden at skulle dykke ned i det.

Det har vist sig, at blot 6 procent af ringens partikler indeholder salt. Dette tyder på, at ispartiklerne bliver omdannet fra is via sublimation, hvor de øjeblikkeligt bliver til vanddamp uden at blive til en væske først.

Rumsonder kan søge efter liv
Havene på Jorden får deres salt fra klipperne omkring dem. Det samme bør gælde på ethvert andet himmellegeme med et hav. På Enceladus er det trykket, som skubber havet op gennem tigerstriberne som gejsere. Her vil partiklerne hurtigt fryse og bliver en slags prøver fra havet under isen.

Gejserne på Enceladus bliver fodret af mindst et reservoir af vand nogle få hundrede meter under overfladen. Om det drejer sig om et enkelt stort hav eller mange mindre, ved forskerne endnu ikke.

Resultaterne fra Cassini viser dog, at gejserne fra alle fire kendte større tigerstriber indeholder så meget salt, at reservoiret er stort nok til at dække arealet under disse revner.

Samtidig tyder det på, at dette reservoir er forbundet til et større hav 80 kilometer under overfladen. Beregninger begrænser foreløbigt havet til værende på den sydlige halvkugle, men dets fuldstændige udbredelse kendes ikke endnu.

Gejserne giver fremtidige rumsonder en unik mulighed for at undersøge havet under Enceladus for spor af liv, da man bliver fri for at bore igennem den tykke isskorpe.

Både ESA og Nasa er i gang med studier til kommende rumsonder, der vil kunne søge efter liv ved Enceladus eller søstermånen Europa.

Resultaterne blev præsenteret i det seneste nummer af tidsskriftet Nature.