Men en måde at afgøre det på, kunne være at afgøre om Island, Mærsk, Apple og Vestas besider en egen intelligens der adskiller sig fra den intelligens deres medarbejdere tager med til og fra arbejde.
Til en vis grad. Hvis du med Mærks, Apple, og Vestas mener de pågældende medarbejdere, og måden de arbejder sammen i virksomheden. Naturligvis, kan du tage de pågældende medarbejdere over i en anden virksomhed, og dennes "intelligens" vil også øges, da den måske kan bruge den pågældende medarbejders viden. Ansætter du en tidligere arbejder fra Vestas hos Siemens, får du ikke kun medarbejderen, men også øget kollektiv intelligens, fordi du får noget af Vestas intelligens ind i virksomheden.
Indenfor computere, er det vigtige, at kunne udføre et fast program. Intelligens her, vil være at kunne gøre det hurtigere, og på en mindre computer, således computeren udfører så meget program som muligt, med så få resourcer som mulig. Det kræver, at udførslen af programmet, ikke sker ved at udføre indstruktionerne slavisk styk for styk - men ved at "løse" problemerne. Programmet, kan eventuelt såvel løses, som udføres slavisk, da den slaviske udførsel, også kan biddrage til løsning, og selvom det er langsomt, måske kan løse problemer, der ikke kan løses algorithmisk. Når computeren løser programmerne, så vil være mange simple opgaver, som den forsimpler under udførslen, meddens programmet kører. Faste indkodede metoder, er dog ikke nok til, at computeren bliver en elementarhjerne, der øger sin intelligens, når flere kobles sammen. Computerne skal selv "opfinde" metoderne, og flere computere der sættes sammen, skal kunne udveksle metoderne, således intelligensen stiger. Intelligensen er ikke beregningskraften, men selve metoderne, og kan i højere grad beskrives som den forøgning der er i forhold til rå regnekraft. Imidlertid, er så simpel intelligens, ikke nok til en elementarhjerne, da vi her også kræver, at vi kan øge intelligensen, ved at fylde mere hjerne på - altså, hvis at hjernen kommer i kontakt med andre hjerner, som den selv, så skal de f.eks. kunne udveksle metoder, således de hver især bliver hurtigere eller mere optimale, og i fællesskab, naturligvis samtidigt opnår de nu samlede regnekræfter. Regnekræfterne, skal derfor være større, end summen af regnekræfterne, hvis der indgår intelligens. Hjernen skal også gerne være så fleksibel, at vi kan koble hjerner på, der ikke nødvendigvis er identiske eller næsten ens med "computerens" hjerne. Den må gerne kunne godtage gadgets, som den kan bruge, f.eks. opdage tilkoblet hukommelse, tilkoblet datakraft, tilkoblede oplysninger, eller tilkoblet naturen - måske endog tilkoblede mennesker, når den er intelligent nok til at forstå os, så den kan bruge os, i forbindelse med løsning af dens opgave. Vi kan sikkert bruges som hjælp, både som hjerne, og som budbringer og kommunikation med omverdenen. Dog, skal en rigtig hjerne, kunne fungere uden kommunikationen med os.
Min måde, at opfatte en hjerne, er at den er en problemløser. Hvis du tilsætter den, virker den som en slags katalysator der kan forbedre egenskaberne. F.eks. vil en hjerne på en computer, øge dens beregningskraft, således den ikke kun er computerens beregningskraft, men ganges op med en meget stor konstant. Intelligensen fungerer her som en "beregningskatalysator", der øger computerens beregningsevne drastisk. En sådan beregningskatalysator, kan ikke bare være vigtig for mennesket, men også for naturen - så hvis vi finder "hemmeligheden" bag en sådan, så kan vi måske finde systemer i naturen som ligner.
4
