Som Dogbert sagde...
... i en Dilbert stribe: "Din intelligens imod alle teenageres sex-drift ? Held og lykke med det."
Poul-Henning
Huggebloggen
Her kan du risikere at læse den travle overingeniørs uforgribelige meninger om hvad som helst. Overingeniør Petersen, samfundsrevserSENESTE INDLÆG
EMNER
Klodens forudsete katastrofe - og endnu en nuttet utopi
Selv en fundamentalistisk teknologioptimist kan engang imellem tvivle på, om kloden kan holde til belastningen i det lange løb. Der er mange gode grunde til bekymring.
Megen af disse års teknologiudvikling er ganske vist ret ’grøn’ og ressourcebesparende, men CO2-kvoterne forslår jo som en skrædder i helvede, så længe "kineserne åbner et nyt kulkraftværk om ugen" (som man gerne siger). Og så længe mange fattige landes befolkningsvækst fortsætter ret uhæmmet.
Det er vi så nødt til at gøre noget ved, har mange pessimister – eller realister – ment i flere hundrede år, fra Malthus i 1700-tallet og frem. Nogle af jer husker måske ’Blueprint for Suvival’ fra 1972?
Selv om man kan mene, at feedback-mekanismer i verdensøkonomien vil bidrage til at dæmpe og regulere udviklingen – somme tider ’the hard way’ – så lurer den globale katastrofe nok alligevel i baghovedet på det mindretal, der reflekterer over sådanne problemer.
Vi må bremse op, siger Connie Hedegaard og Greenpeace og mange andre bekymrede. Nogle vil ligefrem skrue udviklingen tilbage til en tilsyneladende mere idyllisk fortid.
Men kan vi det?
Nej, der findes ingen metoder til at styre og regulere den globale økonomiske udvikling, endsige bremmse den op. Det går op og ned med konjunkturerne, men mennesket som sådan vil ifølge sin natur altid handle kortsigtet i den uhæmmede økonomiske vækst hellige navn. Udviklingen vil derfor uafvendelig gå sin skæve gang. Efter os syndfloden.
Men utopier om at redde verden er der såmænd nok af.
Den seneste blev fremlagt i går af historikeren Thorkild Kjærgaard fra Grønlands Universitet i Berlingskes kronik. Han refererer til en rapport fra nylig afdød, åbenbart verdenskendt britisk-amerikansk historiker Tony Judt, som har sat sig for at beskrive, hvad der er nødvendig af teknologi for at bevare det moderne liv med fødevaresikkerhed, mobilitet og sundhed i bred forstand.
Altså netop de mest nødvendige hjælpemidler, som industrialismen har skænkes os i den rige del af verden.
Judts forslag er ifølge Kjærgaard, at vi dropper bilen, flyvemaskinen og den moderne, såkaldt højproduktive landbrugsproduktion. Vi kan fint klare os med jernbane, sporvogne, metroer og cykler. Landbruget skal bare skrues tilbage til tiden før 1955, før traktorer og mejetærskere tog over, så hestene igen bliver trækdyr og leverandør af naturgødning, og så biodiversiteten igen vil blomstre i grøft og i hegn.
Kjærgaard fremhæver i den forbindelse, at vi må have genetableret et landbrug med energitilvækst i stedet for ”det miljømæssigt og energimæssigt ubærlige landbrug med svinefarme og monokulturelt dyrkede kornmarker, som vi har i dag, hvor der bruges dobbelt så meget energi, som der produceres”. Hvem sagde energiafgrøder? Han bliver ikke populær på Axelborg.
Judts og Kjærgaards stunt er da en interessant øvelse. Men prøv lige at forklare befolkningen og erhvervslivet, at vi skal undvære bilen og flyvemaskinen! Og prøv at forklare landbrugslobbyen, svinebaronerne og partiet Venstre, at landbrugsfabrikkernes driftige virksomhed ikke er en problemfri gave til både eksporten og den sultende menneskelighed!
Hallo, Judt og Kjærgaard – Jorden kalder! Hvilken planet er I landet på?
Næh, der er såmænd ingen vej udenom, det er naturvidenskaben og ingeniørerne, der må trække det store læs for redde kloden fra at gå under. Jeg er stadig optimist. Men pokkers til ansvar!
Rrrrr!
Petersen, overingeniør
07. jun 2011 kl 10:14
Hestekraftsareal
Hvem skal holde op med at trække vejret for jeg mener at have læst at hestenes fodring beslaglagde en tredjedel af det dyrkede areal?
Re: Som Dogbert sagde...
... i en Dilbert stribe: "Din intelligens imod alle teenageres sex-drift ? Held og lykke med det."
Poul-Henning
Rigtigt - men en fælles indsats af intelligente mennesker har bevirket, at vi selv kan bestemme, om seksualdriften skal avle børn.
Al erfaring siger heldigvis, at hvis den sociale og helsemæssige sikkerhed er stor nok - og hvis kvinderne får muligheder for interessante uddannelser og jobber - da falder reproduktionsraten hurtigt til under 1.
Vækst er det mest grundlæggende i menneskets liv, og den eneste motivation, vi har. - Hvilken slags vækst ændres med kulturen - og de fysiske muligheder, så "det skal nok gå alt sammen".
Mvh Peder Wirstad
PS: Søg og se på svensken Hans Roslings fantastiske foredrag om sammenhængen mellem psotiv social udvikling og laevere fødselstal. - Da vil du aldrig mere fremsætte påstanden om, at "befolkningsvæksten fortsætter".
Re: Hestekraftsareal
@Niels,
Hvem skal holde op med at trække vejret for jeg mener at have læst at hestenes fodring beslaglagde en tredjedel af det dyrkede areal?
- det har sikkert været en blogger et eller andet sted, men det er på trods heraf ikke rigtigt. En del af foderet hentes selv af dyret i en græsfold.
Heste skal naturligvis have en del havre og hø, også når den ikke bestiller noget, men det var kun en lille del af den samlede produktion.
Selvfølgelig kan vi skrue tiden tilbage til 1950-erne, problemet er at så skal der udfases 3-4 mia. mennesker forinden.
En del ingeniører, IT-folk og samlebåndsarbejderer skal blot omskoles til landbrugsmedhjælpere til en timeløn på 10-20 kr, dset kan sikkert klares på 3 år - lidtmindre, hvis der er lidt merit fra tidligere uddannelse.
Den letteste overgang til gammel tid er priserne på fødevarerne, de har stort set ikke ændret sig - samme kornpriser og en fordobling af mælkepriserne er rundt regnet forskellen fra dengang til nu.
Hvad gør man ikke for lidt mere biodiversitet - 2 mia. bladlus er bedre end 1 mia. mener nogle.
Til Petersen er der kun at bemærke, at kornmarker altid har været dyrket "monokulturelt", men monokultur er gentagen dyrkning af samme afgrøde på samme areal. Dansk landbrug har altid benyttet sig af sædskifte - altså veksling mellem forskellige afgrøder. Det er ikke noget nyt, det har man gjort i mere end 100 år.
At selv "svinebaroner" skal overholde harmoniloven burde være almen viden, landbruget brødføder endda rigtig mange mennesker, der skal kontrollere det.
Mvh. Per A. Hansen
07. jun 2011 kl 11:00
Re: Hestekraftsareal
En del ingeniører, IT-folk og samlebåndsarbejderer skal blot omskoles til landbrugsmedhjælpere til en timeløn på 10-20 kr, dset kan sikkert klares på 3 år - lidtmindre, hvis der er lidt merit fra tidligere uddannelse
- tjaeh, hvis det kan vente, til 'kinøjserne' (alligevel) har taget over, kan partiet nok orkestrere den hertil fornødne kulturrevolution i en ruf {no pun intended, PJ! :)}
07. jun 2011 kl 11:03
Globalt befolkningstal
Prioritet nummer 1 er utvetydigt det globale befolkningstal.
Vi kan optimere, udpine, udbygge og udvikle alt det vi vil, men så længere der kan produceres mere mad, så kommer der bare flere mennesker til - skruen uden ende. I forvejen er der ikke mad nok til de mennesker der er nu (eller også er den forkert udnyttet og fordelt).
Enten så finder vi en måde at begrænse befolkningstilvæksten på, eller også ender det i en større krig, måske endda en egentlig verdenskrig. Vi har allerede teknologien til at reducere verdens befolkning effektivt og hurtigt - i form af atomvåben og kemiske våben, men også på anden vis. Selv en verdenskrig med konventionelle våben ville hjælpe en del. I hvert fald på kort sigt.
Personligt, så foretrækker jeg den civiliserede og informerede løsning. Jeg tror ikke jeg er den eneste med den præference?
Er det ikke interessant, at om hundrede år, så vil de milliarder af mennesker vi er lige nu, være erstattet af andre mennesker. I stedet for en regulering med at slå ihjel, dø af sult, sygdom mm, så ville det være langt at foretrække at begrænse befolkningen ... ved at begrænse allerede før undfangelsen.
Desværre er nogle religioner imod at begrænse den naturlige skabelse af menneskeligt liv. Dertil politiske og nationale interesser, som ønsker at beskytte eller endda fremavle bestemte religioner, kulturer og/eller racer, på bekostning af andre. Er der noget der hedder religions-egoisme eller raceavls-optimering?
Jeg går helt bestemt ind for bæredygtighed, og jeg gør mit til at forbedre mit eget aftryk her på Jorden. Men det kan alt sammen være lige meget, hvis vi er alt for mange.
Jeg vil gerne afslutte med et citat som Albert Einstein angiveligt skulle være ophavsmand for:
"I know not with what weapons World War III will be fought, but World War IV will be fought with sticks and stones. "
07. jun 2011 kl 11:29
Jeg spekulerer på.....
.....om vinden kan følge med befolkningstallet, som leverandør af den mængde energi der ønskes.
Jeg ser et scenarie for mig, hvor det er umuligt at blive solbrændt fordi solceller og solfangere optager alt udyrket areal. Man ikke kan høre havets brus fordi bølgekraft maskiner har hevet den sidste watt ud af vandet og solnedgange over havet vil være en psykedlisk oplevelse, når den skal betragtes gennem alle møllevingerne på møllerne der er placeret til søs.Og tænk hvis der var vind så de også bevægede sig...uha :o)
Jeg har lig prøvet forstadiet ved Blåvand, for fjorten dage siden. Hornsrev kan sandelig ses....uden kikkert!
07. jun 2011 kl 13:12
Re: Hestekraftsareal
Hvem skal holde op med at trække vejret for jeg mener at have læst at hestenes fodring beslaglagde en tredjedel af det dyrkede areal?
..og glem ikke hestens bagside, det var den store scare i 1894:
"A horse will on average produce between 15 and 35 pounds of manure per day. Consequently, the streets of nineteenth-century cities were covered by horse manure. This in turn attracted huge numbers of flies, and the dried and ground-up manure was blown everywhere. In New York in 1900, the population of 100,000 horses produced 2.5 million pounds of horse manure per day, which all had to be swept up and disposed of"
The Great Horse-Manure Crisis of 1894
http://www.thefreemanonline.or...894/
07. jun 2011 kl 13:20
Re: Som Dogbert sagde...
PS: Søg og se på svensken Hans Roslings fantastiske foredrag om sammenhængen mellem psotiv social udvikling og laevere fødselstal. - Da vil du aldrig mere fremsætte påstanden om, at "befolkningsvæksten fortsætter".
Hir:
Hans Rosling on global population growth:
http://www.ted.com/talks/hans_...html
Re: Som Dogbert sagde...
PS: Søg og se på svensken Hans Roslings fantastiske foredrag om sammenhængen mellem psotiv social udvikling og laevere fødselstal. - Da vil du aldrig mere fremsætte påstanden om, at "befolkningsvæksten fortsætter".
Hir:
Hans Rosling on global population growth:
http://www.ted.com/talks/hans_...html
Og se så lidt på denne:
http://www.ted.com/talks/hans_...html
Søg så Hans Rosling på You-Tube og se, hvordan hans og Googles dynamisk-grafiske statistikprogram, overbeviste ham om, at "verden var på ret vej".
Læg mærke til hans videnundersøgelser, der viste, at professorers bud på den befolknings- og sociale udvikling på jorden var dårligere end tilfældige svar.
Som han siger:
"Folks holdning til "State og the World" er sådan, som den var, da deres lærer var ung."
Vi tænker simpelthen for statisk - måske fordi ideologier har præget vores holdninger meget efter "verdenspressens" opvækst efter 1. verdenskrig, som viste os, hvilke hvilke forfærdelige hændelser, verdens befolkningsgrupper påførte hinanden.
- Og ideologier er øjebliksbilleder - ellers er det en meget løsere vision, som ikke tilfredsstiller kravet til at dæmpe angsten for det fremtidige ukendte.
Mvh Peder Wirstad
Re: Hestekraftsareal
"A horse will on average produce between 15 and 35 pounds of manure per day. Consequently, the streets of nineteenth-century cities were covered by horse manure. This in turn attracted huge numbers of flies, and the dried and ground-up manure was blown everywhere. In New York in 1900, the population of 100,000 horses produced 2.5 million pounds of horse manure per day, which all had to be swept up and disposed of"
- også i fortiden trivedes sortsynet fint. Hestepærerne blev kan anvendt som jordforbedrende middel, det var enestående som vækstsubstrat for champignon, og ganske enestående til at varmebehandle tobaksblade med.
Heste erstattede nutidens støjende sporvogne, metroer og lastbiler for blot at nævne nogle enkelte af dens fordele. Og så skulle den ikke fodres når den trak diverse vogne, plove o.a.
At bøffer fra inderlåret var gourmet-mad er kun en biting.
Mvh. Per A. Hansen
07. jun 2011 kl 16:59
Re: Hestekraftsareal
Nu var heste der trak en vogn ikke ligefrem lydløse, på asfalt og brosten.
Kørte man dertil med jernbeslåede træhjul, som var almindelige på Øl og Mælke hestevogne i min barndom, så vågnede man, når de kørte forbi om morgenen. Grunden til, at torden tidligere blev tillagt Thor, når han kørte med gedeforspand foran sin vogn, hen over himlen, skyldes netop den enerfalske larm et sådant hjul lavede på brosten :o)
Verdens Undergangs Profeter!
Det er her, kæden hopper af:
Næh, der er såmænd ingen vej udenom, det er naturvidenskaben og ingeniørerne, der må trække det store læs for redde kloden fra at gå under. Jeg er stadig optimist. Men pokkers til ansvar!
Den næste generation vokser op med æbler, der ikke smager eller lugter af noget, og dét, synes de, er helt fint. Ligesom vi voksede op uden bisonokser, der kom væltende som flodbølger, som naturkatastrofer, i dagevis. Eller fugletræk med millioner af individer. Og det, synes de fleste, er helt fint.
Jorden har mange gange i sin tid været ubeboelig for mennesker, skulle der have været sådanne nogle, og tilsyneladende ikke taget skade af det, og vi er her.
Så hvad er det, der går under?
07. jun 2011 kl 17:48
Re: Jeg spekulerer på.....
Jeg spekulerer på.....
.....om vinden kan følge med befolkningstallet, som leverandør af den mængde energi der ønskes.
Men glemmer at spekulere på om mængden af lødig uran gør det?
Som man kan læse af alle lødige kilder, rækker de kendte reserver til 70-100 år med det nuværende forbrug.
Med en 10-dobling af akraften rækker det til 7-10 år
Selv med en 100-dobling af vindkraften, blæser vinden jo nok stadig om 100 år ;-)
07. jun 2011 kl 18:01
Re: Jeg spekulerer på.....
Blandt de blinde er den enøjede konge Søren L, men jeg har to øjne og har med dem læst mig til, at havvand indeholder betragtelige mængder af uran og jeg har også fornemmet at Thorium som der ikke ligefrem er mangel på er der masser af.
Men kul er der rigtigt meget af så hvis og når Uran og Thorium har leveret energi så længe at CO2 PPMmen er faldet til et acceptablelt niveau så vil man sikkert anvende kul igen:O)
07. jun 2011 kl 18:08
Re: Jeg spekulerer på.....
Selv med en 100-dobling af vindkraften, blæser vinden jo nok stadig om 100 år ;-)
Men måske ikke så meget..
"...records stretching back to 1979, taking in Europe, central Asia, eastern Asia and North America.....we were surprised to see a very clear trend across the whole Northern Hemisphere". Annual wind speeds had declined at 73% of the stations, dropping by 5–15% over almost all of the land areas examined.....The researchers also found that stronger winds have been affected more than weak ones......
Why winds are slowing
http://www.nature.com/news/201...html
..og måske ikke lige netop når vi har brug for det..
"Wind farms produced 'practically no electricity' during Britain's cold snap"
http://www.telegraph.co.uk/fin...html
07. jun 2011 kl 21:27
Re: Verdens Undergangs Profeter!
Det bliver spændende at høre hvad alarmisterne vil gøre når middeltemperaturen falder. Selvom AGW er blevet omdøbt til klimaændring, så har alle ændringerne baseret sig på stigende temperatur, og midlet mod det er mindre CO2.
Sidst klima alarmisme var moderne, var frygten faldende temperatur og en truende istid, og skægt nok var det præcis det samme man advarede om. Tørke, skybrud mangel på føde osv.
Forskellen på dengang og nu er, at man ikke havde noget "klimafix", der kunne stabilisere det.
Måske tyskerne har set lyset, og derfor skrotter alt der ikke udleder CO2.
Re: Verdens Undergangs Profeter!
Det bliver spændende at høre hvad alarmisterne vil gøre når middeltemperaturen falder.
Og hvornår forventer du den begynder på det ?
Allerede nu er der meget der tyder på at 2011 bliver et rekordvarmt år...
Poul-Henning
08. jun 2011 kl 00:19
Populationsvæksten
på kloden udgør i skrivende stund 200.000 nye mennesker pr. døgn.
De skal alle have mad, tøj, tag over hovedet osv. hvor simpelt det end kan gøres.
Alt hvad vi mennesker foretager os kræver energi i en eller anden form.
P.t. bruger en gennemsnits amerikaner 110 Kw pr. time alt indregnet (føde, tøj, transport, bolig osv.) en europæer 55 Kwh pr. time og en afrikaner 10 Kw pr. time.
Uanset hvad vi gør mht. omlægning til vedvarende energi, så vil befolkningstilvæksten i kombination med voksende storforbrugende middelklasser i Kina og indien betyde at vi om 30 år globalt set skal bruge 50% mere energi end vi bruger i dag.
Om det kan lade sig gøre, at levere al den energi som 9 mia. mennersker i 2050 har behov for er et åbent spørgsmål. Personligt tror jeg det ikke.
Energi bliver en mangelvare, og den bliver dyr.
Vi bliver nødt til at få styr på antallet af mennesker på kloden og på resourceforbruget. jeg tror ikke på, at den nærende model hvor der i noget så dagligdags som et glas rødvin indgår op til 2500 energikrævende processer fra jord til bord, er muligt at opretholde i fremtiden.
Energimangel bliver formentlig globaliseringens endeligt.
Re: Populationsvæksten
[...]betyde at vi om 30 år globalt set skal bruge 50% mere energi end vi bruger i dag.
Det afhænger rigtig meget af prisen og der er intet der tyder på at energipriserne falder nævneværdigt i fremtiden.
Tværtimod faktisk: Der er allerede forbrugere i Californien der betaler væsentligt mere for en kWh end vi gør her i Danmark.
Fremskrivninger uden hensyntagen til tilbagekoblingsmekanismer, typisk i form af ukritisk scalering ved multiplikation, er altid ubrugelige.
Poul-Henning
08. jun 2011 kl 00:47
Re: Populationsvæksten
[...]betyde at vi om 30 år globalt set skal bruge 50% mere energi end vi bruger i dag.
Det afhænger rigtig meget af prisen og der er intet der tyder på at energipriserne falder nævneværdigt i fremtiden.
Tværtimod faktisk: Der er allerede forbrugere i Californien der betaler væsentligt mere for en kWh end vi gør her i Danmark.
Fremskrivninger uden hensyntagen til tilbagekoblingsmekanismer, typisk i form af ukritisk scalering ved multiplikation, er altid ubrugelige.
Poul-Henning
Prisen på energi får ikke fødselstallet til at falde globalt set. Det er der i alt fald ind til videre ikke nogen indikationer på.
Så den kommentar lader til at være uden reelt indhold.
Re: Populationsvæksten
Prisen på energi får ikke fødselstallet til at falde globalt set.
Nej, men den påvirker forbruget per person.
Poul-Henning
08. jun 2011 kl 05:20
Re.: Populationstilvæksten
@Poul Petersen
Jeg er helt enig i dine overordnede betragtninger. Men du skriver:
P.t. bruger en gennemsnits amerikaner 110 Kw pr. time alt indregnet (føde, tøj, transport, bolig osv.) en europæer 55 Kwh pr. time og en afrikaner 10 Kw pr. time
Det kan jeg ikke få til at passe. Skulle en typisk europæer skulle bruge små 500.000 kWh pr. år ? Og en afrikaner små 90.000 kWh pr. år ? Jeg tror, det er en faktor 10 for højt.
Endvidere skriver du:
så vil befolkningstilvæksten i kombination med voksende storforbrugende middelklasser i Kina og Indien betyde at vi om 30 år globalt set skal bruge 50% mere energi end vi bruger i dag.
Jeg tror nu det er meget værre. I følge OECD’s rapport nr. 285 om den voksende middelklasse, så vil den vokse fra 1,85 mia. i 2009 til 4,88 mia. allerede i 2030. En tilsvarende prognose findes for forbruget, som vil vokse i samme forhold. Hertil kommer befolkningstilvæksten på på ca. 1,5 mia.
Hvis energiforbruget er proportional med velfærden, så vil energiforbruget være en faktor 3 større end i dag og dermed være øget med 200 % allerede i 2030
Velfærd er den bedste faktor til reduktion af befolkningstallet, med mindre man indfører en form for 1-barns-politik. Men med velfærd følger øget energiforbrug, så jeg er bange for, at vi allerede nu er over det tålelige.
Nu er det ikke sikkert, at det går så ”galt”, som OECD spår. Priserne på råvarer vil nemlig stige drastisk.
Her er hvad en superkapitalist mener om det: http://www.gmo.com/websitecont....pdf (Hvis du har fri pensionsmidler, så sæt dem i råstoffer). I øvrigt en meget tankevækkende artikel fra en helt anden kant.
Igen: jeg er enig med dig: løsningen på mange af verdens problemer er en befolkningsrecession – og helst på fordragelige vis.
Nutidens heste får ikke havre
De får wrap (oftest) eller hø, desuden roepiller og muësli (til heste).
De får lang flere dyrlæge og smedebesøg- og tandlæge og kiropraktor. En god del tåler desuden slet ikke strøelse (halm), men kun nye ting (hør, træpiller, spåner og tørv. Det meste er ret miljøbelastende).
Nutidens heste er rideheste- dvs regn med lige så lang tid- 50- 100 år med at genskabe kørehestene,. (Standarder og avlsprogrammer). Nutidens oldenborger, knabstrupper- og også Fjordheste ER rideheste ikke køre-arbejdsheste.
Der er selvfølgelig jydske heste (ret få).
Hvad med alle de andre moderne landbrugsdyr? Svin, kvæg og får/geder? Skal de så sulte mens man får bragt foderet ud?
Førhen fik man kun mælk om sommeren (og ost/smør) køerne gav ikke noget resten af året, og en del skulle bæres ud af stalden om foråret.
Æg, kom til påske- ellers var de konsereverede.
Det er idioti skrevet af folk, der ikke aner, hvordan et samfund virker!
Forresten regnede man førhen 1 tdl pr
Hest- dog 2 tdl til den første (med slæt), men i dag går heste på fold HELE året, så 2 tdl pr hest pr år er minimum- uden slæt.
Så 3 tdl græs (med slæt) pr 70.000 heste + foder....
08. jun 2011 kl 08:28
Re: Forresten regnede man førhen 1 tdl pr
Hest- dog 2 tdl til den første (med slæt), men i dag går heste på fold HELE året, så 2 tdl pr hest pr år er minimum- uden slæt.
Så 3 tdl græs (med slæt) pr 70.000 heste + foder....
Hvor mange tønder land kunne hver hest bearbejde, køre mælk til mejeriet etc ?
08. jun 2011 kl 08:46
Hesteareal
Der var omkring 600000 heste i Danmark indtil den grå Ferguson og hvis hver skulle bruge en hektar til foder så er det dog en ganske stor del af det dyrkede areal, der vel har været ca halvdelen af de 4000000hektar det herværende Danmark breder sig over.
Re: Jeg spekulerer på.....
@Søren Lund,
Men glemmer at spekulere på om mængden af lødig uran gør det?
Som man kan læse af alle lødige kilder, rækker de kendte reserver til 70-100 år med det nuværende forbrug.
Med en 10-dobling af akraften rækker det til 7-10 år
- du må have misset en række indlæg i debatterne.
Man har forlængst taget hul på forekomster af mindre lødige forekomster - f.eks. i Namibia, der leverer en stor del af koldens uranforsyning - nye lejer er ved at blive etableret (søg på Google).
Den seneste rapport (Red Book) nævner 100 års reserver af de mest lødige forekomster til de planlagte udbygninger - ikke 40 år som M. Auken skriver på SFs hjemmeside.
Længe inde de 100 år er gået, så har nye fund, thoriumreaktorer og uranudvinding af havvand forlængst i gang - man udnytter de store uranforekomster i fosfatlejer - Grønland kan forsyne Kloden i mange år, hvis politikerne ikke var så allergiske overfor dette grundstof.
Dit største problem burde være at Solen kun skinner halvdelen af tiden og at der er vindstille i store perioder .Derfor er det nødvendigt med en alsidig energiforsyning.
P.g.a. fejlslagen energipolitik gennem mere end 30 år bliver det nødvendigt at 3-doble forbruget af fossil energi frem til år 2050 ifølge prognoserne.
Stol trygt på Lester Brown og Søren Lund, de tager altid fejl!
Mvh. Per A. Hansen
Re: Nutidens heste får ikke havre
Tine,
Nutidens oldenborger, knabstrupper- og også Fjordheste ER rideheste ikke køre-arbejdsheste.
- du ved uden tvivl meget om rideheste, men lidt mindre om heste som trækdyr.
Havre er den bedste kornart til heste, det kan du se i foderplaner for heste i gamle lærebøger.
Ar Oldenborgere og Nordbagger/Fjordheste ikke var trækheste holder ikke, de kunne trække lige så godt som de jyske.
Drømmen om at skrue tiden tilbage til 50-erne kan teoretisk godt foregå med de nuværende hesteracer, det største problem vil være at få omskolet folk nok til at arbejde i landbruget - erfaringerne fra Maos kulturrevolution var jo ikke gode.
Mvh. Per A. Hansen
Re: Nutidens heste får ikke havre
Havre er den bedste kornart til heste, det kan du se i foderplaner for heste i gamle lærebøger.
Ja, for det er vel helt usandsynligt at vi er blevet klogere siden salig fars tid, er det ikke ?
Jeg er dog enig med dig I at man sagtens kan bruge moderne hesteracer til arbejdsbrug, men der er nok noget avlsarbejde der har optimeret for andre egenskaber, f.eks ville jeg nødig prøve at arbejde med Dansk Varmblod foran plove og harver.
Men det er et interessant spørgsmål, for som det ser ud lige nu, kan landbruget _næsten_ producere bio-brændstof nok til sit eget brændstofforbrug og jeg har ikke set nogle troværdige traktorer der kørte på andet end kulbrinter.
Poul-Henning
Jeg skriver: de er IKKE længere
Køre/arbejdsheste, de avles som rideheste. De krydses flittigt med varmblodsheste/fuldblod (nå ja ikke Fjordhestene), selv islandske heste skal i dag være en smart sportspony fremfor en robust småhest.
Og gammel viden om fodring- er uaktuel i dag. De færreste (udover Bonderøven) fodrer med havre nutildags, det er oftest tilskud i müesli.
Engang fodrede man slagtekaniner med kogte kartofler (et udmærket fedefoder), men det gør man heller ikke i dag.
Foderkonsulenterne skal også leve...
Mvh
Tine
08. jun 2011 kl 11:51
Energibalancen
Kjærgaard fremhæver i den forbindelse, at vi må have genetableret et landbrug med energitilvækst i stedet for ”det miljømæssigt og energimæssigt ubærlige landbrug med svinefarme og monokulturelt dyrkede kornmarker, som vi har i dag, hvor der bruges dobbelt så meget energi, som der produceres”
Den teori er forsøgt skudt ned igen og igen.
Hvad er fakta?
Re: Verdens Undergangs Profeter!
Allerede nu er der meget der tyder på at 2011 bliver et rekordvarmt år.
Det kan man ikke sige at de første 2 måneder tydede på.
Re: Verdens Undergangs Profeter!
Fra DMI:
Dermed blev foråret 2011 markant varmere end foråret i 2010 på blot 6,4°C. Det var dog samtidigt tæt på én grad køligere end rekordforåret fra 2007 på 9,0°C.
I 2011 var det især april, som trak temperaturen op med rekordvarme 9,9°C.
Hvad er det, der tyder på et rekordvarmt år i 2011?
Re: Verdens Undergangs Profeter!
Allerede nu er der meget der tyder på at 2011 bliver et rekordvarmt år.
Det kan man ikke sige at de første 2 måneder tydede på.
Uhm, vi taler globalt klima her, ikke vejret i Ydre Udby...
Poul-Henning
08. jun 2011 kl 13:36
Jeg troede Pia havde realitetssans?!?
Havre er energi, det er bare derfor. Græsset og hø og halm er det man kalder grovfoder. En hest kan leve alene af dette plus de vitaminer og mineraler den har brug for. Hvis så for eksempel hesten skal yde mere, så skal den have mere energi. Og det er kun her havren kommer ind, som kraftfoder og på ingen måde som et fuldt måltid.
Når det så er sagt, så ved jeg hvor meget de spiser og hvor mange ladvogne man kan få ud af en mark. Og en hest spiser altså ikke et helt ladfuld korn pr år... come on. Get real. Og ja Oldenborger, Fjordhest og selv Frederiksborger hesten blev brugt som trækheste. Jeg er sikker på at en Belgier har flere hestekrafter end en fjordhest, men hvis du ikke skulle bruge så mange "hestekræfter" alligevel, hvorfor så fodre på dem? Så er det bedre med en lille stærk og kompakt trækhest såsom Oldenborger eller Fjordhesten. Frederiksborgeren kunne altså ikke trække ligeså meget som en Belgier, men den kunne gøre det hurtigere etc. Hver sin race til sit formål, dengang gjorde man sig ikke kun i avl for udseendets skyld...
Men jeg holder stadig med maskinerne. Vi skal bare forbedre dem så de kun udleder CO2 og ikke de kedelige nitrogen og svovlholdige forbindelser der giver syreregn og forurening. Og så kan det godt være at bioethanol ikke er ligeså energimæssigt udbytterigt som solceller, men du får samtidigt lavet en masse oxygen. Og da det kun er stivelsen som vi omdanner til ethanol vil alle de andre stoffer såsom proteiner og fedtstoffer kunne bruges til mange andre formål - ja så ville stivelsen nærmest bliver et bi-produkt. Og en traktor bruger altså kun den energi vi vil have. Den står ikke og gasser ude på marken. Men omvendt så har vi brug for gødning, så indtil vi begynder at spise naturligt nok til at vi kan bruge vores egen lort som gødning, så er det skruen uden ende.
I 1930-erne havde man faktisk fundet ud af hvordan man kunne lave et højteknologisk samfund som gik i nul produktionsmæssigt. Men det skulle Harry Anslinger, William Hearst og Henry Dupont fandeme ikke nyde noget af og under krakkets forvirring fik de ændret verden til den vi har idag.
Forbandet Flapper-mentalitet.
Her er BLOT ÉT (http://www.youtube.com/watch?v...x2vk) af de produkt områder som de fik deres klohænder i ved at fjerne en historisk afgrøde og erstatte den med William Hearst's træer og Henry Dupont's fossile olier. Og Harry Anslinger var mere end villig til at fascilitere det for dem eftersom han stod for at miste sin autoritet hvis ikke snart han kunne regulere noget andet end alkohol. Interessant historie. Hvis I graver lidt videre bliver I nok lidt forfærdede over at polemikken stadig skal rode rundt på det her plan. Pia, du skuffer mig!
http://www.youtube.com/watch?v...x2vk
08. jun 2011 kl 13:53
Nåh ja
Hvis der er nogen som ikke kan engelsk og gerne vil forstå hvad indslaget fra linket handler om så skal jeg gerne oversætte direkte og sende det på dansk over email. Anonym369@gmail.com
(p.s. rettelse: "blive et bi-produkt" l. 22)
08. jun 2011 kl 13:54
Re: Jeg troede Pia havde realitetssans?!?
Godt gået Jenna Susanne Carlson.
De er aldeles korrekt at Henry Fords ford T var designet til at køre på alkohol, men grunden for at de holdt op med det skyldtes at der indtraf en tilstand forbudstiden der skaffede USA to ting, Gangstervælde og spritforbud.
Det blev simpelt hen forbudt ,at hjemmebrænde og i det hele taget at fremstille sprit og derfor kunne bønder ikke mere fremstille deres eget brændstof og måtte finde noget andet at fylde på "Tin Lizzierne".
Da europæerne allerede kørte på benzin,som de købte på apoteket, var det yderst opportunt for de amerikanske oliefirmaer der havde benzin som et overskudsprodukt i petroliumsraffineringen til belysningsformål, at kunne finde afsætning for det som bilbrændsstof.
Og selv om ting siges og findes på tryk er det ikke givet, at de er sande.
Og så kan jeg ikke lige se forbindelsen til Pia.
08. jun 2011 kl 13:59
Re: Nutidens heste får ikke havre
Havre er den bedste kornart til heste, det kan du se i foderplaner for heste i gamle lærebøger.
..ja jeg tænkte det nok, man skal aldrig stole på noget der rimer:
"Først fik de havre, så blev de magre. Så fik de hvede, så blev de fede..."
..altså ikke den store visdom her hvilket slutningen af rimet også afslører:
"...Så fik de mælk af en kop, så løb de rundt i galop" (WTF?)
Min bedstefar havde forøvrigt en hest med sygelig hang til skrå-tobak men det er en helt anden historie - men slutteligen et lille tip jeg fik af min ærede fader til dem der måtte finde på at genindføre hesten som trækdyr - en lang varm svedig dag efter ploven kan slide gevaldig på den nederste del af ryggen, her kan en rund sten mellem ballerne være en god aflastning
08. jun 2011 kl 14:12
Re: Verdens Undergangs Profeter!
Allerede nu er der meget der tyder på at 2011 bliver et rekordvarmt år.
Det kan man ikke sige at de første 2 måneder tydede på.
Uhm, vi taler globalt klima her, ikke vejret i Ydre Udby...
Poul-Henning
Uhm, I taler vist globalt VEJR her, og vi ved jo at vejr ikke er klima, og glem nu ikke disse vise ord:
Fremskrivninger uden hensyntagen til tilbagekoblingsmekanismer, typisk i form af ukritisk scalering ved multiplikation, er altid ubrugelige.
Poul-Henning
Re: Verdens Undergangs Profeter!
Nu får du lige en statistiklektion Erik:
Hvis vi har en stokastisk variabel og vi har analyseret 100 udfald, så har vi en god ide om sandsynlighedsfordelingens form og vi kan udregne gennemsnit og standard afvigelser og den slags statistiske kort-form beskrivelser af sandsynlighedsfordelingen.
Det er den måde vi kommer fra vejr (observationerne) til klima (beskrivelsen).
Så længe det næste udkomme af vores stokastiske variabel ligger imellem de hidtil observerede minimum og maximum, er det forholdsvist begrænset hvor meget dette ene datapunkt kan eller skal forandre vores beskrivelse af sandsynlighedsfordelingen (= vores klima), men når/hvis f.eks en række af datapunkter ligger under eller over gennemsnittet eller medianen, vil de tilsammen forandre beskrivelsen.
Det er derfor man normalt siger "minimum 10 og helst 50 års vejr før vi udtaler os om klimaet" og derfor kan vi som regel ikke sige om jordens gennemsnitstemperatur på basis af et enkelt års temperatur.
Men der er de to tilfælde vi omhyggeligt undtog ovenfor:
Hvis det næste udkomme er en extrem værdi, ved vi med garanti at vores beskrivelse/model af sandsynlighedsfunktionen skal modificeres (= klimaet er nu anderledes end vi troede), om ikke andet vil det øge usikkerhedsestimatet (f.eks standardafvigelsen).
Derfor siger det altid noget om klimaet hver gang der bliver sat en ny vejr-rekord.
Det siger muligvis ikke ret meget om klimaet, men det siger altid en lille smule om det, om ikke andet at klimaet har et bredere udfaldsrum end vi troede.
Poul-Henning
08. jun 2011 kl 15:10
Jamen
Tak for belæringen! Men er bredden af dette udfaldsrum ikke det vi diskuterer ulideligt?.....i 1100tallet var det meget varmere og der havde vi ingen industri.... og den sidste istid ... skyldes MaunaLoa stigningen os....bla..bla...for at gøre det kort !
Re: Jamen
Men er bredden af dette udfaldsrum ikke det vi diskuterer ulideligt?
Jo, men ofte på helt forkert grundlag.
I det omfang vi taler om klima der vil være en belastning for den moderne vestlige kultur som vi kender den, har vi kun ca. 50-100 års erfaring med hvad der er belastende for civilizationen.
Vi har f.eks aldrig set hvad en _rigtig_ monsunregn ville gøre ved moderne dansk landbrug og underdimensionerede kloaker, selvom vi ved at Danmark i forhistoriske tider har været udsat for den slags nedbør.
Med andre ord, i den kontext vi diskutere skadeligheden af klimaforandringer, taler vi om "forandringer i forhold til hvordan klimaet har været siden James Watt".
Hvad stenalderfolket, vikingerne eller dinusaurne havde af vejr og klima fortæller os intet om hvad myldretidstrafikken på Køge Bugt kan afvikles i.
Det er ikke det samme som at tidligere tiders klimaskift ikke er interessante, de er dødinteressante al den stund at de kan indikere hvor meget vi er på røven fordi vi har fyldt atmosfæren med drivhusgasse.
F.eks er det studier af istidernes transisitoner der, så godt som sikkert, fastslår at vi allerede har forurenet os til over 2 graders højere gennemsnitstemperatur, uanset hvad vi gør fra nu af.
Poul-Henning
08. jun 2011 kl 15:25
Kære Bjarne
Ja, det er sandt, Pia har jo ingen som helst forbindelse til denne "overingeniør" og han er hvad man ville kalde en andenhånds-informant vil jeg tro. Så det var nok også bare lidt for at provokere. Han siger at én har sagt, ja det er ikke særligt brugbart. Men emnet er jo godt.
Problemet med hamp dengang var at man ikke rigtig havde en maskine til at kætte fibrene fra alt det andet brugbare materiale, så forarbejdningen var langsommelig. I 1936 er der så en ingeniør der opfinder en hampekætte maskine som nærmest bare spytter fine bundter af fibre ud efter at have fået rødnede stængler ind. Dvs. at en kæmpe revolution var undervejs, endelig kunne man forarbejde hamp ligeså hurtigt som man ville bruge den! Og det er så her omkring at Harry Anslinger får lov til at oprette en landbrugs regulatorisk institution og han får lov også at indføre beskatning på hamp. Så nu kunne det altså ikke længere betale sig at dyrke det.
Samtidig udøver William Hearst sin magt i og med at han ejede New York Times og var hovedredaktør. Pludseligt var hamp iflg. avisen ikke en afgrøde, men et farligt stof som fik negere og mexicanere til at voldtage unge hvide kvinder. Der var ingen grænser for hvad folk som indtog stoffet kunne finde på og offentligheden slugte det råt. Det er hvad man kalder "the reefer madness". Herefter blev hampen gjort helt ulovlig at dyrke, på trods af lægevidenskabens repræsentanter frarådede det og afviste avisernes påstande. Produktionen blev udfaset og afgrøder som træ og bomuld (læs William Hearst) tog over samtidig med at den fossile olie industri (læs Henry Dupont) stod alene om flydende energi og syntese-kemi. Og Harry A. fik lov at beholde sin position. Og hampen forsvandt.
Selv her i Danmark har det været lovpligtigt at dyrke fordi det jo kan gro hvor-som-helst og desuden er bedst til reb. Jeg ved faktisk ikke hvornår og hvorfor det blev ulovligt her, når man jo i mange hundreder af år, her i Danmark, har brugt den som fiberafgrøde. Der er et væld af teknologier som bare står og håner det vi lever i idag, men eftersom udgangsafgrøden er ulovlig så kan de bare samle støv.
08. jun 2011 kl 15:37
Re: Jamen
vi allerede har forurenet os til over 2 graders højere gennemsnitstemperatur, uanset hvad vi gør fra nu af.
Hvilket bringer os tilbage til overskriften på tråden her "nuttet utopi"
- jeg fortrækker en nuttet utopi fremfor en selvmords ditto.
Og, som det er tilfældet med overgangen til energiforsyning vha vedvarende kilder: det er kun en overgang at det er lidt tricky
08. jun 2011 kl 15:38
Re: Kære Bjarne
Kære Bjarne
Ja, det er sandt, Pia har jo ingen som helst forbindelse til denne "overingeniør"
- hvem er i grunden 'Bjarne' (samt 'Pia')??
08. jun 2011 kl 15:51
Re: Re: Populationsvæksten
Fremskrivninger uden hensyntagen til tilbagekoblingsmekanismer, typisk i form af ukritisk scalering ved multiplikation, er altid ubrugelige.
Jeg kunne ikke dy mig, for netop dette er hvad de kendte klimaforskere ekselerer i ud i det ekstreme.
I øvrigt kunne jeg godt ønske at man skelnede mere mellem lokalt klima, som påvirker os, og så et globalt klima, hvad det så er. Normalt skal det forstås som temperaturen, men hvorfor så kalde det klima.
Re: Populationsvæksten
Fremskrivninger uden hensyntagen til tilbagekoblingsmekanismer, typisk i form af ukritisk scalering ved multiplikation, er altid ubrugelige.
Jeg kunne ikke dy mig, for netop dette er hvad de kendte klimaforskere ekselerer i ud i det ekstreme.
..og du slet ikke lagt mærke til hvor meget forskere der arbejder med klimamodeller taler om "feedback", "tipping points" og den slags ?
Du er velkommen til din egen mening, men ikke dine egne fakta.
Poul-Henning
08. jun 2011 kl 18:43
Re: Kære Bjarne
Jeg hedder nu Bjarke
Det er korrekt at ham giver godt tovværk. Især er manillahamp kendfor sin store styrke og flydeevne.
Hvis du Jenna Susanne Carlson har lyst til at dyrke hamp til fremstillinge af af tovværk er der intet i vejen her tillands at få tilladelser til dette. Vi dyrker jo også Opiumsvalmuer til medicinske formål.
Re: Kære Bjarne
Hvis du Jenna Susanne Carlson har lyst til at dyrke hamp til fremstillinge af af tovværk er der intet i vejen her tillands at få tilladelser til dette
Det er nu ikke helt korrekt Bjarke.
Jeg kender flere der har prøvet, og der følger et gevaldigt bureokrati og stikprøvekontroller med for at sikre at ingen kommer til at fnise, så det i praksis er helt håbløst.
Jenna -
Jeg ved faktisk ikke hvornår og hvorfor det blev ulovligt her, når man jo i mange hundreder af år, her i Danmark, har brugt den som fiberafgrøde.
Anslinger fik held til at "eksportere" skrækkampagnen til Europa.
Den gik også på, at cannabis var Russisk propaganda og medførte kommunisme.
Det kan du læse rigtig meget om i Jørgens Lumbyes gedigne værk "Brug og Misbrug" fra 1998.
Re: Jamen
F.eks er det studier af istidernes transisitoner der, så godt som sikkert, fastslår at vi allerede har forurenet os til over 2 graders højere gennemsnitstemperatur, uanset hvad vi gør fra nu af.
Hidtil har der kun været tale om 1/2 grads stigning siden ca. 1850, mens der har været et fald på omkring 8 grader siden sidste istids ophør. Forudsigelsers rigtighed må vi vente med at bedømme, til vi faktisk ser dem materialisere sig for vores øjne. De årlige variationer er meget store, og det gør det meningsløst at beregne gennemsnit. Et år kom den første sne mellem Jul og Nytår. Det følgende år lå sneen der en måned før og blev liggende til efter nytår.
Re: Jamen
De årlige variationer er meget store, og det gør det meningsløst at beregne gennemsnit.
Sikke noget vås.
Danskerne har også vidt forskellige højde, levealder, vægt, afstand til arbejdsplads og antal børn, det forhindrer os ikke i at bruge statistiske metoder og værktøjer til at forstå hvad der foregår.
Re: Jamen
Danskerne har også vidt forskellige højde, levealder, vægt, afstand til arbejdsplads og antal børn, det forhindrer os ikke i at bruge statistiske metoder og værktøjer til at forstå hvad der foregår.
Det er jo dét, der giver problemerne. At man prøver at bruge statistiske metoder og skaber bokse, ingen mennesker kan være i. Statistik skal man være varsom med at tillægge nogen værdi under komplekse forhold.
08. jun 2011 kl 20:51
Re: Populationsvæksten
..og du slet ikke lagt mærke til hvor meget forskere der arbejder med klimamodeller taler om "feedback", "tipping points" og den slags ?
Du er velkommen til din egen mening, men ikke dine egne fakta.
Fakta er jo, at temperauren ikke er steget nær så meget, som diverse fremskrivninger talte om. Middeltemperaturen ligger faktisk væsentligt under selv de mest drastiske reduktioner i CO2, og heller ikke havet er steget som forudsagt. Måske fordi temperaturen ikke er steget som forudsagt, men i alle fald ser det ikke katastrofalt ud. Hvis "tippingpoints" eksisterede havde vi sikkert ikke haft denne diskussion.
Mht. klimamodeller skal man altså passe på. Det er kun modeller, som selv modellørerne ikke har den store tillid til. De har stadig store problemer med skyer og i særdeleshed med lokalt klima, som er det vi mærker.
Måske man skulle konsultere nogle forskere som ikke arbejder med klimamodeller?
Jeg er faktisk ligeglad med Jordens middeltemperatur, den har vel kun akademisk interesse, men klima i form af nedbør, vækstsæson, osv er væsentligt der hvor du lever. Prøv at forklare en bonde i Sahel regionen eller i Nordindien (6m nedbør) at han skal bekymre sig om 0,2graders ændring i jordens middeltemperatur.
Og igen spekulerer jeg på hvad betydning et middelklima har. For det er jo hvad modellerne laver.
Re: Populationsvæksten
Fakta er jo, at temperauren ikke er steget nær så meget, som diverse fremskrivninger talte om.
Det kunne have noget at gøre med at årstallet er 2011 og ikke 2100.
Det burde være mindre forvirrende iår end det var sidste år.
Poul-Henning
09. jun 2011 kl 10:36
Re: Hestekraftsareal
Hvem skal holde op med at trække vejret for jeg mener at have læst at hestenes fodring beslaglagde en tredjedel af det dyrkede areal?
Før revolutionen inden for landbruget startede var landbrugsproduktionen 100% biodynamisk, og kunne brødføde en befolkning på ca. 1.5 mio mennesker. Derfor er ideen om at "gå baglæns" en demokratisk umulighed, for hvordan kan 1.5 mio mennesker "stemme 3.5 mio ned i et hul".
09. jun 2011 kl 13:37
Re: Hestekraftsareal
hvordan kan 1.5 mio mennesker "stemme 3.5 mio ned i et hul".
Ja det er selvfølgeligt helt utænkeligt.
Øhhhh forresten, hvordan kan 1mia stemme sig selv, + 5-6 mia andre ned i et hul?
09. jun 2011 kl 13:53
Re: Hestekraftsareal
Hvordan slipper vi af med de andre? Det gør vi nok ikke, socialdarwinisme har aldrig virket særligt godt, for det meste går det ud over dem der forsøger, men det afholder jo ikke folk fra at blive ved med at forsøge. Vi lever jo i en tid hvor det er helt normalt at blive ved med at gentage det samme eksperiment igen og igen og hver gang forvente et andet resultat. Svend gentager også sig selv stadigt helt uden nogen trang til at sætte sig ind i detaljerne.
10. jun 2011 kl 00:27
Petersens trosbekendelse
"Nej, der findes ingen metoder til at styre og regulere den globale økonomiske udvikling, endsige bremmse den op. Det går op og ned med konjunkturerne, men mennesket som sådan vil ifølge sin natur altid handle kortsigtet i den uhæmmede økonomiske vækst hellige navn. Udviklingen vil derfor uafvendelig gå sin skæve gang. Efter os syndfloden."
Jeg giver ikke meget for Petersens trosbekendelse. Der findes ikke nogen naturlov som forhindrer os i at agere rationelt i forhold til vore egne handlinger, kun økonomiske love. Ej heller tror jeg på at vi skal søge at skrue tiden tilbage til en tid hvor vi i kraft af simpel teknologi og lavt befolkningstal spillede en lille rolle i naturens kredsløb. Det vil, hvis det ellers kan lade sig gøre (det kan det ikke), blot bringe os tilbage til den situation som er forudsætningen for nutidens problemer.
Vi kan erkende vores rolle i de biologiske kredsløb, kulstofkredsløbet, kvæstofkredsløbet, fosforkredsløbet, vandkredsløbet osv, forstå og reagere på konsekvenserne af de uhensigtsmæssige teknologier som vi benytter os af. Vi kan ændre de økonomiske vilkår som dikterer den vej vi styrer vore investeringer og sikre at de skjulte omkostninger ved vore handlinger bliver synlige og gøres til en del af grundlaget for vore økonomiske beslutninger.
Det er ikke noget nyt. Vi ser allerede nu at vi som samfund griber ind overfor effekterne af den uhæmmede økonomiske liberalisme. Miljølovgivning, fredninger, regler og påbud sætter grænser for hvad samfundet vil finde sig i af skader som samfundet må bære i betjeningen af den liberale økonomis aktører. Men overordnet er vi langt fra at inddrage de såkaldte eksterne omkostninger som knytter sig til vore økonomiske aktiviteter. Stadig er det stort set gratis af benytte biosfæren som losseplads for restprodukterne af vore teknologier, vi lader investorer fælde skove og tømme havet for fisk for at tilfredsstille kortsigtede særinteresser uanset de langtidsomkostninger det medfører vore samfund.
Der er simpelt at ændre. Investorer har ingen intentioner om at forurene, blot om at optimere deres profit. At styre investorer er uhyggelig nemt, de søger kun profit. Lægger vi afgift på forurening vil investorerne søge hen hvor der ikke er afgifter - dvs de rene teknologier. Hvis samfundet ser en interesse i at bevare naturen kan det betale lokalbefolkninger for at beskytte den. Hvis samfundene ønsker at bevare biodiversiteten i "the commons" intakt kan de beslutte at regulere udnyttelsen.
Det er noget vi kan gøre fordi det er os der bestemmer de økonomiske vilkår og derigennem hvilke teknologier vi anvender - fordi vi er en intelligent art der kan overveje og reagere på konsekvenserne af vore handlinger. Ingen naturlov hindrer os - kun dumhed.
Mvh Søren
Har jeg nu igen fået navneforandring?
Til Pia (af alle ting!), nu havde jeg ellers lige vænnet mig til Tina, Stine, Trine, Line, Trille....
Her gik jeg og troede TinA kom af det der -sen navn.
Nogen heste får lucerne eller majsflager og olie (fedefoder).
---
Jeg kan en vise
Om smedens grise
Først fik de havre
Så blev de magre
Så fik de hvede
Så blev de fede
Så fik de byg
Så skød de ryg
Så fik de mælk
af en lille kop
Så kunne de løbe
Og slå op
Sikkert en lokal variation- byg og futmælk er jo fint svinefoder.
Mvh
Tine
Nu kendt som "Pia".
10. jun 2011 kl 07:06
Re: Som Dogbert sagde...
PS: Søg og se på svensken Hans Roslings fantastiske foredrag om sammenhængen mellem psotiv social udvikling og laevere fødselstal. - Da vil du aldrig mere fremsætte påstanden om, at "befolkningsvæksten fortsætter".
Hir:
Hans Rosling on global population growth:
http://www.ted.com/talks/hans_...html
Og se så lidt på denne:
http://www.ted.com/talks/hans_...html
Søg så Hans Rosling på You-Tube og se, hvordan hans og Googles dynamisk-grafiske statistikprogram, overbeviste ham om, at "verden var på ret vej".
Læg mærke til hans videnundersøgelser, der viste, at professorers bud på den befolknings- og sociale udvikling på jorden var dårligere end tilfældige svar.
Som han siger:
"Folks holdning til "State og the World" er sådan, som den var, da deres lærer var ung."
Vi tænker simpelthen for statisk - måske fordi ideologier har præget vores holdninger meget efter "verdenspressens" opvækst efter 1. verdenskrig, som viste os, hvilke hvilke forfærdelige hændelser, verdens befolkningsgrupper påførte hinanden.
- Og ideologier er øjebliksbilleder - ellers er det en meget løsere vision, som ikke tilfredsstiller kravet til at dæmpe angsten for det fremtidige ukendte.
Mvh Peder Wirstad
Befolkningstilvækst er det eneste alvorlige globale miljøproblem. Alle andre er groft sagt afledte problemer.
Det er rigtigt at tendensen er befolkningsvæksten aftager. Det er dog ikke sikkert den aftager hurtigt nok.
Nu er det så heldigt at vi ved hvilke faktorer der påvirker befolkningstilvæksten.
Det kvinder og børns sundhed og velfærd.
Uddannelse (især af pigebørn) og sundhed f.eks. vaccination.
Job og karrierer, især for kvinder.
Urbanisering (store børnflokke er upraktiske for kvinder i byjobs)
Kvindefrigørelse og sexuelfrihed/ansvar. (i mandsdominerede kulturer kan mænd foretrække mange børn, da de jo ikke har besværet med børnene og mener sig berettiget til at bestemme over kvindens reproduktion).
Nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse for at dette sker er hurtig økonomisk vækst, især for de fattigste.
Nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse for at dette sker er hurtig global økonomisk vækst.
Nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse for at dette sker er adgang til rigelig og billig energi.
Billig energi i store mængder, så hurtigt som muligt er en topprioritet, da befolkningstilvækst er det eneste alvorlige globale miljøproblem.
Det kan ikke gå hurtigt nok med at få udviklet og installeret vind, sol, uran og thorium værker, der kan producere billigere end kul.
10. jun 2011 kl 07:30
Re: Re.: Populationstilvæksten
@Poul Petersen
Jeg er helt enig i dine overordnede betragtninger. Men du skriver:
P.t. bruger en gennemsnits amerikaner 110 Kw pr. time alt indregnet (føde, tøj, transport, bolig osv.) en europæer 55 Kwh pr. time og en afrikaner 10 Kw pr. time
Det kan jeg ikke få til at passe. Skulle en typisk europæer skulle bruge små 500.000 kWh pr. år ? Og en afrikaner små 90.000 kWh pr. år ? Jeg tror, det er en faktor 10 for højt.
Endvidere skriver du:
så vil befolkningstilvæksten i kombination med voksende storforbrugende middelklasser i Kina og Indien betyde at vi om 30 år globalt set skal bruge 50% mere energi end vi bruger i dag.
Jeg tror nu det er meget værre. I følge OECD’s rapport nr. 285 om den voksende middelklasse, så vil den vokse fra 1,85 mia. i 2009 til 4,88 mia. allerede i 2030. En tilsvarende prognose findes for forbruget, som vil vokse i samme forhold. Hertil kommer befolkningstilvæksten på på ca. 1,5 mia.
Hvis energiforbruget er proportional med velfærden, så vil energiforbruget være en faktor 3 større end i dag og dermed være øget med 200 % allerede i 2030
Velfærd er den bedste faktor til reduktion af befolkningstallet, med mindre man indfører en form for 1-barns-politik. Men med velfærd følger øget energiforbrug, så jeg er bange for, at vi allerede nu er over det tålelige.
Nu er det ikke sikkert, at det går så ”galt”, som OECD spår. Priserne på råvarer vil nemlig stige drastisk.
Her er hvad en superkapitalist mener om det: http://www.gmo.com/websitecont....pdf (Hvis du har fri pensionsmidler, så sæt dem i råstoffer). I øvrigt en meget tankevækkende artikel fra en helt anden kant.
Igen: jeg er enig med dig: løsningen på mange af verdens problemer er en befolkningsrecession – og helst på fordragelige vis.
Tallene er fra en US professor, og jeg tror ikke, at de er for høje. De indeholder al energi der med går til en persons aktivitetet. Spiser du f.eks. en skive brød, så er energien der er medgået til dyrkning af kornet, bagning transport, osv. indregnet.
Køber du en T-shirt er der også medgået energi til dens fremstilling, bearbejdning,transport, fremskaffelse osv.
Din bolig har kostet enorme mængder af energi alene i fremstillingen.
Det er blot en måde, at visualisere hvor meget energi menneskelig aktivitet egentlig bruger helt ud i alle led.
10. jun 2011 kl 08:50
Re: Som Dogbert sagde...
Befolkningstilvækst er det eneste alvorlige globale miljøproblem. Alle andre er groft sagt afledte problemer.
Totalt vrøvl.
Se f.eks. Concitos rapport om danskernes drivhusgasser, udslippet ligger over 20t/år for langt de fleste.
80% af dette er suverænt besluttet af den enkelte, og resultat af bl.a. vanetænkning, magelighed og gruppepres.
10. jun 2011 kl 10:23
Profeten skriver:
Nu får du lige en statistiklektion Erik:
Hvis vi har en stokastisk variabel og vi har analyseret 100 udfald, så har vi en god ide om sandsynlighedsfordelingens form og vi kan udregne gennemsnit og standard afvigelser og den slags statistiske kort-form beskrivelser af sandsynlighedsfordelingen.
Det er den måde vi kommer fra vejr (observationerne) til klima (beskrivelsen).
- Hvilke stokastiske (tilfældige) variabler tænker profeten på?
- Hvor lang tid tænker profeten på? 10, 100 eller 100 000 år?
Hvis profeten med "vi" mener "de troende", forstår jeg profeten.
Men troen omfatter ikke folk med grundkundskaber i statistik, hilser Tyge
Re: Nutidens heste får ikke havre
Jeg er dog enig med dig I at man sagtens kan bruge moderne hesteracer til arbejdsbrug, men der er nok noget avlsarbejde der har optimeret for andre egenskaber, f.eks ville jeg nødig prøve at arbejde med Dansk Varmblod foran plove og harver.
Men det er et interessant spørgsmål, for som det ser ud lige nu, kan landbruget _næsten_ producere bio-brændstof nok til sit eget brændstofforbrug og jeg har ikke set nogle troværdige traktorer der kørte på andet end kulbrinter.
- hele forudsætningen for tankespindet er, at en stor flok mennesker omskoles til landbrugsdrift, med den timeløn det nu kunne bære - og med kornpriser på 4-500 kr/100 kg og mælkepris ab. landbrug på 5-6 kr/l.
At skrue tiden tilbage til 50-erne er en udmærket debatøvelse, man skal blot lukke øjnene for, at man skal finde gravpladser til 2-3 mia. mennesker, som ikke kan brødfødes, men det er let at overse hos de, der har munden fuld af mad.
Så har man løst klodens største problem .- overbefolkningen.
Det meste biobrændsel vi anvender her i lander er forresten importeret.
Lad være med at regne energipil med, de står stadig på markerne 8-10 år efter etablering uden der sker noget væsentligt. Energipil kan vel med nød og næppe producere energi svarende til det, den bruger til etablering, gødskning, pleje og til høst.
Om biodiesel bruges i traktorer eller i lastbiler er egentlig ligegyldigt, energiregnskaber et det samme.
Mvh. Per A. Hansen
Re: Nutidens heste får ikke havre
Om biodiesel bruges i traktorer eller i lastbiler er egentlig ligegyldigt, energiregnskaber et det samme.
Enig, men det er ikke lige meget hvor du hælder det hen i de scenarier som ender med at der ikke bruges fossile kulbrinter til transport overhovedet.
Lastvognene kan vi finde erstatninger for, ikke optimale erstatninger, men de kan findes.
Med traktorer er der så vidt jeg kan gennemskue ingen alternativer til flydende kulbrinter og hvis de eneste flydende kulbrinter vi har er fra biobrændstof, så må det nødvendigvis være på traktorene vi fylder dem, hvis vi vil have mad.
Bortset måske fra nænsomt skovbrug, ser jeg ikke den helt store risiko for at hesten bliver relevant trækkraft igen.
Poul-Henning
Re: Nutidens heste får også havre
Med traktorer er der så vidt jeg kan gennemskue ingen alternativer til flydende kulbrinter og hvis de eneste flydende kulbrinter vi har er fra biobrændstof, så må det nødvendigvis være på traktorene vi fylder dem, hvis vi vil have mad.
- der er afholdt forsøg med at bruge ammoniak som brændstof i traktorer. Det gik skam udmærket, der var blot et meget stor slid, der nedsatte levetiden ganske betragtelig. Det kan sikkert løses, men der medgår jo energi til at fremstille ammoniak.
Rigelige mængder med fossile enmergikilder har gennem årene været betingelsen for at klodens befolkningstal er steget 2-3 gange - fremtidens befolkningstal vil indstille sig på det niveau, som energimængden tillader.
Selvfølgelig kan man klare sig med VE alene, befolkningstallet indstiller sig efterhånden på det niveau man havde i 1950-erne - 2-3 mia.
Mvh. Per A. Hansen
16. jun 2011 kl 11:08
Re: Nutidens heste får ikke havre
Hej PHK
I virksomheder der opererer med større flåder af eltrucks både med og uden fører, som der sker på bryggerierne, har man ladestationer hvor køretøjerne får skiftet batteri (akku) efter et fastlagt system på 6-8 timer.
Med kendskab til sådanne, ville landbruget sagtens kunne køres elektrisk med skiftebatterier, i deres mekaniske udstyr. Lidt besværligt, men muligt de fleste steder og med en gårdmølle til opladning ville dettte kunne være et alternativ til kulbrinter.
16. jun 2011 kl 11:34
Re: Nutidens heste får også havre
Rigelige mængder med fossile enmergikilder har gennem årene været betingelsen for at klodens befolkningstal er steget 2-3 gange - fremtidens befolkningstal vil indstille sig på det niveau, som energimængden tillader.
Selvfølgelig kan man klare sig med VE alene, befolkningstallet indstiller sig efterhånden på det niveau man havde i 1950-erne - 2-3 mia.
Lyder ikke logisk.
Sammenlign feks med landbruget i Asien, hvor masser af hænder og dyr dyrker masser af mad til en eksploderende befolkning. Stort set uden fossilt brændstof, indtil for nylig...
Snakker du om forholdene i de "rige" lande, hvor store lønninger udenfor landbruget tvang os til mekanisering og fossilt forbrug.
Hvilket resulterede i at landbruget bruger mere energi end de frembringer...
Re: Nutidens heste får også havre
@John,
Lyder ikke logisk.
Sammenlign feks med landbruget i Asien, hvor masser af hænder og dyr dyrker masser af mad til en eksploderende befolkning. Stort set uden fossilt brændstof, indtil for nylig...
- det er logisk nok - uden rigelige mængder energi til rådighed var der ingen teknologisk udvikling, der er nødvendig for at producere minaralgødninger, kemsike planteværnsmidler og tekniske hjælpemidler, der er nødvendig i det moderne landbrug. Den udvikling mangler man f.eks. i Afrika, hvor man ser diverse problemer med manglende fødevareforsyning.
Du nævner Østen - i Kina har man reguleret befolkningstallet - både i Kina og Indien er der sket en meget stor udvikling i teknologi. Man har har reduceret fødevaretabene (rotter, hellige køer m.v.), man har opdyrket jord og man har etableret en stor forædlingsvirksomhed - herunder en stor aktivitet på GMO-området.
Både Kina og Indiens energiforbrug er steget meget i de seneste år.
Det var ikke de store lønninger, der var hovedårsdagen til at landbruget mekaniserede, men at den teknologiske udvikling sugede arbejdskraft til sig. Når karlene forsvandt var det nødvendigt at investere i mekanisering for at klare arbejdet.
Mvh. Per A. Hansen
Re: Nutidens heste får ikke havre
Med kendskab til sådanne, ville landbruget sagtens kunne køres elektrisk med skiftebatterier, [...]
Jeg tror du overser problemet med "traktose", at jorden bliver mast for hårdt sammen hvis landbrugsredskaberne trykker for hårdt med deres dæk.
Det er traktoren der har lagt navn til dette begreb og forsøge på at undgå det, fører til alle de mærkværdige dækkonfigurationer du kan se i årets løb, fra høje smalle dæk der skal minimere arealet der berøres under kørsel i afgrøder, til dobbelt eller endog trippeldæk, der skal sikre trækkraften med minimalt tryk under pløjning.
Nogle af de lette opgaver kan muligvis løses med batterier, men jeg tror aldrig du nogen sinde kommer til at trække en 5-furet plov med batterier.
På store (som i: Saskachewan) regulære arealer har man experimenteret med kabelforbindelse, men det vil være utroligt besværligt og tidskrævende på de typisk mindre og irregulære agre.
Poul-Henning
19. jun 2011 kl 12:57
http://www.fendt.com/2-20101111-140457.p
Behøver en traktor virkeligt at veje 10800 kg? (18 ton med det hele ved 40 km/t)
Molekylærbiologi er altså spændende. Tænk sig at de har lavet en plante som gør sine stivelsesmolekyler tilgængelige for gærcellerne helt af sig selv. Normalt skal man tilsætte enzymer for at få enkelte kulhydrater. Det virker bare så oplagt at inddele brugsjord i zoner og tildele hver zone et vækstareal til dyrkning af industri-produkt planter. Og så selvfølgelig rotere disse blandt de andre, så jorden ikke udpines.
Jeg synes vi har nok mennesker til at pløje marker, og at traktorerne ikke behøver at være så store. Er enig i at samfundet via afgifter kan guide industrien i den rigtige retning. Men samtidig har vi alle en individuel pligt til at styre vores forbrug så det kommer de rigtige producenter til gode. Der er mange som siger at de ikke har råd, men hvorfor har de så dyrt tøj og enorme biler og 5 fjernsyn og luksus møbler etc. etc.. Det må da være et prioriteringsproblem.
Tak for anbefalingen Lars Helbro, skal reservere den snarest. Beklager stavefejlen Bjarke ;)
19. jun 2011 kl 14:26
Re: Som Dogbert sagde...
Befolkningstilvækst er det eneste alvorlige globale miljøproblem. Alle andre er groft sagt afledte problemer.
Det er rigtigt at tendensen er befolkningsvæksten aftager. Det er dog ikke sikkert den aftager hurtigt nok.
Nu er det så heldigt at vi ved hvilke faktorer der påvirker befolkningstilvæksten.
Det kvinder og børns sundhed og velfærd.
Uddannelse (især af pigebørn) og sundhed f.eks. vaccination.
Job og karrierer, især for kvinder.
Urbanisering (store børnflokke er upraktiske for kvinder i byjobs)
Kvindefrigørelse og sexuelfrihed/ansvar. (i mandsdominerede kulturer kan mænd foretrække mange børn, da de jo ikke har besværet med børnene og mener sig berettiget til at bestemme over kvindens reproduktion).
Nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse for at dette sker er hurtig økonomisk vækst, især for de fattigste.
Nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse for at dette sker er hurtig global økonomisk vækst.
Nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse for at dette sker er adgang til rigelig og billig energi.
Billig energi i store mængder, så hurtigt som muligt er en topprioritet, da befolkningstilvækst er det eneste alvorlige globale miljøproblem.
Det kan ikke gå hurtigt nok med at få udviklet og installeret vind, sol, uran og thorium værker, der kan producere billigere end kul.
Børn er bestemt ikke gratis for mænd i ulandene. De er derimod en investering i fremtiden. Den pointe passer bare ikke ind i det liberale verdensbillede så istedet bliver det til at de onde mænd kun interesserer sig for at få børn og at kvinder kan degraderes til livmødre.
Det er liberalistisk misbrug af det kvindelige køn. Katastrofeliberalisme.
20. jun 2011 kl 10:30
Re: Nutidens heste får ikke havre
Nogle af de lette opgaver kan muligvis løses med batterier, men jeg tror aldrig du nogen sinde kommer til at trække en 5-furet plov med batterier.
Jeg kan godt se at din "5-furet plov" ikke kun dækker en plov; der er andre tunge opgaver.
Men netop pløjning og anden kraftig jordbearbejdning, er en af de HELT store syndere i vores misbrug af planeten.
Opdyrkning af den amerikanske prærie har sandsynligvis medført lige så store co2 udslip, som hele vores brug af fossilt olie.
Denne jordbearbejdning kan undgås, dels ved håndarbejde de steder hvor der er hænder nok.
Og dels ved fornuftig brug af kemi og GMO.
Ikke aktuelt her i DK, men muligvis en ekstremt vigtig brik i fremtidssikring af planeten her.
Re: Nutidens heste får ikke havre
@John,
Opdyrkning af den amerikanske prærie har sandsynligvis medført lige så store co2 udslip, som hele vores brug af fossilt olie.
Denne jordbearbejdning kan undgås, dels ved håndarbejde de steder hvor der er hænder nok.
Og dels ved fornuftig brug af kemi og GMO.
- ingen tvivl om at opdyrkning af jorden medfører et CO2-udslip, der igen medfører et større CO2-optag af planterne.
Men hvad vil du sætte i stedet - gerne med dokumentation. Sagen er den, at der er tonsvis af forsøg, der støtter den gængse metode til jordbehandling, for landbruget benytter sig af forsøgsresultater!
Pudsigt nok så er CO2-indholdet i 2 m højde i USA ikke steget de seneste mange år!
Så der er god grund til at man i USA ikke har den store hast med at implementere Kyotoaftalen.
Pløjning sikrer at organsike planterester arbejdes ned i jorden som mikrobiel aktivitet sikrer, at de genbruges af næste afgrøde.
Det kan da ikke være en forkert metode - vel?
Mvh. Per A. Hansen
Log ind
Ingeniør-job »
- DTU, Campus
- Projektleder
- Rambøll
- Planner (Project Manager Assistant) til nyoprettet projektafdeling
- Mogens Pedersen, Nyborg A/S
- Erfarne ingeniører til havnebygning
- Siemens Wind Power A/S
- Technology Engineer, Mechanical Systems
Kursus & Efteruddannelse »
- 4D Konsulenterne A/S
- MCP 6425: Configuring Windows Server 2008 Active Directory Domain Services
- Byggecentrum
- Successiv Kalkulation - i praksis!
- Dansk Konstruktions- og Betoninstitut
- G218 Skivebygninger og stabilitetsberegninger
- VIA University College
- Det digitale byggeri 6 uger hold 2
- Seneste nyt
- Mest læste
- Debatterede
00:01
- Tyske simuleringer afslører Concordia-kaptajns løgne
- Amerikanere tester benzinmotor uden tændrør
- 32 meter lange modulvogntog har kurs mod Danmark
- Kina vil øge den kunstige nedbør betydeligt
- Live-tv: Dragon-kapsel koblet til International Rumstation
- Launch Escape System og Den store Booster
- Se den 32 meter lange lastbil
- Revolutionerende byggesystem indstillet til Produktprisen
- Sådan laver man: En spade
- Hvert femte trafikstyrede lyssignal har fejl – bilister spilder tiden
4
DEBAT »
- 4
- 57
- 53
- 36
- 11
- 71
- 18
- 112
- 13
- 120
