Større reaktorer med lavere margin til det uforudsete, et økonomisk plus, med er det også et sikkerhedsmæssigt plus?
Der kommer jo netop IKKE en mindre margin, de lavere måleusikekrhed og bedre styring af f.eks. bor-opløsning og kontrolstave muligør det uden at den garanterede margin bliver forværret!
2) De holder 50% længere (designlevetid 60 år)
Det er så den eneste branche der kan garantere at de allerede har opnået den ultimative sikkerhed, og at der ikke vil komme nye opdagelser i de 10 år til opførelsen, og følgende 60 brugsår, jeg mener stadig der er en risiko for at værket er teknologisk forældet efter 25-30år, prøv at sammenligne med biler, en bil fra 1981 (30år gammel teknologi)som er kørt efter alle anbefalinger og passet og plejet efter mindste detalje, den betragter vi som sikker, men når noget er så farligt og svært at styre som A-kraft, så må vi forlange det bedst opnåelige, og det er ikke et værk der forlod tegnestuen for 30-35 år siden, og slet ikke 70 år (10+60).
Der vil da sikkert komme mulighed for at lave relative forbedringer. Men den absolutte sikkerhed er jo steget betragteligt.
Det er en gåde hvad du mener med det?
Der er ingen gåde. Jeg skriver at Availability er steget. Det er vel meget logisk at højere availability giver mulighed for større kapacitetsfaktor, og dermed større årsproduktion. Hvis du vil vide hvordan den er realiseret, så er det
1) Færre og hurtigere driftstop.
2) Større mulighed for inspektion under drift.
3) Større immunitet og handlekraft overfor netfejl. F.eks. er EPR ikke bare regulerbar i last, den er også i stand til at fungere som primær frekvensregulering. Ældre kernekraftværker kan være som ældre vindmøller, altså nogle der kræver netstøtte og ikke selv kan levere.
Alt det kvantemekanik har jeg ikke tid og evner til at sætte mig ind i, men selvfølgelig er det nemmere og billigere at afmontere og genbruge hvis materialerne stadig er rene.
Kort sagt så er det punkter der sikrer at det er nemt at pille tingene fra hinanden igen, særligt de dele der udsættes for radioaktivitet.
Ekspempelvis kan kobalt nemt neutronaktiveres til cobalt-60, sker det så har du heavy components som reaktor, tryksætter, pumper, og fordampere der er blevet radioaktive. Det sker i langt mindre omfang når du benytter en legering med garanteret lavt indhold af f.eks. cobalt. Desuden er EPR en PWR, så du kan se bort fra radioaktivitet i turbinehallen.
Lad os lave et lille regnestykke og sammenligne med Tyskland.
Gennemsnitsalder der forventes på de tyske værker: 33år
Gennemsnitseffekt: ca. 1200MW
Anslået kapacitetsfaktor: 80%
ekstraomkostning for 6/17 værker som BWR der giver anslået 50% større omkostning per MW: 1,18
Alder: 60/33 = 1,82
Effekt: 1650/1200 = 1,38
Kapacitetsfaktor: 0,91/0,8 = 1,14
Reaktortype: = 1,18
Kommulativt: 3,37
Gunstige faktorer der ikke er medregnet:
Design for deconstruction.
Seperat neutronrelektor.
Legering der ikke kan neutronaktiveres i same grad.
Ugunstige faktorer der ikker er medregnet:
Generelt større og flere Heavy components.
Massiv betonindeslutning der enten skal accepteres, fjernes eller integreres i bygning eller monument.
Samlet set er der ved Gen3+ mindst 3 gange så mange kWh at fordele udgiften på. Den absolutte regning på dekommisionen vil jeg gætte på bliver mindre, da jeg vil mene at de talløse faktorer samlet set er gunstige.
Konklusion: Dekommision af Gen3+ vil blive billigere end den tyske flåde af Gen2. Væsentlig billigere.
Er du enig i dette? Ellers vil jeg meget gerne se nogle tal der skulle få mig på andre tanker!
