Den nye Lavenergiklasse 2020 skal rette op på de fejl, der plager en del lavenergihuse, uden at gøre byggeriet alt for dyrt. At det kan lade sig gøre, viser passivplus-huset i Stenløse, der lever op til energikravene i 2020-klassen. Huset kostede 15.000 kr./m2 og har det første år haft et samlet energiforbrug, der er 33 procent lavere end beregnet – kun 4.000 kWh. (Foto: Steen Brogaard) (Foto: Steen Brogaard)
2020-krav skal rette op på lavenergi-husenes blakkede ry
Det skal være slut med lavenergihuse, der både er for varme og for kolde og bruger for meget energi. Lavenergiklasse 2020 retter mange af de fejl, der har givet de første generationer af lavenergihuse et blakket ry.
Det tilladte energibehov for nybyggerier bliver reduceret med 75 procent fra 2008 og frem til 2020 ...
Læs også
-
Regioner advarer: Kommunale molbokrav tvinger supersygehuse til energispild
-
Skanderborg på kant med loven: Halv pris på grunde til superlav-energihuse
Læs mere om
De første generationer af lavenergihuse har vist sig at være mere skrøbelige, end både myndigheder og byggebranchen havde forventet. Det skal den nye Lavenergiklasse 2020 lave om på, lover direktøren for Erhvervs- og Byggestyrelsen, Finn Lauritzen.
»Vi har set en masse eksempler på, at energiforbruget i praksis ligger en del højere end beregnet. I absolutte tal er det ikke så meget, men procentuelt betyder det meget, fordi energiforbruget i lavenergihuse er så lavt.«
Siden begrebet lavenergiklasse kom ind i bygningsreglementet i 2006, er hundredvis af lavenergiboliger, -kontorer og -institutioner skudt op, men flere undersøgelser har påvist kuldeproblemer om vinteren, overophedningsproblemer om sommeren og for høje energiregninger.
Derfor skal Lavenergiklasse 2020 ikke blot skære endnu 25 procent af det tilladte energibehov for nybyggeri, men også sikre, at det faktiske energiforbrug kommer til at passe bedre med det beregnede – og at indeklimaproblemer bliver løst.
»Vi har brug for lavenergihuse, der er robuste over for såvel fejl i konstruktionen som brugeradfærd og fremtidige regelændringer,« siger Finn Lauritzen.
Det lavere energiforbrug skal først og fremmest opnås ved at stramme kravene til klimaskærmens tæthed og varmetab samt via krav til en række komponenter som vinduer, døre, ventilationsanlæg og pumper.
Hidtil har den billigste måde at bygge et lavenergihus på været at plastre det til med solceller, men de skrappere klimaskærmskrav sætter en stopper for den praksis, fortæller Søren Dych-Madsen fra Det Økologiske Råd, som har været med til at udforme den nye klasse.
»De nye krav til klimaskærmen og vinduer forhindrer, at man kan bygge (energimæssigt, red.) dårlige bygninger i denne klasse. Man stiller de skrappe krav til bygningskroppen, fordi den skal stå længe, og fordi det ikke vil kunne betale sig at forbedre den senere.«
De første generationer af Lavenergiklasse 2020-huse vil dog have brug for VE-produktion for at kunne overholde kravene, og reglerne åbner nu for, at man kan indregne VE-produktion fra anlæg, som ikke ligger på egen matrikel, så et nyt boligområde f.eks. kan lave et fælles solcelleanlæg.
Indeklimaproblemerne i lavenergihuse skal løses med krav til bedre beregninger, bedre ventilering og overdimensionerede varmeanlæg.
Nogle af de overophedningsproblemer, der har ramt lavenergihuse, skyldes nemlig, at ingeniørerne har brugt beregningsprogrammet Be06 – der er designet til at beregne bygningens energibehov – til at vurdere risikoen for overophedning og til at dimensionere varmeanlæg. Men programmet regner huset som ét volumen – ikke som et hus opdelt i rum. Derfor viser det hverken overophedning i sydvendte rum med store vinduer eller opvarmningsproblemer i de koldere nordvendte rum.
Derfor kræver de nye regler, at risikoen for overtemperaturer beregnes og dokumenteres for alle kritiske rum, og arkitekterne opfordres til at bruge meget mere solafskærmning.
Vinterproblemerne skal løses ved, at husene ikke længere må opvarmes med luft alene, fordi det har vist sig svært at styre ordentligt. Desuden skal det varmeproducerende anlæg overdimensioneres med en endnu ukendt faktor for at sikre, at anlægget til enhver tid kan levere nok varme.
Prisen for at skære endnu 25 procent af energirammen har imidlertid været meget høj.
»Vi har nået grænsen for, hvad vi kan isolere os til uden at gøre byggeriet alt for dyrt. Efter det her er vi nødt til at gå nye veje for at hente CO2-besparelser,« siger Jonas Møller fra Dansk Byggeri, som har deltaget i udarbejdelsen af den nye lavenergiklasse.
Den gennemsnitlige pris for at spare et ton CO2 i 2020-klassen er 3.000 kr. og den højeste pris er 7.000-8.000 kr. Derfor mener Finn Lauritzen også, at det er svært at forestille sig, at der kan hentes flere store energibesparelser i byggeriet:
»Vi er gået rigtig langt med denne klasse, så fra nu af vil det være billigere at hente energibesparelser i andre sektorer,« siger han.






