Hvorfor kan europæere ikke lide automatgear?
En dobbeltkoblingsgearkasse fra Volvo (Powershift). Bemærk hvorledes de to hovedaksler er 'flettet' ind i hinanden, så den ene aksel betjener den ydre kobling (grøn), og den anden aksel er tilknyttet den indre kobling (orange). Hver kobling og aksel er tilknyttet enten geargruppen 1-3-5 eller 2-4-6-R. Selve gearskiftene foretages via hydraulisk aktiverede skifterobotter. I praksis fungerer gearskiftet fremragende.
Spørg Scientariet
Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.
Læs mere om
Dokumentation
Benny Sørensen undrer sig over, hvorfor automatgearet aldrig rigtigt er slået igennem i Europa:
"Hvorfor bruger man flest biler med manuelt gear herhjemme, mens det er omvendt i USA? Jeg har kørt flere biler med automatgear, og det er langt lettere at køre bil end med manuelt gear og mere behageligt, ikke mindst ved overhalinger."
Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør på FDM, svarer:
"Historisk har Europa haltet efter USA på mange tekniske områder, og når det drejer sig om biler, har tiden efter Anden Verdenskrig i Europa været præget af en konkurrence, hvor prisen – i modsætning til USA – har været af størst betydning. Det har medført relativt simple konstruktioner, som har udelukket de avancerede automatgearkasser i det store omfang, som man kender fra USA.
I lighed med USA har de opvoksende bilister i henholdsvis USA og Europa lært at køre med hhv. automatgear og manuelt gear, og det har påvirket købelysten. Det har ofte været en selvforstærkende holdning, der har medført, at producenterne kun har valgt at markedsføre den ene eller den anden løsning, afhængigt af det marked, bilen skulle sælges på. Automatgear i Europa har derfor altid været begrænset til få modeller, relativt dyrt, og ofte baseret på simple konstruktioner, der ikke har været nogen synderlig succesfuld måde at køre bil på.
I dag er der imidlertid grøde i markederne, og vi ser i stadig større grad, at bilister i Europa vælger biler med automatgear. Selv i et land som Danmark er mængden af biler med automatgear hastigt voksende på trods af, at afgifterne gør dem markant dyrere (ofte merpriser på 30.000-60.000 kroner).
Volvo oplyser for eksempel, at mere end tre ud af fire af købere af de større biler vælger automatgear, og hos Mercedes og BMW har man helt undladt at markedsføre biler med manuelt gear i de større modelserier. Det er dog ikke en udvikling, der rammer hele Europa, og i Italien er manuelt gear således stadig det mest foretrukne gear hos f.eks. Volvo.
Som en lille sidehistorie kan jeg nævne, at man traditionelt har måttet imødese et højere brændstofforbrug, når man kører i biler med automatgear. Flere tekniske løsninger er set for at mindske dette tab, og senest har Mercedes f.eks. lanceret en ny syvtrins automatgearkasse, der kører længere på literen end den gamle manuelle sekstrins gearkasse gjorde. Også andre tekniske løsninger er undertiden lanceret som en energibesparende foranstaltning.
Blandt de forskellige løsninger af automatgear kan nævnes:
1: Traditionelt automatgear med hydraulisk momentomformer og planetgear. Findes i udgaver med mellem tre og ni udvekslinger. Er i dag elektronisk styret.
2: CVT-gear. Også kaldet 'milliongear'. Et system, hvor en rem løber mellem to remhjul, der trinløst kan variere i diameter og på den måde ændre udvekslingsforhold. Kendt fra DAF, men ses i dag på biler fra Audi, Fiat, Ford og Nissan.
3: Dobbeltkoblingsgear. Kendt som DSG, Powershift, S tronic etc. To koblinger styrer hver sin halvdel af gearene, og et gearskift finder sted ved at åbne den ene kobling og lukke den anden. Koblinger og gearskift styres af aktuatorer (skifterobotter). Ses på biler fra VW/SEAT/Skoda/Audi, Volvo, Ford, BMW, Porsche, Alfa Romeo o.a.
4: Selvskiftende gearkasser. Findes bl.a. hos Citroën, Peugeot og Fiat. Systemet er baseret på en traditionel manuel tandhjulsgearkasse, men aktuatorer (robotter) styrer gearskift og kobling ud fra fastlagte parametre.
5: Sekventiel gearkasse. Denne type kendes fra motorcykler, og her foregår gearskiftene som perler på en snor. Det betyder, at man altid skal gennem hele rækken af gear for at skifte mellem f.eks. sjette og første gear. Selve gearkassen er baseret på almindelige tandhjulspar, men skiftekulissen er af 'revolvertypen' og er oprindelig udviklet, så man kan skifte gear via en gearpedal. På biler er dette gearsystem bl.a. set på Smart, men her foretages gearskiftene via en aktuator (robot).
6: Fast udveksling. Mange elbiler kører kun med et fast trin. Her er der ingen problemer med at skulle skifte gear.
Endnu en SpaceX-succes: Dragon koblet på ISS
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?
