Kan vandet ikke genbruges?

Er det ikke muligt at genbruge vandet når det er afkølet?

Det vil naturligvis forøge radioaktiviteten, men man begrænser vel mængden af vand.

Olietanker?

Kan man ikke bare pumpe vandet op i en olietanker indtil filterproblemet er ordnet? [/amatør]

dybkoger?

eller hvad med at inddampe vandet? selvom det nok bliver lidt omstændigt :O

Re: dybkoger?

eller hvad med at inddampe vandet? selvom det nok bliver lidt omstændigt :O

Det burde være nemt. Problemvandet ligger jo lige op af en kæmpe turbine, som vi kan koble dypkogeren til...

Der er noget jeg ikke forstår.

Hvorfor skulle 100.000 liter vand løbe ud i Stillehavet, blot fordi bygningen er fyldt. Det er vel kun det vand der ikke er plads til, som løber ud, og ikke alt i bygningen.

Re: dybkoger?

Det burde være nemt. Problemvandet ligger jo lige op af en kæmpe turbine, som vi kan koble dypkogeren til...

Ja - og så kan vi jo bruge dampen til at trække turbinen ;-)

[/fladpande off]

Det hjælper jo ikke rigtigt noget at afdampe vandet, når partiklerne følger med dampen ud. Det er primært damp der har spredt de radioaktive partikler i atmosfæren og dermed kontamineret landjorden op til 45 km fra værket. Brinteksplosionerne gjorde kun lidt til det.

Hvor er deres mirakelfiltre?

En ting der undrer mig meget, er at Japanerne jo har udviklet denne mirakelmetode der kan filtrere uran ud af havvand, og på denne måde skaffe uran til dække størstedelen af verdens energiforbrug ud i al overskuelig fremtid, uden akraft bliver nævneværdigt dyrere deraf.

Hvorfor bruger de ikke disse mirakelfiltre til at filtrere problemvandet med?

Kan dette ekstremt billige filtermateriale - der selv kan trække isotoper til sig - ikke transformeres ud af REO's rapporter og ud i virkeligheden, nu hvor de virkelig har brug for dem?

Det er trods alt ikke 500.000 tons uran pr år uran der skal filtreres ud i dette tilfælde, så det er jo kun et lille bitte filter der skal fremstilles, og de har haft over 3 måneder til at lave det.

Hvor er hans mirakelpille?

En ting der undrer mig megetl, er at Søren Lund jo ikke spiser en pille der får ham til at droppe de useriøse udtalelser og deltage i en konstruktiv debat i stedet.

110.000 tons vand svarer til ca. 50 Tons i timen. Det er alligevel en ret pæn sjat! Men hvor forurenet kan det være efter en enkelt tur igennem reaktoren?
Det lyder umiddelbart som en god idé at få gang i noget recirkulation, både for at begrænse den samlede vandmængde, men også for at nedsætte mængden af saltioner der skal igennem værket.

Hæld det i Stillehavet

Den aktuelle vandmængde på blot 110.000 tons er en dråbe i Stillehavet. Jeg vil gætte forsigtigt på, at der kun eksisterer politiske begrundelser for ikke at have gjort det allerede.

Alle indholdsstofferne i det forurenede vand findes allerede i havvand i små mængder, og det aktuelle tilskud vil ikke være måleligt. Eller koste så meget som en dafnie livet.

Så hvad venter de på?

Politik, ak ja...

Re: Hæld det i Stillehavet

Den aktuelle vandmængde på blot 110.000 tons er en dråbe i Stillehavet. Jeg vil gætte forsigtigt på, at der kun eksisterer politiske begrundelser for ikke at have gjort det allerede.

Alle indholdsstofferne i det forurenede vand findes allerede i havvand i små mængder, og det aktuelle tilskud vil ikke være måleligt. Eller koste så meget som en dafnie livet.

Så hvad venter de på?

Politik, ak ja...

Hvis vi nu forholder os realpolitisk til det (såvel som sundhedsmæssigt forsvarligt), så er det jo ikke verdens bedste ide at lede det ud direkte ud fra kysten hvor det kan binde sig i vandplanterne tæt på land. En noget dyrere men acceptabel løsning var at fylde det på et tankskib og sejle det langt ud på havet (hvis man helt skal lukke munden på kritikerne så kunne man passende sejle det ud til et af de gamle franske atombombe-testsites som jo i forvejen er forurenede af stråling).

Men såfremt Søren Lunds mirakelfiltre kan konstrueres hurtigt og effektivt så var det selvfølgeligt at foretrække.

Re: Hvor er hans mirakelpille?

@ Søren Jespersen

110.000 tons vand svarer til ca. 50 Tons i timen. Det er alligevel en ret pæn sjat! Men hvor forurenet kan det være efter en enkelt tur igennem reaktoren?

Uden at vide bedre, tør godt vove den påstand, at der ikke er mere radioaktivt materiale i vandet, end det brændsel der før var i reaktorerne og SFP'en.

Selvom flere af kernerne nedsmeltede totalt og trængte ude gennem bunden ved styrestavene, ligger det som en stor tung masse under reaktorerne, og det er en meget lille del, sandsynligvis langt under 1 ton, der er opløst i vandet som partikler.

At denne relativt lille mængde er ekstremt giftig og problematisk, også selvom det tyndes ud i havet, kan vi hurtigt blive enige om.

Men måske missede du min pointe:

Der har gentagende gange, her i debatten, været fremført argumenter om, at når de kendte uranreserver er ved at være opbrugt, så vil uranen ikke kunne stige til meget over det dobbelte af i dag, fordi japanerne har demonstreret en filterteknik der kan udvinde de 0,003 ppm uran der findes i havvand, for kun 240$/kg, og på denne måde forsyne verdens akraft med uran, uden det bliver nævneværdigt dyrere end i dag.

http://jolisfukyu.tokai-sc.jae...html
http://www.telegraph.co.uk/new...html

Jeg skal selvfølgelig ikke lægge skjul på at disse rapporter brillerer med fraværet af eksterne reviews.

I dag bruger verdens akraft 65.000 t/y. Skal akraft være løsningen på verdens fremtidige energibehov, så skal vi op på mindst 500.000 t/y, hvormed vi får brug for teknikken allerede efter 10 år, med de kendte lødige reserver.

Med 0,003 ppm uran i havvandet, kan du evt. selv prøve at regne lidt på hvor mange tons vand der skal igennem disse filtre årligt, hvor meget af dette filtermateriale der skal fremstilles og installeres ude i oceanerne, og hvor hyppigt alt dette skal op af vandet for at tømmes, for at skaffe 500.000 t/y, eller bare de 65.000 t/y vi bruger i dag.

Når den japanske atomindustri "seriøst" kan fremsætte sådanne forslag, for at dække over at akraften er på vej ind i et resourceproblem, der er endnu mere konkret end det vi i dag kender med olie i dag, så må de da let kunne demonstrere at sådanne filtre kan absorbere det ene sølle ton partikler ud af den forholdsvis lille sjat vand der befinder sig på fukushimaværket.

Re: Hvor er hans mirakelpille?

Når teori møder praksis og svigter, så opstår ofte ret latterlige situationer.

Re: Hvor er hans mirakelpille?

@Søren,

Når den japanske atomindustri "seriøst" kan fremsætte sådanne forslag, for at dække over at akraften er på vej ind i et resourceproblem, der er endnu mere konkret end det vi i dag kender med olie i dag, så må de da let kunne demonstrere at sådanne filtre kan absorbere det ene sølle ton partikler ud af den forholdsvis lille sjat vand der befinder sig på fukushimaværket.

det er udmærket at du nu erkender, at uran kan udvindes af havvand til en overkommelig pris.
Der anvendes en polymer, der kan genbruges, men pt. er det ikke aktuelt, da uranprisen gansek vist er lav, men aaligevel så høj at der er mange mineprojekter i gang - bl.a. i Namibia, hvor man udnytter mindre lødige forekomster.
Se f.eks.:
http://www.world-nuclear-news....html

Foreløbig er der ikke mere grund til at frygte uranmangel, end at være bange for at vinden svigter ved de store og meget dyre havvindmølleprojekter, der er under planlægning.
I følge de seneste målinger er der let tilgængeligt uran nok til 100 års forbrug - mon man så til den tid ikke allerede har udviklet thoriumreaktorer?
Udvinding af uran fra havvand (+ diverse tungmetaller) er en lavteknologisk løsning, der bruges ingen energi på at pumpe vandet gennem polymeren, det sørger vandstrømmene for. Man skal blot skifte polymeren op en gang om måneden. Berigning og brændselsfabrikation er stadig den mest omkostningstunge del ved atombrændslet, men den stiger mindre end fossil energi.

Mvh. Per A. Hansen

Re: Hvor er hans mirakelpille?

det er udmærket at du nu erkender, at uran kan udvindes af havvand til en overkommelig pris.

Du er vist ikke helt skarp til tekstlæsning. Søren skriver at SÅFREMT at disse effektive og billige filtre virkelig findes og virker i praksis, SÅ er det oplagt at bruge dem i dette tilfælde. Ikke for at få billig uran til værkerne, men for at komme af med problemet med de 100000 tons forurenet vand.

Hvis det ikke kan klare det alvorlige, men efter sigende meget overkommelige problem, hvordan kan man så overhovedet tro at det kan høste uran i industriel skala?

Re: Hvor er hans mirakelpille?

Hvis det ikke kan klare det alvorlige, men efter sigende meget overkommelige problem, hvordan kan man så overhovedet tro at det kan høste uran i industriel skala?

Det "kedelige" sager i vandet er formodentlig på ion-form. Så det må kunne koncentreres op i en ion-bytter, som man bagefter kan deponere. Så svært kan det vel ikke være!?

- Søren

Re: Hvor er hans mirakelpille?

Mht. Uran filter og andre filtre, så står der i artiklen at der er problemer med et Cæsium filter.
Søren L. forslag om at anvende filtre som kan absorbere Uran vil sikkert, uden at vide det, ikke afhjælpe problemet, for er der sikkert ikke meget Uran i vandet.
Mvh. Michael

Re: Hvor er hans mirakelpille?

@Anders,

Du er vist ikke helt skarp til tekstlæsning. Søren skriver at SÅFREMT at disse effektive og billige filtre virkelig findes og virker i praksis, SÅ er det oplagt at bruge dem i dette tilfælde. Ikke for at få billig uran til værkerne, men for at komme af med problemet med de 100000 tons forurenet vand.

- jeg hentyder til tidligere debatter, hvor uranudvinding af havvand stødte på en mur af skepsis. Det ene af de viste referencer har jeg postet i tidligere debatter, derfor var en ros til Søren L på sin plads.
Metoden kan ikke bruges på det aktuelle tilfælde, Søren har misforstået problemet, det er ikke uran, men derimod Cs og Sr, der ikke kan bruges til brændsel.

Det er ikke filtre, men absorbere, som rent faktisk findes og er gennemprøvede faktisk er den anvendte polymer godt beskrevet.
Der opsamles andre tungmetaller i polymeren, som evt. kan anvendes til andre formål.

De japanske forsøg er forlængst afsluttede, men udvindingen er naturligvis ikke aktuel før uranprisen kommer op på et højere niveau - men teknikken er klar.
I dag vil en 5-10 doblet uranpris betyde en fordobling af produktionsprisen på el.
Udvinding af havvand hører vi sikkert ikke før om mange år, der findes p.t. langt mere uran, end der forbruges.

Mvh. Per A. Hansen

Re: Hvor er hans mirakelpille?

Metoden kan ikke bruges på det aktuelle tilfælde, [...]

Jeg er ked af at sige det Per & Søren, men ifølge folk på stedet er det faktisk præcist hvad de agter at prøve at gøre: Lige nu er de ved at bygge noget underligt blikkenslagerkunst for at afprøve alle mulige underlige polymerers evne til at tilbageholde de radioaktive partikler/ioner/komplexer osv.

Poul-Henning

Re: Hvor er hans mirakelpille?

Metoden kan ikke bruges på det aktuelle tilfælde, [...]

Jeg er ked af at sige det Per & Søren, men ifølge folk på stedet er det faktisk præcist hvad de agter at prøve at gøre: Lige nu er de ved at bygge noget underligt blikkenslagerkunst for at afprøve alle mulige underlige polymerers evne til at tilbageholde de radioaktive partikler/ioner/komplexer osv.

Poul-Henning

Jamen det manglede da også bare, hvis der er det mindste håb om at disse filtre virker som lovet.

- så der er da ikke noget at være ked af hvad det angår.

Måske har japanerne læst mit indlæg. ;-)

Det eneste bemærkelsesværdige, er hvor mange i denne tråd der allerede - i forsøg på at redde denne påståede bagstopper for peak uranium - har forsøgt at bortforklare sammenhængen mellem at fiske radioaktive tungmetaller ud af forurenet kølevand, hvor koncentrationen er så høj at de burde være utallige gange nemmere og hurtigere at få fat i, end de 0,003 ppm uran ude i havet.

Re: Hvor er hans mirakelpille?

@Søren Lund,

Det eneste bemærkelsesværdige, er hvor mange i denne tråd der allerede - i forsøg på at redde denne påståede bagstopper for peak uranium - har forsøgt at bortforklare sammenhængen mellem at fiske radioaktive tungmetaller ud af forurenet kølevand, hvor koncentrationen er så høj at de burde være utallige gange nemmere og hurtigere at få fat i, end de 0,003 ppm uran ude i havet.

- det er udmærket at du er overbevist om, at Japan har udviklet en metode til at udvinde uran (og andre ting) fra havvandet - ikke med et filter, som du bliver ved med at kalde det, det derimod en absorber, hvor opløste tungmetaller kan binde sig til. Et filter er noget man bruger til at fange partikler - ikke ioner.
Problemet med det brugte brændsel er, at uran o.a. stoffer ikke ioniseres - d.v.s. de opløses ikke.
Derimod kan man måske fange stoffer, der ioniseres såsom Cs.137, Samarium, Strontium m. fl.
Du og Poul-Henning har det med at blande tingene en smule sammen, disse stoffer har intet med "peak uranium" at gøre. At vente en måned på at opløste stoffer skal blive absorberet lyder ikke rigtigt. Hvad så med de langt større mængder, som uopløst sidder fast i deres keramiske struktur?
Umiddelbart synes absorbere at være en dårlig ide, det er en for langsom proces. Der er langt mere effektive metoder til at udfælde de nævnte stoffer.
Den bedste metode ville være at dumpe det forurenede vand i dybhavet, det kan gøres med lange rør fra en tanker.

Mvh. Per A. Hansen