/energi

Amerikansk firma tester i Danmark: Elbiler sender strøm tilbage i nettet

Amerikansk firma laver pilotprojekt med elbil-til-elnet-teknologien i Horsens. Elbilejere kan tjene 50.000 kroner på at lade elselskaberne bruge elbilen som reservebatteri.

Af Daniel Rasmussen, torsdag 16. jun 2011 kl. 14:39

En lille sort boks med en radiosender i din elbil, og en tovejs ladestation. Meget mere skal der ikke til, før du kan begynde at tjene penge på at lade elselskabet bruge din elbil som reservebatteri.

Amerikanske Nuvve har udviklet en teknologi, der sætter en elbil i stand til at levere strøm tilbage til energinettet, når der er brug for det. Til sommer vil selskabet bevise, at teknologien virker med et pilotprojekt i Horsens, hvor 30 elbiler efter planen skal levere strøm tilbage til elnettet.

Elselskaberne skal bruge strøm fra elbilernes batterier, når der er særlig belastning på elnettet, for eksempel først på aftenen, når mange kommer hjem fra arbejde og tænder for komfuret for at lave mad. På den måde undgår elselskaberne at give kraftværkerne en ekstra spand kul.

Derudover kan teknologien hjælpe med at løse vindmøllernes medfødte problem, som er, at de kun laver strøm, når det blæser. Elselskaberne vil således kunne oplagre overskydende vindmøllestrøm i elbilerne, når det blæser meget, og senere bruge den igen når produktionen fra vindmøllerne falder.

»Jeg ser et enormt potentiale,« siger Gregory Poilasne, der er administrerende direktør i Nuvve, om den teknologi hans firma har udviklet.

Han vurderer, at en elbilejer igennem bilens levetid kan tjene op til 50.000 kroner på at stille sit batteri til rådighed for elselskaberne. 70.000 elbiler skulle ifølge direktøren kunne dække det ekstra behov under spidsbelastning.

En sort boks og en tovejs ladestation
For at kunne levere strøm til nettet, så skal hver elbil være udstyret med en radiosender. Senderen modtager et signal fra en server, der ud fra oplysninger fra elselskaberne styrer, hvornår en elbil skal lade eller aflade.

Derudover kræver teknologien, at elbilejeren har en særlig ladestander til sin bil, som både kan lade og aflade, og endelig skal elbilens indre ladesystem kunne sende strømmen begge veje.

»Det er meget vigtigt at forstå, at man ikke behøver at lave nogen opgraderinger på elnettet. Vores system er meget fleksibelt i forhold til integration med nettet, og det kan kobles til stort set hvilket som helst net,« siger han.

Han forklarer, at alle elnet kan modtage strøm fra kilder som en elbil.

Aflaster presset elnet
Tanken om, at hver familie i Danmark fra den ene dag til den anden kan give mange el-leverandører sved på panden. Et stort antal elbiler vil skabe et pres på elnettet, der skal levere strøm til mange opladende biler.

»Energiselskaberne er bange for, at elbilerne skal komme for hurtigt, for energinettet er ikke gearet til at følge med. Vi tilbyder et meget højere niveau af fleksibilitet,« siger direktøren.

Han mener, at den fleksibilitet kan hjælpe elselskaberne med at håndtere den stigende efterspørgsel. Han er dog også sikker på, at der stadig er sten på vejen før elbil-til-elnet-teknologien er rullet ud.

Hvad er den største udfordring i forbindelse med udrulning af teknologien?

»Når man går live med et projekt som det her, så er den store udfordring, at det er så anderledes. Ikke med hensyn til teknik, men med hensyn til lovgivning. Energi er et område, der er meget stærkt reguleret, og det er ikke en branche, der ændrer sig hurtigt«

Ideen med projektet er at udnytte de 23 timer i døgnet, når elbilen står stille. Hvad med de 8 timer i døgnet, hvor folk er på arbejde og elbilen er væk fra hjemmet?
 
»På længere sigt er det ideen, at der skal være ladestationer, der tillader elbil-til-elnet på arbejdspladserne og derhjemme. Finansielt giver det også mening, for prisen på ladestationerne vil falde«

Vil den konstante op- og afladning ikke slide på batteriets kapacitet?

»Hvis du ikke lader din bil op hver dag, sådan at den bliver afladet helt før den bliver ladet op, så vil det have den største effekt på batteriet. Det vi gør her er, at give bilejeren et incitament til at sætte elbilen til opladning hver dag«

Hvis brugeren oplader sin elbil hver dag, så vil det faktisk forlænge levetiden på batteriet, mener direktøren.

Han forklarer, at et af formålene med pilotprojektet i Horsens netop er, at udvikle metoder til at få folk til rent faktisk at sætte elbilen til standeren hver dag. Det handler ikke kun om, hvor mange penge elbilejeren får, men også om hvor bevidst han er om, at han tjener penge. Nuvve arbejder blandt andet på en SMS-tjeneste, der kan fortælle brugeren, at han for eksempel i dag har tjent 100 kroner ved at stille sin elbil til rådighed for elnettet.

Pilotprojektet skal foreløbigt køre i to til tre år. Nuvve arbejder blandt andet sammen med udviklingsfonden Energi Horsens og dennes datterselskab Bright Ignite.



16. jun 2011 kl 14:53

avatar

Flemming Rasmussen

Er der nu ikke

stadig noget med, at sliddet på batterierne ved op/afladning langt overstiger elpriserne (som de er nu) ?

Dermed selvfølgelig ikke sagt, at dette kan ændre sig i fremtiden, men jeg synes ligesom, at de der super billige, super høj kapacitets batterier bliver ved med at ligge lidt ude i horisonten ?

mvh Flemming


16. jun 2011 kl 15:06

Svend Ferdinandsen

Realiteter

Jeg har selv engang syntes at det var dog en smart ide, men så begyndte jeg at se på realiteterne.
Ladning og afladning af en elbil foregår typisk med 2 til 5kW, da større effekter sætter helt andre krav til lade/aflade-kredsløb og installationer.
Selv med 10000 elbiler bliver det blot sølle 20 til 50MW. Omkostningen i bilen bliver ganske forøget, da der skal være en inverter der kan sende effekten baglæns.
Som andre har været inde på, ville det være bedre at styre ladningen på fornuftig vis. Det kan gøres med simpel styring, hvorimod det andet kræver at bilerne bliver dyrere.


16. jun 2011 kl 15:10

Guan Yang

Elpriser

Flemming: Jeg gætter lidt her, men er det muligt at det stadig kan betale sig hvis man tænker på at elpriser ændrer sig time til time? Det kan muligvis ikke betale sig ved gennemsnitlige elpriser, men måske kan det betale sig hvis bilejeren køber billig strøm når det blæser meget og sælger den dyrt om aftenen når folk kommer hjem fra arbejde.


16. jun 2011 kl 15:34

avatar

Thomas Scherrer

hum

min el måler drejer lige hurtigt rundt uanset hvad klokken er
og om det blæser eller ej, jeg betaler for hvad total tælleren siger.
og sådan nogle har langt de fleste af os :-)
Hvem gider betale en masse extra for meget mere kompliceret oplade og aflade grej til sin elbil, så den står tom når man lige pludseligt selv skal bruge den.
Hvis vi aqlle skal have elbiler så har elselskaberne en kæmpe udfordring
i leverance af effekt, MEGET effekt !
De skal jo også levere alt den energi som benzin selskaberne levere i dag..
uha, fede tider for dong og alle de andre blod sugere.


16. jun 2011 kl 15:39

avatar

Gunnar Littmarck

Re: Elpriser

Ju fler som gör så ju mindre blir skillnaden.


16. jun 2011 kl 15:43

Michael Rangård

elnettet...

Selvfølgelig kan alle elnet både afgive og optage effekt, problemet er nok mere at systemet er lavet så der er høj spænding ved 10 kV stationen og lav spænding ude i nettet. Enhver energitilførelse ude i nettet vil bevirke en spændigsstigning og det er distributionsnettet der har ansvaret for at denne ikke er for høj.

Hver gang vi tilslutter et solcelleanlæg, vindmøller eller anden decentral forsyning skal vi sikre at spændingsstigningen ikke overstiger 1% (10 kV niveau) Kan vi ikke overholde dette spændingsniveau laves der et opsamlingsnet hvor producenten tilsluttes direkte til 10 kV stationen og der vil ikke være nogle forbrugere på det pågældende net. Dette gør at vi kan være mere fleksible med spændingsstigningerne.

Enkelte elbiler vil ikke hæve spændingen nævneværdigt. Men 500-1000 elbiler under den samme 10 kV station vil helt sikkert have stor betydning og endnu værre bliver det hvis der samtidig er vindmøller, solceller eller anden decentral produktion på samme 10 kV radial.

Det er selvfølgelig ikke problemer der ikke kan løses med den nuværende teknologi, men det kræver en stor invistering i vores distrubitionsnet.


16. jun 2011 kl 15:43

Marius Madsen

Re: hum

Og hvad når el selskabet har tømt batteriet netop som man vil ud at køre? Den feature tror jeg ikke får mange stemmer.


16. jun 2011 kl 15:46

Guan Yang

Re: hum

Man kan forhåbentligt indstille systemet så det ikke sker. Jeg kan forestille mig en indstilling så elselskabet fx kunne gøre hvad de vil indtil kl 3 om natten, men herefter skal lade batteriet op så den er klar til næste dag, og aldrig aflade lavere end X%.


16. jun 2011 kl 15:57

Anders Quitzau

Re: Hum

Dette er noget vi arbejder med i EDISON projektet på Bornholm. Se http://www.edison-net.dk/ .

Strøm fra biler og intelligent ladning vil primært blive brugt til regulerings strøm (den er også den dyreste at skaffe for el-selskaberne) og til peak-shaving (at el-selskabet kan styre, hvornår opladning skal ske, indenfor rammerne af en aftale med brugeren og el-selskabet).

Beregningerne går på at el-sselskabet maksimalt kan råde over 10% af max. kapaciteten og kun når batteriet er over en vis lade status, kunne eks. være aftalt til 75%.

Forestiller vi os at der eks. 220.000 el-biler, ville man på den baggrund have adgang til en reguleringsreserve, som svarer til kapaciteten i et middelstort atomkraftværk i en time. Så det giver mening at tænke i de baner og der vil være rigtig god økonomi i det for såvel bil-ejere som el-selskaber. Og rigtigt optimeret, vil det fungere 100% uden af bilejeren skal tænke over det eller være bange for at batteriet er tømt!


16. jun 2011 kl 16:00

erik karlsen

Tjene 50.000-

Nu er det første April igen

Er der slet ingen der tænker sig om her ????????
det er rent utopia


16. jun 2011 kl 16:15

Lars Mathisson

batterier?

Hvis nu batterier er så fantastiske til at gemme vindmøllestrøm, så kunne man jo bygge en stor batteri-hal ifm alle vindmølle parker.
Man slipper så for at lave noget som helst om på elnettet og hos forbrugeren.


Forestiller vi os at der eks. 220.000 el-biler, ville man på den baggrund have adgang til en reguleringsreserve, som svarer til kapaciteten i et middelstort atomkraftværk i en time.

Kan vi se lidt beregniner på dette, under dine forudsætninger som er siger at du kun må bruge 10% af max kapacitet, på biler der er ladet over 75%.
Det bliver vist et meget lille atomkraftværk.

Mon ikke det er langt billigere (og mere miljørigtigt) bare at bygge det atomkraftværk i stedet ;-)


16. jun 2011 kl 16:31

Lars Varming Jørgensen

Re: Tjene 50.000-

Nu er det første April igen

Er der slet ingen der tænker sig om her ????????
det er rent utopia


Ja, det var ogsaa det jeg taenkte!
Hvis det var rigtigt kunne det vist godt betale sig at koebe et par batterier og en lade station. Man behoever jo ikke resten af bilen for at vaere med her. Jeg tror vi alle kan blive millionaerer!


16. jun 2011 kl 16:32

Claus Topsøe-jensen

Intelligente målere og utopier

1) Mange kunder har en måler, der ikke skelner mellem dag og nat. Men enten kan elselskabet udskifte måleren med en intelligent måler, eller man kan benytte en ordning som f.eks. leverandøren Modstrøm benytter, der sætter Modstrøm i stand til at fjernaflæse en almindelig måler hver time på døgnet eller oftere, hvis det behøves.

2) Bilbatterier til udjævning af elproduktion og forbrug kan forekomme at være en utopi. Men de fleste nyttegenstande, som vi bruger i dag, forekom at være rene utopier for 20-30 år siden, hvis nogen overhovedet havde tænkt på dem. Det gælder mobiltelefoner til at putte i lommen, gps-systemet, billige videokameraer osv. For hundrede år siden var der ingen der troede at biler kunne konkurrere med jernbaner. Og engang for halvandet hundrede år siden havde en opfinder i konkurrence med Bell indgivet patentansøgning på en almindelig telefon og spurgte sin advokat om det kunne betale sig at anlægge en retssag for at få Bells patent kendt ugyldigt. Men advokaten frarådede det, for han mente ikke, at der kunne tjenes penge på denne opfindelse. For hvem vil anskaffe en telefon, når der ikke er nogen at ringe til. Bell så anderledes på det.


16. jun 2011 kl 16:35

Michael Henningsen

Potentielt død sild.

Hvis den teknologi med "Flydende Li-ion-vædske", der blev omtalt forleden dag, har den mindste smule sandhed over sig, vil dette projekt være en død sild, inden elbilerne bliver udbredt nok til at det kan fungere som beregnet.


16. jun 2011 kl 16:40

Guan Yang

Re: Tjene 50.000-

Nu har jeg ikke set beregningerne, men det kan sagtens lade sig gøre hvis antagelserne er korrekte. Batterier er dyre. Hvis batterierne koster mere end 50.000 kr, kan det ikke betale sig bare at købe dem bare for at sælge reservekapaciteten til elselskabet. Men hvis du alligevel har brug for dem til elbilen, hvorfor så ikke sælge reservekapaciteten?


16. jun 2011 kl 16:50

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Tjene 50.000-

Nu har jeg ikke set beregningerne, men det kan sagtens lade sig gøre hvis antagelserne er korrekte. Batterier er dyre. Hvis batterierne koster mere end 50.000 kr, kan det ikke betale sig bare at købe dem bare for at sælge reservekapaciteten til elselskabet. Men hvis du alligevel har brug for dem til elbilen, hvorfor så ikke sælge reservekapaciteten?

Hvis du har "reserve"kapacitet til din bil, er det fordi du har købt for stort batteri til den - og kan DET betale sig, kan det vel også betale sig blot at investere i batteriet.

Savner også nogle gennemregnede cases - den har været oppe at vende mange gange, men er hver gang blevet skudt ned af noget så kedeligt som realiteterne - - - (som jo kan ændre sig)


16. jun 2011 kl 16:56

Guan Yang

Re: Tjene 50.000-

Jeg tænker på reservekapacitet som brug over tid. Alle er jo tvunget til at købe et "for stort" batteri: batteriet sidder der 24 timer i døgnet, men de færreste kører bilen rundt døgnet rundt.


16. jun 2011 kl 17:11

avatar

Jon Bendtsen

Re: Potentielt død sild.

Hvis den teknologi med "Flydende Li-ion-vædske", der blev omtalt forleden dag, har den mindste smule sandhed over sig, vil dette projekt være en død sild, inden elbilerne bliver udbredt nok til at det kan fungere som beregnet.

Nej, det vil bare flytte sig fra el-bilerne til "tankstationerne", hvor det måske også bliver mere effiktivt?


16. jun 2011 kl 17:11

Finn Jensen

Re: Intelligente målere og utopier

@ Claus Topsøe-Jensen

Alt hvad der er opfundet indtil idag, elektronisk og andet, samme overholder vel alle Termodynamikkens Love. Ikke at jeg kender til disse love, mere at alt vedr. El, batterier og at El bilers batteri skulle kunne udnyttes bagud i systemet.
Hvorfor er det hemmeligheder, at det simpelthen aldrig kan komme til at fungere? Med andre ord, konspiratoriske handlinger om at dette skulle kunne virke! Jo god Morgen


16. jun 2011 kl 17:14

avatar

Jon Bendtsen

Re: Intelligente målere og utopier

Alt hvad der er opfundet indtil idag, elektronisk og andet, samme overholder vel alle Termodynamikkens Love. Ikke at jeg kender til disse love, mere at alt vedr. El, batterier og at El bilers batteri skulle kunne udnyttes bagud i systemet.
Hvorfor er det hemmeligheder, at det simpelthen aldrig kan komme til at fungere? Med andre ord, konspiratoriske handlinger om at dette skulle kunne virke! Jo god Morgen

Henvisning til dokumentation ønskes


16. jun 2011 kl 17:15

Finn Jensen

Jeg har sagt det før

Konkluderende, hvis El biler kommer til at fungere vil det betyde vi på en effektiv måde har "Fundet måden opbevare Elektricitet". Siden hvornår er dette blevet en hemmelighed, at dette endnu ikke er muligt!


16. jun 2011 kl 17:23

Finn Jensen

Re: Intelligente målere og utopier

@ Jon Bendtsen
Ligesom en Helikopter har en Halerotor, på akkurat samme måde burde TILT Rotor Flyet Osprey have Hale Rotorer i hvert side-ror og i hver hale-ror. Dette er OT så det vil noget; hvormange penge tror I der er ofret på lige dette fly, men se om man har isat slige Rotorer (i stil med bovpropellerne i visse skibe).

Henvisning til dokumentation ønskes, mumle mumle mumle
http://www.nature.com/nature/j...html
check datoen for samme artikel, please!


16. jun 2011 kl 17:31

avatar

Svante Jørgensen

Tjene 50.000

Jeg synes lige vi skal have noget praktisk information før at folk uden grundlag proklamerer at man ikke kan tjene 50.000kr.

Fra Wikipediasiden om Nissan Leaf:
"Each battery pack costs Nissan an estimated US$18,000 (as of May 2010)."
"Nissan stated the battery has a "lifespan of 5–10 years under normal use"."

Når man tænker på hvor dyrt det er at lagre strøm, så er det vel ikke umuligt at "en elbilejer igennem bilens levetid kan tjene op til 50.000 kroner" - hvis bilen holder i 20 år, og man bruger 150.000 kr på 3 sæt batterier.

Batteriet er på "24 kWh".

Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/N...Leaf


16. jun 2011 kl 18:09

Peter Huber

Flere oplysninger ønskes

For at kunne bedømme emnet, burde der oplyses hvilke strømspidser der normalt er tale om. Artiklen oplyser desværre ikke indenfor hvilke tidsintervaller der normalt vil tappes strøm fra bilerne. Mig bekendt handler det kun om minutter. Er det rigtigt?


16. jun 2011 kl 19:19

Anders Quitzau - IBM

Re: batterier?

For de interesserede kan man se forskningsresultatet fra EDISON projektet vedr. batterier i EV her:

http://www.elektro.dtu.dk/Engl...5849


16. jun 2011 kl 20:21

Benny Olsen

Re: Flere oplysninger ønskes

For at kunne bedømme emnet, burde der oplyses hvilke strømspidser der normalt er tale om.

Jeg vil kalde det prisspidser, og dem kan du finde på nordpoolspot:
http://www.nordpoolspot.com/

Med flere hundrede tusinde biler på plads ved ladestanderne har Nuvve et kæmpe virtuelt kraftværk der kan sælge regulerpower begge veje, både op og ned, de skriver at de ikke har udgifter "No heavy fixed asset" de flere hundrede tusinder biler må i så fald være sluttet til meget billige ladestandere.
http://www.nuvve.com/Virtual_E...html

Hvis man selv skal betale alt hvad det koster for en privat garagelader, eventuelt overpris for strøm plus et fast abonnement, til offentlige ladestandere taler man jo om 4 kr per kWh, nå den slags detaljer kan jeg ikke lige finde, hvorfor mon?

Hvad med tabene ved få minutters op og afladninger multible times a day, hvem betaler afgifterne af den strøm der går tabt, det betyder intet i USA men med vores afgifter vil et cyklus tab på 15% uanset om det er op eller ned kræve betydelig ubalance i priserne før det kan svare sig

Forsøg i USA har vist at hver tilsluttet bil generere 2.000 til 5.000$ om året, så er 10.000$ til ejeren over bilens levetid jo småpenge, intet om hvor lang levetid de regner med på sådan en elbil.
http://www.nuvve.com/Overview_...html


17. jun 2011 kl 01:46

Ejvind Andersen Christensen

Det vigtigste er..

Alle mulige mennesker begynder at tænke over hvilke muligheder der måske er i en ny teknologi.
Heller ikke de nuværende benzin/diesel øser er opfundet i går, men over en længere årrække. Tænk hvis bilfabrikkerne allerede før 2. verdenskrig havde opfundet biler der kunne køre 25 km på literen.

Også batterier/kapacitorer vil blive udviklede, men der skal være økonomiske incitamenter for at det går hurtigt.

Hurtigt opladende lithium-batterier er faktisk allerede opfundet, og lithium i store mængder findes i blandt andet en Boliviansk Saltsø i 4000 meters højde. Sikkert også flere steder.

Med andre ord kan ingen med sikkerhed forudse hvor vi ender, og næppe heller mellemstationer udover nogle ganske få år.

Iøvrigt har vi adskillige vindmølleparker i området hvor jeg bor, men ofte bliver en eller flere møller sat på standby fordi der ikke er behov for strømmen der produceres.

Vort varmeværk er faktisk et gasdrevet kraftvarmeværk der producerer i spidsbelastningsperioder og akkumulerer kølevandet til opvarmning af byen.

Vi har også et kraftværk til hurtig opstart i tilfælde af strømsvigt. I begge disse situationer kan det også være gavnligt med elbiler der kan op- og aflades når spidsbelastningsbehovet opstår.

Grundlæggende får vi egentligt elektriciteten fra et kraftvarmeværk i Aabenraa, men det vil man nu nedlægge, og så opstår der andre behov. I Aabenraa er det eksempelvis også varmeforsyningen.

Men det finder man sikkert en løsning på.


17. jun 2011 kl 07:52

avatar

Jan Petersen

Re: Tjene 50.000-

Ja, vi oplader bare vores biler og sælger strømmen tilbage til elselskabet når vi kommer hjem - Med fortjeneste! Det er da logik for perlehøns :-)

Du skal så bare lige købe en El-bil og en ladestander og nedgravet kabler. Fed fidus.


17. jun 2011 kl 10:06

erik karlsen

Tjen 50.000,-

Jeg vil gerne se den kontrakt der betaler mig 50.000,-

Desuden ! Batteriet er jo tomt når bilen kommer hjem om aftenen og kan derfor kun modtage strøm, ellers er bilen jo ikke opladet om morgenen
"http://ing.dk/blogs/dagbogfrae...uot;

Så køre vi på arbejder og rundt i byen, desuden det er ikke mange arbejdspladser der har en lade stander, og selv det duer ikke vi har jo lige brugt 50% af kapaciteten til at køre på arbejde

Det hele er rent første April, der en mangel på sund fornuft !


17. jun 2011 kl 10:19

erik karlsen

Re: Tjene 50.000-

Der er jo ingen der køber en elbil for at den skal stå hjemme i garagen, og agere batteri for el selskabet

Ellers kan vi lige så godt købe nogle gamle forklift batterier, og tjene de 50.000
der er jo ingen som helst grund til at bruge dyre litium/ ion batterier til det formål

Og jeg siger "show me the money" jeg vil se den kontrakt med de 50.000,-


17. jun 2011 kl 10:53

Christian Clausen

Re: Tjene 50.000-


Ellers kan vi lige så godt købe nogle gamle forklift batterier, og tjene de 50.000

Man kunne købe for 20000 traditionelle bilbatterier hos THansen. Selv hvis de 50000 blot er en reduktion i omkostningen ved at købe en elbil, burde det give et overskud på 30000.


17. jun 2011 kl 11:16

Michael Rangård

måske roder de lidt rundt i begreberne?

Jeg vil tro at de 50.000 kr/år er et estimat hvor man ser på at i dag bruger elselskaberne mange millioner på at købe reservekraft til at regulerer deres elnet. Hvis disse penge direkte blev fordelt mellem de 70.000 elbiler der nævnes i artiklen vil det formentlig svare til 50.000 kr til hver. Dog vil det ikke have indflydelse på regulærkraften som skal være tilstede ved spidsbelastningerne, det er kun en belastningstilpasning i forhold til den aktuelle produktion. Jeg tror ikke på at 70.000 elbiler er nok til at udligne vores belastning ved spidsbelastningerne...

Hvis det er tilfældet vil enhver belastning som man er villig til at elselskabet regulerer, kunne resulterer i en pose penge. F.eks. kan elselskabet øge belastningen (når der er overproduktion, til kraftværkerne får reguleret ned) ved at starte nedkølingen i et kølehus før man normalt ville påbegynde køllingen eller de kunne udsætte normale nedkøling og derved sænke den aktuelle belastning.


17. jun 2011 kl 12:43

avatar

Svante Jørgensen

Re: du roder lidt rundt i begreberne?

Jeg vil tro at de 50.000 kr/år er et estimat hvor man ser på at i dag bruger elselskaberne mange millioner på at købe reservekraft til at regulerer deres elnet.

Det er ikke 50.000 kr/år - det er 50.000 kr i løbet af bilens levetid, hvilket typisk vil være en 15-20år.

Så det er i værste fald kun 2.500 kr/år. Lyder det som utroligt meget? Det synes jeg ikke.


17. jun 2011 kl 12:44

avatar

Jon Bendtsen

Re: måske roder de lidt rundt i begreberne?

ved at starte nedkølingen i et kølehus før man normalt ville påbegynde køllingen eller de kunne udsætte normale nedkøling og derved sænke den aktuelle belastning.

Jeg mindes at have læst om at almindelige menneskers fryser kunne køle længere ned end til -18, fx. -30, når strømmen var billig, og så undlade at køle når strømmen var dyr. Det ville flytte forbruget og gøre det mere jævnt.


17. jun 2011 kl 21:47

B Christensen

The "Cash-Back-Car"

Frekvensregulering af elnettet er en service der har en høj pris. Typisk i USA betales der mellem $30 og $40 per MW per time. Over et år løber dette op til omkring $350,000 per MW. Afhængig af hvor meget kapacitet den enkelte EV stiller til rådighed lyder beløbet på DKK 50,000 rimeligt (over 8 år).
Nuvve har testet deres løsning sammen med University of Delaware og PJM - en af de største regionale transmissions operatører i USA i over 2 år med 9 EVs. PJM betjener ca. 51 millioner kunder or har et "peak" elektricitets ydelse på 144 GW. Det er i dette projekt at man har beregnet hvor meget El bilen kan tjene ind. Frekvensregulering er en "zero energy" service. Dvs. der stilles hovedsageligt kapacitet (KW) til rådighed og der bruges netto næsten ingen energi (KWh). Beregningerne over hvor meget batteriets levetid påvirkes ligger i 3-5% intervallet. Gennem en intelligent ladnings algoritme lades batteriet først op til et bestemt niveau (f.eks. 50%+) og dernæst deltager el bilen i frekvensregulering. En algoritme i Nuvve's løsning ved hvornår brugeren har brug for at bilen er ladet fuldt op og algoritmen sørger for at fjerne el bilen fra frekvensreguleringen og lade batteriet op. Brugeren kan også selv indtaste hvornår han har brug for en fuldt opladet batteri og dermed overskrive den automatiske algoritme.


19. jun 2011 kl 12:26

Henrik Biering

Teknik er intet værd ...

... hvis ikke der er et marked.

Og så længe politikerne tilsyneladende er underlagt elselskaberne kommer der ikke et marked før forbrugerne organiserer sig og kræver det - f.eks. ved synkront at tænde og slukke for de mest elforbrugende ting.

Indtil for 7-8 år siden kunne man spare adskillige tusinde kroner om året ved at styre sit elforbrug tidsligt. Så der var kontant gevinst ved f.eks. at udbygge varmekapaciteten i sit hus, så man kun aftog strøm om natten, hvor den var billig. Men det satte Københavns Energi / DONG en stopper for ved at tvangsfjerne alle avancerede elmålere og opsætte nye målere, der svarer til det man havde for 100 år siden.

Så nu kører min elvarme selvfølgelig kun i spidsbelastningstiderne som et beskedent incitament til DONG om at genindføre en smartere taksering.

Men indtil politikerne vågner eller vi alle som forbrugere får mulighed for på en fælles og automatiset måde at "spille" med elselskaberne ved kollektivt at indrette vores forbrug på en for selskaberne yderst belastende måde er det urealistisk at tro at der vil opstå et reelt realprisbaseret marked for elektricitet, som kan give forbrugerne incitamenter til at indrette deres elforbrug og forbrugsgenstande efter såvel teknologiske påhit som generelle klimamæssige betragtninger.

Indtil da er det komplet ligegyldigt om regnestykket i dette tilfælde lyder på 500 DKK, 5000 DKK eller 50000 DKK årligt.


19. jun 2011 kl 20:56

B Christensen

Re: Teknik er intet værd ...

Der er allerede et (stort) market for frekvensregulering idag. Det interessante ved frekvensregulering er at det er en "zero energi" service dvs. der forbruges eller genereres næsten ingen energi. Energiselskaberne leverer typisk denne service idag, men med mere og mere frie energimarkeder vil der opstå store muligheder for firmaer sum Nuvve at byde på disse servicer. I takt med mere vedvarende energi i el+nettet og flere el-biler stiger behovet for mere frekvensregulering (og andre services såsom spinning reserves og leveling)


19. jun 2011 kl 22:45

Henrik Biering

Re: Teknik er intet værd ...

Nu er jeg ikke ekspert i el-termer, men jeg går næsten ud fra at du mener frekvensomformning. Det har dog intet med min elforsyning at gøre, men primært med hvordan jeg behandler/omformer den modtagne energi, så den tilpasses (spændings- og) frekvensmæssigt til mine forbrugsgenstande.

Denne tråd handler om selve elleveringen (tovejs) til almindelige forbrugere og ikke om hvordan man mest effektivt omsætter den modtagne nettoenergi til andre energiformer som mekanisk arbejde, lys eller varme.

Hvis du mener jeg som forbrugerkunde hos DONG idag med fordel kan købe "frekvensregulering" på selve min elforsyning (hvad det så end betyder), så henvis gerne til hvor jeg mere specifikt kan gøre dette f.eks. ved telefonnummer, kontaktperson eller link til hjemmeside.


19. jun 2011 kl 23:23

Martin Nielsen

brint?

Jeg har læst hele debatten og det undre mig lidt hvor brint-folket er? Jeg er på sin vis tilhænger af muligheden for at sende strøm retur til nettet fra elbiler under de rigtige forudsætninger (at man ikke kører "tør" når man har brug for kapacitet), men kan det virkeligt betale sig at opstille infrastruktur til så lille en kapacitet som det jo reelt drejer sig om? Hvis det kan betale sig med øje for både råvarepriserne (lithium bliver helt sikkert ikke billigere med det øgede forbrug til diverse køretøjer og trådløse enheders stigende udbredelse), såvel som slitage på batterierne ved det øgede antal opladnings-/afladningscykler.
Brint mener jeg umiddelbart er en bedre ide da det er simpelt at fremstille og ville passe bedre ind i den naturgasbaserede energiinfrastruktur som nogen forudser som erstatningen for Danmarks nuværende kulkraftbaserede. Til køretøjer er teknologien ikke moden nok, men til kraftvarmeværker er der ikke så langt igen. Det er her peakload energiproduktionen skal findes, ikke på dyre ineffektive (pga. konvertering DC-AC) decentrale batterier.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk