/elektronik

Advarsel fra trafikchef: Vi kører galt med internet og Facebook i bilen

De nyeste biler er på vej til at blive firehjulede smartphones med internet-surfing, navigation og Facebook foruden elektronisk klima-anlæg, musik og skærme med tv og film. Det er for meget, advarer eksperter.

Klik for at se billedet i stort

Her kører en trafiksituation fuldstændig af sporet i byen Guildford i England, fordi en bilist ikke kunne eller ville holde op med at tale i telefon, da hun kørte ind i krydset. Hun bakkede flere gange rundt mellem trafikanterne i krydset, og endte angiveligt med at overfuse buschaufføren - uden at afbryde sin telefonsamtale. (Foto: Wikipedia)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Filer

Af Kent Krøyer, mandag 13. jun 2011 kl. 14:38

Informations-elektronik i biler er en kraftigt stigende risiko for trafikken, fordi nye biler indeholder mere og mere elektronik, der kræver opmærksomhed fra bilisterne. Den advarsel kommer nu fra David Strickland, leder af den amerikanske trafiksikkerhedsorganisation NHTSA.

»Vi mister 33.000 liv i trafikken hvert år, og i 995 tilfælde ved vi, det har noget at gøre med en mobiltelefon,« sagde han ifølge Detroit Free Press i denne uge på Telematics konferencen i Detroit, hvor en række bilproducenter var til stede.

Problemet er imidlertid slet ikke begrænset til mobilsamtaler under kørslen. Biler fra General Motor bliver leveret med Onstar tjenesten, som i begyndelsen var et nød-radionetværk, der automatisk tilkaldte en mekaniker, hvis bilen gik i stykker. Men Onstar er nu udvidet med en syntetisk stemme, der oplæser bilistens Facebook-nyheder. Seks millioner amerikanere abonnerer på Onstar.

Og Ford har siden 2008 leveret biler med Sync, et Microsoft-produkt, der giver navigations-anvisninger, hånd-fri telefonopkald, musik-søgning, motor-analyser, tilpassede daglige informationer, firma-søgninger, trafik-advarsler og oplæste tekst-beskeder. Senest er der kommet touch-skærm og stemmestyret klimaanlæg, og den næste udvidelse bliver i retningen mod sociale netværk og internet-browsing. Det skal være i alle Ford-biler inden 2015.

BMW har allerede internet-browsing i 5-serien af personbiler, og det samme gælder Mercedes-Benz SLK.

»Problemet er, at folk ikke sætter sig om på bagsædet, når der kommer nye info-systemer i bilerne. Det betyder, at der er for meget, der kan distrahere bilisterne,« siger David Strickland.

Upræcis årsags-statistik
Herhjemme siger direktøren for Rådet for Sikker Trafik, Anders Rosbo:

»Vi er meget opmærksomme på problemet. En DTU-undersøgelse viser, at hver tredje ulykke skyldes uopmærksomhed. Til efteråret starter vi en ny kampagne om det.«

Han taler om, at mængden af distraktorer er voksende, altså ting, der kan fjerne opmærksomheden fra færdslen.

»Distraktion handler om, hvor dybt man engagerer sig i en telefonsamtale eller en problemstilling, som ikke har noget at gøre med at køre bil. Vi har for eksempel kendt bilradioen i mange år, og vi ved, at et radioprogram kan distrahere en bilist, så han bliver mindre opmærksom.«

Men selv om bilradio har været kendt i årtier, er der aldrig foretaget undersøgelser eller indsamlet pålidelige statistiske data om, hvor mange ulykkesbilister, der lyttede til radio, mens de kørte galt, fortæller han. Det samme gælder for mobiltelefoner.

»Politi og skadestuer har en mulighed for at registrere det. Men det er meget svært at stadfæste den slags med sikkerhed,« siger han.

Unge vil have Facebook i bilen

EU-Kommissionen inddeler bilisters uopmærksomhed i tre kategorier: Visuel, kognitiv og manuel. Den visuelle får bilister til at fjerne blikket fra vejen. Den kognitive får ham til at tænke på noget andet, og den manuelle får ham til at fjerne hænderne fra rattet.

Som eksempel er en lovlig mobilsamtale med brug af headset en kognitiv forstyrrelse. Hvis bilisten holder sin telefon i hånden, bliver den også en manuel forstyrrelse. Og helt galt går det, hvis han læser eller skriver SMS - for så er alle tre kategorier af uopmærksomheds-tyverier i aktion.

Ifølge en amerikansk undersøgelser vokser risikoen for at blive involveret i et færdselsuheld med 23 gange, hvis man SMS'er under kørslen.

Især den yngste generation af bilister forventer imidlertid, at der er masser af elektronik i en bil, og de opfatter i stigende grad kørslen som en distraktion i deres tilstedeværelse på de sociale netværk - ikke omvendt, skriver magasinet Thecarnennection.com.



13. jun 2011 kl 15:32

Bent Andersen

BMW og Mercedes...

...nævnes som eksempler, men mig bekendt er det ikke muligt for føreren at bruge Internet mv. hvis bilen kører. Kun passagererne har den mulighed.

MvH,

Bent.


13. jun 2011 kl 15:56

avatar

Jesper Storinggaard

Autonome biler

Tiden syntes moden til autonome biler.
* Bedre udnyttelse af energi
* Frit intellekt under transport (til sin smartphone :)
* Få trafikdræb og såret
* Kortere transport tid (stort set ingen køer, højere hastighed)
* Drink and drive (du får bilen med hjem, selv når du er fuld)
* Slipper for at tale med chaufføren i en taxa (lol)
* Find selv på flere fordele...


13. jun 2011 kl 17:27

Søren Jespersen

For meget med internet og film?

En simpel telefon er for meget for en normal person - selvfølgelig er de andre ting kun endnu større problemer!


13. jun 2011 kl 18:52

avatar

Jesper Storinggaard

Re: Autonome biler

* Ambulancer til tiden
* Autonom gadefejning (fx efter gade festivaler)
* Færre "Den løb tør for brændstof midt ude på motorvejen" sætninger
* Ord som "Spøgelsesbilist" benyttes væsentligt mindre


13. jun 2011 kl 19:35

Martin Jørgensen

Re: Autonome biler

tiden synes måske rigtig. men er ikke sikker på teknologien er klar endnu.


13. jun 2011 kl 20:16

avatar

Peter Favrholdt

RUF

http://www.ruf.dk løser også andre problemer - f.eks. kan man bygge "veje" i højden i stedet for i bredden (og dermed løse trafikproblemer i byerne).


13. jun 2011 kl 21:59

Søren Bach

Er der en stigning i ulykker?

Det er vel det essentielle ? Hvis ikke det er tilfældet, kan bureaukraterne i EU vel heldigvis ikke bruge det til at indskrænke vores frihed.


14. jun 2011 kl 08:14

Bjarke Mønnike

Re: Er der en stigning i ulykker?

Det ved jeg ikke, men kan konstatere at der en stigning af tilfælde, hvor jeg har undgået buler ved at bremse op for personer der var vildt optaget af deres samtaler.

Jeg kan også konstatere at der mangler en politinsats på gaderne, da mere end hver fjerde billist har en telefon for øret.

Hvis dette viser borgernes respekt for vore love, så har jeg selvfølgelig den holdning at love skal overholdes og personer der ikke kan det skal holdes væk fra gaderne. Og hvis de ikke kan det ........ så!!


14. jun 2011 kl 10:58

Ib Erik Söderblom


14. jun 2011 kl 15:00

Lars Barfred

Forbud & tilbud

Forbyd chauffør-betjent mobiltelefon, internet og stereo-anlæg der spiller så højt, at det overdøver en cykelklokke i bilen (og på cykler & motorcykler/knallerter), gør internet gratis i toget og køb flere toge, så der er sæder til dem der har købt billet.


14. jun 2011 kl 19:00

Stig Larsen

Re: Kan man ikke li' at køre bil...

så ta' toget !

Men hvordan få man så adgang til The Darwin Award?


14. jun 2011 kl 19:17

Lars Barfred

Darwin

Man får vidst ikke bare Darwin awarden ved at kører sige selv ihjel, der skal man gøre sig særligt fortjent, måske hvis du kører i bil ud til postkassen, for at hente dagens post, og vel og mærke bor i et normalt hus, så der ikke er over 50 meter til postkassen, hvis man så ser et egern, speeder op for at prøve at kører det over, mister herredømmet over bilen og kører ind i sit hus, hvor man så får ens overdimensionerede aircondition-enhed i hovedet og dør, så begynder det og ligne noget...


15. jun 2011 kl 17:59

avatar

Søren O. Ekelund

Autonome biler - vi er allerede i gang!

Tiden syntes moden til autonome biler.
* Bedre udnyttelse af energi
* Frit intellekt under transport (til sin smartphone :)
* Få trafikdræb og såret
* Kortere transport tid (stort set ingen køer, højere hastighed)
* Drink and drive (du får bilen med hjem, selv når du er fuld)
* Slipper for at tale med chaufføren i en taxa (lol)
* Bedre mulighed for delebiler (bilen kører selv til der hvor den skal bruges)
* Ambulancer til tiden (redderne kan koncentrere sig om at være reddere)
* Autonom gadefejning (fx efter gade festivaler)
* Færre "Den løb tør for brændstof midt ude på motorvejen" sætninger
* Ord som "Spøgelsesbilist" benyttes væsentligt mindre
* Find selv på flere fordele...

tiden synes måske rigtig. men er ikke sikker på teknologien er klar endnu.

Tiden har været moden længe og teknologien er klar - politisk vilje mangler:
http://www.nytimes.com/2010/10...html

Hos 01 Advanced Innovation er vi allerede (eller rettere stadig) i gang med autonome elbiler, hvilket har endnu flere fordele for begge teknologier.

Mvh
SOE

NB: Citaterne er let redigeret for at øge forståelsen.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.