Hvorfor er bakterier ikke modstandsdygtige over for ethanol?
Spørg Scientariet
Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.
Læs mere om
Dokumentation
Rasmus Olsen vil gerne vide, hvorfor bakterier ikke har udviklet resistens over for desinfektionsmidler:
"Hvorfor udvikler bakterier ikke resistens over for eksempelvis ethanol? Hvordan adskiller den desinficerende metode sig fra eks. antibiotikum?"
Maria Amalie Seier-Petersen, civilingeniør i bioteknologi fra DTU, svarer:
"Antibiotika anvendes til behandling af infektionssygdomme, hvorimod desinfektionsmidler, herunder ethanol, anvendes til at fjerne sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra overflader, f.eks. instrumenter, gulve og vægge.
Til behandling af infektioner skal koncentrationen af antibiotika på infektionsstedet være højere end den minimumskoncentration (mindste hæmmende koncentration – MIC), der skal til for at hæmme væksten af bakterier. En bakterie anses for at være resistent over for et antibiotikum, hvis væksten af bakterien ikke hæmmes af de antibiotikakoncentrationer, der normalt opnås på infektionsstedet ved behandling.
Bakteriers MIC-værdier over for antibiotika kan bestemmes i laboratoriet (in vitro), og ved brug af fastsatte breakpoints kan det aflæses, om bakterien er følsom eller resistent over for det testede antibiotikum. Ved en MIC-værdi højere eller lig med breakpointet betragtes bakterien som resistent. Tilsvarende breakpoints eksisterer imidlertid ikke for desinfektionsmidler, og begrebet resistens over for desinfektionsmidler anvendes ofte løst.
Kendskabet til forekomsten af og mekanismerne bag resistens over for desinfektionsmidler er meget begrænset i forhold til den viden, vi har om antibiotikaresistens. Ligesom over for antibiotika kan bakterier betragtes som naturligt resistente eller erhverve resistens over for desinfektionsmidler.
Naturlig resistens kan bl.a. skyldes cellens overfladestruktur, der kan virke som en barriere for desinfektionsmidlet og derved forhindre det i at trænge ind i cellen og nå dets angrebspunkt(er). Erhvervet resistens kan opnås enten ved mutationer i kromosomet eller optagelsen af resistensgener fra andre bakterier. Resistensgener kan bl.a. kode for enzymer, der kan nedbryde eller ændre desinfektionsmidlet og derved gøre det virkningsløst, eller de kan kode for såkaldte efflux-pumper, som kan pumpe desinfektionsmidlet ud af cellen.
Bakterier anses ofte i litteraturen som værende resistente over for et desinfektionsmiddel, hvis bakteriens MIC-værdi er højere i forhold til andre bakterier af samme art. Beretninger om resistens/tolerance overfor desinfektionsmidler er ofte forbundet med en adaption til øgende koncentrationer af desinfektionsmidlet in vitro, hvormed en øgning i MIC-værdien i forhold til vildtypen kan registreres.
I andre tilfælde er resistente bakterier overfor desinfektionsmidler observeret i bl.a. forurenede desinfektions-/brugsopløsninger og i områder hvor desinfektionsmidlet anvendes. Resistensen skyldes i nogle tilfælde erhvervelsen af efflux-pumper, der kan give anledning til krydsresistens overfor antibiotika. Specifikt for ethanol er det vist, at nogle bakterier i et begrænset omfang kan adaptere til at vokse i højere ethanol-koncentrationer end normalt.
Antibiotika anvendes i koncentrationer på niveau med MIC-værdien på infektionsstedet. Resistensmekanismer, der resulterer i en øget MIC-værdi over for antibiotika, har derfor en klinisk betydning, da bakterien kan være modstandsdygtig overfor behandlingen. Derimod er resistensmekanismer, der resulterer i en øget MIC-værdi over for desinfektionsmidler, ikke nødvendigvis relevant i praktiske sammenhænge, da desinfektionsmidler anvendes i langt højere koncentrationer end bakteriernes MIC-værdier.
Resistens over for desinfektionsmidler anses for at være mindre almindeligt end antibiotikaresistens. Dette skyldes sandsynligvis de høje brugskoncentrationer og at desinfektionsmidler generelt har flere angrebspunkter i cellen i forhold til antibiotika, men resistens over for desinfektionsmidler er stigende.
Maria Amalie Seier-Petersen er civilingeniør i bioteknologi fra DTU og er i gang med en ph.d., der omhandler bakteriers reaktion på stress forårsaget af desinfektionsmidler, ved DTU Fødevareinstituttet, Afd. for Mikrobiologi og Risikovurdering.
Endnu en SpaceX-succes: Dragon koblet på ISS
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?





