Kredsløbet er en "blocking oscillator"

Den har været kendt siden der var radiorør til, ingen nyhed her. Oscilloskopet viser spændingsspidser på udgangen som er større end indgangsspændingen. Bemærk at spænding IKKE er lig med energi eller effekt. Effekt er spænding (volt) gange strøm (ampere). Energi er lig med effekt gange tid. Når der indgår spoler og kapaciteter skal man også lige indregne faseforskydning.

Hvis den gode "videnskabsmand" og "doktor" vil finde hvor meget energi der omsættes skal han benytte et wattmeter (true RMS) som kan måle sand effekt på begge sider. Oscilloskopet måler ikke noget brugbart.

Så svaret er selvfølgelig at hans måling ikke beviser noget.

Mvh. Peter

Fejl?

Kredsløbet er her med komponenter og deres værdier:

Dr. Steven E. Jones' circuit gives evidence for 8x overunity:
http://pesn.com/2011/05/27/950...uit/

Det skal checkes om komponentværdierne stemmer, inden der foretages målinger på kredsløbet.

-

Direkte youtube-videoer:

Physicist Steven E. Jones shows 8x overunity circuit and measurements (1 of 2):
http://www.youtube.com/watch?v...T_lw

Physicist Steven E. Jones shows overunity circuit and measurements (2 of 2):
http://www.youtube.com/watch?v...p8Cc

Målefejl?

Fra:
http://www.overunity.com/index...8652
Citat: "...
In the video Dr. Jones says that he has had a version running delivering 900mW out for 4mW in. 900mW is calculated by the oscilloscope. 900mW does not seem possible with these components. For his load that is no less than 5K Ohms, 900mW would mean more than 60V RMS at the transistor emitter, and peak voltages of around 100V. The MPS2222A CE breakdown voltage is only 40V. 900mW would also make the rheostat[=variabel modstand] he has in series with his LED very hot.

Dr. Jones needs to clean-up his circuit and his probes. For the circuit, using a PCB with a solid ground layer would be best. If he doesn't want to do that, he can probably do adequately by moving the transistor very close to the V+/V- strip of that EZ Circuit proto board, and adding a 0.1uF capacitor from the 2222A collector to V- using leads cut as short as possible. Once he cleans the circuit and the instrumentation up, he will find it is an ordinary oscillator that gets all of its power from the battery.

Motor Guy:
This is a nice demonstration of measurement error based delusion. Stray circuit and scope probe inductance cause invalid measurements. Clean-up the measurements and the illusion of over-unity will disappear.

First, get rid of the huge pick-up loop formed by the scope probes' 6" ground clips.
..."

Re: Målefejl?

...MPS2222A...

er stort set den samme transistor som følgende - men i andet hus og med andre benforbindelser (checkes! Kan være forskellig fra fabrikant til fabrikant!):

2N2222A 0,5W TO-18

2N2219A 1W TO-39 - kan dog klare 50Vceo

Ovenstående effektangivelser er uden køleplade og ved 25 grader C omgivelsestemperatur.

-

Skift den variable output-modstand ud med en fast modstand pålimet en lille temperatursensor.

Lad kredsløbet være tændt 10 minutter.

Mål temperatur kort tid efter sluk af kredsløb. (undgå at HF-signaler påvirker temperaturmålingen.)

Med en variabel strømforsyning justeres output-spænding over variable output-modstand til samme temperatur nås.

Nu haves den sande output-middeleffekt!

-

Alternativt:

Elektrisk isoler modstand incl. ledninger. (Lang krympeflex?)

"Smid" modstanden (med tilledningsforbindelser) ned i et kaloriemeter med vand ved 20 grader C (omgivelsestemperaturen). 100mLiter?

Put en HF tæt temperatursensor ned i vandet.

Læg flamengo om kaloriemeter og top og bund.

Tænd kredsløbet i f.eks. 60 minutter.

Mål temperatur som funktion af tid.

Beregn middeleffekt som funktion af tid.

Det vil afsløre den sande middeleffekt / energi per tid.

Re: Målefejl?

Det burde være simpelt at måle middeleffekt belastningen til kredsløbet.

Strømmodstand parallel kobles med 1nF, 10nF, 100nF, 1uF, 10uF, 100uF.

Spændingskilden parallelkobles med 1nF, 10nF, 100nF, 1uF, 10uF, 100uF.

Gerne med en modstand på f.eks. 100ohm hvis output også afkobles og sendes så ind i måleapparatet via skærmede kabler.

-

Årsagen til de mange kondensatorer er for at de større kondensatores serieresonansvirkning dæmpes, af de mindre, ved højere frekvenser.

Re: Målefejl?

Det burde være simpelt at måle middeleffekt belastningen til kredsløbet.

Strømmodstand parallel kobles med 1nF, 10nF, 100nF, 1uF, 10uF, 100uF.

Spændingskilden parallelkobles med 1nF, 10nF, 100nF, 1uF, 10uF, 100uF.

Gerne med en modstand på f.eks. 100ohm hvis output også afkobles og sendes så ind i måleapparatet via skærmede kabler.

-

Årsagen til de mange kondensatorer er for at de større kondensatores serieresonansvirkning dæmpes, af de mindre, ved højere frekvenser.

Du skal lige huske at udføre en RMS måling: du skal i passende mange punkter måle sammenhørende værdier af strøm og spænding. Derefter kvadreres målingerne, gennemsnit beregnes og kvadratroden uddrages (RMS / root mean square). Nogle samplingsoscilloskoper kan nok klare den opgave. Der er helt sikkert kraftig faseforskydning pga. spole og capacitors. Faseforskydningen skal medregnes, ellers er resultatet en solid målefejl.

Alternativt måles med et kalorimeter opvarmningen, som du er inde på. Den kære "professor" bag videoerne sætter spænding lig med energi, den holder ikke. Men det er en klassisk misforståelse.

Mvh. Peter

Totalt manglende dokumentation

Den "forsøgsopstilling" der bliver vist, levner så mange muligheder for fejl - bevidste eller ubevidste - så man tror det er løgn.

Allerførst siger "professoren" godt nok en masse mumbo-jumbo om at integrere over tid. Men de kurveformer en så simpel oscillator giver, er vist ikke helt nemme at integrere på et stykke papir. Videre kommer han med en lang forklaring (som lyder meget rigtig) om hvordan oscilloscopet integrerer disse ting - og som "bevis" fremviser han oscilloscopbilleder han _tidligere_ har taget. Hvorfor mon ikke lige snuppe en dugfrisk måling mens vi ser på ?

Og alt det hexeri med dyre (og utilgængelige for de fleste) oscilloscoper, kunne jo fuldstændigt undgås. Det kræver blot en stump ledning fra udgangen tilbage til indgangen, hvorefter "maskinen" burde køre lystigt videre på den strøm den selv producerer.

Beklager venner, heller ingen evighedsmaskine denne gang ...

Niels

Re: Målefejl?

...
"Smid" modstanden (med tilledningsforbindelser) ned i et kaloriemeter med vand ved 20 grader C (omgivelsestemperaturen). 100mLiter?
...

Dog skal deres røres rundt før temperaturen måles.

Evighedsmaskiner

Som det tidligere - af flere - er blevet foreslået Ing's journalister:

Opret et segment for evighedsmaskiner ;-)

Baron von Münchhausen har ikke levet forgæves....

Målefejl

Han er ikke særlig præcis med hvad han gør.

Jeg ser et par problemer.

Han demonstrerer ikke en "live" måling, hvilket åbner muligheder for en masse manipulation af hans data.

Hans kredsløb indeholder en ret stor L/C, hvilket betyder at når han skruer op/ned, kan han lagre energi i kredsløbet og bruge den senere.

Jeg ved fra erfaring, at hvis man ønsker at måle effekt i et kredsløb med høj faseforskydning og især med høj frekvens, så sætter det ret store krav til dels måleudstyrets nøjagtighed og især båndbrede og til den efterfølgende databehandling - den hvor effekten bliver beregnet.

Simpel fysik...!

Helt uden at måle nogetsomhelst, kan man alene ud fra termodynamikkens 1. hovedsætning med sikkerhed sige, at der ikke (totalt set) kommer mere energi ud end ind.
Når en forstærker (f.eks. udgangsforstærker i stereoanlæg) kan sende hundreder/tusinder af gange større effekt ud, end der tilføres indgangen, skyldes det, at strømforsyningen leverer den effekt, der går fra udgangen til f.eks. højttalerne. Input-spændingen styrer blot output.spændingen, som regel lineært.
Og derudover er der tab i forstærkeren, der derfor bliver varm.
Nul "perpetuum mobile" her!

aha?

Lyder som om i har forstand på det, så går ud fra at hvad i siger er korrekt.
Havde lidt håbet på at der var nogen som havde lidt dele liggende så de kunne bygge en model og teste det :)

Men ihvertfald tak for jeres svar

Mvh. Daniel H. Andersen :)

Der er tale om "Skin effect" VA ikke W

Som nogen af de andre også skriver er der tale om at den målte spænding x strøm kun giver et antal VoltAmpere (VA). Hvis der f.eks. er tale om at strømmen er i nulgennemgang hver gang spændingen er max, eller omvendt spændingen er i en nulgennemgang hvergang strømmen max. Giver det en effekt på nul watt. Han siger selv at kredsløbet kører flere MHZ altså kan man ikke bruge et billigt oscilloscope til at måle faseforholdet.

Hvis strøm og spænding er i fase sige man at Powerfaktor er 1. På de fleste computere, samt elsparer pærer er powerfaktoren 0,5. Da vi betaler via elmåleren som måler VA (ikke W som mange tror) Betaler vi for 22W for en 11W energisparer pære. Dette er dog meget retfærdigt da elværket ser belastning som 22W eller værre.

Re: aha?

Lyder som om i har forstand på det, så går ud fra at hvad i siger er korrekt.

Havde lidt håbet på at der var nogen som havde lidt dele liggende så de kunne bygge en model og teste det :)



Men ihvertfald tak for jeres svar



Mvh. Daniel H. Andersen :)

Du kan finde kredsløbet her: http://pesn.com/2011/05/27/950...uit/

At manden kalder det "open source" er helt til grin. Oscillatoren er opfundet i radiorørets tid, og man kan altså ikke bare tage en anden mands opfindelse og erklære den for open source!

Opbygningen er simpel, og der er komponenter for en 20 - 30 kr. Prøv selv!

Du kan også finde det i LED lommelamper som genererer 3,5V til LED'en fra et 1,5V batteri. Topologien varierer lidt, men denne er en af dem. LED'en fødes med strømpulser med en frekvens på 50kHz eller mere, så hurtigt at øjet ikke kan opfange blinkene.

Mvh. Peter

Gad vide...

...hvor "Dr." Jones har købt sin titel hen og hvilket "universitet" han har besøgt... sådan en omgang vrøvl...

forklaring!

Det skyldes helt sikkert induktion af jordstrålnig i hans ledninger. Han arbejdsbord må være placeret et meget uheldigt sted med en stor indstråling.

Det kunne også forklare de meget flukturerende målinger som han får.

En løsning på problemet ville være hvis han droppede arbejdet med elektronik, ledninger og alt den slags og i stedet kastede sig over blomsteravl. Han slipper for at spilde sin tid på eksperimenter der alligevel ikke lykkes, og planterne vil elske jordstrålingen!

Variabel modstand...

De variable modstande jeg har prøvet at afsætte ~0,9W i, har haft en mærkelig aroma til dem :-) Men han har åbenbart fundet en highpower skyde modstand.

Glæder mig til han lavet et (fornuftigt, "open source") PCB layout, så flere kan genskabe forsøgene under samme forhold. Gerne med BNC connectorere så vi slipper for de lange stelledninger til proberne...

Så er det bare at montere en opladet X uF kondensator på indgangen, og vente på en 8*X uF på udgangen er opladet til samme spænding.

//Simon

Re: Der er tale om "Skin effect" VA ikke W

Som nogen af de andre også skriver er der tale om at den målte spænding x strøm kun giver et antal VoltAmpere (VA). Hvis der f.eks. er tale om at strømmen er i nulgennemgang hver gang spændingen er max, eller omvendt spændingen er i en nulgennemgang hver gang strømmen max. Giver det en effekt på nul watt. Han siger selv at kredsløbet kører flere MHZ altså kan man ikke bruge et billigt oscilloscope til at måle faseforholdet.

Han siger godt nok på videoen at han integrerer - og det giver kun mening, hvis det er for at finde effekten. Integrerer man produktet af strøm og spænding giver det effekten.

Men det er også korrekt, at hvis man skal måle effekten vha et oscilloskop og at kredsløbet opererer med mange MHz, så er der dels et krav til, at oscilloskop kan sample med en væsentlig højere frekvens. Jeg bemærker også, at han måler strømmen vha. en modstand. Jeg tror ikke han nævner noget om hvilken type modstand han benytter, men ved høje frekvenser vil en modstand ikke være rent resistiv og vil sandsynligvis have en ikke uvæsentligt induktans med følgende faseforskydning og derved fejl på den målte strøm. Fasefejl (og her skal man nok tænke mere på båndbrede) på den målte strøm giver hurtigt meget væsentlige fejl ved den målte effekt, selv hvis man har et hurtigt oscilloskop og integrerer.

El-måleren måler effekten W og kWh...!

Carsten Olsen: Beklager, - det er ikke rigtigt. Moderne elmålere (i hvert fald siden 1970!) måler effekten W og opsummerer det til kWh, altså ikke VAh.
Faktisk troede jeg for 40 år siden, at jeg kunne "snyde" elmåleren ved at sætte en diode i serie med varmeovnene, altså ensrette strømmen.
Derved varierer effekten i varmeovnen med den dobbelte frekvens (100 Hz), og effekten bliver den halve, men det generede jo ikke mig! - MEN... elmåleren viste desværre også præcis det halve!
Jeg prøvede også at faseforskyde spænding og strøm ved at sætte en kondensator i serie med varmeovnen, (så cos phi blev forskellig fra nul), men måleren viste også her korrekt effekt-forbrug!
Jeg prøvede også noget helt tredie... - men det er en hemmelighed, - for det virkede!

Re: aha?

Du kan også finde det i LED lommelamper som genererer 3,5V til LED'en fra et 1,5V batteri. Topologien varierer lidt, men denne er en af dem. LED'en fødes med strømpulser med en frekvens på 50kHz eller mere, så hurtigt at øjet ikke kan opfange blinkene.

Mvh. Peter

Mange strømforsyninger, der benytter effektelektronik, er af Buck-, Boost, Buck/Boost eller Fly-back princippet. De benytter alle pulserende spændinger til at sikre at strømmen gennem en induktans (og derved fluksen) enten er konstant stigende eller faldende, så spændingen over den er konstant. Endeligt er der også for det meste en kondensator på udgangen til at sikre at spændingen vitterligt er konstant. Denne konstante spændingskilde er så den spænding, der benyttes til at drive dit kredsløb. Grunden til at dioden så ikke blinker er, at spændingen over den er tilnærmelsesvist konstant og strømmen gennem den derfor også er det.

Re: El-måleren måler effekten W og kWh

Holger Skjerning: El-måleren måler i praksis VA. Det har jeg selv målt på min egen El-måler ca år 2000. Der satte Jeg 4 11W enengisparer pære på og den viste 90W (ved at tælle antal omdrejninger på elmåleren pr min) jeg arbejdede dengang et sted der havde en Walhalla Power Analyser og den sagde at pærene havde en power factor på 0,49. Man kunne dengang også købe power factor 1,0 elsparepærer. Walhalla bekræftede power factor 1,0 for disse pærer.

Diodebroen og kondsatoren i netdelen på denne konstruktion gør at der er tale om et helt andet fænomen end en simpel fasedrejning som på en elmotor. Du kan kun lave lappeløsninger med spoler/kondensatorer.

Jeg prøvede også noget helt tredie... - men det er en hemmelighed, - for det virkede!

Der findes ingen ting der kan give dig en højere PF end 1.0 så du kan ikke snyde elselskabet. (Med PFen)

Re: aha?

Endeligt er der også for det meste en kondensator på udgangen til at sikre at spændingen vitterligt er konstant. Denne konstante spændingskilde er så den spænding, der benyttes til at drive dit kredsløb. Grunden til at dioden så ikke blinker er, at spændingen over den er tilnærmelsesvist konstant og strømmen gennem den derfor også er det.

Nej! Ikke i en LED driver. LEDs er dioder, de styres ikke af spænding, men af strøm, og man sigter ikke mod konstant spænding. Ved buck type har du til dels ret, strømmen er tilnærmelsesvis konstant. Ved boost blinker LED'en, det gælder også kredsløbet i dette spørgsmål. Men pga. den høje frekvens opfatter øjet lysshowet som konstant lys. Derfor er der ingen grund til at stabilisere spændingen.

Mvh. Peter

Sparelamper ikke målt...!

Carsten: Jeg indrømmer, at jeg ikke har målt effekt på energisparelamper, men det vil jeg gøre ved lejlighed. - Jeg har flere "gammeldaws elmålere" og måler også altid effekt ved den idiotsikre metode, f.eks. 10 omdrejninger og et stopur! - De elektroniske elmålere har som bekendt ikke en roterende skive, men en diode blinker vist 1000 gange pr. kWh, så det kan man også bruge.
Jeg beklager, hvis jeg var for "skråsikker"! - Jeg har som sagt kun målt, at den viser korrekt ved faseforskudt strøm (cos phi ikke nul) og ved ensrettet strøm.
Og for sparelamper siger du altså, at måleren viser for meget! - Hvilket jo betyder, at vores besparelse er mindre, end det opgives af lampe-fabrikanterne, ikk'? - Og egentlig bondefangeri!

En penge maskine - EN GAMMEL FIDUS

Det der ses her, er et velkendt hustler trick. Professoren får ganske rigtigt mere ud af det end han kommer ind!

Professoren påstår, at han har lavet et kredsløb, der laver gratis strøm. Så langt så godt. Så proklamere han, at det er "open source", og at alle kan få del i ideen. Dernæst laver han forskellige tegninger og beskrivelser af sin opstilling og beder om et lille bidrag til at dække sine udgifter.

Så sætter han sig ned og venter på at tilstrækkelig mange hopper i fælden, nemlig sender et bidrag og modtager tagninger og lign.

Muligt med mere effekt ud end ind.

Det er muligt, at lave et kredsløb, som over kort tid leverer mere effekt ud end ind. Det kan skyldes flere ting: Kredsløbet indeholder en batteri, eller en stor kondensatorer. Denne kondensator, kan være blevet opladet udenfor måleperioden, og leverer den skjulte energi.

Energi, kan også være tilført uden det umiddelbart opdages, men det er normalt ganske små mængder energi. Som eksempel, kan lysdioder i nogle tilfælde tilføre et kredsløb energi, fordi de kan fungere som fotodiode. Det er kun lidt strøm, men muligt at detektere. Effekten forsvinder dog, så snart kredsløbet står i mørke.

På samme måde, så er også set, at støj induceres i et kredsløb, og kan medføre mere energi går ud, end som sendes ind. Igen, er det dog ganske små mængder energi.

Og laves kalorimeterforsøg, så kan der tilføres så meget energi til komponenten der måles temperaturen af, at der går ild inde i den, hvilket naturligvis kan give et biddrag i kort tid.

Så det er meget muligt, at kredsløbet giver mere energi ud, end der tilføres. Men, normalt vil det kun være i kort tid, og det skyldes da opmargasineret energi. Eller, det er tilført energi, der er smuttet ind i kredsløbet, såsom støj, temperaturforskelle, eller lys.

Desværre, er der intet om, at sådanne kredsløb kan løse alverdens energiproblemer. Men der kan findes anvendelser, specielt for opmargasineret energi. I et lille batteri, eller en superkapacitor, kan i nogle tilfælde opbevares så store mængder energi, at det kan forsyne en low-power (nano-power) konstruktion i konstruktionens levetid, dvs. +20 år. I dette tilfælde, er det korrekt nok, at konstruktionen fungerer uden tilført energi. Som eksempel på et simpelt kredsløb, kan laves urkredse med strøm i størrelsesorden nanoampere, og disse kan meget nemt forsynes i 20+ år, af et lille batteri, og i fremtiden måske også en superkapacitor.levere energi i et stykke tid Såvel batterier, som superkapacitorer, kan få stor betydning for energiforsyningen i fremtiden, på grund af deres evner til at opmargasinere energi.

Med en passende valgt måleperiode, og uden at vise det som er sket før, så kan et kredsløb godt vise, at der leveres mere energi, end kredsløbet forsynes med. Og det kan også være korrekt. Men, der overskrides ingen fysiklove, da den energi der leveres, skal være påfyldt konstruktionen først, eventuelt ved fremstillingen. Selvom det korrekt, i nogle tilfælde således kan leveres mere energi ud, end der tilføres, så vil der aldrigt kunne leveres mere energi, end som samlet findes i kontruktionen.

100 % enig!

Jens: Du har ret i alle dine "undtagelser", hvoraf nogle er ret sjove!
Men ham professoren mente formodentlig, at kredsen - uden indre energier og skjulte tilførsler af energi - kunne levere mere energi ud, end der kommer ind.
Og det er 100% sikkert: forkert.
Mon ikke han har arvet sin titel efter professor Tribini (på Bakken)!

Skønne, uudnyttede muligheder

Jeg kan ikke bidrage med meget, som ikke er sagt før her. Selvfølgelig skaber kredsløbet ingen energi.

[ironi]

Men hvis den gode professor mener, at det gør, er det nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved hans intelligens. Ikke nok med, at han fornægter diverse naturlove, han glemmer også at udnytte sine muligheder.

Hvis jeg var ham, ville jeg hurtigt bygge 4.096 yderligere kredsløb magen til. Det kan ikke være så dyrt, en pensioneret professor har helt sikkert råd.

Så lader han udgangen på det eksisterende kredsløb (måske forsynet fra en solcelle i stedet for batterier) føde 8 andre kredsløb, der hver føder 8 kredsløb, der hver føder 8 kredsløb... - og vupti har han omskabt 1W (eller hvad solcellen nu præsterer) om til 4 kW.

Hvis solen skinner 8 timer dagligt, giver det ham næsten 12.000 kWh årligt, hvilket er rigeligt til de fleste husstande. Hvis det ikke er nok, må han ofre en lidt større solcelle på projektet. Men pyt, de ekstra penge er givet godt ud med en effektmultiplikation på 4.096.

Nogen vil måske mene, at han så blot kunne sende strøm fra udgangen til indgangen. Men nej, dette vil næppe virke.

En af de uforklarlige ting ved kredsløbet skal nemlig nok vise sig at være, at det kan se forskel på energi, og at det for at fungere skal have tilført "frisk" energi, som ikke kommer fra kredsløbet selv.

Sådan er der nemlig rigtig mange de såkaldte over-unity konstruktioner, der har det.

[/ironi]