625 millioner kroner. Så mange penge har DSB foreløbig skudt i elektroniske togbilletter. Det viser Rigsrevisionen rapport om rejsekortet.

Ifølge rapporten er det yderst usikkert, om det ender med at blive en god investering for landets største transportselskab.

Rigsrevisionen har forsøgt at gennemgå DSB’s forretningsplan for rejsekortet og starter tilbage i 2005, da kontrakten blev underskrevet. Dengang viste forretningsplanen et overskud, i revisorsproget en "positiv nutidsværdi", på 169 millioner kroner.

DSB: Rejsekort får flere passagerer ind i togene
DSB forventer, at rejsekortet får flere passagerer til at hoppe på toget. Ifølge prognosen fra 2005 ville fremgangen blive 4,5 procent i hovedstaden og 2,5 procent i resten af landet.

»Merindtægterne var begrundet med, at når passageren havde rejsekortet i sin pung, ville passageren være mere tilbøjelig til at bruge de offentlige transportmidler. Derudover forventedes der mindre snyd,« skriver Rigsrevisionen.

Imidlertid gjorde landets busselskaber det for et år siden klart, at de ikke tør budgettere med, at rejsekortet giver flere passagerer. Og holder fremgangen ikke, så forsvinder den gode investering også, fastslår Rigsrevisionen.

DSB: Det bliver en god forretning trods forsinkelser
Hvis der kommer én procent flere passagerer i stedet for de 2,5-4 procent, som DSB venter, så giver investeringen underskud på 116 millioner kroner. Selv en forsinkelse på blot et enkelt ville ifølge DSB-vurderingen fra 2005 få overskuddet til at falde med 45 procent til 92 millioner kroner.

Siden da er projektet forsinket mindst fire år. Alligevel fastholdt DSB i opdateringerne af businesscasen for rejsekortet i 2008 og 2010, at der stadig er tale om en god forretning. Rigsrevisionen skriver ikke, hvor stort overskuddet er.

Til gengæld skal der ifølge DSB’s egne beregninger nu endnu mindre til at vælte læsset. Hvis der kun kommer 2 og ikke 2,5 procent flere passagerer i fjerntogene på grund af de elektroniske billetter, så er bundlinjen negativ.

Modsat DSB konstaterede busselskaberne sidste år, at de skal bruge 150 millioner kroner ekstra på rejsekortet i forhold til deres nuværende billetsystemer – hvert år i 15 år.

Det førte blandt andet til et samråd i Folketinget, hvor transportminister Hans Christian Schmidt (V) afviste, at de højere driftsudgifter var et problem.

Rejsekort-selskab får først overskud i 2010
Nu viser Rigsrevisionens rapport, at der er lang vej til overskud for Rejsekort A/S, det fælles selskab, som DSB, Metroselskabet og busselskaberne har oprettet for at indkøbe og drive de elektroniske billetter. Forsinkelserne betyder, at der ikke kommer indtægter fra brug af kortet til selskabet.

Oprindeligt havde bus- og togselskaberne forventet overskud i rejsekort-selskabet fra 2013. Det bliver der ikke noget af før i 2020, skriver Rigsrevisionen.

Det koster årligt 131 millioner kroner at drive rejsekortet, når systemet er helt færdig i 2014, fastslår revisorerne. Det beløb omfatter dog kun betalingen til Rejsekort A/S og leverandøren, franske Thales, ikke bus- og togselskabernes egne udgifter til de elektroniske billetter. Dem har Rigsrevisionen ikke undersøgt.