Ny kræftvaccine virker 100 procent på mus
Mus med prostata-kræft kan nu helbredes fuldstændigt med en ny vaccine-strategi. Svagheden er, at forskerne ikke helt forstår, hvorfor vaccinen virker.
Laboratorie-mus kan nu glæde sig over, at prostata-kræft ikke længere er et problem for dem. En ny vaccine kurerer dem fuldstændigt og uden bivirkninger. Om to år skal en lignende vaccine prøves på mennesker - men det er der, håbet plejer at svinde ind til ingenting, siger forskere. (Foto: Wikipedia)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
En ny type kræftvaccine i en gen-modificeret virus er så lovende, at den har fået spalteplads i det anerkendte forskningstidsskrift Nature Medicine.
Forskerne har brugt den eksperimentelle vaccine, som indeholder raske menneskegener, til at behandle forsøgsmus med kræft i prostata. Musene blev alle fuldstændig kureret, og de fik ingen bivirkninger. De første kliniske forsøg med mennesker kan komme i gang om to år.
»Vi håber, at dette resultat vil overvinde nogle af de store vanskeligheder, der har plaget immunterapi-forskningen mod kræft,« siger professor Richard Vile fra Mayo Clinic i Arizona, USA, som har ledet et forskningshold af engelske og amerikanske forskere, i en pressemeddelelse fra Mayo Clinic.
Siden 1990, da de første forsøg med genterapi dukkede op, er kræftforskere nemlig blevet mødt med mange skuffelser. Ideerne er gode, men behandlingerne virker ikke altid som ventet, når det kommer til virkelighedens sygdomme.
Leder af Center for Cancer Immun Terapi ved Herlev Hospital, Per Straten, er da også kun forsigtigt optimistisk.
»Det er en ny strategi, og resultaterne er meget spændende. Men vi mangler stadig en beskrevet model for, om man også kan gøre det omvendte, altså kurere menneske-kræft med raske muse-gener,« siger han.
Kræften driller immunsystemet
Den grundlæggende idé går ud på at bruge immunsystemet til at bekæmpe kræftceller. Undersøgelser har nemlig vist, at kræftceller indeholder og omgives af klumper af immun-celler.
Det beviser, at immunsystemet godt kan genkende kræften, men af en eller anden grund sætter immunsystemet ikke hele sit krigs-arsenal ind på at udrydde kræftcellerne. Og kræftcellerne muterer. Med tiden accepterer immunsystemet, at kræften skal være i kroppen.
Tidligere forsøg med immunterapi er derfor gået ud på at 'lære' immunsystemet at genkende et protein-fingeraftryk fra kræftsvulstens celler, og det virker godt på nøjagtigt én type kræftceller. Men kræftceller er mutations-specialister, og der kommer hurtigt nye kræft-mutanter i gang i patientens krop, som immunsystemet ikke har lært noget om. Derfor vender kræften ofte tilbage på trods af terapien.
Det virker - men hvorfor?
Mayo Clinics nye idé går ud på at undervise immunsystemet på en anden måde, og hensigten er at vise immunsystemet en lang række kræft-karakteristika (antigener) i stedet for blot en enkelt. På den måde kommer mange af kræftmutationerne ind på skydeskiven med det samme. Man ved ikke, hvor mange antigener, immunsystemet kan håndtere samtidigt.
Forskerne tog - overraskende nok - gener fra en rask menneskeprostata. Der blev oprettet et bibliotek af såkaldt cDNA (complementary DNA), og disse gener blev indpodet i en VSV-virus (Vesicular Stomatitis Virus). Det er en kendt virus, som immunsystemet reagerer meget kraftigt på.
Det vil sige, at virussen bliver udstyret med protein-kendetegn, som får den til at ligne en rask, menneskelig prostata.
Og forsøget viste, at når sådan en omgang virus blev sprøjtet ind i blodårerne i forsøgsmusene, så gik musens immunsystem straks i kamp med alt, hvad der lignede virussen - inklusive musens egen prostata-kræft. Og kræftknuderne forsvandt.
»Det svage er, at forskerne ikke selv ved, hvorfor det virker. Måske ligner musens egne prostata-proteiner mest de raske, menneskelige prostata-proteiner, altså mere end de ligner musens kræft-prostata-proteiner og får dermed kræften til at se mere fremmed ud for musens immunsystem,« siger Per Straten.
Vaccinen gør rent bord anden gang
De amerikanske og engelske forskere prøvede også at bruge 'for lidt' vaccine, netop for at give kræft-cellernes muterede fætre en chance. Det fik kræften til at blomstre op igen.
Men når musene derpå fik en indsprøjtning mere med vaccinen, så døde også de resterende kræftceller. Musens normale, raske celler blev ikke påvirket, og derfor mener forskerne, at behandlingen ikke havde nogen bivirkninger.
»Det er spændende, og jeg er forsigtigt optimistisk. Men man skal ikke sætte sine forhåbninger for højt, når det gælder genterapi,« siger Per Straten.






