Så langt er kommunerne med klimatilpasningsplanerne: Energistyrelsen spurgte i efteråret alle landets kommuner, om de har en klimatilpasnings-plan. Af de 73, der meldte tilbage, svarede 31 kommuner ja. Ny opgørelse pr. juni fra Dansk Miljøteknologi gør status på, hvor langt kommunerne er med deres konkrete planer. (Grafik: MK/Ingeniøren Kilde: Energistyrelsen/Dansk Miljøteknologi)
Kun fem kommuner har en plan for klimatilpasning
31 kommuner har meldt tilbage til Energistyrelsen, at de har en plan med tiltag over for klimaændringer. Men kun fem af de 31 har en fuldt implementeret plan, hvor der er penge og politisk vilje bag de gode intentioner.
Læs også
-
Forskerråd: Det haster med at gennemføre tilpasninger til klimaforandringer i Arktis
-
Dansk miljøteknologi: Minister vildleder om kommunernes klimatilpasning
-
Miljøinspektør: Sådan mindsker vi skader ved fremtidige regnskyl
Læs mere om
Kun fem af landets 98 kommuner har udarbejdet en færdig klimatilpasningsplan eller -strategi baseret på en kortlægning af de særlige problemstillinger i deres område. En plan med en tydelig fordeling af ansvarsposter, økonomi og en tidsramme for de nødvendige tiltag, fordelt i klare indsatsområder.
»Det definerer Energistyrelsen selv som en færdig klimaplan, og det har vi kun kunnet finde frem til, at der er fem kommuner i landet, der har. På trods af, at der er 31 kommuner, som har meddelt Energistyrelsen, at de har en plan eller strategi,« siger Jørn Jespersen, der er direktør i brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi.
I sin undersøgelse har Dansk Miljøteknologi inddelt de 31 ja-kommuner i fire kategorier, i forhold til hvor langt de er nået: færdig plan, i implementeringsfasen, i undersøgelsesfasen og ingen plan.
»Vi havde håbet, at der var en opdatering på Energistyrelsens side, men det er der ikke, så vi har været inde på de 31 kommuners hjemmesider og søge, og nogle af kommunerne er måske langt, men det er bare ikke offentliggjort endnu,« siger Jørn Jespersen.
Dansk Miljøteknologi lavede en lignende undersøgelse sidste efterår, hvor organisationen fulgte op på, hvor langt de kommuner, der havde meddelt Energistyrelsen i foråret, at de havde en plan, var nået. Siden da har kun to kommuner skiftet status.
»København er kommet længere med en meget ambitiøs plan, og Roskilde er rykket op til undersøgelsesfasen, men der er altså stort set ikke sket noget,« siger Jørn Jespersen.
Han oplyser også, at Fredensborg, der er en af de kommuner, der fra begyndelsen har meldt ud, at den ikke har en plan, har fået Niras til at lave en omfattende rapport om klimatilpasning efter kraftige regnskyl sidste år. Rapporten involverer også Rudersdal, der er langt med en strategi for klimatilpasninger, og Hørsholm, der har en færdig plan.
En af de kommuner, der optræder i undersøgelsen som værende uden plan, er Varde Kommune, og det er sådan set rigtig nok, siger kommunens plan- og byggechef Ivar Sande, at man ikke har en nedskrevet klimatilpasningsplan.
»Men vi har gang i en masse projekter, der hører under klimatilpasning. Blandt andet er vi ved at lave en ny spildevandsplan, og vi bygger ikke under kote 5,« siger han.
»Vi har valgt, at vi vil være den reneste kommune i landet, så vi laver en renhedsstrategi, der samler alle elementerne i forhold til CO2-reduktion og klima.«
Ifølge Ivar Sande vil strategien, når den er færdig, blive lagt ud på kommunens hjemmeside, så borgerne kan se, hvad kommunen gør på klimaområdet.
Greve Kommune optræder i undersøgelsen med en færdig, fuldt implementeret klimaplan. Her har Greve Forsyning spillet en stor rolle.
»Vi har kigget på vandkredsløbet som et hele og lavet beregninger, som politikerne har taget stilling til. Der er blevet samarbejdet på tværs af sektorgrænser. Man behøver ikke bruge mange penge på beregninger til at begynde med, men det er vigtigt at gøre det synligt for politikerne, hvad det er, der sker, hvis man ikke gør noget for eksempel i forbindelse med kraftige regnfald, siger Birgit Paludan, ingeniør i Spildevand, Plan og Anlæg, Greve Forsyning.
Det kommer ikke bag på Jørn Jespersen fra Dansk Miljøteknologi, at de fleste kommuner tilsyneladende ikke er nået længere i arbejdet med at sikre sig mod forhøjede vandstande og kraftig nedbør.
»Kommunerne er pressede økonomisk, og de prioriterer 'skal'-opgaver frem for 'kan'-opgaver. Det er beklageligt, og resultatet bliver, at næste gang vi oplever store regnmængder, så vil det få store omkostninger. Samfundsmæssigt er det et spild af ressourcer,« konstaterer han.
Direktøren mener, at det burde være obligatorisk for kommunerne at lave en klimatilpasningsplan, men at der samtidig skal gøres mere fra centralt hold for at give kommunerne de rammer, værktøjer og midler, der skal til for at lave en færdig plan.
