/energi

Rapport: Genbrug af vindmøllevinger kan spare 240.000 ton CO2

Ved at varme gamle vindmøllevinger op i en ilt-fri kedel kan man ikke bare genbruge glasfibre, men også spare miljøet for hundredtusinder af ton CO2 om året, viser beregninger fra Force Technology.

Klik for at se billedet i stort

Ved hjælp af pyrolyse er det muligt at genanvende glastrådene i vindmøllers glasfibervinger.


Læs også

Læs mere om

Af Daniel Rasmussen, fredag 24. jun 2011 kl. 07:05

At køre gamle vindmøllevinger på skrotpladsen er ligesom at smide sodavandsdåser i skraldespanden, for genanvendelsesbranchen kan udvinde glasfiber af vingerne og oven i købet spare atmosfæren for hundreder af tusinde ton CO2 i processen. Det viser beregninger fra Force Technology.

»Når jeg sidder og kigger på de beregninger, jeg har lavet, så er det lynhurtigt gået op for mig, at vindmøllevinger er gået fra at være affald til at være en rigtigt fornuftig ressource, som er velkendt og med mange anvendelser,« siger Anders Schmidt, der er projektleder hos Force Technology og som har skrevet rapporten.

Rapporten sammenligner miljøfordele og ulemper ved fem forskellige måder at skaffe sig af med kasserede vindmøllevinger. Konklusionen er, at pyrolysemetoden, hvor et glasfibervingerne bliver varmet op speciel kedel for at udvinde glasfibertråde, giver en stor klimagevinst.

»Den førerposition vi har haft omkring produktion af vindmøller, den skal vi også have omkring bortskaffelse. Det synes jeg skal være målet for den danske udvikling,« siger Anders Schmidt.

I 2025 forventer man, at Europa vil stå med 200.000 ton skrottede vindmøllevinger hvert år. Hvis man udvandt glasfiber fra dem ved hjælp af pyrolyse, så kunne man spare 240.000 ton CO2 om året. Det svarer til omkring 24.000 europæers årlige CO2-udledning.

Vindmøllevinger består dels af glastråde, dels af organisk bindemateriale. Ved at opvarme materialet i en ilttæt kedel kan man udvinde glastrådene fra materialet og genbruge dem. Det organiske materiale bliver derimod til gas, som man kan bruge til at varme kedlen, og processen er dermed selvforsynende med energi. Måske vil der endda være et mindre overskud af gas, som kan sælges.

Kan erstatte 60 procent af original glasfiber
Genbrugsglasfibrene vil dog være af en ringere kvalitet. Anders Schmidt regner med, at ét kg genbrugs glasfiber vil kunne erstatte 0,6 kg originale glasfibre. Og det er noget, der batter i CO2-regnskabet.

Der mangler dog forskning på området, og derfor skal vurderingen af, hvor meget genbrugsglasfiber kan erstatte almindeligt glasfiber ses som et udtryk for et kvalificeret gæt.

»Teoretisk set, så er pyrolyse den bedste måde, at man kan genanvende glasfiber, hvis man kan afsætte glasfiberen,« siger han, og understreger at regnestykket ikke går op, hvis der ikke er nogen firmaer, der køber genbrugsglasfibrene. Så er det faktisk bedre for miljøet at brænde glasfibrene i en cement ovn.

Pyrolysemetoden er dog ikke færdigudviklet endnu. Det danske firma Refiber arbejder med en pyrolyse af glasfiber, men firmaet har endnu ikke et anlæg i produktionsstørrelse.

Et af problemerne ved pyrolysemetoden er imidlertid, at genanvendelsesglasfibrene ikke er af lige så høj kvalitet som de oprindelige glasfibre, og det kan sætte begrænsninger for, hvor man kan bruge genanvendelsesglasfibrene. Anders Schmidt understreger, at genanvendelse af glasfibre ved pyrolyse kun kan betale sig klimamæssigt, hvis fibrene faktisk bliver genanvendt. Derfor mener han, at det er vigtigt at pyrolysemetoden bliver forbedret, så genbrugsglasfibrene bliver af en højere kvalitet.

Der findes dog allerede metoder, til at genanvende glasfibermaterialer som for eksempel vindmøllevinger. En af dem er kværne møllevingerne i småstykker og brænde dem af i en cementkedel. På den måde kan en cementfabrik både spare brændstof som kul, men også spare råvarer.

Genbrug i cement scorer også godt i CO2-regnskabet, men potentialet er større i pyrolyse, fordi genbrugsglasfibrene i nogen grad kan erstatte almindelige glasfibre.

Anders Schmidt mener, at genbrug i cementindustrien er udmærket indtil pyrolyse er blevet en mere moden teknologi.

»Men fordi potentialet er så meget større, så synes jeg ikke, at vi kan vende det blinde øje til pyrolyseteknologien. Det skylder vi miljøet, og det skylder vi den danske industri for den sags skyld,« siger han.

Force Technology vil samarbejde med vindmølleproducenter og andre aktører i branchen fremover, for at forbedre pyrolysemetoden. Force Technology har ikke ønsket at offentliggøre rapporten, men oplyser at interesserede kan henvende sig til Anders Schmidt.



24. jun 2011 kl 08:35

avatar

Rasmus Rosenquist

Er det revolutionerende

at hele Europa kan spare hvad der svarer til en mellemstor provinsbys udledning af CO2?

240.000 tons har selvfølgelig også ret, men når det er for hele Europa er besparelsen vist til at overse.

/Rasmus


24. jun 2011 kl 08:36

Kristian Glejbøl

Definition af genbrug ?

Fibrene kan muligvis bruges til bygningsisolering eller noget i den dur. Som nye fibre i en high-performance konstruktion vil de være 100% ubrugelige. Problemet er (bl.a.) at de kommer til at ligge i en stor sammenfiltret bunke og at deres overflade er ødelagt.
OK - man kan smide kompositten i en pyrolyseovn og få noget gas man kan brænde, men hvorfor ikke bare fyre granulatet direkte i en cementovn? Hvis man gør det får man jo også en besparelse da man reducerer behovet for primær brændsel.



24. jun 2011 kl 11:02

Boe Jørgensen

Re: Er det revolutionerende

Mener Rasmus virkeligt at man bare skal smide vingerne ppå lossepladsen???
Boe Jørgensen


24. jun 2011 kl 12:43

Søren Lund

Re: Er det revolutionerende

Teknikken er ikke specielt revolutionerende - eller hvis den er, så er det efterhånden en rum tid siden "revolutionen" er sket.

Det handler ikke om at skaffe energi til en mellemstor provinsby. Det handler om at komme af med vindmølleaffaldet på en forsvarlig og bæredygtig måde, og det gør man ikke ved at lade dem hobe sig op på deponeringspladser, uden formål for øje.

Faktisk ER pyrolyseteknikken allerede moden, og har været det i flere år. Det eneste den har imod sig, er at man fra politisk side tillader vindmølleejerne at deponere vingerne gratis i stedet for at bortskaffe dem korrekt.

Det betyder at man er nødt til at skabe så meget værdi ud af affaldet, at det kan betale både transport og pyrolyse-process, for at konkurrere med gratis deponering.

I den konkurrence vinder gratis deponering selvfølgelig, så det er m.a.o. kun et politisk spørgsmål om vil vil tillade gratis deponering, eller om man vil lade forureneren betale hvad det koster at løse et forholdsvis simpelt miljøproblem, inden det hober sig op.

I den store sammenhæng er det svindende småbeløb vi taler om, hvis udgiften pålægges som afgift pr kWh vindmøllestrøm.

1 øre/kWh opsparer ca 2,5 mio kr gennem en 3MW mølles levetid. Så meget kan det umuligt koste at genvinde fibrene og sælge dem som isoleringsmateriale, sådan som man allerede kan med teknikken i dag.

Kan man sidenhen skabe større værdi ved at raffinere teknikken, er det bare fint, men det er altså ikke noget vi behøver at vente på.


24. jun 2011 kl 12:51

Jais Hammerlund

Genbrug som at bruge igen

Som jeg har forstået det bliver de fjernet ikke fordi de ikke producere strøm men fordi der skal nogen op hvor de står der producere mere strøm. Så som det første kunne man vel sætte dem op hvor folk ikke har strøm, som erstatning for svinede generatore?


24. jun 2011 kl 16:47

avatar

Rasmus Rosenquist

Re: Er det revolutionerende

Mener Rasmus virkeligt at man bare skal smide vingerne ppå lossepladsen???

Boe Jørgensen

Tænk, det synes jeg ikke jeg skrev... :-)

Jeg synes måske bare ikke det er forsidestof - det kommer i hvert fald ikke til at redde isbjørnene... Hvor meget synes du selv udslippet fra 24.000 EU-borgere batter? Havde det så bare været amerikanere. :D

/Rasmus


25. jun 2011 kl 10:52

avatar

Peter Meldgaard

Re: Er det revolutionerende


Tænk, det synes jeg ikke jeg skrev... :-)

Jeg synes måske bare ikke det er forsidestof - det kommer i hvert fald ikke til at redde isbjørnene... Hvor meget synes du selv udslippet fra 24.000 EU-borgere batter? Havde det så bare været amerikanere. :D

/Rasmus

Det er rigtigt at der ikke er de helt store perspektiver i det, som regnskabet ser ud nu, men vi skal huske på at vi i første omgang er i endt i CO2-suppedasen fordi vi har haft mange forureningskilder, så man må forvente at der også skal mange tiltag til, for at lappe på det hele.

Søren Lund rapporterer at det stort set udelukkende er et spørgsmål om politisk vilje, så alt i alt lyder det som et let kryds på listen, der oven i købet ville skabe arbejdspladser og industridrevet forskning i effektiv genbrug.


25. jun 2011 kl 12:44

avatar

Peder Wirstad

"Genvindingsreligionen"

Den "naturreligion", der har erstattet kristendommen - og som i hovedsag består i et dogme om, at "den ideelle tilstand" er en Jord uberørt af mennesker - hvor da menneskets indflydelse er en livstruende virus - indbefatter også det, man kan kalde "gendvindingsreligionen.

Jeg satsede det meste af min formue og arbejde i 10 år på at udvikle genvinding - og jeg må desværre konstatere, at det meste blev tabt, da denne religion erstattede fornuften. (Det hypotetisk bedste blev det godes værste fjende)

Da mit firma var regionens mest omtalte, havde vi også et samarbejde med Marius Pedersen AS i Danmark - og var også kommet så langt, at vi havde lavet en intentionsaftale om i fælleskab at oprette et landdækkende genvindingsfirma.

I den forbindelse var vi i Ferritslev og fik der nogle "saftige" historier om de "ypperstepræster" for denne religion - der oftest var uddannet på RUC - og som Miljøstyrelsen var fuld af (i udførelsen af "den maoistiske lange march gennem korridorerne"):

Marius Pedersen AS og F.L.Schmidt havde udarbejdet et projekt, hvor man kunne indsamle og neddele bildæk, som så kunne blandes i råmaterialet til cementproduktionen, hvor det sparede fossilt brændsel, fremmede knusningen af klinkerne og hvor jernet styrkede betonen.
De lagde da ellers en fælles ansøgning ind hos Miljøstyrelsen, der havde lovet subsidier til at genbruge bildæk.

De blev da indkaldt til et møde, hvor de blev spurgt om, hvor meget, de kunne aftage.
"Ja vi har regnet ud, at vi i hvert fald kan aftage alle brugte dæk på Fyn og i Jylland, hvor vi også dækker alle områder med genvindingsanlæg".
- "Ja, men så kan I ikke få støtte, da det er tænkt som støtte til små projekter". (Selvfølgeligt som græsrødder, der ville lave træskosåler og dørmåtter af dem i småskala).

Marius Pedersen AS (Jydsk og Fyns Industrirenovation) aflerede nu alligevel alle sine dæk til cementproduktion og var senere i en anden anledning til møde med samme bureaukrat i Miljøstyrelsen.
Han havde nu hørt om projektet, var meget vred og startede mødet med:
"Jeg ser, at I alligevel har begyndt at bruge dæk i cementproduktionen?"
- "Ja!"
- "Ja, men det er jo ulovligt. I fik jo ikke lov."
- "Nej vi fik ikke støtte. Men vi fandt ud af, at det var økonomisk bæredygtigt uden støtte, så da er det vel ikke ulovligt, når F.L.Schmidt overholder sine udslipskrav?"

Bureaukraten skulle ifølge teknisk chef hos Marius Pedersen have været nær ved et sammenbrud, fordi han pludseligt oplevede, at han ikke kunne kontrollere alt - og måske værst af alt: at det var økonomi og ikke bureaukrater, der endnu styrede virkeligheden i Danmark?

- F.L.Schmidt tog senere revanche ved at forlange op mod 2000 kr/tons for at afbrænde slagteaffald, da kogalskaben dukkede op.
De indrømmede med et "smøret smil", at det faktisk ikke kostede noget, men det ville koste lidt mere - og være for stort et projekt - hvis det skulle gøres på Kommunekemi.

Mvh Peder Wirstad


25. jun 2011 kl 13:49

Anders Jakobsen

Re: "Genvindingsreligionen"

Den "naturreligion", der har erstattet kristendommen - og som i hovedsag består i et dogme om, at "den ideelle tilstand" er en Jord uberørt af mennesker - hvor da menneskets indflydelse er en livstruende virus - indbefatter også det, man kan kalde "gendvindingsreligionen.

Jeg satsede det meste af min formue og arbejde i 10 år på at udvikle genvinding - og jeg må desværre konstatere, at det meste blev tabt, da denne religion erstattede fornuften. (Det hypotetisk bedste blev det godes værste fjende)

Da mit firma var regionens mest omtalte, havde vi også et samarbejde med Marius Pedersen AS i Danmark - og var også kommet så langt, at vi havde lavet en intentionsaftale om i fælleskab at oprette et landdækkende genvindingsfirma.

I den forbindelse var vi i Ferritslev og fik der nogle "saftige" historier om de "ypperstepræster" for denne religion - der oftest var uddannet på RUC - og som Miljøstyrelsen var fuld af (i udførelsen af "den maoistiske lange march gennem korridorerne"):

Marius Pedersen AS og F.L.Schmidt havde udarbejdet et projekt, hvor man kunne indsamle og neddele bildæk, som så kunne blandes i råmaterialet til cementproduktionen, hvor det sparede fossilt brændsel, fremmede knusningen af klinkerne og hvor jernet styrkede betonen.
De lagde da ellers en fælles ansøgning ind hos Miljøstyrelsen, der havde lovet subsidier til at genbruge bildæk.

De blev da indkaldt til et møde, hvor de blev spurgt om, hvor meget, de kunne aftage.
"Ja vi har regnet ud, at vi i hvert fald kan aftage alle brugte dæk på Fyn og i Jylland, hvor vi også dækker alle områder med genvindingsanlæg".
- "Ja, men så kan I ikke få støtte, da det er tænkt som støtte til små projekter". (Selvfølgeligt som græsrødder, der ville lave træskosåler og dørmåtter af dem i småskala).

Marius Pedersen AS (Jydsk og Fyns Industrirenovation) aflerede nu alligevel alle sine dæk til cementproduktion og var senere i en anden anledning til møde med samme bureaukrat i Miljøstyrelsen.
Han havde nu hørt om projektet, var meget vred og startede mødet med:
"Jeg ser, at I alligevel har begyndt at bruge dæk i cementproduktionen?"
- "Ja!"
- "Ja, men det er jo ulovligt. I fik jo ikke lov."
- "Nej vi fik ikke støtte. Men vi fandt ud af, at det var økonomisk bæredygtigt uden støtte, så da er det vel ikke ulovligt, når F.L.Schmidt overholder sine udslipskrav?"

Bureaukraten skulle ifølge teknisk chef hos Marius Pedersen have været nær ved et sammenbrud, fordi han pludseligt oplevede, at han ikke kunne kontrollere alt - og måske værst af alt: at det var økonomi og ikke bureaukrater, der endnu styrede virkeligheden i Danmark?

Så med andre ord forsøgte I at presse penge ud af det offentlige, som var beregnet til udviklingsstøtte af endnu ikke markedparate ideer, selv om I var så langt at det godt kunne hænge sammen. Og så en skrøne om en medarbejder hos Miljøstyrelsen, der selvfølgelig godt kender de juridiske grænser for deres beføjelser.

Historien kunne lige så godt fortælles som en, der handler om virksomheder, der prøver at rane skatteydernes penge til sig hvis de kan komme til det.


25. jun 2011 kl 14:46

avatar

Peder Wirstad

Re: "Genvindingsreligionen"

Anders Jakobsen:


Så med andre ord forsøgte I at presse penge ud af det offentlige, som var beregnet til udviklingsstøtte af endnu ikke markedparate ideer, selv om I var så langt at det godt kunne hænge sammen. Og så en skrøne om en medarbejder hos Miljøstyrelsen, der selvfølgelig godt kender de juridiske grænser for deres beføjelser.

Historien kunne lige så godt fortælles som en, der handler om virksomheder, der prøver at rane skatteydernes penge til sig hvis de kan komme til det.

Om teknisk chef Richart Grøndtvedt "skrønede" om historien, kan jeg selvfølgeligt ikke afgøre, da jeg ikke var der.
At du uden videre kan gøre det, synes jeg er stærkt - og min egen erfaring er, at Grøndtvedt (for øvrigt nordmand) var en særdeles solid fyr, og at netop mange i administrative stillinger indenfor "miljø" i det offentlige på den tid "politiserede" langt ud over alle rimeligheders grænser - og følte sig i sin fulde ret til at gøre det "for den gode sags skyld".

Jeg mener derimod at kunne sige, at du tilhører den store gruppe af "sen68ere", der har meget moraliserende og dogmatiske holdninger til både det offentliges og privates roller og holdninger.
Dette fordi, du ikke kan få andet end moralske opstød af denne historie.

For mig så fortæller den meget om, hvor uprofessionelt, man prøver at styre aktiviteter i planøkonomier, fordi man ikke vil acceptere økonomiske lovmæssigheder i et samfund.

Selv har jeg oplevet, at blive bremset af "det offentlige" i at etablere egen privat indsamling af organiske biproduter (affald), som jeg mente, det var økonomiskt at anvende til produktion af blomsterjord med organisk gødning.

Da jeg imidlertid meldte mig som ansøger i et stort stortingsvedtaget pilotprojekt, blev jeg hovedsamarbejdspartneren, og jeg fik nu flere millioner i støtte.
Hverken jeg eller projektlederen havde dog forudset, at netop dette område (affald og genvinding) er et offentligt monopol, som de ansatte - ligesom i et planøkonomiskt land - vil gøre alt for at forsvare. - Alle millionerne var derfor spildt, og alt affaldet endte da som før: På den kommunale losseplads, fordi man ikke havde kompetence til at gøre andet
- Marius Pedersen AS har været ude for den samme kamp om privatisering - bl.a. i Odense - men det er noget, man som virksomhed ikke nævner af hensyn til, at man i denne branche eksisterer som livegne bønder i forhold til det offentlige.
- Det er så også grunden til, at man som aktør i denne branche efterhånden bliver opdraget til at "rage til sig", hvor man kan.

- Jeg vil ikke påstå, at forholdene i Danmark indenfor genvinding er her som i Norge, da jeg ikke har gulgt med i de sidste 10-12 år.
Her i Norge er det dog ikke vanskeligt for migat dokumentere, at det er en total skandale, hvor man bruger flere gode jomfruelige råstoffer end man får genanvendt af dårlige genbrugsråstoffer.
- "Men det er jo penge brugt på miljøet".

- Diskussionen her om cementproduktion kontra pyrolyse viser det samme.
Brugen til cementproduktion er så god, at cementfabrikkerne garanteret kan betale for neddelte møllevinger, mens
- At genandvende opvarmede fibre til armering er rent vrøvl, da styrken er borte, og som glasråstof er det nærmest værdiløst som sand og soda.

Mvh Peder Wirstad

PS: Til orientering, så er der (omvendt) støtte til genvinding, idet deponering belægges med en afgift (350-400 kr/tons?), som ikke skal ilægges genbrug.
(Til varmegenbrug svares der dog halv afgift, hvilket vel var det, man prøvede at få cementproduktionen af dæk til at være).


25. jun 2011 kl 15:01

stig per andersen

Re: "Genvindingsreligionen"


... og at netop mange i administrative stillinger indenfor "miljø" i det offentlige på den tid "politiserede" langt ud over alle rimeligheders grænser - og følte sig i sin fulde ret til at gøre det "for den gode sags skyld".

Kan du måske sætte årstal på denne tidsperiode?

Er bare gammel MST'er og stemmer konservativ!


25. jun 2011 kl 15:23

Boe Jørgensen

Re: "Genvindingsreligionen"

Tak for et grundigt indlæg Peder
Boe Jørgensen
P. S.
I tresserne var jeg sognerådsmedlem og det var meget svært at komme igennem med genbrug , og det var ganske rigtigt vemstrefløjen som masede på.
Vi havde i Kommunen en stor diskussion om sortering af affald.

Først da jeg stillede forslag om mulige placeringer aaf nye lossepladser som det ville blive nødvendigt at anlægge.
SÅ blev der forståelse for sortering af affaldet


25. jun 2011 kl 15:39

avatar

Peder Wirstad

Re: "Genvindingsreligionen"

Stig:

Kan du måske sætte årstal på denne tidsperiode?

Er bare gammel MST'er og stemmer konservativ!

Ja, beklager!

Det var i første halvdel af halvfemserne.
Vores samarbejde med Marius Pedersen var fra 93 til 95 ca.

Din bemærkning om at stemme konservativt og være MST'er er interessant, og jeg skal kommetilbage til den.

Troen på "det bestående" har ikke noget med partinavn at gøre. - "Samfundsstøtterne" i Sovjetblokken kunne vel med god ret kaldes "konservative"?

Mvh Peder Wirstad


25. jun 2011 kl 15:49

Kristian Glejbøl

Før vi kommer at for meget O.T.

Men generelt må der være enighed om:

1/ vi har brug for cement
2/ vi er nødt til at fyre med et eller andet
3/ Jo mere brændbart vi vælter i ovnen jo mindre olie/gas/kul har vi brug for at afbrænde.

Så længe vi har brug for cement giver det ingen mening what-so-ever at genanvende FRP. Som Peter (og undertegnede) skriver: Fibrene er ubrugelige efter en pyrolyseproces og plasten er et affaldsprodukt man bedst slipper af med ved afbrænding. Direkte afbrænding er specielt attraktivt hvis alternativet til afbrænding er pyrolisering (med efterfølgende afbrænding :))





25. jun 2011 kl 16:04

stig per andersen

Re: "Genvindingsreligionen"

Peder

Var i MST på daværende tidspunkt.

Ingen menig medarbejder i affaldskontorerne kunne føre sig frem på den måde, som anført ovenfor. Det skulle cheferne nok tage sig af.

Ser du politisk på det; ja så har der været 3 tidligere folketingsmedlemmer som chef for styrelsen. Måske kan du kalde den sidste for maoist, men var dit hoved, hvis du ville sige dette om Kampmann ...

Ps. Lidt "telefonfis" - mit navn er som sagt Stig Per og med en minister, der hedder Per Stig har man oplevet nogle sjove situationer ...


25. jun 2011 kl 16:44

Søren Lund

Re: Før vi kommer at for meget O.T.

Fibrene er ubrugelige

Nej, de er ikke ubrugelige. De fremstiller eksempelvis ganske udmærkede isoleringsbats, samt korte fibre til brug i glasarmeret termoplast.

Handelsværdien på disse produkter er blot ikke høj nok i sig selv til at dække omkostningerne ved pyrolysen, trods det stort set kun udgør anlægsomkostninger, transport af vingen frem til anlægget.

Processen er end ikke særligt løntung. Den er relativt energitung, men al energien kommer fra pyrolysegassen, og der er endda overskud i denne til at levere energi ud af huset.

Eneste problem er at selv den billigste teknologi jo ikke kan konkurrere mod gratis deponi på ubestemt tid!

Derfor: som omstændighederne er, så er der kun værdien af disse fibre og isoleringsbats til at dække pyrolyseomkostningerne, mens samfundet ser ud til at skulle bære regningen for miljøbelastningen efterfølgende.

Da vi var det første land til at udbygge vindkraft, bør vi naturligvis også være de første til at udvikle teknikken til at håndtere vindmølleaffaldet.

Indenfor 10 år står en lang række lande med samme problem, og jeg tvivler på de alle accepterer at vindmølleejerne bare hober affaldet op på affaldspladser.

Det bliver i disse lande man udvikler anlæggene til at håndtere affaldet, og dem der skriver regningerne ud til os, når vi en dag selv skal af med affaldet, fordi vi med vores fodslæberi (også) har tabt konkurrencen på dette marked.


25. jun 2011 kl 21:02

Henrik Larsen

Hvorfor ikke genbruge hele vingen.

Glasfiber mister ikke sin styrke med tiden.


25. jun 2011 kl 21:35

Søren Lund

Re: Hvorfor ikke genbruge hele vingen.

Glasfiber mister ikke sin styrke med tiden.

Korrekt, såfremt de ikke udsættes for belastning.

Men en møllevinge udsættes for mange belastninger, eksempelvis vindtryk, turbolens, sollys, lynnedslag, kollision med fugle og fremmedlegemer, fugt og frost.

Alt sammen svækker vingens styrke, som er nøje dimensioneret efter mindst muligt materialeforbrug og smallest (aerodynamisk) muligt vingeprofil, i forhold til given designlevetid.

Endvidere har udviklingen af vingernes form, dimensionering og opbygning stor betydning for møllens effektivitet. Det giver derfor ingen mening at genanvende en 20-25 år gammel møllevinge på en ny mølle, selvom vingen måske kunne klare 25 år mere.


26. jun 2011 kl 13:13

Kristian Glejbøl

Re: Hvorfor ikke genbruge hele vingen.

Glasfiber mister ikke sin styrke med tiden.

Jo, glasfibre får revner i overfladen der svækker dem. Uden sizing (coating) er glasset hydrolysefølsomt.



26. jun 2011 kl 13:16

kurt christensen

genbrug

det er vel alligevel billigere at renovere en brugt mølle til brug i 25 år mere end at lave en ny, nogle ulande ville vel blive glade for en sådan mølle?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk