Rigtig glad for timerne

Jeg er utroligt glad for timerne på DTU. Heldigvis for IT studerende så koster vores laboratorier (læs: computere) ikke så meget som hos de fleste andre retninger. Og al den nødvendige software til en IT uddannelse kan findes i open source udgaver.

Forrige år skar DTU halvdelen af de bevilligede TA (Teachers Assistant) timer væk, så der var betydeligt færre timer med professionel hjælp til opgaver og færre timer til rettelse af rapporter, der derfor blev færre af eller mindre i omfang. Dette synes jeg er utroligt ærgerligt da det er vigtigt at øve sig i rapportskrivning, og jeg fik virkeligt meget ud af opgavehjælpen.

Så det er ikke fordi jeg synes at vi lever i sus og dus som ingeniørstuderende. Men at de humanistiske studerende får under halvt så mange undervisningstimer er selvfølgeligt ikke et sundhedstegn.

Giv penge efter bidrag til BNP

"Palle Rasmussen fra Aalborg Universitet forklarer, at der er en bred opfattelse af, at de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser skaber mere vækst og værdi end humanistiske, og derfor får de tilført flere ressourcer."

Det er det jeg kaldet et "Jakob Lange" argument, det er nok ikke så meget en bred opfattelse, som et veldokumenteret faktum at ingeniørerne bidrager mere til BNP end humanisterne :) Det ville danne bedre mening at bevillige mindre penge til humanisterne, fordi medievidenskab, antropologi, litteraturvidenskab, osv. osv. osv. har konstant høj arbejdsløshed. Nu koster en blyant jo hellere ikke ret meget, og de har jo ikke brug for viskelæder i den afdeling :)

http://di.dk/SiteCollectionDoc....pdf

Re: Giv penge efter bidrag til BNP

http://di.dk/SiteCollectionDoc....pdf

Ahr... Nu troede jeg lige at der kom en reference... Hvordan kan man diskuttere hvad der giver vækst uden først at definere hvad vækst er?

Jeg efterspørger en kulturel vækst sidestillet med den økonomiske. Hvordan kan vi fx opfinde velfærdsteknologier der tjener og efterligner mennesker uden at have god indsigt i hvad mennesket er for en størrelse?

Det ville danne bedre mening at bevillige mindre penge til humanisterne, fordi medievidenskab, antropologi, litteraturvidenskab, osv. osv. osv. har konstant høj arbejdsløshed.

Mon ikke arbejdsløsheden inden for de nævnte fag kan hænge sammen med kvaliteten af undervisningen.
I dette debat indlæg;
http://politiken.dk/debat/arti....ece
af Linda Maria Koldau, der er Professor i musikvidenskab ved Århus Universitet og af tysk oprindelse, kritiseres de humanistiske fag for at være uambitiøse og udvandede.
I stedet for at undervise i gode videnskabelige og kreative metoder som kan anvendes på mange arbejdspladser, undervises de studerende efter tidens "Buzz words" fordi de ligger under for dit BNP-stress med entrepeneurship og venture kapital. Ævl siger jeg!

Grunden til at du ser at det går fremad for de tekniske videnskaber kan lige så godt være at det går tilbage for de humanistiske. Du sidder simpelthen i et tog der står stille, mens det på nabosporet accelererer i den modsatte retning.

Lange Jakob har talt ;-)

Re: Giv penge efter bidrag til BNP

http://di.dk/SiteCollectionDoc....pdf

Ahr... Nu troede jeg lige at der kom en reference...

Hej Jakob
Hvad havde du håbet på en reference til?
Mvh
Mads Gorm

Re: Giv penge efter bidrag til BNP

Hej Mads,

Jeg håbede på en reference til en definition af vækst. Jeg mener at det er voldsomt at reducere vækst til stigning eller fald i BNP.

Ikke at dit link ikke er en reference, det var en dum formulering. Undskyld.

Re: Giv penge efter bidrag til BNP

Jeg håbede på en reference til en definition af vækst. Jeg mener at det er voldsomt at reducere vækst til stigning eller fald i BNP.

Ikke at dit link ikke er en reference, det var en dum formulering. Undskyld.

Det er ikke noget at undskylde for, jeg synes pointen er god nok. Jeg går ud fra at Palle Rasmussen tænker på penge, når han taler om de fleste mener at de tekniske fag skaber mere "vækst og værdi" end de humanistiske. Men man kunne også bruge en anden målenhed end penge, præcist sådan som du skriver. Mit bud på en alternativ definition af vækst, kunne være en kulturel forandring henimod, at vi bliver bedre til at anerkende værdien og glæden ved at skabe noget som hjælper andre. Her kunne man tænke på f.eks. velfærdsteknologi som du nævner, men også miljøteknologi, energiteknologi osv., hvor teknologien også kan handle om hjælpe udviklingslandene.

Artiklen af Linda Maria Koldau er rigtig interessant, hun nævner problemer for de humanistiske fag som teorier i stedet for viden, overfladiskhed og folkeskoleniveau. Hvis det man arbejder med er ligegyldigt for alle andre end dig selv, så er det vanskeligere at opretholde en retning mod et mål. Man afleverer en opgave som læses af en selv og ens vejleder, og derefter forsvinder den i dynger af ligegyldige analyser. Sundhedsvidenskaben, naturvidenskaben og ingeniørene de gør en forskel, de er en del af det at skabe noget som hjælper andre. Ingeniørene har udviklet sig fra kun at have forståelse for teknik, og derhen hvor de arbejder med at få en forståelse af hvad mennesket er for en størrelse, sådan at de kan udvikle den bedst tænkelige velfærdsteknologi.

Mvh
Mads Gorm
Ingeniøruddannelser på SDU

Re: Giv penge efter bidrag til BNP

Ingeniørene har udviklet sig fra kun at have forståelse for teknik, og derhen hvor de arbejder med at få en forståelse af hvad mennesket er for en størrelse, sådan at de kan udvikle den bedst tænkelige velfærdsteknologi.

Det er helt rigtigt, og det er en meget vigtig pointe, for mens ingeniørerne har søgt "mod bredden", er mange humanister gået i dybden med emner der som sådan ikke tjener samfundet på nogen måde. Hvis nu humanisterne også søgte en forståelse for den tekniske/kommercielle verden ville man kunne lave et unikt samspil mellem de to grupper som tilsammen ville kunne tjene både kulturen og statskassen. Et allerede eksisterende eksempel på dette er arkitekterne som jo foruden en byggeteknisk forståelse, også har det kreative område inde over og med effektive humanistiske teknikker kan afsøge hvad en kunde "i virkeligheden" mangler (added custumer value). Vi mangler "brede" humanister som ikke er bange for den tekniske verden.

Ingen akademisk anerkendelse

Jeg tror ikke det kommer bag på hverken ingeniørstuderende eller ingeniører at netop ingeniøruddannelsen er et hårdt komprimeret studie.
Desværre er det sådan, at de 3,5 år ikke rækker til en akademisk bachelor.
Med den seneste uddannelsesreform blev ingeniøruddannelsen en professionsbachelor. Det betyder, at uddannelsen har mistet prestige.
Det kan undre, at uddannelsen til ingeniør ikke vurderes at være på samme niveau som f.eks. en HA uddannelse eller en bibliotekar, som er akademiske bachekoruddannelser.