Rapport: Genbrug af vindmøllevinger kan spare 240.000 ton CO2
Ved at varme gamle vindmøllevinger op i en ilt-fri kedel kan man ikke bare genbruge glasfibre, men også spare miljøet for hundredtusinder af ton CO2 om året, viser beregninger fra Force Technology.
Ved hjælp af pyrolyse er det muligt at genanvende glastrådene i vindmøllers glasfibervinger.
Læs også
Læs mere om
At køre gamle vindmøllevinger på skrotpladsen er ligesom at smide sodavandsdåser i skraldespanden, for genanvendelsesbranchen kan udvinde glasfiber af vingerne og oven i købet spare atmosfæren for hundreder af tusinde ton CO2 i processen. Det viser beregninger fra Force Technology.
»Når jeg sidder og kigger på de beregninger, jeg har lavet, så er det lynhurtigt gået op for mig, at vindmøllevinger er gået fra at være affald til at være en rigtigt fornuftig ressource, som er velkendt og med mange anvendelser,« siger Anders Schmidt, der er projektleder hos Force Technology og som har skrevet rapporten.
Rapporten sammenligner miljøfordele og ulemper ved fem forskellige måder at skaffe sig af med kasserede vindmøllevinger. Konklusionen er, at pyrolysemetoden, hvor et glasfibervingerne bliver varmet op speciel kedel for at udvinde glasfibertråde, giver en stor klimagevinst.
»Den førerposition vi har haft omkring produktion af vindmøller, den skal vi også have omkring bortskaffelse. Det synes jeg skal være målet for den danske udvikling,« siger Anders Schmidt.
I 2025 forventer man, at Europa vil stå med 200.000 ton skrottede vindmøllevinger hvert år. Hvis man udvandt glasfiber fra dem ved hjælp af pyrolyse, så kunne man spare 240.000 ton CO2 om året. Det svarer til omkring 24.000 europæers årlige CO2-udledning.
Vindmøllevinger består dels af glastråde, dels af organisk bindemateriale. Ved at opvarme materialet i en ilttæt kedel kan man udvinde glastrådene fra materialet og genbruge dem. Det organiske materiale bliver derimod til gas, som man kan bruge til at varme kedlen, og processen er dermed selvforsynende med energi. Måske vil der endda være et mindre overskud af gas, som kan sælges.
Kan erstatte 60 procent af original glasfiber
Genbrugsglasfibrene vil dog være af en ringere kvalitet. Anders Schmidt regner med, at ét kg genbrugs glasfiber vil kunne erstatte 0,6 kg originale glasfibre. Og det er noget, der batter i CO2-regnskabet.
Der mangler dog forskning på området, og derfor skal vurderingen af, hvor meget genbrugsglasfiber kan erstatte almindeligt glasfiber ses som et udtryk for et kvalificeret gæt.
»Teoretisk set, så er pyrolyse den bedste måde, at man kan genanvende glasfiber, hvis man kan afsætte glasfiberen,« siger han, og understreger at regnestykket ikke går op, hvis der ikke er nogen firmaer, der køber genbrugsglasfibrene. Så er det faktisk bedre for miljøet at brænde glasfibrene i en cement ovn.
Pyrolysemetoden er dog ikke færdigudviklet endnu. Det danske firma Refiber arbejder med en pyrolyse af glasfiber, men firmaet har endnu ikke et anlæg i produktionsstørrelse.
Et af problemerne ved pyrolysemetoden er imidlertid, at genanvendelsesglasfibrene ikke er af lige så høj kvalitet som de oprindelige glasfibre, og det kan sætte begrænsninger for, hvor man kan bruge genanvendelsesglasfibrene. Anders Schmidt understreger, at genanvendelse af glasfibre ved pyrolyse kun kan betale sig klimamæssigt, hvis fibrene faktisk bliver genanvendt. Derfor mener han, at det er vigtigt at pyrolysemetoden bliver forbedret, så genbrugsglasfibrene bliver af en højere kvalitet.
Der findes dog allerede metoder, til at genanvende glasfibermaterialer som for eksempel vindmøllevinger. En af dem er kværne møllevingerne i småstykker og brænde dem af i en cementkedel. På den måde kan en cementfabrik både spare brændstof som kul, men også spare råvarer.
Genbrug i cement scorer også godt i CO2-regnskabet, men potentialet er større i pyrolyse, fordi genbrugsglasfibrene i nogen grad kan erstatte almindelige glasfibre.
Anders Schmidt mener, at genbrug i cementindustrien er udmærket indtil pyrolyse er blevet en mere moden teknologi.
»Men fordi potentialet er så meget større, så synes jeg ikke, at vi kan vende det blinde øje til pyrolyseteknologien. Det skylder vi miljøet, og det skylder vi den danske industri for den sags skyld,« siger han.
Force Technology vil samarbejde med vindmølleproducenter og andre aktører i branchen fremover, for at forbedre pyrolysemetoden. Force Technology har ikke ønsket at offentliggøre rapporten, men oplyser at interesserede kan henvende sig til Anders Schmidt.
