Notat: Ulovlig støtte til DSBFirst vokser dag for dag
Kammeradvokaten trygler i et notat EU-Kommissionen om at give lov til at fortsætte den ulovlige støtte til DSBFirst en periode for at undgå kaos på danske og svenske skinner.
Læs også
Hver dag vokser den ulovlige statsstøtte fra DSB til DSBFirst. Og det er den eneste grund til, at DSBFirst endnu ikke er gået konkurs.
Det fremgår af et notat, som Kammeradvokaten sendte til EU-Kommissionen i april. Ifølge notatet er der ingen chance for at undgå, at DSBFirst går konkurs, med mindre staten enten direkte eller via DSB bliver ved med at give ulovlig statsstøtte.
»Selvfølgelig skal den ulovlige statsstøtte inklusive renter indhentes fra DSBFirst. På baggrund af den tilgængelige information synes det højst sandsynligt, at DSBFirst ikke kan fortsætte sine aktiviteter, når ordren om tilbagebetaling er udsted, med mindre DSBFirst modtager yderligere kapital. På nuværende tidspunkt synes det højst usandsynligt, at aktionærerne (DSB og First Group, red.) er villige til at stille kapitalen til rådighed,« opsummerer kammeradvokaten over for kommissionen.
Statens advokat finder det af største vigtighed, at Øresundstogene, der dagligt transporterer 90.000 danske og 110.000 svenske passagerer, kan køre videre, »indtil en alternativ løsning kan implementeres.«
Opløses efter tre måneder
»Den midlertidige periode vil sandsynligvis vare op til tre måneder. Herefter forventes det, at DSBFirst bliver opløst i henhold til konkursloven,« skriver kammeradvokaten.
Derefter fastslår advokaten, at den »den billigste og sikkert også den eneste realistiske måde at operere togene på« i den periode er, »hvor regeringen finansierer DSBFirst – enten direkte eller via DSB’s løbende poster«.
Da staten ikke har givet direkte støtte til DSBFirst, er hjælpen i praksis kommet ved at udvide gælden til DSB.
Det står ikke klart, hvor meget DSB’s lægger i kassen hver dag for at holde Øresundstogene i gang, men der er tale om et anseeligt beløb.
En rapport fra KPMG viste, at resultaterne i DSBFirst i 2009 og 2010 lå 301 millioner kroner under budgettet. Hvis der ikke bliver grebet ind, vil tabet i perioden frem til 2017, hvor kontrakten udløbet, vokse til godt 1,5 milliarder kroner.
Kammeradvokaten er dog ikke sikker på, om statsstøtten er i overensstemmelse med EU-retten. Notatet indeholder derfor en bøn om, at kommissionen tager stilling til forslaget. Advokaten spørger også, om kommissionen foretrækker at benytte bestemmelser om nødhjælp til virksomheder.
Ekspert i udbudsret: »Det holder ikke«
Det holder dog ikke, fastslår adjunkt og ekspert i udbudsret Grith Ølykke, CBS.
»Nødhjælp giver man med henblik på, at finde ud af, om aktiviteterne kan fortsætte. Men Kammeradvokaten er jo tilsyneladende ikke i tvivl om, hvorvidt DSBFirst kan fortsætte,« siger hun.
»Ministeriet er desperat, fordi passagertrafikken skal køre. Men skulle de have kontrolleret DSB lidt bedre,« konstaterer hun.
Ifølge Grith Ølykke rejser notatet spørgsmålet, om DSB kan iværksætte den såkaldte plan B med dags varsel. Den skal sikre, at DSB kører videre på Kystbanen til Nordsjælland, hvis DSBFirst går konkurs. Men kammeradvokaten beder om en periode til at få planen på plads.
»For at sikre passagererne er der brug for et pusterum,« fremhæver hun.
Grith Ølykke finder det uklart, hvorfor DSBFirst ikke er gået konkurs, men statsejede DSB får lov til at blive ved med at hælde penge i kassen, selv om staten selv mener, at det er ulovligt.
»Ministeriet burde tage konsekvensen af statens egen vurdering og lukke DSBFirst ned. Transportministeren (Hans Christian Schmidt, V, red.) har selv sagt, at vi kke kan blive ved med at kaste danske skattekroner efter svenske togpassagerer,« siger hun.
Ingen har regnet på konsekvensen af en konkurs
Grit Ølykke vurderer, at økonomien spiller en rolle, når DSBFirst endnu ikke er gået konkurs. Ingen har regnet på, hvad det koster at dreje nøglen om i DSBFirst og give Kystbanen til DSB. Det kan meget vel vise sig at være dyrere end at fortsætte statsstøtten til DSBFirst, uanset lovligheden af den.
»Det er en meget drastisk beslutning, hvis DSBFirst går konkurs. Det vil i praksis gøre det umuligt for DSB at vinde en eneste kontrakt i udlandet fremover,« siger Grith Ølykke.
Ingeniøren har ikke indsigt i, hvad EU-Kommissionen har svaret på Kammeradvokatens brev.
Partierne bag udbuddet af Øresundstrafikken mødes i dag, torsdag, for at drøfte fremtiden for DSBFirst.






