Det burde være meget enkelt, men i praksis er det en vanskelig opgave at finde frem til den billigste strøm på markedet.

Det konstaterede partner Mikael Togeby fra Ea Energianalyse selv, da han satte sig for at lægge en brugbar strategi for elindkøb til private danskere. Det gjorde han, mens han kortlagde årsagerne til de ændrede priser, som det frie elmarked har ført med sig.

»Vi har lavet nogle øvelser for at se, hvad en rationel elkøber gør. Det er faktisk ret indviklet, og folk er ikke dumme, når de ikke skifter elselskab,« siger han. Dermed henviser han til, at ni ud af ti danskere undlader at benytte det frie elmarked.

Årsagen til kompleksiteten er bl.a., at priserne varierer meget selv på kort sigt.

Strategien, som Mikael Togeby kom frem til, kan dog udtrykkes forholdsvist enkelt:

»Almindeligvis skal du købe ind til den variable spotpris. Når prisen er lav, skal du prissikre for så lang en periode som muligt.«

Mikael Togeby har gennemført et par analyser af elprisen i de seneste par år. I Østdanmark har den gennemsnitlige månedspris svinget fra 27 til 70 øre pr. kWh. Gennemsnittet ligger på 35-37 øre.

»Derfor er det uhensigtsmæssigt at prissikre, når prisen er højere end 30 øre,« siger han.

Ifølge Mikael Togeby kan hovedreglen benyttes til at hente 95 procent af den mulige besparelse på elregningen. Han mener, at en besparelse på 20 procent af selve strømprisen er realistisk. Det kan oversættes til en besparelse på ca. 320 kroner årligt for en gennemsnitshusstand.

»Men en del danskere har et større forbrug, og for dem kan besparelsen blive over 1.000 kroner årligt,« siger Mikael Togeby.

Han tilføjer, at for de kunder, som ikke orker at følge med i elprisen og prissikre på det rigtige tidspunkt, er det en udmærket og simpel strategi blot at vælge den billigste leverandør med variable priser.

Direktør Lars Aagaard, Dansk Energi, medgiver, at strømtilbuddene kan være vanskelige at gennemskue, men det er en naturlig følge af det frie marked, mener han.

»Vi har over 150 forskellige elprodukter i Danmark. Det er handelsbetingelser, vi konkurrerer på: Hvor lang tid kunderne binder sig, hvor meget de betaler forud. Det kan virke uoverskueligt, men det er det, der gør, at produkterne er forskellige,« siger han.

Chefkonsulent Martin Salamon, Forbrugerrådet, påpeger, at elbiler og varmepumper gør, at vi er på vej mod et højere strømforbrug.

»Derfor giver det mening for kunderne at lære markedet at kende,« siger han.

Ifølge Martin Salamon kan forbrugerne hente meget blot ved at se på elpristavlen, et internetværktøj til at sammenligne elpriser - også på klimavenlige strømprodukter. Men der er stadig for lidt at spare sammenlignet med forholdene i Norge og Sverige.

»Det er, fordi konkurrencen ikke fungerer ordentligt,« siger han.

I de to nabolande har privatkunderne slået sig sammen om at købe strøm ind fælles. Det samme forsøger arkitekten Anders Thorsen fra Skagen nu som den første herhjemme at få danskerne til.

Hans nystartede indkøbsforening, Elrabatten.dk, forsøger at få mindst 10.000 danskere til at melde sig til et fælles udbud af strøm. Målet er, at en gennemsnitshusstand på den måde skal kunne spare 1.000 kroner årligt.

»Den dag, vi bliver endnu flere, skal vi gerne kunne skaffe endnu større rabatter,« siger han.

Initiativet er først lige startet, og Anders Thorsen kan først om tre måneder sige, om det er lykkedes at få tilstrækkeligt mange privatkunder i folden. Selv håber han at kunne tjene lidt penge på at administrere udbuddene, men understreger, at der skal flere end 10.000 brugere til at gøre det til en forretning for ham.

Martin Salamon fra Forbrugerrådet kalder det 'et spændende initiativ at samle forbrugermagten, som vi også har set det i Sverige'.

»Det giver mening at gå sammen om at styrke sin købermagt på et marked, hvor det kan lade sig gøre, selv om man bor forskellige steder i landet. Det gør det muligt at agere ligesom en stor virksomhed med et forbrug, der er stort nok til, at elselskaberne gider at interesse sig for det,« siger han.