Et kraftigt soludbrud trængte igennem Jordens beskyttende magnetfelt for cirka 12.900 år siden. Det resulterede i så kraftig stråling, at der var tale om reel masseudryddelse. (Foto: Nasa)
Kraftigt soludbrud slog Jordens dyr ihjel
Ny forskning viser, at 95 procent af alle større dyr i Nordamerika, Europa og Sibirien døde af stråling fra et enormt kraftigt soludbrud for 12.900 år siden.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
I slutningen af den sidste istid forsvandt mange af de større pattedyr ved en masseudryddelse, som palæontologer betegner som den mest alvorlige, siden dinosaurerne forsvandt for 65 millioner år siden.
Hidtil har de dominerende teorier om udryddelsen været nedslag af en komet eller meteorsværme. Men nu mener nogle forskere, at udryddelsen skyldes stråling fra et enormt kraftigt soludbrud.
I Nordamerika forsvandt omkring 95 procent af alle dyr over 25-50 kg, men også mindre dyr blev påvirket. For eksempel forsvandt 10 fugleslægter. Nordamerika blev hårdest ramt, men også i Europa, Sibirien og Sydamerika fik masseudryddelsen alvorlige konsekvenser.
Det er dr. Paul LaViolette fra det uafhængige Starburst Foundation i staten New York, som har fundet tegn på, at udryddelsen skyldes et soludbrud. Hans resultater er blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidskriftet Radiocarbon. Han konkluderer, at partikler fra et kæmpe soludbrud ramte Jorden for 12.900 år siden. Dette stemmer med det tidspunkt, da masseudryddelsen fandt sted.
Kraftigt soludbrud betød døden
Soludbruddene består af enorme udladninger af kosmiske partikler, der bliver slynget ud fra solpletter og med enorm fart når frem til Jorden på få timer. De efterfølges af den langsommere plasma.
I nyere tid har der været mindre udbrud af denne type, men ingen har været kraftige nok til at trænge igennem Jordens magnetfelt og skabe forhøjet stråling på Jordens overflade.
Kulstof-14-stigning passer med solcyklus
Paul LaViolette har undersøgt kulstof-14-koncentrationer fra boreprøver hentet op fra Cariaco-bassinet ud for Venezuelas kyst. En del af kulstof-14-stigningen skyldes ændringer i havenes kulstofreserver, men han fandt flere pludselige stigninger.
De to største stigninger fandt sted for 12.837 og 12.639 år siden. Afstande mellem de to passer med ni Hale-solcyklus-perioder og en Vries-solcyklus-periode.
Samtidig har han kunnet finde det tilsvarende tidspunkt for soludbruddet i borekerner fra Grønland. Her fandt han stigninger i beryllium-10 og nitrationer, hvilket kan være tegn på en stigning i den kosmiske stråling.
Dødelig dosis
Ud fra beregninger er Paul LaViolette kommet frem til, at strålingen er brudt igennem Jordens beskyttende magnetfelt og har påvirket Jorden i to dage med strålingsdoser på tre til seks Sivert. En dødelig dosis for de fleste pattedyr anses for værende tre til otte Sievert.
Mange af de tidligere nordamerikanske beboelser ophørte omkring dette tidspunkt, men Paul LaViolette mener, at nogle af de tidligere nordamerikanske beboere har overlevet udbruddet i huler.






