blogs kategori-billede

Har du talt med Google i dag?

Af Klaus Seiersen,  onsdag 15. jun 2011 kl. 15:53

Google er netop nu ved at implementere to nye features i sin søgemaskine. Den ene er talegenkendelse, som man allerede kan finde på Google Translate, hvor man kan indtale sin søgning i stedet for at indtaste den. Talegenkendelsen bliver i disse dage udrullet på selve søgemaskinen; i hvert fald hvis du bruger Googles århusiansk-udviklede browser Chrome.

Om det nye bliver en succes ved jeg ikke. En god talegenkendelse er selvfølgelig vigtig på mobiltelefoner, hvor de små tastaturer besværliggør indtastning af lange søgestrenge. På computeren er styrken måske mest, at man nemmere kan indtale søgeord, som er svære at stave til. Jeg skal dog ikke spå om udviklingen af computer-teknologi. Hvis talegenkendelse bliver meget udbredt, bliver headset'et med indbygget mikrofon måske lige så udbredt som musen.

Den anden feature er jeg noget mere spændt på. På Googles billedsøgning vil man fremover kunne søge på et billede... altså: I stedet for at indtaste et ord, som Google så returnerer billeder til, så uploader man et billede, som Google så resulterer lignende fotos til.

Se, det kan blive spændende. Pludselig kan Google fortælle, hvad et ukendt motiv forestiller. I hvert fald hvis der findes mange lignende billeder af motivet på nettet.

Personligt vil jeg straks afprøve, om den nye billedsøgning kan genkende personer, hvis ansigt er sløret, jvf. dette tidligere blogindlæg om, hvor let det er at finde de personer, som Ekstra Bladet og BT viser slørede billeder af. Hvis Google hurtigt identificerer sådanne billeder, må aviserne da være tvunget til at ændre praksis.

Tag et kig på de nye søgefunktioner her.

Historien er fundet via CNN.



15. jun 2011 kl 16:55

Leif Neland

Billedsøgning Hmm...

Billedsøgningen finder ikke det slørede billede af Xander, og fodrer jeg den med et profilbillede af min hest, får jeg strandbilleder af Victoria Silvstedt i bikini...


16. jun 2011 kl 17:42

avatar

Klaus Seiersen

Re: Billedsøgning Hmm...

Billedsøgningen finder ikke det slørede billede af Xander, og fodrer jeg den med et profilbillede af min hest, får jeg strandbilleder af Victoria Silvstedt i bikini...

:-)

Jeg har selv først fået adgang til billedsøgningen i dag, og jeg bemærker, at Google faktisk genkender Jørn Ege fra dette billede:

http://www.bt.dk/krimi/kendt-l...veri


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.