Verdens førende inden for gensekventering, det kinesiske selskab BGI, har lagt sit europæiske hovedkvarter i Danmark. Ingeniøren har spurgt den administrerende direktør for BGI Europe, dr. Li Ning, hvad der har lokket BGI hertil, og hvorfor vi skal kende vores gener.

Hvilke perspektiver er der i at sekventere vores gener?

»Vi har nogle ideer, men lige nu ved vi ikke, hvad vi kan gøre i fremtiden. Det er, som da vi alle for 20 år siden talte om it, men ingen vidste, hvordan vi ville komme til at bruge det,« siger Li Ning og fortsætter:

»Men jeg tror på, at vi kan finde metoder til at hjælpe folk med at få et bedre liv. For hvis du har en idé om, at du har risiko for nogle sygdomme, kan du ændre på nogle af dine dårlige vaner, så risikoen bliver mindre. Jeg tror på, at det vil være hjælpsomt og forbedre livet for den enkelte.«

Men er der ikke også risici ved det? Nogle frygter f.eks., at deres privatliv bliver truet.

»Jo, og vi bliver nødt til at finde en måde at kontrollere det på, men vi kan ikke sige, at vi på grund af den risiko vil sige nej til alle fordelene. Vi må tage nogle risici, for der er endnu ikke nogen solid lovgivning eller kontrolsystemer på området, for ingen ved, hvordan de skal administrere det. Den videnskabelige forskning kan ikke stoppe, og jeg tror på, at fordelene ved at give genominformationerne til befolkningen vil overgå risiciene.«

Li Ning nævner f.eks., at den nye viden nok kan reducere sundhedsudgifterne, da vi kan få skræddersyet medicin til den enkelte, og flere undersøgelser kan blive udført i hjemmet. Men han understreger, at dette blot er de grundlæggende forventninger – ingen ved endnu, hvad der kan opnås.

Men vi skal også regne ud, hvordan vi håndterer risiciene, understreger han. Blandt andet mener han, at vi skal overveje at involvere psykologerne – f.eks. i spørgsmålet om, hvorvidt vi vil vide det, hvis vores gener viser, at vi har en stor risiko for at få en uhelbredelig sygdom.

Klar om fem år

Li Ning forventer, at BGI er klar til at give nyttig information om ens gener til den enkelte om ca. fem år.

»Den tekniske del er klar om ét til to år, for vi er ved at forberede databaser til at lave personlige genomer, CPU-kapaciteten vokser ekstremt hurtigt, og datateknologien til gensekventering vokser endnu hurtigere. Den videnskabelige del, hvor danskerne kan sammenligne deres gener med danske baggrundsdata, er klar om to til tre år.«

Men der er meget andet end teknikken, der skal på plads og diskuteres, understreger han:

»Vi skal også finde ud af, hvordan vi kan sikre, at denne viden kan give fordele til de enkelte mennesker og ikke kun store firmaer. Vi skal have et myndighedssystem, der hjælper folk med at opbevare disse hemmelige data, og der skal opsættes en forretningsmodel. Det er også meget vigtigt at lære folk, hvordan de kan bruge informationerne til at mindske risici for sygdomme og få et bedre liv.«

Og alt det kan BGI ikke klare alene, understreger Li Ning.

»Alle skal diskutere det her, for det offentlige image for genomsekventering er det vigtigste – det skal tilhøre folket. Vi kan som teknikere og ingeniører kun sige: 'Nu er det klar – brug det, hvis I vil'. Men der er brug for nogle pionerer, der tør tage chancen og bruge det først, og det kunne godt være danskerne.«

Hvorfor valgte I Danmark til jeres hovedkvarter?

»Det vigtigste for os var det lange gode forhold, flere af vores ledere og stiftere har til deres danske venner, der er forskere i verdensklasse inden for genetik. F.eks. er en af vores stiftere venner med professor Lars Bolund på Aarhus Universitet. Det giver os et solidt fundament her.«

Sammen med Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet m. fl. deltager BGI også i et projekt, der bl.a. skal opbygge en sekventeringsplatform, der i første omgang skal bruges til at gensekventere 150 danskere. Det er håbet senere at udvide projektet, så generne hos en større del af danskerne kortlægges, ligesom BGI satser på at komme til at sælge gensekventering til individuelle privatpersoner. Højteknologifonden ser så store industrielle perspektiver, at de støtter projektet med 86 mio. kr., hvilket er fondens største bevilling nogensinde.

BGI skal hjælpe med at opbygge teknikken til at sekventere generne samt bioinformatikken, så de mange data kan blive analyseret og sat ind i en større sammenhæng.

Informationen tilhører Danmark

BGI investerer 60 mio. kr. i projektet – hvad får I for de penge?

»For det første vil vi med denne platform i fremtiden kunne udføre flere videnskabelige forskningsprojekter med støtte fra den danske regering og danske fonde. Vi har også planer om at udføre nogle kommercielle samarbejder baseret på den sekventering og bioinformatik, vi får ud af dette projekt. Men den genetiske information tilhører Danmark, så baseret på disse data kan vi kun fokusere på kommercialisering i Danmark,« understreger Li Ning og fortsætter:

»Dette projekt kan også give os et virkelig godt offentligt image, og det vil være meget hjælpsomt for os, når vi i fremtiden vil lancere vores kommercielle forretning i Danmark.«

Der er blevet stillet spørgsmål om, hvorvidt BGI kan ende med rettighederne til de danske gener og kommercielt interessante opdagelser i dem. Li Ning forklarer, at BGI kan komme til at dele nogle af rettighederne med de andre, men intet er afgjort endnu.

»Vi kan ikke definere rettighederne allerede, for dette er fuldstændig videnskabelig forskning. Ingen ved, hvad vi kan finde, eller hvad vi vil gøre. For i løbet af i år gør vi måske en stor ny opdagelse, der vil få stor indflydelse på vores næste skridt. Så måske bliver vi nødt til at aftale rettighederne løbende under projektet.«

Han afviser, at de danske genetiske informationer vil blive sendt til Kina. Databasen og de stærke computere, der skal arbejde med generne vil blive sat op i Danmark, og alle data vil blive lagret på Aarhus Universitet, mens den danske del af BGI vil stå for backup på Cobis i København.

»Dette er et fuldstændig dansk projekt, og alle informationer og data tilhører den danske befolkning. Formålet med projektet er at sætte en basal database op for det danske folk og tjene dem i fremtiden,« understreger Li Ning og fortsætter:

»Vores mål er langsigtet samarbejde med de danske forskere, der er ekstremt langt fremme i den genetiske og genomiske forskning. Vi er involveret i dette projekt, fordi alle vores danske forskervenner mener, at vi i BGI kan bidrage med vores teknologi og erfaring i videnskabelig biologi.«

Ikke kun et privat selskab

Som afslutning på interviewet understreger Li Ning BGI's motivation.

»Det er meget vigtigt for os at sige, at BGI virkelig ikke kun er et privat selskab, der vil tjene penge. Vores mål med at være involveret i dette er kun at tjene folk og hjælpe dem med at gøre deres liv bedre. Vi samarbejder med videnskabsfolkene, da de kun fokuserer på opdagelser, som de håber, kan forbedre alle folks liv, og vi deler alle data med forskere verden over,« siger han og forklarer:

»Vi er kun nødt til at tjene nogle penge, så vi også kan hjælpe vores medarbejdere med at få et bedre liv. Grundlæggerne får ikke penge fra BGI lige nu, og direktørerne har ikke deres egne store huse, og deres biler er kun meget økonomiske, som Hyundai. Men alle medarbejdere i BGI bliver glade og føler stor tilfredsstillelse ved at opdage ny viden, der kan hjælpe folk i verden,« siger Li Ning.