/rumfart

Vesten skuler til nyopsendt iransk satellit

Iran har opsendt sin anden hjemmebyggede satellit. Den skal fortage jordobservationer, men mistænkes for at afprøve teknologier til landets første spionsatellit. Senere i år opsendes en abe.

Af Thomas A. E. Andersen, fredag 17. jun 2011 kl. 16:55

Iran opsendte i onsdags sin første jordobservationssatellit kaldet Rassad-1, oplyser tv-stationen Al-Alam.

Satellitten er ifølge iranerne udviklet til fredelige formål, men eftersom satellitten er bygget af Malek Ashtar-universitetet, som har tætte forbindelser til den militære eliteenhed den Revolutionære Garde, sår mange vestlige eksperter tvivl om satellittens virkelige formål.

Rassad-1 skulle oprindelig have været opsendt i august sidste år, men blev forsinket af ukendte grunde. Den blev sendt op med en Safir B1-raket og sendt ind i et kredsløb 260 km over Jorden. Ifølge de officielle rapporter foretager satellitten 15 omkredsninger om dagen og har en forventet levetid på to måneder. Satellitten vejer 15,3 kg.

Ambitiøst iransk rumprogram
Trods bekymringer i Vesten har Iran indledt et ambitiøst rumprogram og opsendte i 2009 sin første satellit, Omid, og i 2010 en kapsel med mindre dyr. Tidligere i år blev en rumkapsel til en abe afprøvet ved en opsendelse, og i februar blev fire iranskbyggede satellitter præsenteret offentligt: Rassad-1, Fajr, Zafar og Amir Kabir-1 samt en ny raketmotor til Safir B1-raketten.

Fajr-satellitten er også en jordobservationssatellit, men bygget af det iranske forsvarsministerium og forventes opsendt senere i år. Ifølge forsvarsminister Ahmad Vahidi har Iran hidtil ikke haft egne operationelle satellitter – Rassad-1 bliver den første. Nogle eksperter mener, at Rassad-1 afprøver teknologier til spionsatellitten Fajr.

En abe op til sommer
Efter onsdagens opsendelse oplyste lederen af den iranske rumfartsorganisation, Hamid Fazeli, til iransk stats-tv, at man planlægger at opsende en abe til sommer. Opsendelsen skal finde sted mellem 23. juli og 23. august med en Kavoshgar 5-raket. Aben vil befinde sig i en 285 kg kapsel og blive sendt ud i 120 kilometers højde.

Vesten frygter, at Iran under dække af sit rumprogram vil udvikle militære missiler, som kan medbringe atomsprænghoveder. Iran på sin side nægter, at det har ambitioner om at udvikle en atombombe, og insisterer på, at både landets rum- og atomprogrammer er med fredelige formål for øje.

Irans oplyser, at det ambitioner er at opsende en iraner i rummet i 2020 og i 2025 at landsætte en iraner på Månen.



17. jun 2011 kl 18:47

Kaj Nielsen

En Iran i rummet..

Ja det skulle jo nok have været en Iraner og ikke hele landet, det kunne de fleste vel regne ud, men 2010 ? Det her minder lidt om en gammel artikel der bare er røget i google translate?


17. jun 2011 kl 19:02

avatar

Thomas A. E. Andersen

Re: En Iran i rummet..

Ups, der forsvandt lige 2x10 år... :-) Er rettet nu. Mvh Thomas


17. jun 2011 kl 20:59

avatar

Jan Petersen

har en forventet levetid på to måneder..

Hvorfor så ikke bare bruge google earth?

Helt ærligt, hvor meget junk er der efterhånden i kredsløb om jorden?

Der burde være pant på satellitter, det ville sikkert have glædet Svend Auken.


17. jun 2011 kl 21:41

Stig Larsen

Re: har en forventet levetid på to måneder..

Hvorfor så ikke bare bruge google earth?

Helt ærligt, hvor meget junk er der efterhånden i kredsløb om jorden?

Der burde være pant på satellitter, det ville sikkert have glædet Svend Auken.

http://da.wikipedia.org/wiki/F....jpg


18. jun 2011 kl 09:39

avatar

Kenneth Sørensen

"Vesten"s hysteriske fjendebilleder

Har vi ikke i forbindelse med Irak set hvad det kan føre med sig? Og på basis af hysteriet vis-a-vis Iran skal NATO nu til at investere i et dyrt missil-skjold, som foruroliger Rusland og Kina - og som ifølge min redegørelse herunder også er helt unødvendigt og konstrueres på falske, ikke eksisterende præmisser.

Thomas A. E. Andersen skrev:

Vesten skuler til

og:

Vesten frygter, at Iran under dække af sit rumprogram vil udvikle militære missiler, som kan medbringe atomsprænghoveder

Så det gør "Vesten" altså, ifølge Thomas A. E. Andersen. Flere hundrede millioner mennesker "skuler til" og "frygter", ifølge Andersen at det ludfattige Iran -- underkastet hårde og umenneskelige sanktioner som rammer den almindelige befolkning hårdt -- skulle finde på at bygge Atomvåben* (den ultimative form for afskrækkelses-middel som forsikring mod invasion) og endda bruge dem offensivt!

Er det for meget forlangt at Thomas A. E. Andersen prøver at forestille sig hvilket land som ønsker at overdrive truslen, og som via sin indflydelse på store dele af selve supermagtens udenrigspolitik også har haft held til at projicere dette trussel-billede op. Israel's strategi kan kort sammenfattes som et ønske om få så mange som muligt til at dele dets strategi, herunder fjendebillede. Det sikrer at "Vesten" og Israel holder sammen som ...strategiske partnere. Det er Israel's forsikring - medens det fører til afsavn og menneskeligt armod i lande som Irak og Iran, som er eller har været udsat for sanktioner.

-------------
Sidste nyt: Iran udgør ingen trussel
Det sidste nye er, at den amerikanske efterretningsrapport -- 2011 National Intelligence Estimate (NIE) -- IKKE ser Iran som nogen trussel - ligesom som bekendt rapporten fra 2007 heller ikke gjorde - til stor bestyrtelse for alle de som søger at opgejle et fjendebillede.

Desværre er 2011-rapporten ikke blevet offentliggjort - hvilket er temmelig foruroligende, og mere end antyder at nogle ikke ønsker at det skal blive almindelig kendt at Iran ingen trussel udgør. Men den amerkanske Pulitzervindende journalist Seymour Hersh har fået adgang til den og har skrevet en artikel om den i the NewYorker - som deværre er begyndt at tage penge for sine artikler!! Men her er Sy's artikel i fotokopi:

http://www.richardsilverstein.....pdf

Og her er et udvalgt citat fra en som har læst Sy Hersch' artikel:
moneyquote: (min fremhævning)
Jim Lobe's blog - Seymour Hersh and Iranian Nukes: A Primer
http://www.lobelog.com/hersh-a...kes/

So what does the Hersh piece actually say? The biggest revelation is that despite four years of intense political pressure from Iran hawks pushing the intelligence community to renounce the 2007 NIE, the just-released 2011 NIE continues to find no clear evidence of an Iranian nuclear weapons program. According to Hersh, analysts at the military’s Defense Intelligence Agency (DIA) in particular have pushed back against this political pressure; in fact, the DIA analysts suggest that Iran’s nuclear weapons program was primarily directed at Saddam Hussein’s Iraq, not Israel, and was abandoned following the fall of Saddam .

Typically, a declassified version of the NIE is released for public consumption. This has not been done with the 2011 NIE, however, for reasons that are unclear. It’s possible that the Obama administration fears a political backlash along the lines of the 2007 version, or that it is worried that publicizing the new NIE would undercut its relatively hard-line stance on Iran. Regardless, the fact that an declassified version of the NIE has not been released means that Hersh’s piece is the first time the public is hearing about it.

------------------

*) Note:

Der er ingen bevis er på at Iran prøver at udvikle en atombombe, måske vil de blot have muligheden for at gøre det en skønne dag - som f.eks Japan har det. Det giver god mening for Iran at have atomkraftværker, den dag olien tar slut. Den vestlige verden kan ikke for tid og evighed holde folk som bærer turban tilbage fra at udvikle sig industrielt.


Atomvåben er det ultimative afskrækkelsesvåben -- intet land ved sine fulde fem ville turde pønse på en invasion af el land som har dem -- og dette er årsagen til at lande ønsker sig dem. Skulle Nordkorea eller Iran finde på at bruge dem offensivt, ved de hvad der venter dem - hvorfor det er idiotisk at tale om "offensiv" anvendelse af dem, eller at de med dem "skulle komme til at dominere Golfen". Det er simpelthen "nuts" - det giver ingen mening. De kan ikke "kontrollere golfen" med dem - fordi som jeg sagde, det er defensive våben - det ultimative afskrækkelsesvåben, som forsikrer landet mod invasion.


18. jun 2011 kl 13:16

avatar

Mikael Valsted Sørensen

Re: "Vesten"s hysteriske fjendebilleder

Kære Kenneth

Tak for et udfordrende indlæg.

Jeg har dog én, meget væsentlig, kommentar til dit indlæg, som særligt går på din nedenstående kommentar:

Skulle Nordkorea eller Iran finde på at bruge dem offensivt, ved de hvad der venter dem - hvorfor det er idiotisk at tale om "offensiv" anvendelse af dem, eller at de med dem "skulle komme til at dominere Golfen". Det er simpelthen "nuts" - det giver ingen mening. De kan ikke "kontrollere golfen" med dem - fordi som jeg sagde, det er defensive våben - det ultimative afskrækkelsesvåben, som forsikrer landet mod invasion.

Hvis dette skulle være realiteten, så kræver det absolut rationalitet hos det iranske styre, hvorfor argumenter som ovenstående som oftest problematiseres i International Politik-debatterne, for kan man virkelig tale om rationalitet?

Forskerne (og intet ord om "eksperter") er uenige, hvorfor du bør tage hensyn til spørgsmålet, om hvorvidt man overhovedet kan antage komplet rationalitet og logisk tænkning.

Dbh,
Mikael


18. jun 2011 kl 14:30

avatar

Kenneth Sørensen

Hvorfor skulle man ikke?

Da kineserne fik våbnet i 1964 var der den samme snak.

USSR anvendte aldrig våbnene til afpresning.

Argumentet om at Iran skulle kunne finde på at give våbnet til terrorister, er også helt urealistisk fordi det vil lynhurtigt blive afsløret hvor bomben kom fra, og svaret vil blive det samme som hvis Iran selv havde affyret den.

------------


I øvrigt har Iranerne som gammelt kulturfolk altid vist en høj grad af
rationalitet. Det bedste vi kan gøre er at engagere iranerne og samarbejde med dem, at inkludere dem. Jeg skal i den forbindelse stærkt beklage at der slet ikke er diplomatisk forbindelse mellem USA og Iran. Årsagen er at det UTVETYDIGT er Israel-lobbyen i Washington som styrer relationerne mellem de to lande. Omkring ca. 1992 begyndte Shimon Peres at fable om den iranske bombe, og han har gentaget det med jævne mellemrum lige siden - men der er som nævnt INGEN beviser på at iranerne er ved at skaffe sig bomben.

Du kan her på min webside læse om Stuart Levey som fra det amerikanske Finansministerium (!) -- kun et stenkast fra Det Hvide Hus-- med titel af vice-finansminister styrer sanktions-politikken over for Iran.

http://sites.google.com/site/i...evey


18. jun 2011 kl 15:05

avatar

Kenneth Sørensen

"Radical Islam" blev den nye fjende

Der har altid været mange relationer mellem den jødiske stat og Iran. Shahens Iran var Israels eneste allierede, og selv da han faldt opretholdte Israel sit lønlige håb om at der ville komme reform-kræfter i Iran. Israel’s Mossad forsynede Iran med våben under krigen mod Irak, noget som der ikke blev talt meget om, men som verden alligevel fik kendskab til da Iran-kontra affæren brød ud i midt 80'rne.
Men med den kolde krigs ophør følte Israels ledere at der var behov for en ny fjende til at knytte USA og Israel tættere sammen, idet de frygtede at USA ellers ville drive væk og interesse sig for andre ting — hvad der var overvejende sandsynligt fordi området hvor Israel ligger ikke er af vital amerikansk national interesse. Løsningen blev "radical Islam" (*Se note) *, som den nye lim, der skulle knytte Israel sammen med først USA, og efter 9/11 resten af den vestlige verden — eller sådan var håbet i hvertfald.

___________________

*) Note:

Trita Parsi citerer i sin bog fra 2009 : “Treacherous alliance” (http://www.bookdepository.co.u...=USD) Efraim Inbar, fra det konservative Begin-Sadat Center i Jerusalem, for følgende:

“There was a feeling in Israel that because of the end of the Cold War, relations with the U.S. were cooling and we needed some new glue for the alliance… And the new glue… was radical Islam. And Iran was radical Islam.”

Så der er altså tale om et mærkeligt komplekst forhold mellem de to lande, men for udenforstående forekommer det brutalt og kynisk –ikke mindst med tanke på de uskyldige almindelige iranere som det går ud over — at Iran nu skal lægges for had, blot fordi Israel føler behov for at knytte nogen til sig gennem at opdyrke en ny fjende!


19. jun 2011 kl 07:05

Peer Vejdiksen

hmm

Hvis man ser med Iranske øjne på dette emne, så ville jeg sku også anskaffe mig A-våben. Når man ser hvor heldige andre lande har været med USA og deres hjælp eller hvad man nu kalder det. Der går sikkert ikke lang tid før USA mm. er at finde i Iran. De skal bare lige over krisen, og igen det eneste land som har brugt en A-bombe er USA så måske de selv fortjener en?


19. jun 2011 kl 08:05

Jens Madsen

Re: "Vesten"s hysteriske fjendebilleder

Findes eksempler på, at noget land har lavet raketter, og sendt sattelitter ud i rummet, uden at det har været sammenhæng mellem dette, og milllitære anvendelser? Hvis Iran skulle være "fredelig" i den sammenhæng, vil det da vist være første land i verden. Hvorfor skulle Iran være så forskellig, fra andre?


19. jun 2011 kl 08:18

avatar

Kenneth Sørensen

Spørgsmålet er, hvad de kan gøre med dem

Iran ønsker lige som andre lande at håndhæve sin suverænitet og bygge hvad det har lyst til, være sig atomkraftværker eller satelitter. Det er jo ikke det første land som har fundet ud af at meget anvendeligt spin-off kan komme fra at kunne bygge disse ting. USA og USSR gjorde det samme, Indien og Kina gør det. Og at kunne rekognogsere fra en satellit er i dag vigtigt for et moderne militær*, men også for at lede efter råstoffer i Iran, som jo er et stort land, eller måske en dag bygge en kommunikationssatellit

-----
*) Iranske ledere glemmer nok ikke lige med det første, hvorledes USA forsynede Saddam med satellit-fotos af iranske militære stillinger under krigen i 80'erne.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.