Tysk fabrik genbruger vindmøllevinger til cement
Skrotproblem med vindmøllevinger er aflyst ifølge tysk genbrugsfabrik. Fabrikken kan uden problemer rive alle de danske møllevinger til spåner og bruge dem til cement.
En tysk fabrik kan rive vindmøllevinger i spåner og derefter sælge dem til cementproduktion. (Foto: LM Windpower)
Læs også
Læs mere om
Har du svært ved at komme af med dine gamle vindmøllevinger? Intet problem, bare send dem ned til os, så laver vi cement ud af dem. Sådan lyder beskeden fra den tyske genbrugsvirksomhed Zajons i Hamborg.
Den mellemstore tyske familievirksomhed har specialiseret sig i at genbruge gamle vindmøllevinger og andre former for skrot med kompositmaterialer, herunder især glasfiber. Og firmaet er allerede i fuld gang.
Genbrugsfirmaet afviser dermed, at der skulle være et problem med at komme af med vingerne fra de mange vindmøller, som for tiden skyder op i Danmark, når møllerne engang skal skrottes. Finansavisen Børsen skrev ellers i fredagens udgave, at Danmark står over for et enormt skrotproblem med vingerne fra de mange vindmøller, fordi de er umulige at genbruge.
Avisen henviser til en rapport fra Danmarks Vindmølleforening, som siger, at Danmark skal fjerne 4.500 vindmøller over de kommende ni år. Det svarer til 13.500 stk. tonstunge vinger, som blandt andet består af glasfiber.
Vingerne hakkes og kværnes
Men den tyske genbrugsfabrik Zajons har specialiseret sig i at genanvende glasfiber og tager bl.a. imod alt produktionsaffaldet fra den danske glasfiberproducent Fiberline.
Zajons hakker møllevingerne i stykker og kværner dem, indtil materialet er blevet til en fin, ensformet masse. Derefter blander fabrikken møllevingerne op med andre genbrugsprodukter, indtil massen får de ønskede blandingsforhold.
Og så er massen klar til at blive leveret til den tyske cementgigant Holcim, der bruger massen som en erstatning for at bruge rigtigt glas i cementen. I processen med at fremstille cement varmer cementfabrikken calciumcarbonat eller 'kalksten' til 2.000 grader for at omdanne det til calciumoxid.
Cementfabrikken brænder den pulveriserede masse fra vindmøllevingerne. Den organiske del af materialet virker som brænde og er med til at hæve temperaturen, mens glastrådene fra glasfiberen indgår i cementen. På den måde kan cementfabrikken bruge mindre kul og olie og bruger færre råmaterialer.
Svært at skille materialer ad
Dermed har tyskerne løst et af de store problemer med at genanvende vindmøllevinger, nemlig at skille materialerne fra hinanden. Vindmøllevinger består nemlig både af glasfiber og flere andre materialer. Skallen på vingen er ofte glasfiber, mens kernen er skum eller andre materialer, som træ.
»Jeg tror, det vi gør, det er den rigtige måde at genbruge vindmøllevinger på, fordi vingerne er sammensat af mange forskellige materialer,« siger Jörg Lempke, der er administrerende direktør for Zajons.
Han forklarer, at der findes andre genbrugsmetoder, som er under udvikling, men han mener, at mange af metoderne er for dyre, fordi de betyder at man er nødt til at skille materialerne fra hinanden.
Dermed henviser han blandt andet til danske Refiber, der forsøger at skille materialerne fra hinanden med pyrolyse.
Der er tale om store mængder affald. Kan cementindustrien og I med den her teknologi aftage de mængder?
»Ja, det tror jeg, for vores produkt, det substitutmateriale, vi producerer, sælger vi til cementfabrikken, som er enorm. De har en gigantisk kapacitet til at aftage materialet,« siger direktøren.
Vindmøllevinger er kun en niche
Han peger på, at selv om Danmark skal bortskaffe 13.500 vindmøllevinger over de næste ni år, så er skrotmarkedet for vindmøller stadig småt.
»Hvis vi sammenligner det med de andre former for skrot, vi har i Europa, så vil vindmøllevinger også være et nichemarked om 20 år,« siger han.
Nogle af de vinger, som Zajons kværner, indeholder for eksempel skum i midten af vingerne, men det mener direktøren ikke er noget problem.
Kan det skabe et miljøproblem at brænde for eksempel skummet?
»Alle organiske materialer er ikke noget problem, for temperaturen i kedlen i cementfabrikken når op på 2.000 grader. Det er meget højere end i et almindeligt forbrændingsanlæg,« siger han og tilføjer, at cementfabrikken skal leve op til de samme miljøkrav som et almindeligt forbrændingsanlæg.
