Jeg synes at Rainer Bambinos svar er overfladisk og mangler vigtige pointer.
Er der således tale om komfortabel kørsel, når motoren ved en hastighed på lad os sige 120 km/t drejer 3.000 omdrejninger i minuttet (o/m), når motoren er kraftig nok til at holde de 120 km/t ved 2.000 o/m?
Det unødigt høje omdrejningstal giver megen støj, en snerrende motor, og forårsager en dårligere brændstoføkonomi end en tilpasset gearing. Det vil sige, at det eller de højeste gear skal være reelle overgear, som man kun bruger, når hastigheden er over 80 km/t eller højere. Biler med den form for gearing findes næsten ikke på markedet idag. Det skyldes ikke, at bilfabrikkerne ikke kan eller vil lave dem.
Årsagen er "dovenskab" og dårlige kørevaner hos den almindelige bilist. Han (eller hun) vil hurtigst muligt op i det højeste gear og blive i det gear - også ved langsom kørsel, ved overhalinger eller kørsel med campingvogn. En "god" bil skal kunne levere "bundtræk"; det vil sige, at den skal have et stort moment også ved lave motoromdrejningstal, og det har motoren lettest ved, når den totale gearing er lav.
Det er således ikke antallet af geartrin, som er afgørende, men forskellen i udvekslíng mellem det laveste og det højeste gear. Her viser det sig (desværre) i praksis i mange biler, at hastigheden i det højeste gear ved 1000 o/m er stort set den samme, uanset om der er 4, 6 eller endnu flere gear. Man kunne ellers forvente, at med flere geartrin blev der mulighed for et reelt overgear.
Men det har de fleste moderne biler ikke, hvilket er uheldigt, for et reduceret omdrejningstal på motoren er vigtigt for at forbedre brændstof økonomien.
Man kan finde biler på det danske marked, hvor hastigheden ved mindre biler i det højeste gear ved 1000 o/m er helt nede under 25 km/t. Det indebærer, at motoren ved 100 km/t har et omdrejningstal på 4.000 o/m, som nærmest er at køre med en presset motor.
Til sammenligning kan oplyses, at en VW Lupo ved 100 km/t kun drejer 2.000 o/m, hvilket er en vigtig del af forklaringen på dens fremragende brændstoføkonomi. Det kan kun lade sig gøre, fordi Lupo'en har en gearkasseautomatik, der er mere følsom og intelligent end ovennævnte "dovne" bilist.
Lupo'en er beviset på, at selv en lille højtgearet bil med en lille motor sagtens kan følge med i trafikken og tilmed køre over 30 km pr. liter brændstof. Den skifter nemlig ned i gear, når det er optimalt, hvilket den almindelige bilist ikke kan finde ud af.
Hvorfor køber folk så biler med de mange gear, som tilmed er til besvær, fordi totalgearingen forbliver den samme? Det skyldes ikke mindst en snob-effekt. Når Porsche, Maserati og andre dyre biler har mange gear, så smitter det af på de almindelige biler også, fordi bilisterne næsten aldrig får forklaret tingenes sammenhæng, så de som veloplyste mennesker kan disponere derefter.
Ja, ofte kan motorjournalisterne, som prøvekører og anmelder de nye biler, heller ikke gennemskue de ovennævnte forhold. En bil er ofte "god" og får gode karakterer i anmeldelsen, når den har godt "bundtræk", altså kan overhale uden at skifte gear eller køre over alperne med anhænger i det høje gear, hvorimod en bil kan være dømt ude og ikke salgbar, dersom den stiller krav til indsigt i bilkørsel hos den almindelige bilist. Så det er sådanne gennemsnitlige forbrugere, bilfabrikkerne laver bilerne til.
Det kunne Rainer Bambino, som er ekspert hos FDM, tage en diskussion med sine kolleger i branchen om, så vi også ved siden af de mange lavtgearede biler, kunne få biler med et lavt brændstofforbrug, mere lydsvage, med længere motorlevetid og de andre fordele som højtgearede biler har.
Faktisk fremstillede BMW og Audi i begyndelsen af 1980erne "Economy" biler, der svarede til beskrivelsen ovenfor. Selv var jeg den heldige ejer af en Audi 100 fra 1982, som havde en fremragende brændstoføkonomi for en så stor bil. Man skiftede ved 80 km/t til det femte gear, som aldrig blev brugt i bytrafik.
Da karosseriet på grund af rust ikke kunne mere, havde motoren kørt næsten 700.000 km. Den havde aldrig været åbnet eller repareret og kunne have kørt længe endnu, dersom blikket omkring den havde været ligeså holdbart.